I Ho Chi Minh City boede vi en enkelt nat, helt centralt i byen, skråt overfor det store marked. Fantastisk udsigt til både markedet og ikke mindst de store skyskrabere i baggrunden. Ikke så mange af dem som forventet efter rejsebeskrivelsen i guidebogen. Her fremgår det nærmest, at Saigon bare en en kæmpe, moderne storby med 10 millioner indbyggere. Det synes vi nu ikke er helt rigtigt, men vi så så også kun et lille bitte udsnit af byen.
Vi tilbragte eftermiddagen med at gå rundt i centrum. Besøgte bl.a. Uafhængighedspaladset, det tidligere præsidentpalads for den sydvietnamesiske præsident. 
Det var her en nordvietnamesisk tank den 30. april 1975 kørte gennem gitterporten og Viet Cong afsatte Sydvietnams præsident.
Så var det tid til Cruise på Mekong Deltaet. Det var på den største båd, firmaet Mekong Eyes havde, men stadig kun ca. 16 kanytter. Der var ikke fyldt op, så vi var vist 27 første døgn, og måske ca. 17 andet døgn. Skibet så godt ud, præcist som på billederne og meget bedre end Halong Bay bådene. Der var lagt op til socialt samvær ved bordene og det var fint efter at have rejst meget på egen hånd.
Det var ikke bare luksus og afslapning på cruiset, tværtimod var vi hver dag på udflugter i flere timer både formiddag og eftermiddag. Bl.a.til byen Sa Dec, hvor vi hørte om kærlighedshistorien mellem den franske forfatterinde Marguerite Duras og en ældre, kinesisk handelsmand. De havde netop mødt hinanden på færgen til Sa Dec, da MD kun var 14-15 år. Romanen “ Elskeren” skildrer denne historie.
Som andre steder var vi noget rystede over fattigdommen, trafikken og affaldssituationen. Affald bliver bare losset ud i floden eller over til naboen. Og der er langt fra de glittede billeder i brochuren til virkelighedens Vietnam, herunder i Mekong Deltaet.
Efter diverse udflugter var det skønt at komme tilbage til skibet og sidde og nyde solnedgangen
Efter cruiset havde vi en enkelt overnatning i Ho Chi Minh City igen, denne gang i byens udkant, for målet var bare at slappe af inden næste del af rejsen. Det kunne man glimrende gøre på det fine hotel Thao Dien, hvor jeg fik turens første svømmetur i poolen. Det var mens vi lå ved poolen her, vi erfarede at Prins Henrik var død.
4 timer. Det var nogenlunde standard køretid i Vietnam uanset hvor vi skulle hen, plus minus 1 times tid. Det tog da også kun godt 3 timer at komme til turens sidste stop: badestedet Mui Ne. Det var dagen før det vietnamesiske nytår TET og trafikken var ikke voldsom. Vietnameserne var formentlig allerede ankommet til familiebesøg i nytåret.
Vi blev positivt overraskede over hotel Bamboo Village i Mui Ne. Et meget nydeligt sted, der er helt tropisk a la Costa Rica med fine haver med palmer osv. Der høres som forventet meget russisk, men vores fordomme bliver heldigvis ikke bekræftede. Russerne ser ud til at opføre sig som alle andre og der er mange unge børnefamilier.
Men der var en slange i paradiset. Samme aften fik Henning feber – igen igen – og havde sikkert haft det siden aftenen før, hvor han frøs ved middagen, trods 30 grader… Efter samråd med egen læge i DK, havde vi igen besøg af en vietnamesisk læge. Lungebetændelse, sagde han efter at have lyttet til Henning. Så gik turen til Dr. Dongs klinik, der heldigvis lå tæt på hotellet.
Lungebetændelse og intravenøst antibiotika var vi forberedt på, men ikke at vi efter røngtenbilledet fik følgende besked: “bone not good, maybe tumor, you check”! Dr. Dong foreslog CT-scanning og at hv kunne blive kørt på hospitalet i hans ambulance. Vi valgte heldigvis at slå koldt vand i blodet. Dels havde vi jo alle undersøgelserne hjemmefra, der sagde at alt var ok for få uger siden, dels bekræftede lægen hos forsikringen, at CT- scanning var helt unødvendig. Men lidt af en forskrækkelse. Man må dog lade, at Dr. Dong er en driftig herre, der ikke lader en chance for en ekstra indtægt gå fra sig…Han drev både lægeklinik, tandlægeklinik, apotek, havde egen ambulance og tilbød zoneterapi!
Selvom det er et særdeles dejligt sted, vi var, og vejret var helt fortryllende, gik tiden rigeligt meget med sygdom og læsning om denne.
