Jeg elsker dialekter. Så husker stadig, da rektor på Randers Statsskole lærte os, at der var så “leifig” (fint/dejligt) på Fyn. Derfor var vi fire fra klassen, der er efter eksamen tog på cykeltur på Sydfyn. Har også været på cykeltur i området med yngste søn, fætter Rasmus og hans mor. Endelig har Henning og jeg tidl. været på campingferie i det sydfynske af flere omgange, men der er altid basis for et gensyn.
Her er stadig dejligt, kan vi nu konstatere, efter en miniferie i Hundehuset 18.-21.6.18. Tre nætter på Åbyskov Strand Camping blev det til. Oven i købet på en plads i første række lige ned til vandet.
Selvom der er rigtigt mange fastliggere, friholdes nogle af de bedste pladser til “løse” ankomne, så vi fik flere (venlige) kommentarer om, at vi da havde fået en god plads. Når man som vi bor lige ned til vandet i sommerhuset, er man jo også godt vant…
Ankom ellers i regnvejr og opgav derfor at få markise mv. ud den første aften. Men som lovet, blev de næste to dage med dejligt dansk sommervejr og så kom udstyret op.
Den ene dag blev tilbragt på Tåsinge. Vi fulgte delvist den cykelrute, som er foreslået i turistbrochuren om Svendborg og omegn. Men altså i bil, for gamle Freja var selvfølgelig med og hun kan nu kun klare korte gåture. Hvis vi så går rundt i en by, er på museum eller lignende, ligger hun fint i sit bur i bilen.
Første stop var den lille by Troense på Tåsinge. Her parkerede vi ved havnen, hvor M/S Helge lagde til, da vi kom. Færgen sejler rundt i det sydfynske øhav og lægger til forskellige steder, også til ved Valdemar Slot. Vi gik en lille tur op ad Grønnegade med de meget fine og velholdte, gamle huse, de fleste med stråtag.
Næste stop var Valdemar Slot. Vi købte billet og fik udleveret en informativ pjece med gode oplysninger om de enkelte rum i slottet.
Man er meget tillidsbaseret her, der er ingen opsyn i rummene, da man – som de skriver – regner med, at folk passer godt på tingene og ikke sætter sig i møblerne, tager billeder osv. Nogle af gemakkerne bruges på visse tidspunkter stadig af ejerne og stuerne er fyldte med private fotografier, sideløbende med de mange gamle malerier.
På loftsetagen kan man se Danmarks Trofæ- og Jagtmuseum, der også er interessant. Vi brugte ca. 2 1/2 time med at gå rundt på slottet og havde det næsten for os selv.
Bagefter fik ”Slotsfruen” lige lyst til at få kaffe og kage ude foran restauranten, med udsigt til park og hav.
Tåsinge forbindes ofte med historien om linedanserinden Elvira Magdigan (født Hedvig Jensen) og løjtnanten Sixten Sparre, der endte deres ulykkelige kærlighedshistorie, da Sixten skød dem begge, efter de var flygtet til Tåsinge og han ikke kunne se nogen fremtid for dem.
Nu ligger de begravet på Landet Kirkegård, og der måtte vi også lige forbi. Og vi så kirken indefra, nu vi var der.
Få kilometer derfra ligger Tåsinge Vejlen, der er et fuglereservat. Selvom jeg ikke er fuglenørd, ynder jeg alligevel at fotografere fugle med mit super-zoom kamera.
Således også her, hvor vi både så grågæs, svaner, ænder, en fiskehejre og mange andre fuglearter. Der går en lille sti ud til et fugletårn – det passede fint med, at Freja kunne få en luftetur igen.
Sidste stop var Bregnet Kirke, der ligger på øens højste punkt med flot udsigt til alle sider. Desværre var kirken låst.
Den anden hele dag brugte vi i Svendborg. Først gik vi et lille stykke ad Øhavsstien, så Freja fik sin luftetur. I Svendborg parkerede vi centralt og tilbragte derefter ca. 2 1/2 time med at slentre rundt i byen.
Vi var meget positivt overraskede over, at der var så meget liv i byen, både i form af butikker og cafeer.
På Frederiksø, hvor det nu nedlagte skibsværft lå, er der et spirende alternativt miljø, med kunsterværksteder, cafeer mv. Strandbaren åbnede først kl 14 og vi kom kl 13…
Om eftermiddagen havde vi et hyggeligt gensyn med en tidligere kollega, der fandt kærligheden på Sydfyn og nu bor idyllisk uden for Svendborg.
