I vinters indscannede jeg diverse lysbilleder og faldt over billeder fra en tur til Dordogne i Frankrig, som Henning og jeg var på i 1981. 40 år siden! Det så jo godt ud, tænkte vi og Henning foreslog, at første langtur sydpå i camperen skulle være et gensyn med dette område.
I september var det så tid at komme afsted. Vi har allerede været pænt langt omkring i camperen, herunder i Norge. Men nu gjaldt det altså Dordognefloden. Vel og mærke i bevidst langsomt tempo, hvor turen frem og tilbage lige så meget var en del af ferien. Ikke mindst fordi vi medbragte Nanna, vores Labradorhvalp på 7 mnd.
Slesvig
Tirsdag d.7. september startede vi turen sydpå. Kun de første to -tre dage var nogenlunde planlagt og de, der kender mig vil vide, at det sandelig er noget nyt! Men Slesvig ville være et passende første stop, så vi også kunne se lidt på denne by, vi ikke har besøgt før.
Allerede på den første motorvejsrasteplads fik vi et chok. Jeg var på toiletter og så var Nanna væk! Vi fandt hende mellem alle de store lastbiler, da hun i et ubemærket øjeblik var hoppet ud af camperen! Men lykkeligvis skete der ikke noget.
Vi var megaheldige, da vi ankom til den udvalgte autocamperplads ved lystbådehavnen og meget tæt på centrum. Vores held var, at vi var danske! For der var nemlig helt fyldt op her kl ca.15:30. Men på vej ud af pladsen igen blev vi råbt an af en dansk dame: “der ER faktisk en ledig plads på hjørnet, men det er der ingen, der bemærker”, sagde hun, “så tag I den. Jeg så I var danske”, tilføjede hun og det var åbenbart derfor, vi skulle have æren. Der var stort set ingen andre danskere på pladsen, flest tyskere.
Der var et dejligt liv ved lystbådehavnen og vi besøgte to af de cafeer, der ligger lige ned til vandet. Desuden er der en park lige ved siden af camperpladsen, der er perfekt til hundeejere. Parken har sågar en decideret hundestrand og her fik Nanna virkelig storleget med en tysk hundeven.
Vi havde elcyklerne med og kørte en af dagene en tur gennem byen og ud i en skov lige uden for byen, hvor vi kunne gå tur med Nanna. Vi skulle jo også lige købe en ny fleksline, for det lykkedes på et tidspunkt Nanna at bide hundesnoren over – og igen gik hun sine egne veje. Denne gang heldigvis på den mere rolige camperplads, men stadig ikke ufarligt. Hun blev bragt tilbage af en venlig tysker…
Selve centrum af Slesvig udforskede vi uden hund om eftermiddagen, men her var der ikke meget at skrive hjem om. Stedets charme er absolut havneområdet. Flink havnechef og overnatning kostede 20 euro pr nat.
Bad Segeberg
Efter to nætter i Slesvig dampede vi videre til Neumünster Outlet. hvor vi fik (især) Henning ekviperet i større stil (det faldt på et tørt sted…). Det var mega varmt, så Henning blev det meste af tiden ved Nanna, da der ikke var mulighed for at få strøm på P-pladsen og dermed starte den nyanskaffede aircondition.
Efter dette togt skulle vi finde en plads ikke så langt væk. Det blev til en almindelig campingplads uden for byen Bad Segeberg. Vi havde som målsætning at afprøve almindelige campingpladser, såvel som autocamperpladser, og at skifte mellem land og by. Vi slog os ned midt på en stor græsslette.
Gik ned til søen, der lå tæt på pladsen. Her var der et vældigt badeliv, så vi gik langs søen, til vi kom til et sted, hvor der kun var en anden hundeejer og her fik hundene boltret sig i vand og på land. Det var fortsat megavarmt, men ikke uudholdeligt.
Der var basis for at grille om aftenen, ligesom vi havde gjort det i Slesvig. Pladsen var kæmpe stor og en stor del af den bestod af fastliggerpladser, der på tysk vis næsten var som kolonihavehuse eller små sommerhuse. Men når udgangspunktet er en campingvogn, man bygger udenom, er resultatet oftest ikke ret charmerende, set med vores øjne.
