“Bornholm med ældre dame” – det var vilkårene for årets sensommerferie. Damen er gamle Freja-hunden, der fyldte 13 år, den dag vi kørte til Sverige før sejlturen til Bornholm. Hun klarede det flot, den gamle, og så endda på en klippefyldt ø, hvor mange stier kan være svære at gå på.
Vi fik set rigtigt meget af øen på den lille uge, vi var der. Nogle af vandreturene måtte vi tage i bidder eller korte af, men det var småting. Det blev først og fremmest et særdeles vellykket og overraskende dejligt gensyn med Solskinsøen. Der iøvrigt fuldt levede op til sit navn. Så vidt vi kunne se på vejrudsigten, havde vi meget bedre vejr end i resten af landet…
Ferien blev besluttet sent, men med afgang d.19.8. regnede vi bestemt ikke med, der kunne være problemer med at få plads på en campingplads. Men de to første steder, vi kontaktede, meldte om alt optaget! Det ene sted mente de, det var fordi, det pr. 1.9. er et nyt færgeselskab, der overtager ruten og derfor var der “udsalg” på de sidste afgange. Positiv var overraskelsen da også, da vi erfarede, at en billet kostede sølle 286 kr – for både bil, passagerer OG campingvogn! Ikke så sært, at mange ville benytte sig af den mulighed.
Det tredje sted, vi kontaktede, sagde derimod: “bare kom, her er plads”. Det var oven i købet på Nordbornholm med den flotte klippekyst. Til gengæld fremgik det af anmeldelserne, at faciliteterne var slidte og campingfatter sur… Men han virkede nu vældig flink, da vi ringede, så vi tog chancen. Det fortrød vi absolut ikke!
Sandvig Familiecamping ligger lige i udkanten af Sandvig, næsten helt oppe på spidsen af Nordbornholm. En helt enestående beliggenhed efter min mening. Pladsen skråner, så rigtigt mange har pragtfuld udsigt over hav, strand, klipper og by.
Lige uden for pladsen ligger Hammeren eller Hammerknuden, et helt igennem pragtfuldt stykke natur med lyng, ene, klipper osv. Her gik vi adskillige gange, mindre og lidt større ture. Bare dejligt. Der går en afmærket sti hele vejen rundt om Hammeren.
Vi kom ikke hele vejen rundt, det må vi have til gode. Ligesom den ret nyafmærkede Stenhuggersti også står på ønskelisten til en anden gang, Denne var også lidt for krævende for Frejas gamle ben.
Hammerknuden og Rønne
På andendagen udforskede vi Hammeren. Det blæste temmeligt meget den dag, især da vi kom over på vestsiden, men det gav en ekstra dimension at se de kraftige bølger slå mod klipperne.
Man kunne forestille sig, hvordan det var at være fisker på Bornholm i gamle dage, og skulle kæmpe med både vejr og klipper. Men helt utroligt smukt var der. Tænk, at man stadig kan blive næsten barnligt begejstret for at opleve smukke steder, selvom rejserne har været mange gennem årene!
Ruten går bl.a. forbi Salomons Kapel, som blev bygget i det 13. århundrede til de mange sildefiskere, der landede deres fangster i de små naturlige havne her i området.
Vi tog ikke hele den gule kystrute, men kravlede opad mod Hammeren Fyr, ca. midtvejs på vestsiden. Det gik noget meget opad og visse steder ad klippepartier, men Freja klarede det, selvom glatte og stejle klipper ikke er sagen , når man har svage bagben…Der er gratis adgang til fyret, så det måtte vi prøve, selvom det blæste ret kraftigt.
Hjemturen var nem – bare ned ad kørevejen til Hammersøen og tv gennem dyreindhegningen, til vi nåede campingpladsen.
Vi havde af gode venner fået det tip at tage en guidet rundvisning med naturvejlederen Søren P. Sillehoved (skønt navn!), der hver eneste uge fra april til oktober har ture næsten dagligt. Mandagsturen passede os bedst af flere grunde, så vi deltog i en næsten 2 1/2 times lang gåtur gennem det gamle Rønne.
Med start i byens flotte, hvide kirke, gik den forbavsende store gruppe rundt i byens brostensbelagte gader og hørte historier om alt fra besættelsens bombninger til nutidens mere eller mindre kendte beboere.
Meget spændende, men skal da også love for, at den gode Sillehoved havde noget på hjerte!
