20.4. Hjarbæk
Kun 3 dage efter hjemkomst fra Jomfruturen stak vi afsted igen. Den nye hundehvalp skulle hentes d. 1.5., så vi kunne lige nå en tur mere, før vi skulle på ”hundebarsel”.
Valget faldt på Limfjorden, som vi ikke har gjort meget i. Lidt for langt til en endagstur, men heller ikke et område, vi før har dedikeret til en egentlig ferie.
Efter kun 1 times kørsel fra Hadsten nåede vi Hjarbæk havn, der var en positiv overraskelse. Vi var de eneste, der havde fået den ide her i april.
Der er anlagt en ny Himmerlandssti ikke så langt derfra, så elcyklerne blev luftet her. I den lille by Løgstrup var der sørme både slagter, bager og en fin lille Brugs, så her blev der købt ind.
For første gang i år kom der gang i grillen. Selvom det blæste lidt, kunne vi sidde ude og spise om aftenen, fordi vi kunne sidde i den aflukkede gård foran Sejlklubben. Denne aften skulle det lokale sejlerfolk have slæbt bådstativerne væk og mange var samlet. Men vi blev budt pænt velkommen.
Vi hørte dagen efter af en mand, der arbejdede der, at de lokale var sure på autocamperne – de var trætte af at de skulle kigge ned på dem fra deres højere beliggende huse. Men med til historien hører også, at der om sommeren kan holde 30 og fylde det hele, mens der reelt er plads til ca.8.
Det med sameksistens er en hårfin balance. Det er som udgangspunkt en win-win situation at sejlere og campere kan udnytte lystbådehavnens faciliteter. Men fylder en ene gruppe FOR meget, kan det give lidt gnidninger. Indtil videre er det vores oplevelse at sejlerfolket har accepteret camperfolket. I Hjarbæk er det vist også den lokale campingpladsejer, der er på krigsstien.
Vi boede flot med udsigt til vand til tre sider. Efter maden gik vi en lille aftentur på havnen. Kroen er under renovering og den bliver rigtig flot. I hvert fald det, vi kunne se var renoveret, nemlig udendørsarealerne. Der ville jeg gerne komme igen.
21.4. Skive
Næste stop var Skive, men først ville vi gå tur i et skovområde, for som annonceret var det slut med det fine vejr og det blæste voldsomt.
Vi prøvede først ved Flyndersø, men der var for åbent og valgte så Hvidemose i stedet. Gik en time i alt i pænt læ, men valgte den samme vej tilbage, for ikke at fare vild.
Indkvarteringen foregik på havnen i Skive, hvor der er nyanlagte AC pladser, men ikke i første parket, men bagerst på en større plads. Der er stadig udsigt til vand, om end det er i udkanten af havnen.
Vi bøvlede med at få strøm, så jeg spurgte en anden camper og de kom senere og bankede på, da de havde fundet ud af det. Vi kom også i snak med dem ved siden af os, for der holdt 6 ACere for natten, og vi var de sidst ankomne. Dejligt med venlige og hjælpsomme folk.
Nu skulle centrum udforskes og det på cykel, da der var lidt langt at gå. Turen gennem gågaden foregik dog til fods, trækkende med cyklerne. Det var meget blæsende, så derfor sad der ingen udendørs kunder på cafeerne, og ikke mange indendørs, så det ud til. Det undrede os, da der nu var åbent igen.
Efter besøg hos en tidligere kollega til Henning spiste vi dampede muslinger hjemme i camperen. Det pudsige var at kollegaens store sejlbåd lå her i havnen, faktisk næsten foran os. Hun kom ned på havnen og viste båden frem, hvilket var spændende.
Om aftenen var der desværre en del unge, der ræsede ud og ind af pladsen, hvor vi boede og kørte rundt og rundt der. Vi tror ikke, det har noget med os campere at gøre, men lidt træls alligevel. Har siden læst, at der har været en del problemer med uro på havnen i Skive, men at man forsøger at tage hånd om det.
Pladsen var bestemt fin, men der findes en del mere idyllisk og fredeligt beliggende camperpladser på lystbådehavne, herunder steder, hvor man ligger lige ud til vandet.
22.4. Struer
Der var kun godt 10 km til næste plads i Struer. Det blæste igen helt vildt, så havnen i Struer er ikke det mest oplagte, men nu havde vi planlagt dette, idet vi havde aftalt besøg af venner her. Jeg var lidt træt af det, da vi ankom – mange fine pladser helt ud til vandet, men der var meget åbent og vognen gyngede meget. Vi flyttede så hen langs nogle røde træhuse, det hjalp lidt. Der kom ikke andre til i dagens løb, men vi er jo også først på sæsonen.
