Forlænget weekend i Gdansk – kan varmt anbefales!

“Polen? Gdansk? øhh, hvad vil I der?” – lød det lettere skeptisk fra omgivelserne, da vi havde planlagt denne tur sammen med et hold venner. Vi havde da heller ikke selv så store forventninger, men rejsemålet var valgt af tre grunde: 1)  det skulle være et nyt og lidt anderledes rejsemål, gerne i Østeuropa, 2) det var nemt og hurtigt at komme dertil, 3) det var billigt

Lange Gade i Gdansk med det gamle rådhus i bagrunden, fine gavlhuse og masser af cafeer

Vi fik 2 1/2 herlige døgn i en by, der dels bød på smukke huse og kanaler a la Amsterdam, dels på en særdeles interesssant historie, idet 2 meget vigtige begivenheder fandt sted i netop Gdansk: starten på 2.verdenskrig og skibsværftsarbejdernes kamp for frie fagforeninger, med Lech Walesa i spidsen. Tilmed var vejret fantastisk under hele turen og hotellet perfekt  – så en varm anbefaling af dette rejsemål. Læs mere under Rejser i udlandet – 2018 – Gdansk