Han speedsnakkede i ca. 2 1/2 time, og var næsten mere performer end guide. Underholdende, men også næsten FOR meget. Ingen tvivl om, at denne tidligere manufakturhandler, der i en moden alder blev naturvejleder, kan sit stof! Vi kaldte ham herefter Søren Snakkehoved 😂
Døndalen, Helligdomsklipperne, Østerlars kirke, Gudhjem
Der findes omkring 70 sprækkedale på Bornholm. Sprækkedalene er opstået pga. de enorme spændinger, der har været i undergrunden, og som har fået grundfjeldet til at slå revner. Smeltevand fra istidens gletsjere har borteroderet jord og fjeld, og der er opstået en kløft.
Der findes mange spændende gåture i disse sprækkedale og til de mere kendte hører Døndalen nord for Gudhjem. Vi tog turen med Freja og det var dejligt svalende på en varm sensommerdag at gå op til vandfaldet, der dog blev overset af os i første omgang, for der var næsten ingen vand i det…
Tilbage på parkeringspladsen fik Freja et velfortjent hvil i bilen, mens vi fortsatte ned mod kysten og Helligdomsklipperne. Egentlig ville vi gerne gå ruten fra Gudhjem til klipperne (6 km hver vej), men dette var også en fin måde at få set dem på. Det tog kun ca. 20 minutter at gå hertil fra Døndalen. Dramatiske udsigter mange steder og rigelig mulighed for at forbedre kondien med de mange trapper, bl.a. ned til broen, hvor skibet M/S Thor kan tages retur til Gudhjem.
Inden turen fortsatte i bil til Gudhjem, måtte vi lige forbi Østerlars kirke, den største af de karakteristiske rundkirker på Bornholm. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor kirkerne er runde, men der er mange teorier. Vi var inde i kirken (entre 20kr) og bl.a. oppe på både 2. og 3.stokværk (etage).
Gudhjem er turisternes by, stod der i brochuren og det holdt stik! Vi fik tilkæmpet os en P-plads på havnen, men var lidt overvældede af tilstrømningen af turister på en dag medio/ultimo august.
Det blev ikke bedre af, at båden fra Christiansø kom retur, lige som vi ankom og læssede en masse folk af på havnen. Vi slentrede lidt rundt i byen, men var ikke vildt begejstrede, dertil var der for mange (andre!) turister.
Det bedste var at vi fandt en dejlig cafe helt nede ved vandet i Norresan området, tæt på Høst-museet. Her fik vi kaffe/chokolade og en syndig, men lækker rabarberkage i gårdhaven. Så var vi også mæt af indtryk for den dag.
Hammershus, Svartingedal, Helligpeder og Teglkås, Jons kapel
Hammerhus er et must, når man er på Bornholm. Da vi sidst var her for 26 år siden, med to små drenge, har vi uden tvivl også været her – men ingen af os kunne huske det! Det kan være en fordel at vi åbenbart er lidt smådemente, for vi nød oplevelsen som var det første gang…
Én ting er dog helt ny ved Hammershus: det flotte (af Utzon tegnede) besøgscenter, der smukt smyger sig ind i landskabet. Udefra både smukt og funktionelt – taget er samtidig gangbro, når man kommer fra parkeringspladsen. 
Indeni lidt mere tvivlsomt efter mening. Det er fint, at stedets histore formidles både på plancher og digitalt. Men bruger man førstnævnte, kan det være et mindre irritationsmoment, at folk vader hen foran plancherne, når man står og læser. Havde været smart, hvis der havde været indrettet nogle gangarealer, for dem der skulle forbi og ikke læse mere…
Stedets cafe får heller ikke mig til at spærre øjnene op, endsige lyst til at slå mig ned. Lidt kedelig og steril virkede den. Men besøgscentret er jo helt nyt – fra foråret 2018, så måske skal det bare lige finde sine ben…
Selve Hammerhusruinen er jo imponerende og der var basis for at tage masser af dejlige billeder her. Også af udsigten over hav, skov og klipper. Her var der også et væld af muligheder for traveture, men ikke for os denne gang. 
Jeg havde nemlig kik på et helt andet type sted, nemlig den ret ukendte Svartingedal uden for Hasle. Man parkerer ved en gård, som Fugleværnsfonden for nylig har overtaget og går så ned gennem denne smalle sprækkedal.
