Tecklenburg
Vi havde afsat 11 dage/10 nætter til denne tur og drog afsted d. 1.9. Efter 8 timers kørsel, kun med to små pauser undervejs, nåede vi vores første plads ved Tecklenburg.
Camping Gert Schopker ligger i gåafstand af den lille by Tecklenburg med 9200 indbyggere. Den var nævnt i en liste over 10 spændende byer i Tyskland, så den måtte vi opleve. Campingpladsen har en stor pool (som jeg da lige fik prøvet) samt eget værtshus – som vi valgte at besøge, da vi ankom. Pladsen har en stor fastliggerafdeling, samt en (lidt skæv) græsmark til folk som os.
Næste dag, hvor vi holdt pausedag, gik vi gennem skoven og besøgte Tecklenburg. En nuttet lille by med fine bindingsværkshuse og en tidl. borg i udkanten af byen. Byen kunne bære et halvdagsbesøg, men så heller ikke mere. Lidt som et mini-Ebeltoft med de gamle huse. Om eftermiddagen besøgte vi Osnabrück, der har ca. 165.000 indbyggere. Her slentrede vi bare rundt og satte os på en cafe. I Danmark har vi stort set ikke set hvepse dette år, men her var de i rigelige mængder.
Mosel, camping Mosel-Islands, Treis-Karden
Da jeg hjemmefra ville forhåndsreservere en 1 uges ophold ved Mosel, blev jeg noget overrasket over, at stort set alt var udsolgt. Men fandt dog plads på Camping-Islands v. Treis-Karden, der er en by med 2200 indbyggere, lidt cafeer og spisesteder, samt et udmærket Edeka supermarked. Vi nåede derned på 3. dagen efter 5 timer og havde således brugt 13 timer i alt på turen hertil. Officielt er turen sat til ca.9 1/2 time til de ca. 900 km, men det går jo altid langsommere med campingvogn og der skal holdes pauser mv.
Vandretur Karden – Müden ad Buchsbaum Wanderpfad
Første vandretur gik fra Karden-bydelen til nabobyen Müden. Det så ikke ud af så meget, men var reelt en meget bakket – men også meget flot – tur. Vi brugte 2 timer på turen til Müden. Først gik det meget opad, så ind gennem en skov, så MEGET nedad, inden ruten fladede ud og gik ligeud langs vinmarker ved Müden.
Vi ville gerne have fundet et sted at holde rast i denne by, men fandt ikke noget, så det blev bare til en “appelsinpause” på en rasteplads langs vejen ved floden. Det var meget varmt den dag, ca. 26 grader, så vi opgav at gå den samme vej tilbage, men gik bare retur langs floden. Her går man på den kombinerede cykel- og gåsti, som stort set kun bruges af cyklister, og ikke så spændende, for bilvejen går jo også her. Men det tog kun ca.1/2 time at komme retur, så ikke noget problem.
Tilbage i Karden slentrede vi lidt rundt her, så det blev til i alt 3 t og 25 min og 59 etager, ca.7,4 km og 13.700 skridt.
Buchsbaum Wanderpfad er fint afmærket, så man kan ikke gå forkert. Den er en del af den sammenhængende Moselsteig på 365 km.
Cykeltur til Müden – Löf mv.
Normalt er vi mest til vandring, men at cykle langs Moselfloden er næsten et must. Vi har pt. ingen cykler, men jeg fandt et sted, vi kunne leje nogle for 10 euro stykket for en dag. Vi cyklede først forbi Müden, så videre til Löf, hvorfra vi tog broen over på den anden siden af floden og cyklede retur. På vej hjem gjorde vi holdt hos “Onkel Oscar” i byen Burgen, hvilket blev en lidt særpræget oplevelse. Servitricerne her var pænt modne damer, klædt i “tyrolerkjoler”, der var så udringede, at nedfaldsfrugterne – undskyld ynderne – truede med at falde udenfor…De var særdeles emsige med at sikre sig, at vi havde sprittet hænderne af inden vi gik ind og at vi ikke lagde noget på bordene.
Jeg ville have haft te og kage, men det var ikke muligt. Bestilte så en lille fadøl, det var heller ikke muligt. Endte så med et glas hvidvin, hvilket ikke var nogen nydelse. Oven i købet gik en herre i lederhosen i gang med at spille på harmonika og synge til. Vi tog det som en oplevelse – det må jo være til ære for turisterne…og herren i huset fik sit krus fadøl og var glad.