Henning kom til at fylde vand på fra et sted, hvor der ikke var drikkevand! Han tømte det så ud igen, men jeg var bekymret for den slange han havde brugt, for det var ikke vores egen. Har læst så meget om bakterier fra sådanne slanger. Ca. halvdelen skriver, de ikke drikker fra tanken og ca. halvdelen, at de gør det, men rengør tanken en gang imellem – det skal vi huske.
Vennerne ankom og fik vist ”dyret” frem, og var behørigt imponerede. Frokosten var indkøbt i delikatessen i Kvickly.
Gåturen bagefter afslørede, at byen var helt tom og forblæst, men det er en fin og velholdt by med store torve osv. På en sådan kold og stormende dag er den dog ikke helt optimal til et besøg. Det blev også en stormfuld nat på kajen, men det gik.
23.4. Holstebro
Næste dag var blæsevejret var heldigvis aftaget lidt. Vi cyklede op til museet og så dette. Vi var de første siden Corona-genåbningen i onsdags.
Vi så B&O museet og som en positiv overraskelse: forfatteren Johannes Buchholtz’ hus fra 1911, som han og konen Olga selv havde tegnet. Det ligger noget klemt inde nu, tæt på museet, der ligger i en nedgravet pyramide, hvilket skæmmer villaen noget.
Men jeg elsker at se kunstnerhjem! Buchholtz yndlingsfarve var ultramarinblå, hvilket man ikke kunne være i tvivl om og der var mange finurligheder i huset.
Mange kendte forfattere kom i hjemmet: Jeppe Aakjær, Thit Jensen, Johannes V. Jensen, radiomanden Karl Bjarnhof, Karin Michaelis osv.
Trist, at ingen gider besøge museet trods nylig genåbning.
I Holstebro var der fire gratis pladser til ACere bag Kvickly. De lå fint med udsigt til en park og ganske fredeligt. Ingen andre af pladserne var optagede på noget tidspunkt.
Vi gik på bytur og jeg fik støttet det lokale kludekræmmerliv en smule, for vi havde aftalt, vi ville udnytte nærheden til bycentrum og spise ude.
Havde på forhånd bestilt bord på dét, der skulle være byens bedste restaurant: ”Under Klippen”. Det blev en blandet oplevelse, men grundlæggende ikke godt nok. Det var for dyrt, der var et alt for højt støjniveau, og ikke mindst en brysk ejer, der skød helt ved siden af og talte sine ansatte ned, rev vinglassene væk fra os og andre osv. Maden var fin nok, men ikke oppe at ringe.
2000kr i alt inkl 4 retter plus 4 snacks med vinmenu plus bobler, hvilket ikke er for dyrt, hvis det hele spiller, men det gjorde det absolut ikke. De fyldte ekstra op i glassene, men vi ville hellere have haft mindre vin og en bedre samlet oplevelse.
Det skal siges, at det var første lørdag efter genåbningen, men derfor skal det ikke være sådan at man på en gourmetrestaurant ikke kan høre, hvad man selv tænker. Her fordi der sad en stor flok, megafulde og rødmossede mænd, der skulle være blevet på det værtshus, de tydeligvis kom fra og havde tilbragt mange timer på… De var fuldstændigt ligeglade med maden, men sad bare og råbte op – og ingen gjorde noget ved det.
24.4. Thyborøn
Det var fint at sove på den gratis plads, der var stort set ikke larm fra byen, trods første åbningsweekend. Dejligt med sol – igen, igen.
Da vi skulle beslutte næste stop, opdagede jeg, at Sea War Museum Jutland, som vi havde fået anbefalet, lå i Thyborøn. Så vi kørte dertil, selvom der ikke var camperparkering på havnen. Men der var en campingplads, så fik vi også prøvet det.
Uden for Lemvig – midt ude i “ingenting”- så jeg pludselig en kæmpestor dyrebutik, “Kennel Maj” og råbte til Henning: STOOOP, her skal vi da ind og kigge! Som vordende hundeejer er den slags altid spændende og vi fik da også særdeles fin betjening der.
Campingpladsen havde middagslukket, da vi ankom, så vi parkerede uden for bommen og cyklede hen til museet. Et fint museum og dejligt, det var åbent.