Næste morgen var det slut med det gode sensommervejr. Det øsede ned. Så ideen om at blive en dag mere og cykle rundt i området blev skrinlagt. Men så kunne Henning ikke få markisen ind! Så sad vi der… Man kan af gode grunde ikke køre med en udslået markise, omvendt er det næppe noget, man kan ringe efter vejhjælp til…
Heldigvis læste Henning på nettet om drilagtige markiser og til sidst lykkedes det at få den kørt ind.
Uelzen
Så kom vi endelig afsted og kørte til et super godt sted lige ned til floden Uelzen, en sideflod til Mosel. Først lignede det, der var fuldt hus, men så havde jeg læst, der var flere pladser helt nede ved floden – og sørme om der ikke var masser af plads der.
Vi fik stedets bedste plads, hvor Nanna kunne boltre sig i lang snor. Hun blev dog lidt skidt, så gåturen langs floden og rundt i området blev ikke så lang som ønsket.
Om aftenen benyttede vi os af, at der faktisk lå en fin lille restaurant, Clubhaus am Leuchtturm på stedet. Her spiste vi, mens Nanna sov i camperen. Alle andre sad ude (og der var fuldt hus), men vi vidste, det ville blive mørkt, så vi satte os inde. Hyggeligt nyrenoveret sted i maritim stil og ejet af nogle unge, servicemindede mennesker. Desværre tog tjeneren fejl af Hennings bestilling, så den ønskede wienersnitzel med friske phifferlingen (kantareller): blev til en standard snitzel med fritter. Personalet var ved at gå ud af deres gode skind, så meget undskyldte de og Henning fik straks en kæmpe skål med kantareller i sovs. Maden var helt ok uden at nå “fransk niveau”, stadig lidt tysk (læs: rustik) i det.
Inden vi forlod pladsen næste dag, fik Nanna leget igennem med en anden hvalp på nogenlunde samme alder. Det er bare lykken for både hende og os.
Kirchheim
Næste dags stop kunne vi godt have undværet. Allerede da jeg købte ind i en ualmindelig kedelig og rodet Lidl blev standarden sat, det lignede mere et polsk supermarked anno 1978 (og der ved vi, hvad vi taler om!) Ankommet til campingpladsen blev det ikke bedre. Damen i receptionen talte tysk og kun tysk. Gjorde ikke noget forsøg på at forstå eller tale andet sprog. Men jeg fik da bestilt en overnatning. Hendes i forvejen noget dæmpede humør blev ikke bedre, da telefonen ringede og der var en – åbenbart – noget besværlig dame i røret. (I øvrigt en uskik at tage telefonen mens der står en fysisk kunde lige foran næsen på en og man sågar er i gang med en ekspedition. I så fald bør man højst gribe røret og sige “lige et øjeblik”). Nå, men damen ville gerne reservere en plads, hvilket der absolut ikke var grund til, mente campingmutter. Damen i røret ville nu slemt gerne…men så fik hun sandelig læst teksten og fik en voldsom omgang skæld ud. Det værste var, at campingmutter efterfølgende højt råbte “furchtbar, furchtbar”, mens jeg stadig stod der. Hun skulle vist søge sig et andet job…
Stedet var kæmpestort og vi fik et helt område, afgrænset af hække, for os selv. Der kunne ellers være op til ca. 10 vogne. Det var heldigvis lørdag, så der var lidt liv på pladsen, men ikke meget. Det gode vejr var blegnet noget, så vi kunne kun sidde lidt ude sidst på eftermiddagen, men måtte rykke ind til aften.
Pont-a-Mousson
Vi havde besluttet at droppe ideen om at køre via Alsace og i stedet styre så direkte mod Frankrig som muligt, så vi så at sige skråede tværs over Tyskland og ramte grænsen hurtigst muligt, stadig med fokus på at nå til Dordognefloden.
Det var faktisk fantastisk at rulle over grænsen og ind i “ den første, den bedste” franske by, der havde en autocamperplads. Byen, var simpelthen FRANSK at se på, helt anderledes end de ofte lidt kedelige og rustikke tyske byer.
