“Kom lige til” at bestille en tur til Mallorca…det er jo herligt, man bare kan gøre den slags. Billige flybiletter og billig billeje – til gengæld gav vi den ind imellem gas med overnatning på lækre fincaer på landet.
Vejret var helt fortryllende hele ugen, med 20-25 grader og dejligt solskin. Perfekt til vandreture om dagen og afslapning sidst på dagen. Da vi rejste fra Danmark, var der også sommervejr her, men på Mallorca fortsatte det hele ugen. Og foråret var længere fremme her, med et væld af lysegrønt overalt, samt blomster i skønne farver.
Vi ankom sent en onsdag aften og sov i en billig lejlighed meget tæt på lufthavnen. Ikke noget særligt, men billigt og nemt, og der var absolut rent og pænt – et nyindrettet sted.
De næste to nætter tilbragte vi på Son Galceran i den lille by Esporles tæt på vestkysten. Vi kendte stedet, da venner havde boet der for to år siden og vi havde besøgt dem der. Desværre fik vi ikke et værelse med balkon og meget udsigt, men et værelse i et helt nyindrettet anneks. Nydeligt og pinligt rent, men mørkt, eftersom der kun var lys fra indgangsdøren.
Samme dag gik vi en af vandreturene fra Rothers Walking guide – samme tur som vi havde gået med venner for to år siden. En smuk tur langs vestkysten med flotte udsigter.
Næste dag tog vi en fantastisk flot køretur sydpå langs vestkysten, startende i Banyalbufar. Nok den mest uspolerede del af vestkysten og med det ene flotte vue efter det andet, kombineret med små, hyggelige byer, der ikke er meget præget af turismen (bl.a. Banyalbufar og Estellencs, der er velegnede til en gåtur og en kop kaffe).
Også her fandt vi en super god vandretur i Rothers bogen. En tur gennem det rå landskab syd for Estellencs og ud til kysten.
Sluttede dagen med et besøg i den lille turistby Sankt Elm.
Begge aftener gik vi de ca. 10 minutter ind til Esporles, der heller ikke er meget præget af turismen. Der er en del barer/cafeer langs Hovedgaden, men desværre ligger de i skygge om aftenen. Der var ikke det store udbud af restauranter, men det lykkedes dog at finde to gode steder. Det var nemligt lige rigeligt køligt at sidde ude at spise om aftenen, i hvert fald når det var “til spansk tid”.
Næste dag, hvor vi skulle videre til Porreres, startede vi dagen med besøg på Sa Granja lige uden for Esporles. Et gammelt herresæde, der har været en hel landsby i sig selv i gamle dage, med alle former for håndværkere ansat. Har været i drift indtil for kun ca. 30 år siden og har dermed eksisteret side om side med den første turisme langs kysten med strandliv og grisefester – svært at forestille sig. Et meget spændende besøg og indblik i en svunden tid.
Som forventet var området ved vestkysten nord for Esporles straks mere turistet. Vi valgte at besøge Valldemossa, der var meget velbesøgt – af lige dele cykelryttere og alm. turister.
Cykelryttere er i det hele taget et meget almindeligt syn på Mallorca. Overalt lyser deres farverige dragter op og deres klik-klak fra cykelskoene høres tydeligt, når de stiller cyklerne og skal have stillet tørsten. De lokale må egentlig grine godt i skægget af disse trikotklædte typer, der myldrer rundt overalt…Men da opmuntrende, at mange besøgene på øen har erstattet sprut og solsenge med cykler og kildevand.
Son Puig uden for Porreres var et fint gensyn efter 6 år. Som forventet ny vært, Miguel, en ikke helt ung herre, der var særdeles venlig og serviceminded.
I modsætning til sidst havde jeg revet mig og bestilt en juniorsuite, for så fik vi egen balkon eller terrasse, ifølge Booking,com. Det holdt nu ikke stik, men vi havde flot udsigt og en dejlig sofagruppe, der var god at opholde sig i om aftenen, så vi brokkede os ikke. Heller ikke da stedets eneste damecykel (cykellån var med i prisen) var punkteret, så gik vi bare en tur i stedet for.
Næste sted var endnu en Finca langt ude på landet: Puig de Ros d’alt syd for byen Lluchmajor.
Vi kom allerede kl 11, men fik vores super skønne værelse med det samme. Dér var til gengæld balkon, skal jeg love for! Kæmpestor og med både bord, stole og solsenge – og ikke mindst eftermiddags- og aftensol.
