Om at planlægge…

Planen var at ad hoc planlægge turen efterhånden som vi kørte sydpå. Det har fordele og ulemper. Det er ubetinget lettere at planlægge, når du har en fornemmelse af afstande og områder. Til gengæld brugte jeg godt nok LANG tid hver dag på at planlægge næste skridt. Blot at køre “ud i det blå” og stoppe, når man føler for det, er ikke lige os. Dels er det en fordel – og nogle gange en nødvendighed – med reserveret plads, dels tænker jeg, man går glip af mulige attraktive steder og seværdigheder, hvis man ikke forhåndsorienterer sig.

Men man skal jo gøre, som man har det bedst med. Under alle omstændigheder var det dejligt ikke at have en fast deadline for hjemkomst og heller ikke et helt fast mål, blot en hensigt.

Tyskland

Efter besøg hos børn og familier i København, tog vi færgen fra Rødby til Puttgarden. En nem måde at komme til Tyskland på.

Scharbeutz 6.9.22

Jeg havde så ikke lige tænkt på, at der er rift om landets få kyststrækninger…
Her i Scharbeutz, hvor jeg havde udset mig en stellplatz, var der Løkken/Blokhus tilstande, med masser af mennesker, restauranter, cafeer, barer, butikker mv. og så kostede det penge at gå på stranden! Der sætter jeg skisme grænsen. Følte mig klaustrofobisk og ikke godt tilpas. Det blæste også en pelikan og Nanna var lettere stresset og trak voldsomt i snoren. Så det sted blev jeg ikke fan af. Men vi fandt dog en fredelig park, som var bedre at gå i.

Selve camperpladsen var heller ikke super spændende, men ok, da den lå mellem træer og tæt på stranden.  Vi fik den næstsidste plads, så vidt, jeg kunne se. Der var ingen toilet- og badefaciliteter på pladsen, heller ikke et plus.

Spreewald 7.9.22

Næste dag fortsatte vi sydpå via Schwerin og Berlin. Der var overraskende nok ikke ret meget trafik. Kørte til Spreewald området, syd for Berlin og ankom lidt før 14. Her havde jeg ikke reserveret, da der stod, man kun skulle gøre det ved mere end 3 nætter. Men det viste sig, at der var meget run på pladsen. Meget venlige og professionelle folk i receptionen og de talte godt engelsk.

Vi var megaheldige og fik den eneste ledige plads, da nogen var rejst pga. sygdom. Fint sted i udkanten af pladsen og ud til et frit græsområde. Vi var særdeles tilfredse og blev fulgt ned på pladsen af personalet. De kom sågar igen for at høre om alt var ok! Det er den bedste service, vi har oplevet hidtil på en campingplads.

Ingen trælse og gamle fastliggervogne, som vi før har oplevet i Tyskland. Og lige ned til Spreefloden. Der var oven i købet super sommervejr og 26 grader.

Gik en tur, først gennem slotsparken, så ind til byen, der lå meget tæt på og overraskende var en turistby – kendt for gondolbåde og syltede agurker! Noget skal man jo slå sig op på…Men stadig meget tiltalende. Mange mennesker, men ikke crowded.

Det blev en skøn lun og helt blikstille aften på dette rigtigt dejlige sted, der også har fantastisk fine og helt nye badefaciliteter.

Ved afgang betalte vi 34 euro, det var mere end de lovede 22, men billigere end normalpris, så jeg brokkede mig ikke.

Tjekkiet 8.9.22

Nu vi var i gang med storbyer/hovedsteder, kørte vi også lige gennem Prag! Det var så ikke nogen nydelse, da der var mange tunneller.

Campingpladsen, som jeg havde booket, havde flinke hollandske ejere og lå ude “in the middle of nowhere”. Lå ned til en sø og vi fik en plads med udsigt. Der var kun ca. 10-15 andre på pladsen. så her havde reservering ikke været nødvendigt.

Det regnede , da vi nåede frem, men blev hurtigt tørvejr, så vi kunne gå rundt om søen, en tur på godt en time. Fint, men landskabsmæssigt ikke noget særligt, det kunne godt have været i Danmark.

Så blev det regnvejr igen, så det var dejligt med sol næste morgen, så vi kunne sidde ude og nyde udsigten til søen, mens vi spiste morgenmad.

Betalte 21 euro, det er vist det billigste hidtil. Fint sted, selv om det lå lidt uden for lands lov og ret.

Østrig 9.9.

Kørte ad landeveje og mindre veje det første stykke og det var fint at se hvordan der ser ud i Tjekkiet. Pludselig var vi over grænsen til Østrig og så gjaldt det om at købe den obligatoriske vignette. 10 dages for knapt 10 euro.