Vi kom ikke hele vejen igennem, igen pga. vores ældre dame, men en dejlig og fredelig tur blev det til. Vi mødte kun 3 andre folk på turen, der på tilbagevejen gik forbi Jættebolden – en rokkesten, der ligger og ligner noget, der kunne vælte ned i hovedet på én, hvornår det skal være…
Herefter fik vi lyst til at se de små havne i Helligpeder og Teglkås. Helt fredelige ligger de der, og der fiskes ikke længere fra dem, men lystbådesejlere kan lægge til.
Her overhørte vi en herlig samtale mellem tre ældre lokale, naturligvis på klingende bornholsk – hvilket ellers er ved at være en mangelvare på øen. De unge taler rigsdansk og ved kassen i supermarkedet bemærkede jeg også de ældre kunder tale Bornholmsk og de unge kassemedarbejdere svare på nærmest ærkekøbenhavsk.
Kort efter havnen i Teglkås slutter bilvejen og bliver til en cykelsti. Vi nøjedes her med at nyde udsigten til Jon Kapel, som var dagens sidste punkt på programmet. Vi kunne sagtens have gået langs kysten til Jons Kapel, men igen – lidt hensyntagen til Freja. Så vi kørte i stedet op til parkeringspladsen ved Jons Kapel.
Jons Kapel er en hule – også kaldet en tør ovn – i den fritstående klippe Jons Kirke. Jons Kapel er opstået af bølgernes slag mod klippen. Ifølge sagnet kom Jon til Bornholm for at gøre bornholmerne kristne. Han slog sig ned i den grotte, der i dag er kendt som “Jons Kirken”.
En trappe med ca. 185 trin fører herned og det måtte vi selvfølgelig prøve. Slet ikke så slemt, men jeg var også i trappetræning fra i går hvor jeg tog en laaaang trappe i Døndalen.
SÅ havde vi også fortjent en (dele!)is da vi komme retur til pladsen og den lille kiosk, der sendte minderne tilbage til ens barndom. Her solgtes div. souvenirs med bormholmske motiver og tekster, og de lignede alle nogle fra en svunden tid…
Paradisbakkerne og Svaneke
Efterhånden fandt vi ind i en fast dagsrytme, der tog hensyn til alle: først en gåtur med en naturoplevelse og derefter et bybesøg, hvor Freja så kunne ligge i bilen og hvile sig. Alligevel ikke noget, hun ville få så meget ud af.
Dagens tur gik til Paradisbakkerne uden for Svaneke. Så i dag skulle vi på “langfart” til den sydlige ende af øen. Til en forandring tog vi vejen midt gennem øen, for at se landskabet her. Det var varmt, årets sidste sommerdag, hedder det sig, men temperaturer på op til 27 grader og det er ikke lige sagen for Freja.
Heldigvis var der delvist skygge i skoven, men alligevel en lidt strabadserende tur. Vi parkerede ved p-pladsen ved Oksemyrevejen. Det var ganske vist kun den lange 3 timerstur, der udgik herfra, men vi fandt hurtigt den røde 1 times rute og koblede os på denne.
Den gik bl.a. forbi den smukke Grydesø og ikke mindst den berømte rokkesten. Og Henning fik faktisk stenen til at rokke…
Efter denne varme tur på ca.1 1/2 time kørte vi til Svaneke. Slentrede rundt på havnen og lidt rundt i byen med de mange fine, gamle huse. Her var der selvfølglig også turister, men som beskrevet ikke så mange som i Gudhjem og byen virkede mere tiltalende på os.
Vi fandt en rustik og trendy cafe helt nede ved vandet, hvor vi svalede os med den lokale Svanekebryg. Pga. varmen var det nok for i dag, nu var det tid til at komme hjem og slappe af på pladsen.
Ekkodalen og Rytterknægten, Åkirkeby, Dueodde
”Hvad drikker Møller” er det mest kendte råb i Ekkodalen, men på nettet fandt jeg mange andre: “Hvad skal Finn?” Og “Hvad skal Knud?” Eller “Hvem elsker pelse?” Vi fik nu ikke prøvet nogle af dem, følte vist det var lidt fjollet at stå at råbe der…Men vi fik gået en fin tur, først fra Ekkodalen til Gammelborg, en befæstning, opført omkring 750. Den var sæde for øens konge i vikingetiden og den tidlige middelalder.
Bornholms højeste punkt, Rytterknægten lå ikke langt derfra, så der måtte vi op. Det gik langsomt, men vi valgte den ikke så stejle kørevej derop, så op kom vi, både mus og mand (læs: hund og os). 165 meter over jordens overflade -godt klaret, Freja! Hv var oppe og se udsigten fra tårnet. Efter ca.1 1/2 time var vi tilbage til bilen.
