Som sidste år valgte vi en øtur her i juni, så er det nemlig billigere at få campingvognen med på færgen. Nu var det Læsøs tur. Jeg har aldrig været på Læsø og min bedre halvdel kun som barn i slutningen af 50erne, så det tæller ikke rigtigt.
Der var lovet godt vejr de dage, vi skulle være afsted, så selvom vi tog afsted lørdag i gråvejr, var der lunt og det blev kun bedre. Fra om søndagen og resten af tiden strålede solen fra en skyfri himmel og temperaturen lå et pænt stykke over de 20 grader.
Vi havde rådført os med en ven, der er født og opvokset på Læsø, og jeg supplerede som vanligt med egne sonderinger. Endelig er der en fin, stor brochure om Læsø, der bl.a. kan fås på færgen.
Det var nemt at komme til campingpladsen lidt uden for Vesterø, da den ligger kun 5 minutters kørsel fra havnen. Der er ikke havudsigt, men til gengæld fine, store parceller med hække omkring og således ugenerede pladser. Den flinke campingfatter bød os velkommen og sådan en lille gestus er en god start på ferien.
Ikke noget med selv at karte rundt og vælge pladser, vi fik tildelt Duevej nr.10 og det var fint med os, da der ikke er den store forskel på pladserne. Toiletterne er pinligt rene og der er to nyere familiebaderum. Det kan undre lidt, at der blev taget penge for at bade, men det overlever vi nok.
Noget om at cykle på Læsø
Egentlig var det planen at benytte apostlenes heste rundt på øen, altså gå/vandre som vi altid gør. Men da vi så og læste om de flade veje – hele øen er flad som en pandekage – fik vi lejet cykler i en fart. Campingpladsen har et meget stort udbud af cykler og de er nye og fine. Vores var med 7 indvendige gear, som vi foretrækker det.
Campingfruen tilbød sågar at jeg kunne låne en gelesaddel, da jeg nævnte min ømme bagdel efter den første dags cykeltur. Ligesom vi første og sidste aften lånte cykler gratis, så vi nemt kunne komme til Vesterø. Igen en fin gestus, der gør, vi vil anbefale pladsen, der pt. drives af ægteparret selv. Tingene er først nu ved at komme i gang efter Coronaen, så vi håber for dem, der nu sker noget for alvor. Pladsen var meget lidt fyldt, da vi var der, men en lejrskole med en masse cyklende elever, der kom på vores 3. dag, må have skæppet lidt i kassen.
Vejene på Læsø er nærmest som forvoksede cykelstier, i hvert fald de fleste af dem. Og på “hovedvejen” er der for det meste en dobbelt cykelsti i god afstand af vejen. Faktisk undrer det mig, at Læsø ikke markedsføres mere som “cyklernes ø” eller som oplagt til cykelferie. Dette nævnes ikke engang i den omtalte brochure.
Ligesom brochuren heller ikke i nævneværdig grad omtaler vandremuligheder på øen – for dem er der faktisk også en del af. Især i klitplantagen er der flere mindre afmærkede stier, men der er også en større vandretur fra Østerby til Vesterø langs stranden. Den er omtalt i bogen “Vandreture i Danmark”. Som sagt fik vi ikke afprøvet disse ture, for at cykle er nyt for os, så det måtte vi prøve.
Mange af vejene er meget lige, en af dem hedder sågar Linjevejen. Men i og med de som sagt er flade, er det ikke et problem at køre der. Igen bortset fra det med bagdelen…gad vide, om man skulle anskaffe sig polstrede cykelbukser? Man kan cykle stort set øen rundt på asfaltveje, men der er også en del grusveje. Vældigt kålhøgne pga. de flade veje, genovervejer vi lige vores planer om at købe elcykler – dem er der i hvert fald ikke brug for på Læsø!
Den ene dag cyklede vi om dagen ca. 26 km, den anden dag 39 km.