Det gik udmærket med at komme gennem Wien. Havde vi ikke haft Nanna med, havde vi nok besøgt byen – og måske også de andre hovedstæder, vi kørte igennem.
Dagens strækning var kun ca. 370 km, men vi brugte ca.6 1/2 time. Var bl.a. kommet til at køre ind midt i en by i stedet for at tage omfartsvejen.

Dejligt at komme til Østrig. Dels var her lidt af den smukke natur, selvom der er meget mere østpå i landet. Dels så der mere velordnet og smukt ud, med blomster mv.

Der var sol, lige da vi kom til den smukt beliggende plads, senere regnede det. Holdestederne var markerede med grus og der var meget god plads til hver. Toiletterne var splinternye og meget Østrigske – flotte og næsten lidt prangende.

Vi nåede at gå en tur og at nyde udsigten til en bakke med vinmarker osv., men ellers nåede vi generelt ikke meget andet end at køre på vejen sydpå.
Et dyrt sted, vi betalte ca. 44,5 euro.

Kroatien

Opatija 10.-12.9.

Så skulle vi endelig til Kroatien. Endte med at køre via Ljubliana. Ikke slemt med trafik ved grænsen, som vi havde frygtet, vi blev bare viftet forbi. Da vi nåede Opatija, stod det ned i lårtykke stråler og kloakdækslerne løftede sig! Men lige da vi ankom til pladsen stilnede det heldigvis af. Vi kunne selv finde en plads, lød det.

Vore gode naboer og venner fra Hadsten var også i Opatija, så vi havde aftalt at mødes. Solen var nu kommet frem og det var dejligt vejr. Vi gik en tur langs strandpromenaden til vi nåede hundestranden, hvor Nanna fik hentet dummy i vandet. Det passede hende godt.

Om aftenen var vi sammen ude at spise. Der var ikke så mange spisesteder, men vi fandt et, der lå helt ud til vandet.

Noget af det bedste ved Opatija/Icici er strandpromenaden, som de rige og kendte turister havde promeneret på allerede i 1800 tallet. Den var faktisk rigtig fin, ikke så bred, men den snoede sig og gik langs de fine, gamle herskabshuse, der ligger her.

Ingen højhuse og moderne hoteller, men det er dog et spørgsmål om tid. De gamle fine huse er tomme, i hvert fald mange af dem. Andre er nu hoteller. Jeg fandt området meget charmerende.

Der var også en lille hundestrand til den anden side, hvor både Nanna og jeg fik et bad. Vi havde glemt at tænke på badesko, hvilket var ret dumt, for her var meget stenet. I det hele taget er der ingen strand, som vi kender det. Der er klipper, afbrudt af små stenstrande.

Promenaden sluttede ved byen Lovran. Her var der bl.a. en fin lille cafe, som blev vores stamcafe.

Kort efter lå hotel Kvarner (også navnet på regionen). Her spiste vi frokost og det var sandelig godt, vi gjorde det! Jeg fik mindelser om Grækenland i gamle dage. Dette område er jeg glad for, vi fik opdaget!

Plitvice 12.-15.9.

Efter en kraftig og lidt besværlig proviantering, pga. parkeringsvanskeligheder, kørte vi op i bjergene mod Plitvice. Det tog 5 timer fra Optatije til Plitvice Holiday resort, for vi skulle køre fra motorvejen og videre ad små, smalle og snoede veje.

Vi fik en fin, stor plads med hække, grus og grønt, samt udsigt til de trætophuse, man kan leje. Pladsen var bestilt på forhånd, for Plitvice søerne er Kroatiens største attraktion.

Billetterne til Plitvice national park/lakes var også bestilt i forvejen. Vi var afsted i godt 5 1/2 time. Gik knapt 12 km på C ruten plus vi gik fra station 2 til station 1 i stedet for at fortsætte med bussen. Det blev festens clou, da der næsten ikke var nogen langs bredden af søen.

I starten var der nemlig rigtigt mange mennesker og man gik på træbroer. Det var ikke optimalt for Nanna, men så blev det heldigvis grusstier en del af vejen.

Efter et stykke tid skulle vi sejle over en sø. Stod i kø og kom med som de næstsidste. Det gik fint nok med Nanna. Så et stykke vandring igen, dejligt med skygge under træerne, for det var varmt, men ikke for varmt.

Bagefter var vi vældigt stolte over vores bedrift og det var alligevel godt, vi havde Nanna med (havde ellers overvejet, at hun skulle blive i camperen). Plitvice søerne er absolut flotte med deres rene og smaragdgrønne vand.
Jeg gik til poolen og tog nogle runder. Dejligt solskin og sommervejr hele dagen, måske ca.23 grader, meget passende.

