Gode venner havde foreslået et nyt koncept for vores besøg hos hinanden. Vi indlægger altid en god gåtur i smuk natur inden eller efter indtagelse af noget godt at spise og drikke, hvor vi så også får ordnet “verdenssituationen”. Nu lægger vi et ekstra lag på: vi skiftes til at finde på en kulturel dimension oveni de andre “punkter”.
Debuten var et særdeles spændende besøg på Voergård slot, beliggende en lille halv times kørsel nord for Aalborg, tæt på motorvej E45. Dér havde vi aldrig været, så godt vores nordjyske venner fik os gjort opmærksom på denne perle. Vi mødtes kl 12 og jeg blev straks betaget af synet af det meget smukke og harmoniske slot, da vi slentrede op langs alleen til slottet. Man er vel slotsfrue (det kalder mine sønner mig i hvert fald…)
Der er løbende rundvisninger og vi var heldige, at der var én kl 12:20. Så kunne vi lige nå at se kældrene, der nu kun bruges i forbindelse med arrangementer, f.eks. julestuer. Når rundvisningerne går i gang, slår de på klokken, der hænger udenfor hoveddøren. Vi var kun få, der var med fra starten, men efterhånden kom flere med. Dét, de så ikke nåede at se og høre om, fik de en guidning i bagefter. Vældigt godt for dem, der kommer på et “skævt” tidspunkt, men en anelse forstyrrende for os andre.
Man kan kun se slottet på en guidet rundvisning og det er da kun en fordel. Ikke noget med audioguides, næh her bruger man levende rundvisere. Og kvinden, der viste os rundt, var da også både slagfærdig og engageret, da hun kyndigt viste os rundt og fortalte (med en herlig nordjysk dialekt).
Slottets ældste del kan dateres til 1481 og det yngste til 1590. Det har haft utallige ejere og kendte navne som Stygge Krumpen, Skipper Clement, Frederik d.2, Ingeborg Skeel og Erik Scavenius har alle været inde over. Ingeborg var vældigt forhadt og er nu slottets husspøgelse. Men som guiden tørt bemærkede: hun var bare en god forretningskvinde og udsat for almindelig misundelse.
I 1955 købte den dansk-franske greve Ejnar Oberbech-Clausen Voergaard. Han blev født i Nyborg som søn af en isenkræmmer og gjorde karriere i Frankrig og i den katolske kirke. Han blev rigsgreve af Rom. Greven giftede sig med en datter af den franske kirurg Jules-Émile Péan, der opfandt péan-tangen- den sårklemme, som bruges den dag i dag i sundhedsvæsenet. Grevens hustru var enke efter grev Chenue-Lafitte, og fra disse to familier stammer størstedelen af den rige og enestående kunstsamling, der nu forefindes på Voergaard. Faktisk er det Danmarks største samling af kunstskatte – hvem skulle nu have troet det!
Og der var da også nok at se på, bl.a. malerier af kendte kunstnere – to af dem blev iøvrigt stjålet for nogle år siden, men efter en del år dukkede de heldigvis op igen i København, så de nu er på deres plads igen. Efter flere sikkerhedsforanstaltninger og øget forsikring, er det nu ikke tilladt at tage billeder inde fra slottet.
Der var smukke møbler og utallige kunstgenstande, heraf mange, hvor man kunne undre sig over, at de kunne få lov at blive ført ud af Frankrig OG få lov til at forblive på Voergård den dag i dag. Vi kunne nærmest gå og smyge os op af ældgamle gobeliner og røre ved antikke figurer (men vi gjorde det ikke!)
Det der slog mig allermest, var at salene og stuerne virkede så lyse og indbydende. Man fik helt lyst til at bo her, her var ikke noget med mørke, skumle rum uden lys. Og slottet bliver da også brugt den dag i dag, dels til jagtselskaber, dels til bestyrelsesmøder. Greven, der var barnløs, havde nemlig besluttet, at slottet skulle overgå til en familiefond efter hans død. Han døde i 1963, mens hans forvalter blev boende på slottet helt til 1996 og blev den sidste fastboende på slottet.
Vi blev anbefalet at se den nærliggende kirke, hvor bl.a. Ingeborg Skeel ligger begravet, men der var bryllup, så det må vi have tilgode.
SÆBY
Turens andet mål var Sæby, kun ca. et kvarters kørsel derfra. Skønt at sidde ved lystbådehavnen i det skønne sensommervejr og drikke kaffe på en bænk.
Derefter var det tid til en gåtur gennem den gamle bydel med fine, gule huse a la Skagen. Sidst vi gik der, fulgte vi en rute der beskrev en del af husene i byen og deres historie, ligesom vi besøgte kirken med de flotte kalkmalerier. Men i dag nød vi bare gåturen. Den sluttede tilbage ved havnen og skulpturen Fruen fra havet, der er udført af den norske kunstner Marit Benthe Norheim som en dobbeltsidet galionsfigur i hvid beton. Mere end 880 børn fra Sæby Kommunes skoler og børnehaver har bidraget med små beskyttelsessymboler indstøbt i skulpturen.
UDEN MAD OG DRIKKE…
Ved lystbådehavnen ligger også fiskerestauranten Jacobs, som selv her på falderebet af sæsonen var stuvende fyldt til både frokost og aften. Vores venner havde klogeligt bestilt bord til kl 17. Det passede dels med vores program, dels fik vi startet i fred og ro, inden de fleste andre ankom.
En absolut super lækker fiskebuffet med ALT, hvad hjertet kan begære, får man for sølle 219 kr. Og det hele var særdeles veltillavet og smukt præsenteret. Jeg er normalt ikke så meget for buffeter, men her var det helt i top.
Eneste ulempe ved dagens tur var den 1 1/2 time lange hjemtur i mørke og ikke mindst regn. Men ellers er der 5 stjerner til vores turplanlæggere og til nogle af Nordjyllands fine seværdigheder.