Andalusien

Jeg havde set meget frem til denne tur. Da vi sidste vinter besøgte Frigiliana og sagde ok til at leje det hus, vi havde udset os, forekom det mig, at der var en evighed til vi ville blive frie fugle og kunne rejse så længe ad gangen, vi ville. Men nu var det virkelighed. En hel måned i Andalusien – fantastisk. Efter Costa Rica turen ville vi gerne rejse med Freja og en hel måned kunne retfærdiggøre, at vi slæbte hende med, tænkte vi. Målet var at tilbringe en måned med Frigiliana som base og leve et mere eller mindre “ hverdagsliv” her.

Men ud at flyve skulle Freja jo…Flere gange i planlægningsfasen kom vi i tvivl – var det nu alligevel synd for hende? Og der opstod en masse bøvl med formaliteter, bur mv. , men det lykkedes og afsted kom vi.Lad mig sige det med det samme: det gør jeg ikke igen! Tror ikke Freja led overlast, men mine nerver havde det ikke godt…Både ud- og hjemtur forløb planmæssigt, men at se sin hun blive kørt afsted på et transportbånd og senere blive læsset på et fly er ikke sjovt! Med mindre man har en meget lille hund, under ca.8 kg, skal den tilbringe turen i et lastrum. Ganske vist et opvarmet et af slagsen og med samme tryk som i kabinen. Men alligevel.

Det gik fint med at have Freja dernede, selvom huset og byen egentlig ikke var særlig hundevenlig. Frigiliana består af en masse trappegader og meget lidt græs og grønt, og der var ingen have til huset. Men vi fandt hurtigt en lille plet græs i udkanten af byen, tæt på huset, hvor der kunne gøres “morgentoilette”.

Desværre viste det sig, at de “processionslarver”, som ofte forekommer her, allerede var en plage så tidligt på året. Tidligere kom de først i april/maj, nu er de der allerede i februar/marts. Første gang venlige hundeejere sagde : “beware of the caterpillars” forstod vi ikke, hvad de mente og første gang vi observerede en række larver kravle over en grusvej i “procession”, dvs. i en lang række, synes vi det var en interessant fænomen, som både vi og Freja måtte studere på tæt hånd. Heldigvis skete der ikke noget, men hunde kan blive meget syge og sågar dø, hvis de kommer for tæt på disse larver. Mennesker kan også blive syge af dem – vi oplevede en mand, der på en guidet tur var fuldstændigt hyldet ind i tøj for ikke at komme i kontakt med disse larver, efter at han var blevet syg på en tidligere tur. Så på en del af turene i naturen måtte Freja i (stram) snor og det var jo ellers ikke lige menningen. Også på gaden i Nerja kunne man se dynger af larver, ikke så rart. Når man gik i naturen gjalt det om at holde øje med de “klaser” af larver, der hang i hvide spind i pinjestræerne.

Bortset fra disse larver forløb opholdet i Frigiliana super godt. Vejret var godt langt det meste af tiden, med kun lidt regn (desværre da drengene var på besøg). Vi havde de første 14 dage alene dernede, så vi kunne lære området at kende, og derefter 14 dage med gæster, nogle af dem overlappende. Hyggeligt med besøg hjemmefra! Vores to yngste var der omkring den enes fødselsdag, så kom venner fra Hadsten nogle dage og endelig venner fra København.

Frigiliana

Frigiliana er kåret som Andalusiens smukkeste by. Den er da også særdeles malerisk med velholdte, hvide huse, masser af blomster og trappegader med fine belægninger. Der har selvfølgelig også været en turist før, og der er relativt mange danskere, der har købt hus i byen. Ellers kommer der mest dagturister og om aftenen er der på denne årstid påfaldende stille og roligt. Det kan næsten knibe med at finde restauranter, der har åbent.

Byen byder på en del småbutikker med fødevarer, men et egentlig supermarked skal man til Nerja efter. Og så er der selvfølgelig souvenirbutikker, men ikke i voldsom grad. Det er derfor næsten et must at have bil, når man bor i Frigiliana. Vi kørte til Nerja, dels for at købe ind, dels for at komme til kysten, så vi kunne gå tur langs stranden med Freja og hun kunne bade.