Skønt, tænkte vi og fik en af de sidste pladser ved ankomsten midt eftermiddag. Kort tid efter var der helt fyldt op. Pladsen lå helt genialt til vores brug og kom til at danne skole for efterfølgende overnatninger: lige ved en flod og i gåafstand fra en charmerende, mindre bys centrum.
Vejret var godt igen og jeg smuttede over broen på jagt efter et patisserie, et fransk konditori. Det var søndag og næsten alt var lukket, men sørme om der ikke var et sted, der havde åbent en halv time endnu.
Tungen skulle lige vænne sig til det franske, men fik da bestilt to Tarte au citron, som er kagen over alle franske kager i min optik.
Det var skisme en god start på det franske! Det blev så efterfulgt af en knapt så spændende nat. Vi grillede ude, men der var meget snævert med plads mellem camperne, så lidt besværligt med en hvalp, da jo ikke alle var hundemennesker.
Heller ikke helt oplagt med gåtur med Nanna inde i byen. Den slags er hun ikke helt vant til endnu.
Men om aftenen, da hun var krøbet i hundekurven, gik Henning og jeg over broen igen ind til det charmerende torv af gammel oprindelse, med arkader med butikker og cafeer. Fandt en lille cafe, der stadig havde åben og fik et glas. Herligt at sidde der og nyde “voksentid”.
Om natten blev Nanna desværre dårlig og skulle ud utallige gange. Jeg sov derfor ikke mellem kl ca. 2 og 5. Heldigvis var det ikke koldt, men alligevel træls at traske rundt med en stakkels hund med dårlig mave i flere timer. Så om morgenen faldt jeg i en dødlignende søvn og vågnede sent.
Chalon-sur-Saone
Chalon-sur-Saone ved floden Saone hed næste sted, udvalgt efter de førnævnte kriterier. Denne gang en almindelig campingplads, stor og nemt at få plads her. Det var megavarmt, da vi kom, så jeg foreslog cykeltur – det var for varmt for Nanna at gå. Op i cykeltraileren med hende og så kørte vi langs floden. Det gik vældigt godt indtil grusvejen blev meget ujævn med en høj kant og traileren væltede! ! Lykkeligvis kom Nanna ikke til skade, men den næsten spritnye trailer fik nogle knubs. Så listede vi stille hjem igen…
Om aftenen gjorde vi det samme som dagen før: sagde godnat til Nanna og tog ind til centrum af byen. Denne gang på cykel, da byen var større og der var 10 mins kørsel. Kom straks til en charmerende gågade med utallige restauranter og cafeer.
Men de fleste var lukkede, måske fordi det var mandag. Men i den anden ende af gaden var der liv og åbne steder, så vi satte os på en cafe og nød den lune aften. Jeg med en Kir – man var vel i Frankrig.
Vichy
Vi lavede noget af en “dobbeltbummert”, da vi ved ankomsten til Vichy købte ind i en lækker Carrefour. Mens jeg var i butikken, fodrede Henning Nanna uden for camperen. Han ville lige kigge efter noget i bagagerummet, men imens lykkedes det (igen!) Nanna at gnave flekslinen over og så gik hun igen sine egne veje!
Henning fik dog hurtigt fat i hende og glemte alt om den ulåste dør til bagagerummet. Inde i byen synes vi nok, der var rigeligt mange, der blinkede og dyttede af os, når vi svingede rundt i de mange, små rundkørsler. Det var så fordi bagagerumsklappen stod åben og stod og klaprede i ethvert sving. Lågen er mindst 1 1/2 meter på begge ledder, så vi kunne havde fældet både cyklister, gående og andet, men fik lynhurtigt klappet lågen i og låst. Pyh ha, der skete heller ikke noget her…
Ankommet til campingpladsen fik jeg snakket mig til en god plads lige ved floden. Det var ikke så ringe!
En anden af de gode ting ved stedet var at de havde en fin, stor og overdækket swimmingpool, som jeg havde helt for mig selv.
Lige da vi skulle til at starte grillen begyndt det at øse ned, men så er det jo godt, der også er dejligt inde i camperen.