Resten af tiden blev tilbragt på den glimrende campingplads, med gang i grillen og udsigt til det sydfynske øhav. Alle campingvogne skal stilles parallelt med hegnene mellem rækkerne, hvilket giver alle udsigt til vandet. Til gengæld virker det lidt kedeligt med de snorlige rækker.
En lille hage ved stedet er, at det er lidt svært at gå tur langs stranden, der er smal og visse steder går husene, eller rettere deres sokler, helt ned til vandet, så det kan knibe med at komme forbi. Troede ellers, der skulle være fri adgang til kysten alle steder i Danmark…Men det lykkedes at gå mindre ture til begge sider og retur langs landevejen.
Torsdag sagde vejrudsigten stort dyk i temperaturen, blæst og regn, så vi besluttede at stoppe, mens legen var god og køre tilbage til Jylland. Det blev dermed kun til nogle få highlights i det Sydfynske, men vi kan jo bare komme igen en anden gang. Det er der bestemt basis for.
Tips og facts
Som DCU medlemmer kunne vi bo på Åbyskov Strand Camping i 3 nætter i juni inkl strøm for kun 420 kr. Højsæsonen starter d.23.6., så bliver det dyrere.
Entreafgiften til Valdemar Slot er 105 kr pr person. Er man medlem af ÆldreSagen er der 10 procent rabat. Den fine restaurant i slotskælderen serveres kaffe/te og lækker kage og vi fik meget fin betjening, bl.a. med frisk vand til Freja.
Fik læst op på historien om Valdemar slot. Det er bygget i 1639-44 af Christian d. IV. Han byggede det til den eneste søn, han fik med Kristine Munk (de fik også 9 døtre!). Sønnen hed Valdemar, heraf slottets navn. Valdemar var dog ikke interesseret i slottet og kom aldrig til at bo der, han ville hellere drage rundt på Europas slagmarker og faldt da også her som 34 årig. Senere overtog søhelten Niels Juel slottet. Han havde nogle “prisepenge” til gode, for sine bedrifter på søen, men kongen kunne ikke betale, og så fik Niels Juel slottet i stedet. Det har siden været i familiens eje og den fra medierne kendte Caroline Fleming, født Iuel- Brockdorff, er 11. generation i lige linje.
Slottet ejes (formelt) nu af den kun 14 årige Alexander Fleming, søn af Caroline Fleming. Hun er datter af Niels Krabbe Iuel-Brockdorf, der døde i 2017 og efterlod et gældsplaget slot. Spændende hvad der kommer til at ske fremover. Caroline giftede sig med Rory Fleming og fik to børn med ham. Fleming familien (der bl.a. tæller James Bond forfatteren Ian Fleming) er Englands 4. rigeste familie, og det forlyder at Caroline ved skilsmissen fik tilkendt 4 milliarder kroner…noget hun selv bestrider. Men det er et faktum, at eksen stadig betaler til Valdemar slot, af hensyn til sine børn. Slottet giver ca.5 mio kroner i underskud hvert år.
Caroline har udtalt, at hun er meget ked af og rystet over, at hendes familie tog eks-mandens parti ved skilsmissen og at de er mere interesserede i penge end familiære forhold. Angiveligt skulle børnenes far have forlangt, at sønnen skulle på kostskole, da han fyldte 6, hvilket Caroline modsatte sig kraftigt, og det førte så til skilsmissen. Hvad der er op og ned, ved jeg ikke og jeg har ikke set og hørt meget om Caroline Fleming i medierne, men holder historien om sønnen vand, lyder faren ikke som nogen tiltalende herre…
Der er 123 slotte og herregårde på Fyn, men kun få har åbent for publikum, heraf Valdemar Slot. Det passer “Slotsfruen” her godt, jeg elsker at se slotte…Men det er næppe entreafgiften, man bliver fed af som slotsejer. På Valdemar Slot forsøger man sig også med bl.a. koncerter, f.eks. er der opera en del gange i august. Og for meget nylig var der dobbeltkoncert med Thomas Helmig og Jacob Dinesen Band, hvor fætter Rasmus dermed spillede med. Henning så Caroline Fleming, mens vi var der – i diskussion om stedet med en ansat.