Om aftenen spiste vi på restauranten lige uden for resortet. Piza, øl/rødvin og vand til sølle 225 kr i alt! Ca.1/2 pris af i DK og så endda lige ved resortet.
Den 3. og sidste dag i resortet var bevidste en “skal-ikke-noget-særligt-dag”.

Vi gik tur med Nanna på de små sideveje. De kroatiske hunde har det langt fra som danske, kunne vi konstatere. Står i lænker eller i hundegårde, de fleste af dem. At gå tur, få specialmad og kæl er nok ukendt for dem. Gik gennem skov, små bebyggelser og op på et lille bjerg, hvorfra der var udsigt over området. Pænt, men ikke opsigtsvækkende.

Det bedste var at se, hvordan kroaterne bor herude på landet. Her var stadig mange huse af rå mursten, men også nogle, der var pudsede op og malede. Mange på egnen lever af nærheden til Plitvice og har lejligheder til leje, men hvor vi gik denne dag, var det bare landligt.

På en måde virker det lidt anmassende at vi bor her i et luksus resort med fattige boliger lige udenfor, men det er vel med til at skabe arbejde og kaste penge af sig. Men måske ikke til lokalbefolkningen?

Senere cyklede jeg en lille tur på ca. 12 km, Sjovt at se landskabet, men ikke væsentlig anderledes end i formiddags.
Det var lunt, også om aftenen, hvor der var hele 22 grader. Fra dagen efter skulle vejret slå om og der skulle komme meget regn.

Vransko Lake v. Pakostane 15.9.

Ved planlægning af de næste overnatningssteder, nåede jeg frem til, at det er lige meget med de strømlinede pladser ved havet, der alligevel er helt udsolgte! Derfor blev planen at tage 3 dage ved vestkysten og så slutte Kroatien af med 3 dage i Icici pladsen igen (v. Opatija).

 Det blev en nem tur ad gode veje ned til Pakostane, hvor vi camperede. Pladsen lå ved en sø.

Vi cyklede de 3 km ind til Pakostane by og satte vi os på et sted i læ ved havnen. Der sad især mange lokale mænd og spillede kort, men også nogle turister. Fint at sidde der og se på livet.

Toiletfaciliteterne på pladsen var i top, nye og meget rene og i en kæmpestor bygning. Desværre var stedets kommende restaurant endnu ikke færdig.

Starigrad 16.-18.9.

Næste dag droppede vi alligevel den oprindelige ide om at tage til Krk Nationalparken. Dels pga. annonceret regnvejr, dels fordi den skulle være en lidt bleg udgave af Plitvice.

Kørte i stedet blot en time nordpå og fik plads på camping Plantaza. På mirakuløs vis fik vi en plads i første række, lige i vandkanten! Den var egentlig reserveret, men de ville ikke have den alligevel. Fantastisk sted!

Jeg tog straks et skønt havbad og gik derned igen sammen med Nanna, der fik badet og hentet dummy. Vejret var skønt, sol og 27 grader, ind i mellem lidt diset/overskyet, men det var bare rart. Her giver det virkelig mening at køre så langt for varmen og vandet.

Gåturen gik hen til havnen i den lille by Starigrad, der lyder som en by i Rusland…
Man kunne heldigvis gå langs en strandpromenade. Kun ganske få folk på cafeerne her.

Det blev den mest fantastiske stille og lune aften i mands minde, hvor vi grillede foran camperen. Først efter 23:30 kunne jeg få mig selv til at gå ind.

Der var lovet dårligt vejr og det kom da også midt om natten, hvor der kom et pludseligt uvejr fejende hen over os. Så røg vi ud i en fart og fik reddet tingene i sikkerhed.

Næste dag nåede vi i tørvejr at gå en fin tur opad mod bjergene og ad en fin ligeud grusvej, der løber oven over byen, så der var fin udsigt. Det blæste meget, især da vi nåede retur til byen og hjemme i vognen rykkede det voldsomt i den og det begyndte at regne meget.

Vi skulle ikke tænke for meget på, at det tilsyneladende var noget bedre vejr i Danmark…Men ustabilt vejr med store udsving er vist typisk for et bjergland som Kroatien.

Selvom det var en mindre campingplads, havde den sin egen restaurant, som vi måtte prøve. Det blev en god oplevelse, hvor vi både fik spaghetti med scampi (store rejer), calamaries (blæksprutter), plus en grillet fisk med hvidløg, en seebass. Og ikke at forglemme en virkelig god rødvin, der også var kortets dyreste, 190 Koruna! Så fik vi også de fine vinglas på bordet i modsætning til de andre gæster. Det hele blev til 588 Koruna, det var skisme billigt!