Vi følte os godt tilpas på stedet og besluttede at blive en dag mere. Måtte rykke over i en anden afdeling, men stadig lige ned til floden.
Vi gik først tur langs floden med Nanna og cyklede derefter rundt i omegnen af byen og senere ind til byen.
Vichy har en kedelig historie, som man helst ikke taler om. Byen var hovedsæde for lokalregeringen under 2. Verdenskrig og man samarbejdede lidt for meget med tyskerne. Det var desværre årsag til, at mange franskmænd blev sendt i lejre af deres egne landsmænd.
Byen er også kendt for noget mere positivt, nemlig de mange kurbade, der var der før i tiden. Man kan stadig komme ind i en bygning midt i byen, hvor der er haner med vand fra de forskellige kilder.
Vi slentrede rundt i byen og satte os på en travl cafe, hvor jeg nød en espresso. Det smager super, men drikker jeg noget som helst, der minder om kaffe senere end eftermiddag, ligger jeg vågen hele natten med øjne så store som kaffekopper. Men det er altså lidt mere “autentisk” at sidde med en espresso end en kop te på en fransk café.
Om aftenen begyndte det igen at regne, men det lykkedes at sidde ude under markisen og spise, og sågar at grille.
Lanobre og Chateau de Val
Næste dag nåede vi sørme frem til selveste Dordognefloden! Og endda på et meget spektakulært sted, hvor den var dæmmet op og mere lignede en sø. Vi fandt en campingplads uden for byen Lanobre, og her fik vi en af de 2 allerbedste pladser.
Højtbeliggende plads med en formidabel udsigt. Vi ankom i middagspausen, men fik at vide, vi bare skulle slå os ned. Der var lige ved at opstå en krise, da et par ankom senere og gjorde krav på vores plads, for de havde fået at vide, den var ledig. Men det løste sig, og de slog sig ned på nabopladsen.
Også her var der en pool, der var glasoverdækket og som var endnu mere tiltalende end den i Vichy. Så den prøvede vi begge. Vejret var skønt, men i de to dage, vi var der, kom der også en del regn.
Jeg vil altid huske pladsen for, at det var her, vores yngste søn ringede og fortalte, han var blevet tilbudt fast job i den virksomhed, han har været i lære i. Det var stort og den medbragte (!) flaskeChampagne blev straks åbnet. Næste dag var det mellemste søn, der havde en god nyhed og så var det jo godt, der var en halv flaske tilbage…
Stedet var meget hundevenligt og det tog ikke lang tid at gå helt ned til søbredden.
Vi gik gennem skoven til vi nærmede os det nærliggende slot, Chateau de Val, der er en større attraktion.
Senere installerede vi Nanna i camperen og cyklede hen til slottet, som vi var inde og se.
Bagefter sad vi på den lokale café og nød udsigten.
Haverne i Eyricnac
Mens vi var på denne plads, gav vores “frankofile” venner os et praj om, at vi skulle tage og køre til den lille by Vers, ikke så langt fra Cahor. Her var der en campingplads ved floden, men først og fremmest en restaurant, som vi absolut måtte prøve. Ikke fin og fancy, men meget populær og med god mad. Det passede faktisk ganske perfekt med næste dags plan om at køre til Jardines de Eyrignac, som jeg havde fundet på Tripadvisor.
Vi ankom desværre til haverne, ligesom det begyndte at regne. Men selv silende regnvejr kunne ikke ødelægge oplevelsen af de meget smukke og perfekt konstruerede haver.
Langt fra “Vild med vilje”- konceptet, da hvert strå og hver gren var trimmet af menneskehånd til perfektionisme, men meget flot.
Kombineret med de fine gamle stenhuse, så det meget smukt ud og kunne minde om noget engelsk.
Sørme om ikke Nanna fik lov at komme med ind på caféen, hvor vi fik cappuchino og vafler.
Derefter gik det ned ad bakke resten af dagen….Dels stod regnen ned i stænger, dels begyndte en lampe at lyse i camperen. Der skulle hældes Add Blue på og det havde vi endnu ikke prøvet i denne, og vidste ikke hvor længe vi kunne køre, før motoren stod af. Add Blue tilsættes dieslen, så den bliver mere miljøvenlig og man kan ikke snyde med det, det SKAL hældes på! For at fuldende elendighederne, var vi virkelig kommet på landet, med små slyngede veje og ikke en ærlig by med en tankstation i miles omkreds. OG så var det lørdag sidst på eftermiddagen og det meste lukket ned.