Den ene dag hed ruten: Vesterø – Byrum – Saltsyderiet – Østerby – Vesterø. Vi kom til Byrum på en stille søndag, men kunne også notere, at forskellen ikke var så stor, da vi kom igen på en hverdag…Men op i Thorvald Hansens tårn skulle vi da. Denne lidt specielle person drømte om at bygge et tårn. Men der var mangel på materialer og penge, så det gik langsomt. Men i 1927 lykkedes det og tårnet står der den dag i dag og kan besøges 24/7. Pris 20 kr pr person. Fin udsigt fra toppen.
Thorvald Hansens tårn i Byrum
Saltsyderiet er et must, hvis man besøger Læsø. Ligger noget afsides på sydenden af øen og er en – for os overraskende – blanding af et levende museum og en egentlig produktionsvirksomhed. Stedet producerer ca.80 tons salt årligt, hvilket nogenlunde svarer til dét, de kan afsætte. Der er jo tale om en nicheproduktion, i lighed med Mariager sydesalt og Maldon Sea Salt. Prisen er derefter, vi gav 145 kr for et kilo salt, og det koster 10 kr mere for at få det i en stofpose, produceret på øen.
Morten Bo, der har været på Saltsyderiet siden 3 år efter opstarten for 29 år siden, gav et kort, interessant oplæg om baggrunden for saltsydningen og svarede på de mange spørgsmål bagefter, så der gik en hel time i alt. Entre og fremvisning/foredrag er ganske gratis, hvilket kan undre, men det skyldes altså, at de tjener penge på selve produktionen.
På anbefaling kørte vi den korte tur videre til Læsø Antik og Retro, der ligger ude “in the middle of nowhere”. Sådan set heller ikke meget at komme efter, men helt ærgerligt, at vejret var for godt til at sidde inde i deres hyggelige retro cafe. Ejerne er flinke mennesker og vi holdt en velfortjent pause med hotdogs og Skagensøl.
Dagens mål var at udforske øens sydvestlige del, så vi havde næste stop ved kysten ud for den lange sandtange, kaldet Stokken. Vil man bade her, vader man over til Stokken (vandet gik folk til midt på låret) og kommer over til klitter, sand og strand. Og der er plads nok!
Vi kørte dog hjem mod Vesterø og besøgte stranden her syd for havnen. Havde desværre ikke badetøj med, men en soppetur var heller ikke at foragte.
Museumsgården og Østerby
Cykeldag nr. 2 gik først til Byrum efter allergipiller…Måske er græsserne på øen ekstra “aggressive”, jeg fik i hvert fald akut behov for noget for snue og kløende øjne.
På Museumsgården uden for Byrum hørte vi to spændende 1/2 times foredrag om hhv. de specielle Læssøske tangtage og om Museumsgårdens sidste bebeboer, Sine. Begge dele meget oplysende og interessante.
De berømte tangtage findes kun på Læsø og er lavet af ålegræs, der er samlet op på stranden. Selve tængningen som det hedder (i modsætning til når man tækker med strå) er et håndværk, der ellers uddøde i 1600 tallet, men nu har øen fået en ny tængningsmand, Henning, som man kan se arbejde rundt omkring på øens bevarede gårde med tangtag, ca.33 stk.
Det ser helt grotesk ud med de kæmpestore og tunge tage på de lave, gamle gårde. Er en gård nytænget, hænger de lange strimler af ålegræs ned foran vinduerne og stjæler al dagslys, og så må man skære taget til.
Østerby er øens 3. og mindste by. Her er også en mindre campingplads, vist ejet af de samme som i Vesterø. Det er bl.a. fra Østerby, kutterne stadig sejler ud og fanger de jomfruhummere, som Læsø er så berømt for.
Vi spiste frokost på det lille, beskedne fiskested, kaldet Røget fjæsing, efter cykelturen fra Museumsgården. Der var ganske vist udsolgt af specialiteten røget fjæsing, men vi fik et stjerneskud med pandestegte fiskefileter og det var dejligt.