Kort før hjemkomst til Treis-Karden kom vi forbi et sted, hvor man kunne købe røgede ål, foreller og lign. Det måtte vi prøve og fik ål for 16 euro. Ikke en hel ål, men den var tyk – og smagte lækkert. Der var også en sluse, som vi gik ned og så på, da en fragtpram skulle igennem. Det blev til ca. 36 km denne dag, inkl gådelen af turen. Jeg havde en fin cykel og var positivt overrasket over, at jeg ikke havde ondt i rumpetten bagefter…
Vandretur til Pommern
Vores anden vandretur gik den anden vej, nemlig til Pommern ad Lenus-Mars-Wegen.
Den starter ca.35 mins gang fra campingpladsen og udgår for enden af vejen “Unter den Weinbergen”. Den er på ca. 5 km og ender i Pommern, en lille by med 495 indb.
Denne tur var meget nemmere at gå end den til Müden. Først op og nyde udsigten over floden, før det gik noget opad, men ad små hårnålesving, der ikke føltes voldsomme.
Så kom vi op på et plateau, hvor der har været en keltisk bebyggelse og hvor der for EU midler er opført et kompleks i den stil, som man formoder har været der dengang. Pga Corona kunne man ikke komme ind i bygningerne, ligesom cafeen var lukket.
Det sidste gjorde nu ikke noget, for for mig var hovedattraktionen den lille cafe i Pommern med det franske navn “Patisserie Sneiders”, der reelt var et lille konditori, hvor en ung venlig kvinde serverede små – givetvis hjemmelavede – kager i en lækker, fransk stil.
Dejlig terrasse og dejligt med sol, mens vi var der. Stedet var kun åbent lørdag og søndag på denne tid af året.
Også denne dag valgte vi at gå hjem langs floden. Den første del kunne man heldigvis gå gennem byen og derefter gennem en vinmark, så der kun var ca.20 minutters gang langs cykelstien.
Koblenz
Koblenz var en rigtig dejlig by og vejret var også i den grad med os, med fuld sol hele dagen. Vi kørte langs floden dertil, bl.a. gennem Burgen. Parkerede i et P-hus midt i centrum.
Først slentrede vi langs Rhinen til vi kom til svævebanen over til borgen på den anden side af Rhinen. Der var ingen kø og det var en stor oplevelse at svæve over på den anden side – sikke en udsigt over især Deutsches Eck, hvor Mosel og Rhinen mødes. Jeg er jo ikke nogen ørn til højder, men svævebaner kan jeg sjovt nok godt klare.
På den anden side besøgte vi borgen, som vi i forvejen havde købt billet til. Det er mest fordelagtigt, havde vi læst, at købe en kombibillet. Denne kostede 14,80 euro pr person.
Borgkomplekset er meget stort, men pga den meget flotte vejr, ville vi ikke besøge samlinger og museer.
Havde udset os en møbleret lejlighed fra efterkrigstiden, som vi gerne ville have set, men den slags er lukket pga. Coronaen. I stedet satte vi os med en cola og nød den storslåede udsigt til Koblenz.
Retur med svævebanen gik vi til Deutsches Eck, med det svulstige monument for kejser Wilhelm. Han troner højt oppe på sin hest. Monumentet har været ødelagt og fjernet, men er restaureret og genplaceret i 1993.
Sidste del af besøget var en tur ind igennem Altstadt, besøg på en cafe, hvor vi fik kaffe og vafler og til sidst gennem slotsparken. Koblenz er efter min mening en dejlig by, der bestemt er et besøg værd. Ikke for stor, ca.106.000 indbyggere, men alligevel som en storby.
Ud at spise
Om aftenen havde vi bestilt bord på den lokale restaurant Otto Knaub, der også er en weingut, dvs. en vingård. Det blev ikke den helt store oplevelse. Vi havde bevidst valgt bord indenfor, for at få lidt mere “autentisk” stemning. Der var også fint at sidde, men maden og vinen var ikke noget at råbe hurra for. Fik først rejer i hvidløgsfløde, det var fint, men også meget fedt. Så en wienersnitzel på størrelse med et lokumsbræt. Set ift. hvad man får på de mere cafeteriaagtige steder var den ok, men vi savnede noget tilbehør.