Skal skåne læserne for den lange historie om, hvordan det lykkedes os 1 min før lukketid at købe en dunk Add Blue. Således opmuntrede ankom vi til Vers og trillede ind på pladsen ved floden i Vers. Der er sjovt nok ingen billeder fra denne knapt så muntre eftermiddag!
Vers
Næste dag regnede det stadig, men pyt, vi kunne da sagtens gå en tur med Nanna alligevel.
Der var bare det, at jeg denne søndag morgen fik en kraftig omgang blærebetændelse, noget jeg ikke har haft siden jeg var purung. Jeg havde ikke den store lyst til at frekventere en fransk læge, så jeg forsøgte at klare mig med alm. smertestillende. Så går det som regel over af sig selv, kunne jeg læse. Der var også perioder på resten af turen, hvor jeg havde det ok, men hånden på hjertet påvirkede det turen så meget, at jeg mest havde lyst til at køre hjem. Og det skete selvfølgelig da vi var allersydligst på vores tur og lige skulle til at dyrke det sydfranske.
Nå, men vi fik da gået en fin tur i regnvejret og senere, da vejret blev bedre, fik vi kigget på byen, også ovenfra.
Byen ligger i en kløft og rummer bl.a. en “Boulangerie rustique”, en “autentisk” bager, der mere minder om et bageri, hvor man sælger direkte fra stativerne. Her købte vi meget lækkert, langtidshævet brød.
Heldigvis havde jeg det fint, da vi om aftenen spiste på den udmærkede restaurant La Truite Doreé (på dansk Den gyldne ørred), hvor det er absolut tilrådeligt at bestille bord.
Tjenerne havde lige rigeligt travlt med at få middagen afviklet hurtigt, men ellers var det fint.
Men dagens højdepunkt var nu, da vi så en lille butik med vin og delikatesser, hvor man kunne sidde uden for og få et glas vin.
Vinen var efter vores smag fremragende og vi kom i snak med den engelske dame, der sammen med sin franske mand dyrkede vinen på deres slot lidt uden for byen, og som havde den lille butik åben i sæsonen.
Chateau Lamagdeleine hed vinen og vi købte 2 forskellige slags rødvin, 3 af hver. Den ene en Appellation Saint Emilion Grand Cru. Ville ønske, vi havde købte flere, for de bedømmes særdeles højt på Vivino og har en pris, vi aldrig ville betale herhjemme. Nå, men vi har nu nydt hver en flaske og har gemt to af de bedste til juleaften.
Bergerac
Næste dag bevægede vi os til byen Bergerac. Endelig kom vi til et område, hvor der var vinmarker, hvilket vi ikke havde set meget til hidtil på denne tur.
Ellers havde vi kørt i områder med især solsikkemarker, men også meget i skovområder.
Omkring Vers var der ikke mange andre vinslotte end Chateau Lamagdeleine (og så selvfølgelig kongefamiliens slot i Cahors, som vi dog sprang over).
Inden vi tjekkede ind på campingpladsen i Bergerac, besøgte vi et vinslot, Chateau de Monbazillac, hvor man kunne komme ind og se selve slottet.
Det var nu ikke noget særligt, vist mest for at lokke folk til at købe i vinbutikken – det undlod vi. Igen fandt vi en campingplads ved floden og i gåafstand af centrum.
Byen var nærmest nedlukket, måske fordi det var mandag?
Men jeg fandt noget meget vigtigt, nemlig en børnetøjforretning, hvor jeg kunne købe Babyshowergave til min svigerdatter. Vi skal være bedsteforældre for første gang til nytår og det er jo stort!
Chateau la Croizille, Chateau Tour Baladoz og Castillon-de-Bataille
Vejret var stadig ikke noget at råbe hurra for, så vi kørte videre næste dag. Målet var en rundvisning på vinslottet Chateau la Croizille og naboen Chateau Baladoz, der drives under ét, ejet af hollændere.