På vej ind til byen besøgte vi Læsø Rhodondendronpark, der lige var på det sidste med blomstringen af de mange, farverige planter.
Vejen hjem til Campingpladsen, bl.a. af Linjevejen, var udfordrende for bagdelen, men hjem kom vi, efter en sodavandspause på havnen i Vesterø. Til min overraskelse havde vi kørt mindst 39 km, det var vi cykel-uvante da vældigt stolte af.
Dagens rute hed dermed: Læsø camping, Vesterø – Byrum – Museumsgården – Læsø Rhodondendronpark – Østerby – Vesterø havn – Læsø camping, Vesterø.
Museumshuset, Bløden Hale og VesterØL
Den tredje og sidste hele dag på øen foregik i bil og på gåben. Først til museet i Byrum, hvor vi bl.a. så en film om natfiskeri efter jomfruhummere, samt noget om sagn og overtro på Læsø, og om fundet af en kæmpe sølvskat i 1982.
Dernæst til Bløden Hale, der ligger helt ude mod sydøst. Vi kørte så langt vi kunne, det sidste stykke ad grusvej, og parkerede. Så kan man gå en rundtur på hhv. indersiden og ydersiden af denne tange. Det tog ca.1 time og 5 minutter.
Efter et cafebesøg på havnen i Vesterø og et hvil hjemme på campingpladsen cyklede vi indtil havnen igen. Havde på mirakuløs vis (hvilket er en historie i sig selv…) fået bord på den kun ca. 2 år gamle gourmetrestaurant VesterØL.
Det blev som forventet en oplevelse, en absolut god en af slagsen. Meget lækker og anderledes tilberedt mad, kreeret af det unge par Thomas og Kamilla, der er hhv. københavner og tidl. Læsøbo. Begge deltager også i serveringen og får en snak med folk. Det var fint, vi kunne cykle hjem på 5 minutter efter indtagelse af rigelige mængder af mad og drikke.
Færgen var bestilt til kl 13:20 den sidste dag, så efter pakning, brugte vi formiddagen på at se Vesterø kirke, der ligger overraskende langt væk fra byen, men har fine kalkmalerier og er rød som kirken i Byrum, som vi besøgte en anden dag.
Sidste aktivitet var en gåtur på stranden tæt på kirken og hen til Fannemandsfærgen. Vi kom dertil fra en tredje side, så vi fik ikke prøvet at fire os over.
Konklusion
Læsø er en rigtig positiv oplevelse, overraskende stille og rolig, selv her medio juni. Der er masser af plads på strandene, faktisk er man oftest nærmest alene. Så leder du efter et afstressende sted, er Læsø sagen.
Øen har 3 ting, den er kendt for: jomfruhummere, salt og tangtage. Alle tre ting skal opleves, og man kan næsten sige smages, for der laves også mange spiselige produkter af tang.
Øen har formået at skjule sommerhusene inde i plantagen, så der er ingen huse, der kan ses fra kysten. Helt modsat andre steder i DK, hvor man kan se sommerhuse tæt på vandet – som hos os i Skovgårde…
Vi havde indstillet os på 4 dage, og synes, vi nåede pænt rundt på øen, så vi var parate til at tage med færgen på den 5. dag. Men der er stadig ubesøgte områder, f.eks. Horneks. Om vi skal herover igen? Tja, det vil tiden vide, foreløbig fortsætter vi øturneen ved at besøge nye steder. Men kan på facebooksiden “Folk, der elsker Læsø” se, at der er mange, der kommer her igen og igen gennem hele livet. Og Læsø er bestemt også en dejlig ø! Vi krydser fingre for, at Læsø nu kommer på UNESCOs Verdensarvliste, dels i kraft af tangtagene, dels i kraft af saltsyderiet. I hvert fald behandles ansøgningen pt.
