22.4.
Målet med denne lille forårstur var at udnytte camperen til et besøg i Kolding og omegn. Det eneste, der lå fast var, at vi ville se Koldinghus og spise på restauranten i kælderen her.
Kolding lystbådehavn
I Kolding lystbådehavn fik vi den sidste ledige plads, da der ikke var ret mange. Der lå stadig en masse store både på land på området, der ellers er afsat til campere.
Stadig store både på land, men også plads til nogle campere
Formelt set har camperpladsen da også først åbent fra 1.5. , men Henning havde ringet dertil og svaret var,: “ja, de havde åbent!”. De kunne godt have tilføjet: “men med begrænset plads”.
Så udsigten var desværre ikke til lystbådehavnen, men til 2 kæmpeskibe på land. Dog var der en lille sprække med udsigt. Men vi opholdt os jo alligevel ikke meget på pladsen.
Først skulle Nanna luftes og vi gik en tur langs kanalen op mod byen. Dernæst gennem byen og op til Koldinghus, hvor jeg købte rundvisningsbilletter. Vi turde ikke satse på at få billetter lige før rundvisningen. Således beroligede kunne vi gå hjem igen, herunder gennem hundeskoven, der lå tæt på lystbådehavnen.
Og forinden var vi henne ved Kolding Bibliotek og se statuen af min forfader Christen Berg, der var skoleforstander, formand for folketinget og grundlægger af de Bergske Blade. Han var min tipoldefars bror og vi har tidligere rejst ” i hans fodspor” og besøgte egnen, han kommer fra. Men det er altså i Kolding, hvor han også ligger begravet, der er rejst en statue af ham.
Chresten Bergs valgsprog var: “Gå aldrig på akkord med uretten”
Nanna blev installeret i camperen med et tyggeben, og vi tog cyklerne tilbage til Koldinghus. En ældre, særdeles vidende herre var rundviser, og en god, om end lidt gammeldags fortæller. Lige hvad vi havde ønsket os, og hold da op, hvor fik vi meget relevant stof at vide. Så er det lige med at huske det bagefter…
Koldinghus
Efter den guidede rundvisning så vi selv udstillingen om kongeskibet Dannebrog, samt Flora Danica udstillingen.
Koldinghus set inde fra gården
Turen hjem gennem byen var ikke så spændende, men butikkerne var også lukkede nu.
Jeg gik en ekstra tur med Nanna, nu langs vandet til den anden side. Desværre også det meste af tiden langs en befærdet vej.
Til aften cyklede vi endnu en gang til Koldinghus. Det var super at have cyklerne med – ,så tog turen kun 10 min, ellers var det 30-35 min på gåben.
Klar til den store middag i Madkælderen
Restaurant “Madkælderen” var super hyggelig og stemningsfuld her under kælderhvælvingerne, men ikke oplagt om sommeren. Vi kunne vælge mellem flere borde i den “lille” og mest fredelige afdeling.
Stedet var meget tiltalende, akustikken var god og ingen blev højrøstede i aftenens løb . Der var kræset for både interiør og mad.
Rustikt og hyggeligt i Madkælderen
Alle retter var lækre, med kartoffelchipsene med røget stenbider og rogn som det bedste. Hovedretten ikke helt oppe at ringe, men bestemt fin.
Det gode var også, at de meget flinke, unge tjenere kom og skænkede vin; det glædede mig, fremfor man selv skal op og hente. De skænkede ved hver ret, men kun et lille glas (og glassene ikke så store). Det var perfekt for mig, der fik smagt på dem alle: bobler, en “blomsterhvidvin”, en Chardonnay, en rødvin, en portvin og en lille sjat Bailey. Alle kunne hente mere, hvis de ville, men det gjorde vi nu ikke.
Svært at få plads til de mange glas!
Prisen var 700 kr per person for det hele, og det var bestemt i orden. Vi skulle være ude kl 22, men det var ok og jeg vil anbefale stedet meget.
“Slotsfruen” var meget tilfreds med stedet
23.4.