Det ene drevet på traditionel vis, det andet meget mere moderne og strømlinet, hvilket også fremgår af de to slottes udseende. Chateau la Croizille ligner mere en moderne fabrik.
Nu vi endelig var i et vindistrikt – her Sankt Emilion – skulle vi da se nøjere på dette. Skønt at se vinmarker, som vi som nævnt havde set forbavsende lidt af på turen hidtil. Ret overraskende for os, at så stor en del af Frankrig ligner almindeligt bondeland med marker og skove.
Rundvisningen som vi var de eneste, der deltog i, var et highlight på turen. Den unge kvinde, der guidede os, fortalte levende og gav sig rigtigt god tid.
Vi købte 3 flasker her, men de var nu ikke så gode som de første, vi havde købt. Havde vi kommet ugen efter, havde vi kunne følge høsten, hvilket også kunne have været spændende. Druerne hang tungt på grenene og det var åbenlyst godt snart at få dem i hus.
Vi overnattede ved floden (surprise!) i den lille by Castillon-de- Bataille ikke så langt fra Bordeaux.
Interessant at opleve så mange forskellige typer byer. Denne var absolut ikke turistet og virkede lidt fattig, hvilket også afspejlede sig i udvalget i supermarkedet.
Argenton-sur-Creuse
Næste dag skulle der vælges. Henning ville gerne fortsætte i området og ind mod Bordeaux, som vi nu var enige om, var for stor en by til en hundehvalp. Men blærebetændelse gjorde, at jeg gerne ville begynde at vende snuden hjemad lige så stille.
Det gjorde vi så og kørte til byen Argenton-sur-Creuse.
Pladsen hed De Chambon og lå ved floden Creuse. Nu var vejret dejligt sommerligt igen og sidst på dagen cyklede vi ind til centrum.
Apoteker er der på ethvert gadehjørne og jeg fik købt noget smertestillende. Apotekerdamen, der ikke rigtigt kunne noget engelsk roste mit særdeles rustne franske! Bagefter er det gået op for mig, at jeg givetvis kunne have fået et sulfopræparat eller lignende uden recept, hvis jeg bare havde sagt ordet Cystite. Reglerne er anderledes og mere lempelige sydpå og så kunne jeg havde sparet mig selv for mange smerter og tårer. Må indrømme, at jeg græd mange gange på vej hjem til DK og bare tænkte, at jeg ville HJEM! Men havde heldigvis også en del stunder, hvor jeg havde det godt, herunder da vi satte os på en café i den sidste sol og så på folkelivet i byen.
Sezanne
Næste dag fik jeg også brug for mine franske brokker, da den kommunal campingplads i Sezanne var behandlet med en venlig, men absolut kun fransktalende, ældre herre.
Her var ingen flod, men en fin skov, hvor det var velegnet at gå tur med Nanna i. En lokal hanhund fandt Nanna meget attraktiv og fulgte os rigeligt tæt det meste af vejen.
Om aftenen cyklede vi ind til byen og spiste på en restaurant, Le Flow, der fik gode anmeldelser på Tripadvisor.
Den lå i en ydmyg gade og vi havde aldrig fundet den på egen hånd. Maden var bestemt ok, men uden at være prangende. Vi startede med en Ricard, og blev således sendt lysår tilbage i tiden, hvor vi som unge indtog den lignende Pernod med anissmag i rå mængder.
Hjemtur med stop i Holland
Nu var det desværre farvel til Frankrig, næste stop var på en hollandsk plads, De Bosrand ved Maastricht, efter at have kørt gennem Belgien.
Til vores overraskelse var pladsen næsten fyldt, men det var også fredag. Vi fik dog en udmærket plads og Nanna blev næsten helt gode venner med naboens lille, iltre terrier.