Om natten gyngede vognen stadig voldsomt pga. den hårde blæst. Ikke lige min kop te.

Opatija camping igen 18.-21-9.

At tage den meget smukke kystrute tilbage til Opatija var en god ide. Fin vej, med midterstribe og især i starten næsten ingen trafik. Flot udsigt til bjergene th og til øerne tv, der var meget golde her.

På Opatija camping fik vi plads i samme række som sidst, men længere henne. Pladsen var præget af det dårlige vejr, der har været, så mange steder var der mudret og folk sad fast.

Nu var det tid til gensyn med den dejlige strandpromenade og den lille cafe i Kvarner. Nanna var ikke super nem at gå med på promenaden pga. de mange andre hunde og mennesker, men det gik. Til gengæld fik hun afreageret på den lille hundestrand.

Opatija by ligger til den modsatte side af Kvarner, så næste dag gik vi dertil.

Den sidste dag gik vi opad mod bjergene og fulgte en skovsti. Smukt og fredeligt og vi kom da ned igen til civilisationen, selvom stien pludselig stoppede ved et hus og en herre fortalte, at her kunne vi ikke passere.

Der lå en lille salon i Icici, hvor jeg fik pedicure, inkl shellac, formedelst 40 euro. Noget billigere end i Danmark.

Østrig igen

Nu gik turen så småt hjemad, men ikke bare som en hurtig hjemrejse. Det gik nemt med at komme over grænsen til Slovenien. Vældigt fint at køre i dette land. Men den helt smukke natur kom jo i Østrig. Flotte snedækkede bjergtinder og selvom vi kørte på motorvej, kunne man sagtens nyde udsigten.

Schönau 21.-23.9.

Vi krydsede mellem Østrig og Tyskland nogle gange for at komme til Königsee, eller rettere camping Mühlleiten, der ligger i Schönau, tæt på Königsee.

Pladsen var ikke noget særligt og den var dyr, ca.43 euro per nat. Men man betaler jo for at bo midt i turistområdet. Og der var flot udsigt til de snedækkede bjerge. Der var også fine toiletter mv.

Mens vi boede her, gik vi den berømte Malerwinkel rute. Der er to steder undervejs med en helt mageløs udsigt over søen, men ellers er det bare en tur gennem skoven.

Vi cyklede ind til Berchtesgaden, der planmæssigt lignede en turistkulisse, men i bragende sol ser det jo fint ud.

Det bedste var at jeg fandt den garnbutik, jeg havde udset mig. Når man kører så meget, er det skønt at have et strikketøj i hænderne, men jeg var løbet tør for garn.

Kramsach 23.-25.9.

Kørte nordpå til camping Seehof v. Kramsach. Fulgte de første små to timer Alpenstrasse, det var flot.

Valgte en lidt dyrere, men meget flot beliggende plads til camperen, med udsigt over søen.

Som ved vores sidste besøg i området i 2015, gik vi den fine tur rundt om søen. Denne gang boede vi dog på nabopladsen og ikke camping Seeblick.

På stedets restaurant var der et vældigt leben og folk var muntre. Et selskab begyndte at synge og alle afsluttede åbenbart deres måltid med at drikke snaps! Kvinderne drak også store øl, foruden snapsen. Vi fik først vores vin sent, for der skulle først skaffes et vinkort. Dejlig mad i rigelige portioner, jeg blev helt dårlig af al den spisen. Lidt ærgerligt, for det var et hyggeligt sted i klassisk østrigsk stil.

Wiesenbergerhornbahnen, som vi tog i 2015, ville vi gerne prøve igen. Det gik nemt at få Nanna med i gondolen.

Som sidst gik vi Panoramawegen, men denne gang var der sne på bjerget, og på nordsiden var der også sne og is på stien. Her fortrød jeg, jeg ikke havde taget mine vandrestave med!

Husker turen en smule mindre strabadserende, men der er trods alt også gået 7 år siden sidst…

Efter veludført dåd (Nanna fik lov at løbe alene på visse stræk og blev helt hvalpepjattet over sneen), satte vi os udenfor på samme sted som sidst.

Vi gentog besøget på Seeblick-restauranten, men klog af skade bestilte vi mindre mad denne gang.

Münchberg 25.- 26.9.