Min rosé var i bedste fald uskadelig, men min bedre halvdels Spätburgunder var i mine øjne udrikkelig. Men der var nok af den…når man bestiller et glas vin, får man en hel lille kande, 2 eller nok rettere 2,5 dl. Ville hellere have haft det halve, hvis det havde været bedre…Så det var ikke lige her, vi skulle have en masse flasker hjem fra.
Der er en anden vingård med restaurant overfor, kaldet Castor. På en cafe fik vi et glas af deres vin (hhv. rosé og rød), den var i hvert fald bedre end Knaups..
To gange på turen forsøgte jeg mig med et glas halvtør hvidvin – det var ikke nogen succes. Må bare konstatere, at Moselvine ikke lige er min smag, i hvert fald ikke dem, jeg prøvede.
Cykeltur til bl.a. Cochem og Ernst
På en anden solrig og varm dag med 25-26 grader, gik vi igen over til cykeludlejningen i Karden, hvorfra vi kørte via Pommern til Klotten og videre til Cochem.
Her stillede vi cyklerne og gik lidt rundt. En rigeligt turistet by efter min mening, så vi gjorde ikke holdt, men kørte videre til den næste by, Ernst. Et forsøg på at holde kaffepause her lykkedes ikke, så vi fortsatte ud af byen og over broen, hvorefter vi kørte retur til Cochem.
Nu trængte vi til pause, så vi endte på banegårdscafeen, hvor vi i første omgang havde stillet cyklerne. Denne del af byen var mere lokal og værtsparret her var særdeles imødekommende. De fik fremtryllet et stykke kage til mig – igen blommekage, som man tit ser, men det var fint.
Så gik det hjemad igen via Klotten og retur til Karden. Det blev faktisk til ca. 42,5 km, inkl de km, vi gik ud og hjem fra campingpladsen. Endnu en dejlig cykeltur.
Noget om at være cyklist ved Mosel
Der er mange cyklister her ved Mosel og det er jo ikke så sært, for her er smukt og vejen er megalet at køre på – ligeud hele vejen. Man kan så more sig lidt over, at langt størstedelen kører på elcykler, for det er sandelig ikke nødvendigt. Nå, det skyldes utvivlsomt, at alle har deres egne cykler med og at det største publikum her tilhører det grå guld, der stort set alle har elcykler. Så når jeg storskrydende konkluderer, at jeg er for ung til elcykel, er det fordi, jeg lige nu tror, at alle cykelstier er som ved Mosel. Så jeg skal nok blive klogere…
Men tror nu, jeg holder fast i, at jeg gerne vil have en almindelig cykel igen, inden jeg hopper over til elcykel…Vi har ikke cyklet i mange år, fordi vi som hundeejere foretrækker at gå. Men at cykle “kan nu noget”, som det hedder på nudansk og er et fortræffeligt supplement til gåturene.
Der er kun cykelsti på den ene side af kørevejen her ved Mosel – den tættest på floden. Dvs.man skal være obs på både modkørende og bagfrapasserende. Cykelstien er pænt bred, så det føles ikke ubehageligt og det er jo flot med udsigten til floden hele tiden. Men omvendt så er det ikke decideret fredfyldt, for bilerne kører jo lige ved siden af.
Det er faktisk opmuntrende at se, hvor mange der cykler, også folk i det ældre segment.