Vi ville egentlig have haft en nat i Tyskland, men jeg havde en akut trang til at komme hjem i egen seng, så vi tog de sidste 850 km i et hug. Det viste sig at være endog særdeles godt, for den sidste dag blev Nanna meget syg og kastede op utallige gange inde i camperen. Så vi måtte stoppe mange gange for at lufte hende og tørre op. Så det var et noget sølle optog, der endelig ramte Hadsten lørdag aften. Sandelig godt, Henning ikke også blev ramt af dårligdom, men at han kunne føre os sikkert hjem…
Konklusion
Trods diverse udfordringer havde vi en god tur – på de præmisser, der nu var, når man drager afsted med en 7 måneder gammel hvalp. Havde vi kun været os selv, kunne vi have dyrket restaurantlivet og bylivet i det hele taget mere, og set flere seværdigheder.
Men glæden ved at have vovse med og nyde naturen og overnatningspladserne sammen med hende var stor. Jeg vil bestemt sige, at Nanna hyggede sig sammen med os og ikke led under, at vi kørte rundt og besøgte nye steder hele tiden. Hun havde altid sin trygge hule i kurven under bordet i camperen eller lå i kurven udenfor i godt vejr. Og “Hundemor” (elsket tøjdyr) var med hele vejen.
Skal vi så afsted igen sydpå med hund i camper efter hendes sygdom? Ja, det tør vi godt en anden gang, men især fordi hun til næste år vil være voksen og mere modstandsdygtig over for sygdomme. Og i det hele taget endnu mere klar til alle de nye indtryk og oplevelser.
Det kan diskuteres, om det er en fordel at planlægge løbende. Uden tvivl godt, at man kan lade vejr og vind bestemme, ligesom stedets charme kan gøre, man bliver en ekstra dag – eller korter en dag af. Men planlægges skal der jo stadig – i hvilken retning skal vi køre? Hvad vil vi opleve? Og hvilke plads skal vi vælge?
Vejret var meget blandet, men i betragtning af, at vi kørte 18-1900 km hjemmefra, fik vi ikke vejrmæssigt så meget ud af det. Det dårligste vejr var sådan set da vi befandt os sydligst i Frankrig.
Det bedste
Selv at kunne bestemme, hvor vi kørte hen, hvor længe vi blev osv. Og at vi forholdsvis hurtigt kunne komme hjem, hvis vi ville.
At have sit “hus” med sig, så vi følte os hjemme alle steder.
Gensynet med Frankrig. Ikke mindst de mindre, hyggelige og ikke så kendte byer, som vi kunne besøge, mens Nanna lå i camperen.
Campingpladserne lige ved en flod og i gåafstand af centrum.
Restaurant LaTruite Doree i Vers og butikken/cafeen overfor
Rundvisningen på Chateau La Crozille og Chateau Tour Baladoz
Det dårlige/bommerterne
At Nanna hoppede ud af camperen på en motorvejsrasteplads og at hun 2 gange gnavede flekslinen over og gik sine egne veje
At markisen sad fast og vi ikke troede, vi kunne komme videre på turen
At vi en dag glemte at lukke lugen til bagagerummet inden vi kørte
At vi havde store problemer med at få fyldt Add Blue på camperen
At jeg fik blærebetændelse
At Nanna var dårlig et par gange undervejs og sågar fik den for hvalpe farlige Parvovirus på hjemturen – trods 2 vaccinationer forud for turen. Man er sikkert ikke så påpasselige med at vaccinere mod den slags sydpå, og Nanna hilste på mange hunde undervejs på turen. Hun blev indlagt hos dyrlægen efter hjemkomst og fik lagt drop, hvilket faktisk reddede hendes liv.
Tips og tricks
Jeg var bevæbnet med ACSI bogen med campingpladser i hele Europa (i to dele). Fidusen er, at der uden for højsæsonen er pæn stor rabat på deres pladser. At nogle så lige får lagt en lokalskat på går nok, da der kun er tale om et par euro. Desuden brugte vi diverse apps til at finde stellpladser/autocamperpladser.
ASCI campingbogen koster ca. 150 kr (købes på nettet eller i campingsudstyrsbutikker) og er godt givet ud. Der er meget udførlige beskrivelser af de deltagende campingpladser og rejser man uden for sæsonen er max. prisen 20 euro. Vi gav oftest ca. 15.
Samme pris er gennemsnittet for en plads på en autocamperstellplatz. Der findes mange apps, der beskriver disse, f.eks. park4night, Campercontact, Stellplatz og campernight. Vi bruger mest park4night i udlandet.