Derefter var det oplagt at lave et lille stop i Åkirkeby, den eneste større by på Bornholm uden en havn. Der var et fint lille torv og vi var også inde at se kirken med det karakteristiske dobbeltårn. Byen har navn efter kirken, der var årsag til at byen voksede op rundt omkring denne.
Det var lige så oplagt at tage til Nexø derefter. Bornholms andenstørste by, som det var fint at gå rundt i. Der var musik på tovet og folk stod i lange rækker for at få (åbenbart gratis) kaffe og kringle, men vil lod os friste af Nadias cafe, med super hyggelig indretning i den “helt rigtige” kitchede stil.
Alt var hjemmelavet og effektive Nadia sørgede for vi fik hhv. kaffe og te, samt kæmpecookie og en megalækker, svampet banankage. Godt vi får gået mange skridt dagen igennem for at kompensere for den slags…
Målet var at komme hele øen rundt på ferien, så vi tog lige et smut til Dueodde, hvor Freja fik dyppet poterne. Vejret var ikke helt super og ret blæsende, så vi blev absolut ikke fristede af vandet.
Kan godt se, Dueodde er oplagt til især børnefamilier, men jeg foretrækker så absolut Nordbornholm. Hjem langs vestkysten via Rønne.
Alt det andet…
Den sidste dag gentog vi successen med at gå langs kyststien på Hammeren. Og hver aften gik vi en ekstra tur fra pladsen. En aften op til den smukke Opalsø. En anden aften til Hammer Odde Fyr, en tredje rundt i Sandvig by osv.
Sandvig er en charmerende by med en fantastisk beliggenhed. Har været centrum for turisme siden starten af 1900-tallet, og selvom der ikke længere er dagligvarebutikker i byen, virker den ikke uddød.
Den kan bl.a. byde på en meget rost iscafe, beliggende i et gammelt fiskerhus helt ud til klipperne. Tænk, vi fik ikke engang prøvet deres lokale Kalas-is, der ellers skulle være superb! Det må også stå på listen til en anden gang…
Der er flere spisesteder i byen og i hvert fald 3 havde åbent, da vi var der. Vi ville spise ude den sidste aften på øen, men valgte at reservere på No 9 i “tvillingebyen” Allinge – der nu er kendt for det årlige folkemøde. Der havde de nemlig en tapasmenu og stedet så hyggeligt ud. Det blev en lidt blandet oplevelse…
Stedet, betjeningen og vinen var helt i top, men deres nye koncept med “uhøjtidelige” tapas, holdt ikke. De små retter blev alle serveret i glas, de varme med låg. Smagte ok, men var simpelthen for “trætte” og lavet for lang tid i forvejen – og lige hevet ud af køl inden servering. På den måde kan man undvære personale i køkkenet, men ikke lige, hvad vi havde håbet på. Men vi havde nu en hyggelig aften alligevel.
Bornholms Kunstmuseum
Da færgen først gik kl 18:30, benyttede vi lejligheden til at besøge Bornholms Kunstmuseum om eftermiddagen. Det blev en god oplevelse, ikke mindst fordi vi kunne bruge en app, kaldet Useum og dermed få fine forklaringer på udvalgte værker. Selve museet ligger flot lige ned til Helligdomsklipperne nord for Gudhjem.
Vi gav kun 286 kr hver vej for både bil, passagerer og campingvogn for at sejle fra Ystad til Rønne. Turen tager 1 time og 20 minutter. Pr. 1.9.18 er det Molslinjen, der overtager ruten. Da der pga. “udsalg” af de sidste afgange inden september var godt booket op, valgte vi inden afgang til Bornholm at tage 2 overnatninger på Ystad camping, 10 minutters kørsel fra færgen. Så fik vi også set lidt af Sydsverige, bl.a. en formiddagstur til Ystad og et besøg ved Ales stenar, en stensætning a la Stonehenge, som man ikke helt kender oprindelsen på.
Man kan ikke reservere en bestemt plads på Sandvig familiecamping, faktisk kan man reelt ikke reservere. Men kom bare, sagde campingfatter…Faciliteterne er af ældre model, men absolut pæne og rene. Rigtigt mange pladser har udsigt over hav, strand og klipper. Til gengæld misser man så aftensolen.