Noget om at være campist
Vores naboer på pladsen var vi ikke heldige med…Det var tre tyske par i 60erne, der kendte hinanden og boede ved siden af hinanden. De forlod stort set ikke pladsen, endsige deres campingstol, i den uge, vi var der. Herfra sad de så og snakkede, grinede og drak øl og sprit fra tidlig eftermiddag til langt ud på natten. Rekorden var kl 3:30…
Der er officiel ruhezeit kl 22 og det er måske også tidligt, men at de – som de eneste på den ellers meget store plads – mente at reglerne ikke gjalt for dem, var irriterende. Ikke engang at dæmpe sig lidt faldt dem ind. Uha, som jeg forbandede, at de holdt mig vågen hver nat! En enkelt gang gik jeg ud og pegede meget demonstrativt på mit ur – samtidig med, jeg så meget bister ud. Mit/vores tyske er ikke så godt, at vi vil i clinch med nogen på tysk – vi havde håbet, at der var andre, der ville påtale larmen. Jeg fik ikke noget ud af mit forsøg, de sagde bare til hinanden: “vi forstår ikke danskere…” og så larmede de videre…
Mosel-Islands campingpladsen er en stor plads, der ligger på en lille ø i Mosel. Man kan kun kommer derover ad en lille smal bro. Pladsen er officielt 5 stjernet, hvilken ingen anmeldere forstår, for der er ikke faciliteter som feks pool. Normalt også kun en enkel toiletbygning, hvilket ikke rækker i sæsonen. Men til vores glæde opdagede vi, at der var opsat spritnye toilet- og badevogne op lige skråt bag os. Det betød, at der aldrig var kø og at faciliterne var nye og fine, og desuden blev de meget ofte rengjort. Endelig smart ift. Corona, at baderummene er individuelle.
Pladsen har onlinereservering, hvilket absolut hører til sjældenhederne hernede. Vi kunne ikke få en plads ved floden, men fik faktisk en plads, hvor der (de første fire dage) var pænt kig til floden to steder. Senere erfarede vi, at alt var udsolgt, så det var godt, vi havde forudbestilt. Den ældre dame, der sidder i receptionen, har fået mange anmeldere til at snakke om dårlig service, men vi var nu godt tilfreds. Hun var ikke hjertelig, men effektiv og alm. høflig.
Burg Eltz
Der ligger utallige borge langs Moselfloden. De ligner alle sammen noget fra Disneyland…Men en sådan skulle vi da også besøge. Vi valgte den nærmeste : Burg Eltz. Parkerede på den første plads, vi kom til og herfra tog det 1/2 time at gå op til borgen, men det var fint at gå gennem skoven. Der var mange mennesker, men ikke noget problem.
Der var nogen kø for at komme ind, ca.20-25 min. tog det. Billetten kostede 11 euro pr mand inkl guidet tur. Man snoede sig i køen (igen lige som i Disneyland), men så blev der råbt “tour in English” og så kom vi uden om køen og med på en tur med ca. 8 andre. Den unge tyske pige havde noget tysk accent og var meget mekanisk i sin fremførelse, men var til at forstå. Vi kunne dog lige så godt havde haft audioguides på. Men sjovt at se borgen indeni. Den har været ejet af den samme Eltz familie siden den blev bygget for ca. 1000år siden. De fleste ting der er fra 14-1600 tallet. Familien blev delt op i 3 grene og de tre familier boede der side om side, men i hver sin del af borgen med eget køkken mv. De fik penge til deres liv der, fordi de havde rettigheden til at opkræve skatter.
Jeg kan altid godt lide at se den slags hvor man får en ide om, hvordan de har boet i gamle dage, så fint vi fik den at se.
På vej tilbage til p pladsen kom vi til at gå forkert og det var lidt træls. Men heldigvis virkede Google maps der, så vi kunne finde tilbage. På den måde fik vi også gået tur i skoven, som vi havde snakket om. Men det kunne nu have været hvilken som helst skov, også i DK.
Tyskland som digitalt uland?
Vi har altid moret os over, at når man vil betale med kort i Tyskland, så var deres maskine liiiige gået i stykker, så vi var nødt til at betale med kontanter. Man skulle tro, at Coronaen kunne ændre denne kultur. Det synes ikke at være tilfældet…Der var måske lidt flere steder, det var mulig at betale med kort, men generelt stod de stadig og fedtede med mønter og sedler, hvilket ikke virker særligt lækkert, når man tænker på, hvor mange, der har rørt ved disse.
En anden ting, der decideret forbavsede os, var hvordan man stadig reserverer hoteller og værelser, nemlig ved at ringe rundt! Flere gange så vi folk på cafeer, der stadig mere desparate ringede rundt efter et sted at bo og alle steder var svaret: alles belegt! Jeg var SÅ tæt på at henvende mig til 2 par på cykler, der var i bekneb. Et lynopslag på Booking.com viste lige præcist ét hotel med to ledige værelser i den by, de gerne ville bo i. Har tyskerne aldrig hørt om Booking.com eller andre bookingportaler?! Man skulle ikke tro det. Eller er det fordi, internettet ikke er så udviklet som herhjemme? Eller fordi, folk ikke har råd i samme grad til at have adgang til net? Men hvis tilbageholdenheden ift. at bruge bookingportaler også gør sig gældende for udbyderne, kan jeg så se, det kan blive et problem.