Vi var heldige at se danseopvisning, som en gruppe børn og unge lavede på hotellets område i anledning af TET. Kaldes løvedans og der var også en gruppe af musikere. Det endte med det rene akrobatik, hvor den ene “løve” (to mand i forklædning) hoppede rundt på nogle søjler. Imponerende. Den bageste dreng/fyr havde det hårdt, kunne ikke se noget og skulle hele tiden gå krumbøjet og svinge med måsen.
Den sidste aften var der stor gallamiddag på hotellet, afholdt nede ved stranden. Kæmpe setup med mega buffet, gratis drikkevarer i 2 timer, underholdning, dans og sang. Det var inkluderet i vores ophold, hvilket vi ikke var klar over. Ved nabobordet sad tre unge, russiske kvinder.
De styrtede op, da buffetten åbnede og ragede til sig af de fineste ting i rå mængder. Ganske usmageligt og anderledes end alle andre, og de spiste jo planmæssigt kun en brøkdel af bunkerne. Mest ekstremt var det da de lossede en stor stabel fade og tallerkner over på det andet bord, hvor der ellers sad nogen. De var bare oppe og hente mad…og så også noget forbløffede ud, da de kom tilbage. Det var så fordommene om russerne, vi fik bekræftet her!
Hjemturen vil jeg aldrig glemme! Det lykkedes mig nemlig af få akut madforgiftning eller omgangsyge, netop som vi stillede os i kø til at checke bagagen ind. At det overhovedet lykkedes at komme hjem, var ret utroligt, for jeg kastede op konstant de næste mange timer. Aldrig har jeg været så glad for at se min egen seng, da vi endelig nåede hjem efter 1 1/2 døgns rejse…
Konklusion:
En særdeles spændende tur, som gav indblik i vilkårene i et land, der er meget fremmedartet for os. Der er rigeligt langt fra de glittede billeder i brochurerne og til virkelighedens Vietnam. Men perfekt blanding af oplevelser og indblik i landet først og ren afslapning til sidst. Passende antal dage hvert sted og passende rejserute (jeg havde jo også planlagt selv 😉)
Men sygdom prægede turen lidt rigeligt og det havde vi selvfølgelig ikke forventet.
Turens highlights:
Mai Chau (uspoleret, smukt, lokal guide, lokalt liv, luksus, rent, minoriteter)
Mekong Delta Cruise (dejligt skib, flodsejlads afslappende, (mest) hyggeligt socialt samvær, indblik i lokalt liv)
Bamboo Village i Mui Ne (dejligt klima, luksusressort, venlighed, tropehave, trygt ift. sygdom)
Pilgrimage Village i Hue (opgradering til bryllupssuite, det ekstremt servicemindede personale)
Hanoi (at se kaosset, den mest autentiske storby, se det gamle kvarter)
Mest negative:
Halong Bay Cruise (dårligt vejr, samlebånd)
Hue (forurening, vejr (heldagsregn), citadel virkede lidt planløst)
Det første værelse i Hoi An (lugtede grimt, vinduer med indbyggede skodder)
Generelt: koldt vejr nordpå (Hanoi, Halong, Hue), dvs. ca. 1/2 af turen.
Trafikken og den voldsomme luftforurening (de vildt mange scootere), affaldsproblemet ( der var utroligt beskidt, alt smides i floden/vandet eller på gaden/over til naboen. Plastic mv. brændes af på gaden). Den visse steder rigeligt anmassende “køb nu “ forventning (cykelparkering, markeder, scootere der vil vise vej mv.)
Tips:
Hvis man ikke vil køre på cykel uden hjelm i Vietnam (hvilket der er mange gode grunde til!), så medbring én hjemmefra. Hører normalt ikke med, når man lejer cykel. De vietnamesiske hjelme er lavet til scootere og iøvrigt af dårlig kvalitet.
Hvis man ikke er til grupperejser, men alligevel gerne vil have lidt styr på transport mv. , når man rejser i et meget fremmedartet land, kan Rejsebureauet C&C travel anbefales. De er specialister i netop denne rejseform.
I Hoi An kan man flere steder i byen købe et sæt kuponer til 5 af de 22 attraktioner i byen. Koster 125.000 Dong (ca.30 kr).
Man spiser godt og billigt (og lokalet er rustikt og hyggeligt) på Nu Eatery i Hoi An. Ligger i en lille smøge, lige efter den japanske, overdækkede bro.
Den vietnamesiske kvinde Nhi driver et lille homestay i udkanten af Hoi An, og har desuden et lille Pancake House der med kun 3 borde. Her er hyggeligt og Nhi er rigtigt sød og giver gode råd til ture i området mv.
