Årets Caminotur gav lidt sig selv. Sidste år gik vi fra Porto til Tui, der ligger på grænsen mellem Portugal og Spanien. I år var det derfor logisk at starte hvor vi slap, altså gå fra Tui og til endemålet Santiago de Compostela.
To dage inden afgang var vi på det lokale bibliotek og holde oplæg om at komme i gang med vandreferie. Det blev i al beskedenhed en stor succes, da mere end 30 mødte op og der var stor lydhørhed og god dialog.
Således ekstra opsatte på årets tur, startede vi rejsen d.21.10. Fløj fra København til Porto og sov, som sidste år, på et hotel meget tæt på lufthavnen.
Sidste års 120 kms strækning blev genoplevet på 2 timer i bussen mellem Porto lufthavn og Tui. Selvfølgelig kørte bussen mere direkte, men alligevel sjovt at tage den strækning på så kort tid.
Flot udsigt fra forreste plads i bussen. Eneste ulempe ved denne bus var, at den havde endestation i Valenca, der ligger på den Portugisiske side. Så vi valgte at gå over til søsterbyen Tui på den anden side af floden. Kun 45 minutters gang, men med en stor kuffert på slæb, var det alligevel lidt af et projekt…
Byen Tui rubricerede vi sidste år som “OK, uden at være noget helt særligt”. Men i år fik vi i højere grad øjnene op for byens fortræffeligheder. Sikkert fordi, vi boede på et fantastisk hotel midt i den historiske bydel: A Torre do Xudeu.
Her fik vi fuld valuta for pengene: et megaflot, gammelt herskabshus, der havde bevaret de gamle, fine møbler og som serverede fantastisk morgenmad og hvor personalet var særdeles venligt. Jeg har pga. min opvækst noget med huse med gamle, fine møbler, om end min barndoms hall ikke var slet så flot som denne…
Det gjorde heller ikke noget, at vejret var solrigt og lunt, så vi kunne sidde ude i haven og få kaffe, da vi kom.
Derefter travede vi byen rundt og gik langs floden, så denne dag blev det til en pæn Caminoopvarmning på 14 km.
Næste dag trådte vi forventningsfulde og ivrige ud på Caminoruten næsten lige uden for hoteldøren og tog hul på de ca. 120 km, fordelt på 6 dage.
Vi fandt strækningen fin og afvekslende. Vi kom gennem mange, små landsbyer og lykken var, når der var en åben cafe.
Gik desuden i smuk natur, med skove, vin- og majsmarker mv. Vi brugte den supergode guide “Camino Portugues” af John Brierly undervejs (der findes ingen danske guidebøger til den Portugisiske Camino).
Jeg bemærkede, at en del benyttede strækningen til at lufte deres holdninger til dette og hint. Altså ikke verbalt, men ved at skrive slagord på skilte mv. Emnerne var abort, feminisme, homoseksualitet, veganisme osv. og ofte var der skrevet stærke udsagn.
Rute og km (hhv. ruten officielt og vores km, inkl “de løse”, når vi nåede frem)
Tui – Porrino: 18,4/20,5
Porrino – Redondela: 16,1/18,7
Redondela – Pontevedra: 20,2/24,4
Pontevedra – Caldas de Reis: 22,2/22,3
Caldas de Reis – Padron: 19,1/20,9
Padron – Santiago: 25,6/23,0
i alt hhv. 121,6/129,8 km
Highlights
At gennemføre trods mange km og to dage med heldagsregn. Ruten var fin og afvekslende, med små landsbyer og flot natur.
Der var fint med cafeer og overnatningssteder undervejs. Der var flere pilgrimme end på ruten sidste år, men det er logisk nok, når vi er på den sidste strækning ind til Santiago. Stadig mindre overrendt end på den klassiske franske Camino.
At drikke formiddagskaffe og evt. spise morgenmad på en cafe efter de første par timers vandring. Ahh, det er bare skønt at slå sig ned en lille halv times tid efter de første km. Jeg, der ellers ikke drikker kaffe, blev glad for Cafe con leche, altså kaffe med mælk (nærmest det, vi ville kalde en Cappuchino). Og så et glas friskpresset juice og måske en croissant, mums.
Dagens andet højdepunkt var, når vi var nået godt frem og havde fået vandrestøvlerne af og frisket os lidt op, så at gå ud i byen og få en øl eller et glas hvidvin på en cafe.