Tips og tricks
Har du campingvogn og kan være fleksibel i planlægningen, så vær obs på, at færgepriserne skifter pr. 20.6. og tilbage igen pr. 15.8. I højsæsonen koster det med en total længde på op til 12 meter 2400 kr., hvilket alligevel er en slat…vi slap med 1100 kr ved at rejse medio juni.
Er du til mad ud over det sædvanlige, så bestil bord på VesterØL ved Vesterø havn. Men bestil i meget god tid! Der kan være udsolgt mange måneder frem. Men oplevelsen er perfekt og priserne humane. Vi gav 485 kr for en 4 retters menu plus 3 små amuser først, så reelt en 5 retters. Og alt helt uovertruffen gourmetmad af den slags, man slet ikke selv kan lave. Det er faktisk stedets målsætning.
Man kan få tilhørende vinmenu til 425 kr, men også en flaske af feks husets vin til beskedne 350 kr. Den slags er ikke altid værd at drikke, men vi vovede pelsen og det var denne så absolut. Udsalgspris i butikkerne ca. 169 kr ifølge Vivino, så her fik man rigtigt meget for pengene. Og så tog stedet ikke en øre for vand, det stod klar på bordet i en karaffel og der blev fyldt op i løbet af aftenen. Den samlede regning, inkl 2 glas hvidvin til at starte på, blev på 1400 kr. Det var ikke gået i København!
Hvis man vil besøge Museet i Byrum, så gælder billetten hertil også til Museumsgården uden for byen. Her er der ofte foredrag og de er med i prisen.
Vi skulle spare på appetitten, så vi afstod fra at prøve Læsø Antik og Retros burgere med kød fra øens lokale, sorte Gallowaykvæg. Det må blive næste gang…
Der var pænt besøgt på stedet og nogle spillede minigolf og legede med div. legeredskaber. Der er sågar to kameler og egern i voliere. En pudsig, blandet landhandel…
Røget fjæsing er en specialitet hos Bent Rulle på havnen i Østerby. Der var udsolgt, da vi var der, men da vi er vant til selv at fange fjæsing selv og stege/grille dem, kunne vi godt overleve uden også at prøve den røgede udgave. Stjerneskuddet, vi fik i stedet, var med fine, pandestegte fiskefileter, som vi selv laver dem. Men hvad ananasstykker laver på et stjerneskud, står hen i det uvisse…
Carlsens Hotel ved havnen i Vesterø er en absolut tidslomme. Man mærker det ikke så meget, når man sidder udenfor, men indenfor…hold da kaje, her er krostue og spisesal, undskyld restaurant, som den slags så ud i 60erne og går man op ad de knirkende trapper til toiletterne ovenpå, får man også en ide om værelsernes stand. Til gengæld koster et glas rosé det halve af, hvad det gør på nabostedet, Havnebakken (hhv. 40 og 79 kr). Men vinen var klart bedre på Havnebakken og skulle jeg spise, var jeg ikke i tvivl om, hvilken af de to steder, jeg ville vælge…
Der er to fiskebutikker på Læsø, Mortens fiskehandel i Vesterø og en i Østerby. Vi købte 4 megastore jomfruhummere og en side kulmule i Vesterø og blev positivt overrasket over prisen: 79 kr. Begge dele kom på grillen.
Vi er vant til at købe jomfruhummere hos vores egen fiskehandel i Bønnerup, når vi er i sommerhuset, men det er absolut en Læsø specialitet, som skal prøves. Indgik også i menuen på VesterØl, her i en lidt orientalsk, marineret udgave.
Vil man se nærmere på Rønnerne, de flade dele af sydøen, hvorfra man henter saltvandet til saltproduktionen, kan man tage Rønnerbussen, der afgår fra Saltsyderiet. En tur på 2 timer til en pris af 150 kr pr person. Det har vi til gode at prøve.