Det kan være lidt svært at finde en parkeringsplads i Frigiliana og at få indkøbene slæbt op til huset. Vi parkerede oftest i udkanten af byen, og havde et stykke vej at gå op til huset. Især slemt, når vi havde købt brænde til pejsen! Og man skal ikke været dårligt gående, når man bor her.

Maden

Vi er ret vilde med spansk mad. Tapas går man aldrig fejl af og i supermarkedet Mercadona i Nerja er der en betjent fiskeafdeling, hvor man får friske fisk og skaldyr. Især deres kæmperejer var et hit.

Rejerne blev også anvendt i paella, som stod på menuen flere gange

Faktisk fik vi næsten den bedste mad, når vi lavede den selv, synes vi. Restauranterne i Frigiliana laver god mad, men ikke de store kulinariske oplevelser.

Mikkels asiatisk inspirerede ret med frisk tun – lækkert

Men så er der lige den glemte by…I bjergene oven over Frigiliana ligger en lille by, El Acebuchal, som kaldes den glemte by. Under borgerkrigen hed det sig, at nogle oprørere holdt til i dette område. Og Franco ville sikre sig, at befolkningen i landsbyen El Acebuchal ikke hjalp oprørerne, så han beordrede byen rømmet. Byen henlå således i mange år som en forladt by, indtil en efterkommer af en af byens indbyggere fik den i gang igen. De driver en fanstastisk restaurant der (der er kun en enkelt restaurant mere i byen). Her serveres den lækreste, “autentiske” bondekost, herunder laver de nogle helt uforlignelige brød, som man også kan købe med hjem.

Det fantastiske brød fra restauranten i El Acebuchal

Vi var der flere gange med vores gæster under opholdet og hver gang en udsøgt fornøjelse. Det er mest stemningsfuldt at sidde inde i den lille restaurant, men er vejret til det, sidder de fleste ude. Stedet er kun åbent til frokost og bordbestilling anbefales meget. Husene i byen er sat i stand og man kan leje dem. Det ville nu blive lidt ensomt, blev vi enige om.


Gå- og vandreture samt andre oplevelser i Frigiliana og omegn

Man kan gå til El Acebuchal fra Frigiliana, men det har vi endnu ikke prøvet. Vi “plejer” at køre op og parkere før byen og så vandre først langs en vej, siden ned gennem et udtørret flodleje ind til byen. Det giver en dejlig appetit! Når man skal tilbage til bilen med maven fyldt, kan man gå den direkte vej, hvilket kun tager ca. 1/2 time. Første gang, vi gik turen, var det med guide. Nu kan vi selv finde vej og vise vores gæster dette herlige sted.

To hold gæster med på vandretur til El Acebuchal

Tips og fakta

Vi lejede huset gennem et dansk firma, der holder til i Frigiliana: CasaFrigiliana. Stig Nielsen hedder ejeren, der en en venlig herre, der så vidt vi kan se, ikke tager voldsom overpris for at udleje huse og lejligheder i Frigiliana. Og så har han en meget fin hjemmeside, hvor man bl.a. kan søge på boliger ud fra antal personer, der kan bo i dem. Vi har ved flere lejligheder brugt dette firma og kan anbefale det.

Huset, vi lejede er ligeledes ejet af en dansk familie. Vi ville endnu hellere have haft et andet hus, men her var man ikke så meget for firbenede logerende. Dette hus har vi i øvrigt lejet året efter, hvor vi ikke havde Freja med. Huset, vi boede i på turen med Freja, havde nogle gode ting at byde på, ikke mindst den helt fantastiske tagterrasse med en fortryllende udsigt over Frigiliana og havet. Det lå i den gamle bydel og var dermed et gammelt hus, omend fint renoveret. Men de tykke mure var kolde i februar og en anden gang vil vi ikke bo her på denne tid af året. Især nætterne var kolde. Om aftenen kunne vi lige holde varmen i stuen takket være den velfungerende pejs.

Yngstesønnerne spiller kort på den skønne terrasse

I 2019 priser koster huset. kr pr uge. Www.casafrigiliana.com.