Santiago by overraskede os positivt ved gensynet. Mange små, listige spisesteder og cafeer i kvarteret ved hotellet. Dejlig by at slentre rundt i trods vejret – det regnede en pæn del af tiden.
Overnatning
Jeg forhåndsbooker altid overnatning. På denne tid af året anser jeg det for ekstra betryggende, idet en del steder har lukket ned for vinteren. For mig er det også en stor fornøjelse at planlægge og finde steder, som er nøje udvalgt og ofte lidt noget særligt. Men er man ikke til den slags, kan man sagtens finde steder fra dag til dag. Vi boede i alt fra et privat hus til Parador og finder det sjovt at prøve noget forskelligt.
Tui: Hotel A Torre do Xudeu, 600 kr, inkl formidabel morgenmad. Et fantastisk flot, gammelt herskabshus, midt i den historiske bydel i Tui. Flot værelse med balkon og vindue med udsigt over floden. Fine, gamle møbler overalt, dejlig have og meget venligt personale. Et absolut hit og særdeles meget for pengene.
Porrino: Casa Lolita, 337 kr. Et privat hus i to etager midt i centrum. To soveværelser, heraf et med en enkeltseng. Vi brugte stort set kun sove- og badeværelset, men der var også stue og køkken mv. Pænt og rent, og fuld valuta for pengene. Der var brød, smør og marmelade mv. i køkkenet, så man selv kunne lave let morgenmad.
Redondela: Alvear Suites, 375 kr u. morgenmad. Turens dårligste sted. Der var sådan set ikke noget galt med værelset, der reelt var en lejlighed med køkken og spiseplads og stedet lå meget centralt. Men indtjekningen i det nærliggende konditori var ikke optimal, de var ikke uhøflige, men vi følte os lidt i vejen.
Vi lægger stor vægt på at føle os velkomne, de steder, vi skal bo. Alvear Suites var lavet i “smart-i-en-fart-stilen”, som jeg kalder det, med guldsofaer og forlorne krystallysekroner, men var lavet af billige materialer og noget så allerede slidt ud.
Pontevedra: Parador Pontevedra, 822 kr u. morgenmad, der kostede 112 kr pr person, og dermed var betalt, men også med et meget flot udvalg. Paradorer, der er statsejede, er noget specielt og vi har prøvet dem mange gange efterhånden. Hvis man holder sig til at bo der og spise morgenmad er det fint. Paradorer er flotte og lidt prangende, med fine værelser, men de KAN ikke lave mad!
Ved ikke, hvornår vi lærer det, for gang på gang hopper vi i med begge ben og bestiller deres dagsmenu, her med 4 retter, der lød godt. Men i praksis noget underligt skrabsammen, der stritter i alle retninger… Nå, vi valgte at grine af det.
Caldas de Reis: Hotel Via XIX, 502 kr inkl fornem morgenmad. Sammen med hotellet i Tui var det turens bedste overnatningsoplevelse. Åbnet for kun 4 måneder siden i et herskabshus midt i Caldas de Reis og lige ved Caminoen.
Alt var nyt og lækkert og værtinden vidste ikke alt det gode, hun ville gøre for os. Hendes gamle mor bor stadig i lejligheden ovenpå. Vi fik et skønt, lyst hjørneværelse og nød opholdet i fulde drag. Også morgenmaden i den fine lille, spisestue, hvor to, venlige spansktalende kvinder ville lære os nogle brokker på spansk.
Det var også i denne by, vi fik turens bedste kulinariske oplevelse på den ligeledes ret nyåbnede restaurant A do Borlo få skridt fra hotellet.
Padron: Os Lambras, 817 kr inkl rigtig fin morgenmad. Jeg havde forelsket mig i dette sted, der lå 2,5 km uden for Padron og lidt væk fra Caminoen. Måske derfor var vi de eneste på stedet, der i øvrigt meget overraskende var møbleret med dyre, danske designmøbler: Y-stole, Arne Jacobsen lamper mv.
Der var ikke restaurant på stedet, hvilket vi godt vidste, men vi blevet fanget af, at det var søndag og vi ikke kunne købe noget mad i Padron, heller ikke på markedet, som var lukket ned, da vi kom. Vi orkede ikke at tage retur til byen og gå på restaurant og forberedte os derfor på en aften med to chokoladekiks og lidt pastiller (men heldigvis med øl og rødvin fra baren!), da miraklet indtraf: den udelukkende spansktalende receptionist havde alligevel forstået vores problem og bankede på med et fad med brød, skinke, ost og pølse! Aldrig har vi nydt et måltid så meget…
Santiago: Hotel Atalaia B&B, 515 kr inkl morgenmad. Dejligt sted i en del af Santiago, vi ikke før har besøgt så meget. Men en meget charmerende og mindre turistet del, trods nærhed til katedralen. Vi blev gratis opgraderet til en suite helt oppe under taget, med fint lænestolsarrangement. Normalt er jeg ikke så meget for at bo kun med tagvinduer, men på et par regnfulde dage som da vi var der, var det helt ok.