Krigsmuseer er normalt ikke lige mig, men man er jo kulturhungrende efter længere tids Coronanedlukning. Vi brugte lang tid der, ca.2 1/2 time.
Faktisk vidste vi ikke ret meget om 1. Verdenskrig, herunder at Danmark forsøgte at være neutral, og at der var så mange døde og sårede: 40 millioner! Et ufatteligt tal.
Vi så også mindeparken udenfor, der er for både tyske og engelske faldne under 1. Verdenskrigs søslag.
Efter en lille gåtur langs stranden, fortsatte vi på cykel hen langs havnen, hvor vi fandt et enkelt sted, der var åbent – det gamle sømandshjem, der nu var hotel og en rigtig fin cafe.
Men vi havde glemt bordbestillingskravet, så vi gik en tur langs havnekajerne i den halve time, der skulle gå før vi måtte komme ind og sætte os. Her var bl.a. mange udenlandske både, der så skrottede ud.
På cafeen fik vi lækker cappuccino og ditto hjemmelavet kage til. Der var kun et enkelt andet hold gæster, men der var fuldt booket til aften.
Så hjem til pladsen, hvor vi tjekkede ind. Besluttede at få en alm. plads indenfor bommen, da de specielle camperpladser lå i skygge. Kostede 200kr inkl DCU rabat på 15 procent. Pladsen var bare en græsplads uden udsigt – vi er jo ellers godt vant.
Mens maden snurrede i ovnen, cyklede vi ned til vandet og så Thyborøn fæstningen, der er en række såkaldte camouflagebunkere, der er lavet, så de ligner huse og gårde i byen. Interessant at se.
25.4. Bovbjerg, Fjaltring og Thorsminde
Kørte til Lemvig og blev kviktestet helt uden ventetid – det er jo en del af livet lige nu. Var også blevet testet i Skive.
Dagens første mål var Jens Søndergaards Museum, hvor en meget venlig frivillig tog imod. Det er et lille museum, men igen – jeg kan godt lide at se museer, der også er kunstnerens hjem, selvom det her kun var hans sommerhus. Han boede ellers i en villa på Strandvejen i København.
Søndergaards billeder er i dejlige grønne, blå og turkise farver, men hans mennesker og dyr er groft tegnede a la børnetegninger. På hans tid var det usædvanligt og sikkert provokerende. Vi så en film fra 1965 om ham og købte to plakater og lidt postkort til kun 75 kr i alt.
Denne tur handlede også om at se nærmere på steder, der har med min slægtsforskning at gøre. Min mest berømte ane på min mors side er Christen Berg, der var formand for Venstre og for folketinget – ikke mindst berømt på Fjaltring egnen, hvor han er født og opvokset.
Derfor kørte vi til Bovbjerg fyr. Vi var henne ved fyret, men ikke for at komme op i det. Men for at spørge efter mindestelen for Christen Berg – eller rettere, hvordan vi kom derhen.
Der lå et meget markant sommerhus lige ved stien og meget tæt på vandet, utroligt det får lov til det – det var endda rimeligt nyt. Jeg fik taget billeder ved stenen med mottoet: ”gå aldrig på akkord med uretten”.
Området er også fint til gåtur, men vi nøjedes med at gå ned til stranden og op igen ad en lang trappe. Vi havde jo et hårdt program for dagen!
Videre til Fjaltring kirke, hvor vi så gravstenen for sognefoged Poul Madsen Bjerg, Chresten Bergs far (og dermed min 2xtipoldefar) samt hans 22 år yngre kone Ane Katrine.
Gravstedet var velholdt og der stod et lille skilt med “legat” på det. Vi var også inde i den fine, lille kirke.
Det lokale arkiv lå på friskolen, som vi kom lige forbi, men selvom jeg havde korresponderet med arkivlederen, fik jeg ikke fat i ham, så jeg kunne lave en aftale til i dag. Men skidt med det, jeg har formentlig det mest relevante materiale på anden vis.
Vråvej 18 er adressen på Chrestens Bergs fødehjem og dermed også min tipoldemor (hans søster)s barndomshjem. Der var en indskrift på husmuren, ligesom huset var restaureret.
Men det var tomt, om end der stod f.eks. en seng og en sofa, lå en tom dåse osv. Enten en er det en ”sølle” person, der bor her eller én, som bare har forladt huset. Jeg tænker det sidste. Faktisk var det forstemmende at se på med kæmpe store stalde/lader på begge sider.