I Cochem kom vi forbi turistinformationen og der flokkedes folk for at kigge på de udhængsskabe, der var med billeder af mulige steder at bo – forsynet med et rødt eller grønt skilt, alt efter om de var ledige eller ej! Vi troede, det var løgn og forestillede os det mas, der må være med at ajourføre sådanne tavler! Så iøvrigt heller ikke her andet end røde skilte. Mon det ikke er Coronaen, der er årsag til dette pres på Moselområdet? Tyskland har ikke højere smittetal end feks. Danmark og tyskerne vælger vel selv at blive i eget land i år. Men det spiller nok også ind, at september er en attraktiv årstid og desuden er gæsterne ved Mosel nok overvejende et modent publikum, der ikke er afhængig af skolesommerferier.
Endelig kunne vi som nævnt konkludere, at det også hører til sjældenhederne, at campingpladserne ved Mosel har onlinereservering. Vi forsøgte at skrive til flere steder, hvilket tog lang tid – også at vente på svar – og alle var iøvrigt fuldt bookede.
Hjemtur
Vi havde aftalt kun at tage en enkelt overnatning på vej hjem, da vi skulle have gæster dagen efter hjemkomst. Det blev på Knaus campingplads ved Bremen/Oyter. Ligger lige ved motorvejen, så derfor nogen støj, men det var nu ikke noget problem. Der er en badesø, som vi gik rundt om, det tog ca.40 min. Her er mest fastliggere, men også folk som os. Spritnye toiletter og fastliggerne her virker imødekommende. Næste dag havde vi ifølge gps’en ca.4 1/3 time hjem, hvilket i praksis blev til 7 timer. Men det gik heldigvis glat gennem Elbtunnellen, mens der var kø den anden vej.
Konklusion
Det var som nævnt min bedre halvdels ønske at komme til Mosel. Jeg havde det super fint med turen og var især glad for vandre- og cykelturene, besøget i Koblenz, samt landskabet ved Mosel med vinmarkerne på skråningerne.
Jeg var mindre glad for den tyske mad og vin, vi oplevede. Man kan selvfølgelig få både god mad og vin i Tyskland, men her var der rigeligt med turistfælder, der serverede sur vin og pap-frituresnitzler med ditto pommes frites.
Til vores undren var der stort set fuldt belagt på alle campingpladser og sågar på alle værelser på hoteller og pensioner mv. Langt de fleste af de sidsnævnte ligner noget fra 50erne med røvballegardiner og i det hele taget en stil, der ikke lige ligner den skandinaviske…Det skal den jo heller ikke, men undrer mig lidt over, at det stadig ser sådan ud i 2020. Er det fordi, Moselområdet reelt er en turistkulisse? Næppe, der er bare generelt en anden byggestil her.
Vi var meget heldige med vejret og Mosel ligger ikke længere væk end det er overskueligt at køre dertil, med en enkelt overnatning undervejs.
Alt i alt en rigtig fin tur, på et godt tidspunkt af året. Men næste gang er det vist min tur til at vælge rejsemål – hvis Coronaen ellers tillader os at vælge….
Tips og facts
11 dage, 10 nætter (2 v. Tecklenburg, 7 v. Mosel, 1 v. Bremen), ca. 2000 kms kørsel.
Jeg brugte især Mosel.de til turplanlægning.
Campingpladser:
Camping Gert Schopker, Tecklenburg: 17 euro pr nat, lig 127 kr – billigt. Pool og cafe. Gåafstand til byen. Ikke onlinebooking.
Camping Mosel-Islands, Treis-Karden
231 euro for 7 nætter, men fik 10 procents rabat, altså 23,10 euro og gav dermed 207,90 euro. Derfor 1559 kr for opholdet eller 223 pr nat. Ligger på en ø ude i Mosel. Gode indkøbsmuligheder tæt ved. Onlinebooking.
Knaus camping Bremen/Oyten. Ikke onlinebooking. Ca.36 euro pr nat, dvs. 270 kr.