Dagens første stop var en P plads lige inden Sygeplejehistorisk museum, der ligger meget smukt ned til fjorden og ved siden af Hotel Koldingfjord. Hotellet har tidligere været julemærkesanatorium, hvor museet var en børneafdeling og for tuberkulosepatienter.
Sygeplejehistorisk museum
Vi var stort set de eneste på museet, så vi kunne gå i ro og fred og læse plancher mv.
Museet er oprettet i 1999, og grundlagt af Kirsten Stallknecht (død 2021), der var tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.
Bygningen er nænsomt renoveret, så man får indtryk af, hvordan den fungerede dengang. Spændende at se udstillingen, selvom man ikke er fagperson. Utroligt at tænke på at for kun ca. 170 år siden var elendigheden, sygeligheden og dødeligheden så enorm, at man dårligt kan forestille sig det – og så i Danmark.
Forinden museumsbesøget gik vi en tur fra P pladsen, langs fjorden, ud forbi hotellet, og så langt vi kunne komme.
Stien blev mere og mere uautoriseret, og på et tidspunkt måtte vi vende om. Samme vej tilbage, og Nanna nød turen i fulde drag.
Smukt ved Kolding fjord
Efter museumsbesøget var solen kommet helt frem og vi gik op til hotellet. Henning har undervist meget der sammen med Per Nicolai Buch og har gode minder derfra. Vi satte os udenfor og fik en cappuccino.
Hotel Koldingfjord
Den ældste tjener sagde, de ikke havde kage el lign, og selvom en yngre spagfærdigt forsøgte at sige, at der altså stod noget på kortet, fastholdt han. Men skidt, der var dejligt solskin og læ der, så vi kunne sidde udenfor.
Vi var enige om at droppe Trapholt i denne omgang, det ville blive for meget museum og vejret var for godt. Men jeg ville gerne gå noget mere og havde udset mig Houens Odde, og en 7 kms tur der.
Vi parkerede ved spejdercentret. Halvøen er nordens største spejderområde med utallige lejrpladser, shelters og hytter. Meget dejligt område og næsten ingen mennesker, mærkeligt nok. Desuden meget hundevenligt.
Denne gang gik vi gik 1 3/4 time, så vi kunne godt være tilfredse. Godt 17.000 skridt i alt og antal km svarende lidt til Bølling sø rundt.
Det viste sig, at vi på hjemvejen kom lige forbi stellpladsen ved Fredericia lystbådehavn, så den tog vi. Vi var de eneste der denne nat.
Fredericia lystbådehavn
Det viste sig også, at der er store diskussioner om autocampere i Fredericia. Indtil 1.10.22 har man kunnet bo GRATIS på syrekajen. Den er privatejet og nu lukket permanent. Men folk holdt der åbenbart alligevel i rå mængder. Uroligt hvad man gør for at slippe for ar betale… Området er kæmpestort og ucharmerende og kommer der et krydstogtskib, har man det lige ind i hovedet. Der er en vældig debat om erstatningen for syrekajen. En ung kvindelig campingpladsejer har foreslået en stellplads inden for volden. Hendes kunder ved Trelde næs er ikke autocampere alligevel, for disse vil bo centralt, siger hun. Og det er sikkert rigtigt.
Nå, men den plads, vi holdt på bliver stort set ikke nævnt, men der er samme afstand som i Kolding: 10 min på cykel og 35 på gåben til centrum. Vi holdt her nu mest pga. den flotte udsigt til Lillebæltsbroen.
I tilgift var der en en fin strand lige ved siden af, så der var basis for en aftentur med Nanna efter indtagelse af to – lidt trætte – stjernekastere, købt på vejen.
Et par lidt trætte stjernekastere gjorde det ud for aftensmad
24.4.
Vi var tæt på Børkop, hvor Hennings 90 årige storebror lige er flyttet til, så på vejen hjem kørte vi forbi og hilste på over en kop kaffe.
Denne minitur er endnu et godt eksempel på camperens fordele. Vi fik oplevet steder, hvor vi ellers ikke ville komme på en dagstur. Restauranten under Koldinghus var et absolut highlight!