Jeg fandt navnet på ham, der ejer huset. Han ejer mange ejendomme i området, ser det ud til. Men kun for at dyrke jorden, ikke for at bo her selv, som set så mange andre steder på landet nu om dage. Jeg så andre tomme og trøstesløse huse. Men stadig meget interessant at se, hvorfra, jeg – også – stammer: den vestjyske forblæste kyst med den sandede jord.
De to kvinder på Fyret var stolte af Berg, så det var jo godt, selvom han endte sine dage på en lidt træls måde, kan jeg læse mig til.
Denne nat boede vi på Thorsminde havn. Her kom der en enkelt camper mere.
Vi cyklede hen til røgeriet, hvor vi lige akkurat nåede at købe varmrøget laks og pillerejer, 2 min før lukketid.
Det andet røgeri var helt lukket.
St. George cafeen på museet lukkede kl 15, men da vi kom, kunne vi godt nå at få en kop cappuccino, Dejligt at sidde udenfor i læ og kigge på havet og indsejlingen til havnen.
Jeg kan huske, da jeg sidst kørte gennem byen og tænkte ”Vorherre bevares, her gad jeg ikke være”, selvom det var sommer dengang. Men ser anderledes på det nu – det er interessant at se, hvordan der ser ud herovre. Og her er sandelig mange spændende ting at opleve på Vestkysten, ikke mindst museer.
Vi cyklede lidt rundt i byen, der var hurtigt overstået. Der var ingen andre åbne steder efter kl 15, dog var byens eneste fødevarebutik, købmanden, åben til kl. 19. Om aftenen gik vi en lille tur langs kysten på en slags mole.
Der kom en dame hen til camperen og krævede 150 kr ind. Man kunne betale med Dankort, ikke mobilepay.
26.4. Ringkøbing
Næste dag var det igen det flotteste solskin. Vi startede dagen med at se Strandingsmuseet, hvor vi var de eneste gæster i de 2 timer, vi var der.
Museet bød på fantastisk flot formidling med interaktive virkemidler – også meget børnevenligt.
Flot inddragelse af tårn og udsigtsplatform øverst oppe. Har varmt anbefalet det på instagram og facebook.
Så videre til Ringkøbing, hvor vi var de eneste ACere på havnen. Det flotteste sted i denne omgang med udsigt til alle fire sider og meget bynært.
Vi kørte på cykel langs fjorden nordpå, over Erik Bagges dæmning til Søndervig. Ville holde kaffepause der, men der var ingen steder, der var oplagte.
Tilbage i Ringkøbing gik vi gennem byen og lavede et cappuccino-og-kage-stop på en lille, fin cafe.
Senere var det meget fint at sidde i camperen og se solnedgangen. Det er også her, vinterbaderne går i.
(Jeg har siden læst, at der har været en del polemik med disse ACpladser på havnen i Ringkøbing. Vi oplevede heldigvis ingen problemer).
Vi besluttede at køre hjem dagen efter ovenpå en dejlig uge. Og er slet ikke færdige med hverken Limfjorden eller Vestkysten!
Konklusion
Det var overraskende spændende at køre i disse for os nye områder. Her er mange ting at se og opleve. Og vi er bestemt ikke færdige med hverken Limfjorden eller Vestkysten, så camperen kommer utvivlsomt på disse kanter igen. Det var intet problem at køre rundt i april måned, noget vi aldrig ville have gjort i campingvognen. Og så var der god plads alle steder!
Highlights
Camperpladsen ved Hjarbæk Havn
Johannes Buchholtz´ hus ved Struer Museum
Sea War Museum Jutland i Thyborøn
Sporene efter min berømte vestjyske ane Chresten Berg
Strandingsmuseum St. George i Thorsminde
Overnatningssteder
Alle pladser er fundet via DACFs app.
Autocamperplads ved Hjarbæk Havn (Viborg Sejlklub). 120 kr, åben hele året
Autocamperplads ved Skive Søsports havn. 150 kr, åben hele året, 8 pladser.
Autocamperplads ved Holstebro-Struer Lystbådehavn. 150 kr, åben hele året.
Gratis autocamperplads, Holstebro city, Brogårdsvej 6. 4 pladser
Thyborøn Camping. Vi gav 200 kr inkl DCU rabat.
Autocamperplads på Thorsminde Havn. 150 kr, åben hele året.
Autocamperplads ved Ringkøbing havn. 150 kr, åben hele året.