Dejlig pool, som jeg svømmede i en enkelt gang. Værterne var også meget venlige, inkl deres store skrummel af en sort hund ved navn Lady. Ejeren gjorde meget ud af at huske vores navne og bruge dem, når han mødte os.
MEN: aftensmaden (som vi havde bestilt for begge dage, da stedet lå afsondret), var en skuffelse. Dels var maden stort set ikke spansk, dels blev den serveret af en alt for effektiv tysk kvinde, der sørgede for at vi alle blev heflet gennem snacks plus tre retter på mindre end en time! Muligvis var de andre (stort set alle tyske) gæster tilfredse – vi var ikke…
Under dette ophold kørte vi til den lille bugt Cala Pi, hvorfra vi tog en meget spektakulær tur (også fra Rothers).
Den startede og sluttede i bunden af bugten, hvorfra man måtte kravle op ad klippen langs bugten. Angivet som en blå, dvs. meget nem rute – det vil jeg nu ikke kalde den del af turen…
Den anden dag kørte vi også til sydkysten, men denne gang til Colonia de Sant Jordi , hvorfra turen i Rothers bogen gik langs kysten til det lille feriested Ses Covetes. En meget flot strand med utroligt klart og flot vand. Der var en del strandgæster, men den slags gider vi jo ikke, men jeg soppede da på hele turen tilbage.
Sidste sted var også et gensyn, denne gang med Sa Torre de Santa Eugènia, hvor vi havde boet for to år siden.
Et meget dejligt gensyn, ikke mindst med den skønne have med en masse høns, ænder mv., der frit gik rundt på hele området med deres nuttede kyllinger og ællinger. Vores værelse var lidt mørkt, men skulle kun bruges til at sove i, for vi havde “egen” terrasse og have lige uden for.
Derfor nænnede vi heller ikke at tage fra stedet (havide ellers planlagt en vandretur i de nordlige Tramuntana bjerge), men nød bare livet her, dog suppleret med en gåtur til den nærliggende landsby, Santa Eugènia.
På den måde fik vi alligevel samlet appetit til den store middag om aftenen. Stedet har nemlig en helt særlig restaurant, stemningsfuldt placeret i en gammel vinkælder. Og maden her er helt suveræn. Som sidst tog vi “ hele svineriet’, dvs. deres 4 retters menu, der viste sig at indeholde 7 serveringer, inkl 2 appetizers og en præ-dessert…Da han kom med den rigtige dessert, kunne jeg havde skudt ham!
Sandelig en værdig afslutning på en helt igennem vellykket ferie. Mallorca kunne sagtens bære et gensyn, selvom vi havde været der for hhv. 2 og 6 år siden. Kombinationen af vandreture om dagen, bilture gennem smukke landskaber og ophold på lækre fincaer fra sidst på eftermiddagen med afslapning ved pool og spisning på stedet, er lige efter vores hjerte. Yde og nyde – i nævnte rækkefølge – det er sagen!
Highlights
Vestkysten syd for Banyalbufar
Esporles, herunder livet på torvet om aftenen med de lokale
Sa Granja herresædet
Sa Torre de Santa Eugènia, stedet og restauranten med suveræn mad
At gå pænt mange vandreture i smuk natur, feks, ved Cala Pi og ud til kysten syd for Estellencs.
Kombinationen af vandreture og afslapning og luksus på fincaer derefter
Tips
Vandring: brug Rothers walking guides (vi bruger de blå ruter, der ikke er for krævende eller nervepirrende)
Fincaer på landet kan varmt anbefales. Smukke, stilfulde steder med lækre værelser, gode poolområder og mulighed for ar spise om aftnen. Ligger på fredelige steder på landet.
April er en dejlig måned – man kommer ned til foråret, der er længere fremme end i Danmark – og kommer så hjem til det bagefter. God til vandreture, ikke så mange turister
Light travelling – for første gang havde vi kun håndbagage med og det gik fortrinligt. Vi havde rigeligt med tøj med til en uge i de to kufferter á 10 kilo (plus 2 små håndtasker)
Billeje : sørg for ikke at få for stor en bil. Mange af vejene på Mallorca er meget smalle og omgivet af stengærder. “Æselstier” kalder vi dem… Og når man ofte møder cykelryttere, er det ikke nemt at passere.