Vi (mest jeg…) planlagde selv turen undervejs og fandt inspiration på nettet. Her er nogle inspirationskilder:
https://www.autoeurope.dk/biludlejning-dordogne-dalen-roadtrip/
https://sca.france.fr/da/dordognedalen-frankrig/liste/dordognedalen-det-skal-du-se-og-oplevehttp://www.hedal.dk/travelogue/html/Dordogne.html
https://sacavoyage.fr/da/que-voir-en-dordogne-mon-circuit-lot-et-dordogne-en-3-jours-carte/
https://www.fdm-travel.dk/frankrig/koer-selv-ferie-det-sydvestlige-frankrig
Det koster penge at bruge motorvejene i Frankrig, til gengæld er der ikke ret meget trafik. Vi kørte dog mest på almindelige veje, da vi netop ikke havde travlt.
Lige så kedelige tyske supermarkeder kan være, lige så lækre er de franske. Carrefour er vi fan af (og ikke kun fordi, vi har aktier i kæden, hæ hæ…)
Facts:
Vi var afsted i 19 dage. Havde vi ikke været ramt af sygdom, havde vi givetvis været afsted lidt længere.
Overnatningssteder:
Tyskland: Stellplatz på havnen i Schleswig, Am Hafen 5. 20 euro pr nat inkl strøm. Megafine badeværelser. Gåafstand til by. Anbefales
Tyskland: Campingplatz KlüthseeCamp & Seeblick uden for Bad Segeberg. 20 euro ex. strøm. ca. 15 mins bilkørsel til by. Ok sted, flinke medarbejdere.
Tyskland: Stellplatz Uelzen, 7 Riedweg. 11 euro ex. strøm. Restaurant på stedet. Cykelafstand fra by. Anbefales
Tyskland: Campingplatz See Park, Brunnenstraße 20, Kirchheim. Langt fra by/indkøb. Anbefales ikke.
Frankrig: Autocamperplads i Pont-a- Mousson, Promenade Winston Churchill. 10 euro. Gåafstand til by. Anbefales.
Frankrig; campingplads Pont de Bourgogne i Chalon-sur-Saone ved floden Saone. 20 euro inkl strøm. Cykelafstand til by, ca. 10 min. Anbefales.
Frankrig: campingplads i Vichy v. Allierfloden: Beaurivage – Camping & Lodges, 15 Rue Claude Decloitre, 03700 Bellerive-sur-Allier. Gåafstand fra byen. Anbefales.
Frankrig: campingplads Huttopia Lac de la Siauve ved Dordognefloden og i nærheden af Lanobre. Super lækker plads anlagt i terrasser. De bedste udsigtspladser er dyre, 37 euro, men også noget særligt. Meget fornemme faciliteter. Alm. pladser koster 20 euro med ACSI kort. Ligger i et naturområde, langt fra by/indkøb. Anbefales meget.
Frankrig: Camping L´Arquette i Vers. Gå afstand fra by. 13,5 euro. Anbefales især for beliggenheden i den “autentiske” landsby Vers.
Frankrig: Camping La Pelouse i Bergerac, ved Dordognefloden. En del, der lignede fastliggere, heraf nogle, hvis hunde løb løst rundt. Anbefales derfor ikke så meget, men er i gåafstand til byen. Også populært sted for stop-over. Blev fyldt op ud på eftermiddagen.
Frankrig; Camping Les Batailleurs , Castillon de Bataille, lige ned til floden. Gåafstand af byen, der dog ikke er noget særligt. Billigt og helt ok sted.
Frankrig: campingplads De Chambon v. Argenton-sur-Creuse ned til floden Creuse. Cykelafstand til byen, ca. 10 min. Anbefales.
Frankrig: camping Municipale de Sezanne. 13,50 Euro. Cykelafstand til byen, ca. 10 min. Anbefales.
Holland: campingplads De Bosrand v. Maastricht. Begrænsede pladser til hundeejere. Meget flotte badefaciliteter. Restaurant på stedet (prøvede den ikke). Ikke i nærheden af by/indkøb. Anbefales.