Motorvejen forbi München var ikke spændende, men det hjalp derefter. Vi drejede østover ved Nürnberg, så vi kørte via Halle og Magdeburg, i stedet for den klassiske vej via Kassel. Stoppede for natten på en stellplatz ved Münchberg, tæt på motorvejen. 10 euro, det var til at høre, men der var så heller ikke adgang til bad og toilet på dette tidspunkt. Her kunne vi også gå en tur, om end det blev i øsende regnvejr.

Soltau, 26.-27.9.

Sidste stop inden hjemkomst var ved Soltau, hvor vi også før har boet. Denne gang på en anden campingplads, hvor vi kunne bo lige uden for bommen for 20 euro. Det gode ved pladsen var, at der var en lille restaurant. Så på ægte tysk vis sluttede vi med hhv. schnitzel og karrywurst!

Konklusion

Det var fint at genopleve Østrig, at se lidt af Tjekkiet og Slovenien og ikke mindst at opleve Kroatien.
Det gik rigtigt fint med at have Nanna med, hvilket jeg havde været en smule nervøs for, efter sidste års grimme oplevelser, hvor hun fik Parvovirus.

Vi var ikke overheldige med vejret, havde nogen regn og blæst, men sandelig også mange fine dage. Nogle dage oplevede vi dog, at der var bedre vejr i Danmark, der jo oplevede et meget lunt efterår. Så føles det lidt skørt at rejse så langt. Men nye oplevelser er altid gode at få.

Vi fik kun set en brøkdel af Kroatien, men jeg tror, det var klogt, at vi holdt os væk fra de mest overrendte steder ved kysten.

Icici- området var lige mig, for der var mindre turistet og det mindede om Grækenland i “de gode, gamle dage”. Her var ingen højhuse og store resorter. Men det er sikkert en stakket frist. Mange af de fine, gamle herskabshuse stod tomme eller var ved at blive revet ned, til fordel for moderne hoteller.

Sic transit gloria mundi, som det hedder på latin – således forgår verdens herlighed…

Facts

Vi var afsted i 3 uger og boede på på stellplatzer og campingpladser, 1-3 dage hvert sted. Spiste ofte derhjemme, men besøgte også div. restauranter og cafeer.

Overnatningssteder

Womohafen Scharbeutz, Tyskland. Ingen bade/toiletfaciliteter. Området meget overrendt.

Spreewald Naturcamping v. Lübbenau, Tyskland. Dejlig plads, professionelt drevet.

Camping Vidjak, Tjekkiet. Fin plads v. Sø, omend lidt uden for lands lov og ret

Camping Sulmsee, Østrig. Velordnet, søudsigt fra næsten alle pladser. Dyr.

Camping Opatija i Icici, Kroatien. Dejlig, kuperet plads med delvis udsigt over havet. Billigt og med venligt personale.

Plitvice Holiday Resort, Kroatien. Meget fint og velordnet resort, tæt på Plitvice søerne.

Camping Vransko Lake, Crkvine, v. Pakostane, Kroatien. Fin plads ved sø, hundevenligt sted. Fine toilet/badefaciliter. Restaurant ikke færdigbygget.

Camping Mühlleiten, Königsee, Tyskland

Camping Seehof v. Kramsach, Østrig. Dejlig plads, hvor de dyreste pladser har smuk udsigt til sø. Lille restaurant, men brug nabostedets restaurant, der er bedre.

Wohnmobilstellplatz Münchberg, Tyskland. Billigt, tæt på motorvejen, men fredeligt. Ingen faciliteter.

Campingplatz Auf dem Simpel, Soltau. Ligger godt ift. hjemrejse til Danmark. Restaurant på pladsen. Camperpladser til 20 euro.

Tips og tricks

Hund med på campertur sydpå?

Det kan sagtens lade sig gøre at have hund med på en sådan tur, ikke mindst fordi vi var afsted i september, hvor der ikke er så varmt.
Skulle det alligevel ske, det bliver for varmt for den firbenede at være i camperen, når man er på udflugt uden hund, har vi installeret en aircondition. Alt for kræet!

Hvordan finder man overnatningssteder?

Vi brugte bl.a. ACSI bogen, hvor man kan finde campingpladser til billige penge uden for højsæsonen. Vær dog obs på, at der ofte pålægges et tillæg, så de lovede 20 euro alligevel ikke holder. Eller at denne pris kun gælder for standardpladser, mens de bedre pladser er til fuld pris.
Til at finde stellpladser brugte vi forskellige apps, herunder “Park4night” og “Stellplatz”.

Selv i september er det oftest klogt at reservere på forhånd. Vi oplevede, at de eftertragtede kæmpestore campingpladser ved vandet i Kroatien var helt udsolgte. Det gjorde ikke os noget, vi havde ikke brug for pools og legemiljøer, som børnefamilierne ofte går efter.