Priser
Transport: Tog til Kbh: 272 kr for 2. Fly til Porto: 871 kr for 2 personer inkl en kuffert og 2 stk håndbagage. Bus Porto – Tui: 121 kr for 2. Da turen efter Santiago fortsatte til Malaga og hjem derfra, har jeg ikke en reel returpris.
Pilgrimspas: 120 kr for 2 stk. Kan bestilles på Santiagopilgrimme.dk
Bagagetransport med Tuitrans: 360 kr for en stor kuffert
Overnatning: 4.709 kr inkl morgenmad for 8 nætter, i snit 588 kr. inkl morgenmad de allerfleste steder. Kan sagtens gøres meget billigere. Plus overnatning på hotel ved lufthavnen i Porto: Solar Antigo, kr 607 inkl morgenmad.
Pilgrimsbevis og Pilgrimsmesse i Santiago
Når man ankommer til Santiago (og for vores vedkommende efter indtjekning på hotellet), går turen til Pilgrimskontoret. Her trækker man et nummer og kan via en app løbende tjekke, hvor langt, de er nået i køen. Er der meget lang kø. kan man gå ud i byen, men på en sen eftermiddag ultimo oktober, var det ikke så slemt. Vi ventede ca. 1/2 time og hilste på og snakkede med nogle af dem, vi havde fulgtes med undervejs.
Vældigt hyggeligt. Og selvom det var anden gang, så er det alligevel stort at få sit Compostela. Sidste gang fik jeg mit navn skrevet på latin, hvilket jeg var lidt ærgerlig over. Ingen kan se, der står Tine. Henning fik sit skrevet med almindelige bogstaver. I år var det omvendt! Nu ser det ud som om, jeg har gået Camino med en Henricum…
Næste dag var vi til Pilgrimsmesse, men ikke i Katedralen som normalt, da denne er under indre renovering i 2019. Messen kl 12 var derfor henlagt til Iglesia de San Francisco. En kortere seance end vi husker det fra sidste gang og ikke så spektakulær med svingende røgelseskar mv. Men da vi var kommet i meget god tid, fik vi plads på allerforreste række og kunne følge med i alt.
Det var lige før, det kneb med at følge med, for vi forstod jo ikke et kvæk af messen, der udelukkende foregik på spansk, hvilket er lidt besynderligt, når det angiveligt er en messe for et hav af udenlandske pilgrimme. Nå, men vi rejste os da op, når de andre gjorde det, men afstod ellers fra yderligere medvirken i bønner, indsamling af penge (midt under messen!) og uddeling af oblater. Det vigtigste var, at jeg hørte præsten sige “Pelegrino Dinamarca”, altså at der var kommet pilgrimme fra Danmark til byen (inden for de sidste 24 timer).
Konklusion
Vi er slemt seje over, at vi gennemførte turen og det i fin stil, uden vabler, knæproblemer eller anden dårligdom. Og dette trods 2 dage med heldagsregn, hvilket vi ikke har prøvet før.
Vi er ikke færdige med at gå Camino! Hvis helbredet ellers er til det, skal vi bestemt afsted næste år igen. En uge om året er passende til os, ligeledes de ca. 120 km, fordelt på ca. 20 km pr dag.
Det forlyder, at strækningen før Porto ikke er så rar at gå. Man kan jo altid gå et andet stykke af den klassiske, franske Camino, selvom man så ikke ender i Santiago. Som noget nyt hørte vi undervejs om den Engelske Camino, der går fra Ferrol i Nordspanien til Santiago og også er på ca. 120 km. Ulempen ved denne skulle være, at nok er den blevet fint afmærket for nylig, til gengæld kniber det med cafeer og overnatningssteder undervejs. Og det bliver nok ikke nemmere, når man som os gerne vil gå sent på sæsonen.
Endelig er der mulighed for at gå fra Santiago til kysten ved Fisterra, som enhver ordentlig pilgrim bør gøre og så måske videre til Muxia, det giver vist ca. 114 km. Nu må vi se!
