Det skulle egentlig have været en tur med Hundehuset (campingvognen), men så tilbød vores gode venner, at vi kunne besøge dem i deres nyerhvervede sommerhus på Møn. Det sagde vi ikke nej til. Turen foregik primo maj.
Stege
Stege by var en positiv overraskelse. Ofte ser byer i udkantsdanmark jo mildest talt lidt udgåede ud, men det er ikke tilfældet med Stege. Skyldes givetvis nærheden til København og at Møn er feriested for mange herfra.
Der er liv i butikkerne, der også består af de mere “københavnersmarte” af slagsen med hjemmelavede chokolader, bolcher, brugskunst osv. Og der er fine cafeer og restauranter. Overalt på øen ses små gallerier, keramikere og lign.
Der var dog én butik, der mere mindede om noget fra en svunden tid. I den gamle sukkerfabrik er der så småt ved at blive fyldt op med butikker og lign., mest af den trendy slags. Men så er der også et røgeri med en kvindelig ejer, der ekspederer kunderne aldeles sindigt og roligt, uanset hvor lang køen er. Hun lader sig ikke stresse. Og man kan kun betale med kontanter…
Vi så bl.a. kirken indvendigt og sørme om vi ikke oplevede smuk solosang fra en ung kvinde, der øvede sig. Og så sang hun endda en af mine yndlingssange: Albertes Lyse nætter, som jeg lige havde sunget med mit begynderkor til sommerafslutningen. Henning kunne ikke høre, det var samme sang – hvad mon det skyldes? 😉
Møns Klint
Ingen tur til Møn uden en udflugt til Møns Klint. Vores værter havde udset sig, at vi skulle starte i Jydelejet i den nordlige ende af klinten. Den første del af turen gik gennem en meget smuk slette.
Her var der fred og ro og næsten ingen andre. Og sørme om der ikke også var sjældne planter. Et botanikinteresseret ægtepar så vi dvælede ved en smuk blomst på ruten. “Det er en stor gøgeurt”, kunne manden fortælle, “vokser kun to steder i Danmark, og Østmøn er det ene sted”.
Konen supplerede med at vise os, hvordan kronbladene lignede små, piger, der ser ud som om, de danser, når vinden får blomsten til at bevæge sig. Spændende oplysning! Der var kun få eksemplarer af denne fine blomst på stedet og de blev alle nøje studeret.
Da vi nåede kysten, åbenbarede der sig den flotteste udsigt over Møns Klint.
Så gik det ned af de mange trapper til vi stod ved foden af klinten. Det er ikke helt nemt at gå på stenene på stranden, men vi slentrede et stykke, indtil vi kom til det sted, der kaldes “Store Taler”.
Her skred i januar 2007 et kæmpe stykke af klinten i havet og en kvinde blev dræbt. Det er enorme naturkræfter, der er på spil her og færdsel på klinten er altid på eget ansvar. Men flot er her, med de mange tusind år gamle lag af små havdyr, der i forbindelse med istiden er presset op fra havbunden og som nu ses som hvide klinter.
På tilbageturen fulgte vi en anden rute og fik endnu flottere udsigt over klinten.
Mange steder på vores ture stødte vi på camønoskiltene. Med inspiration fra caminoerne i Spanien, Portugal mv., har man lavet en vandrerute rundt om hele Møn og den måtte naturligvis døbes Camønoen.
Den har utvivlsomt trukket mange vandreglade turister til, selvom stierne og kyststrækningerne jo altid har været farbare.
Et andet turisttiltrækkende fænomen er “Dark Sky”. Møn ligger så tilpas langt væk fra div. lysforurening, at det er muligt at se stjernene på nattehimlen langt tydeligere end de fleste andre steder i Danmark. Vi var selvfølgelig også ude at beundre nattehimlen fra sommerhuset, men det har jeg ingen billeder af…
Liselund
Jeg har jo noget med slotte. Et besøg på Liselund indgik ikke umiddelbart i værtsparrets ellers flot tilrettelagte plan for besøget, men da jeg læste, at man i år er startet med guidede rundvisninger på Liselund, fik vi lige dette med i programmet.
Man kan vælge mellem en rundvisning udelukkende på slottet eller en rundvisning, der også inkluderer haven. Vi valgte af hensyn til den øvrige plan kun slottet. Det var rundviserens første job, men vi fik en fin fortælling om Liselund, der var et lystslot for et af datidens jetsetpar, amtmanden over Møn, Antoine og hans kone Iselin, kaldet Lisa. Heraf navnet Liselund.
Antoine startede ellers med at anlægge en have ved Marienborg på den anden side af øen, men fandt Østmøn mere spændende rent naturmæssigt og så blev Liselund og den flotte park anlagt. Det er et lille slot, men som sagt også kun et lystslot, altså ikke en permanent bolig.
Men dog ca. 300 kvadratmeter. Indendøre ser man de originale møbler og ikke mindst spejle, som er helt specielle for Liselund.
Et af værelserne kaldes abeværelset. Antoine boede i Portugal som barn, da hans far var gesant der. Han havde en bror Charles og en guvernante, der havde en abe som husdyr. Den dag, da det store jordskælv i Lissabon begyndte i 1755, blev aben meget urolig og guvernanten kunne mærke på den, at noget var galt. Hun tog derfor de to brødre med op i bjergene og således overlevede de jordskælvet. Og abeværelset på Liselund er til minde om denne abe.
Antoine og Iselin fik kun en søn, Charles og han blev en skuffelse for dem, fik vi fortalt. Han blev gift med Martha, der overlevede ham med hele 57 år. Da Liselund blev solgt, fik hun lov til fortsat at bo på Liselund helt til sin død.
Parken er meget smuk, selv på en regnvejrsdag som da vi var der. Vi så bl.a. Den norske hytte, der var opført til gæstebrug.
Udvendigt opbygget i bjælker som en norsk træhytte, men indvendigt indrettet i pompeijansk stil – lidt specielt. Der er i parken også en kinesisk inspireret tehytte.
Det nye Liselund slot er i dag hotel og konferencested.
Nyord
Helt indtil 1968 var der ikke bro til den lille ø Nyord, der ligger helt oppe på toppen af Nordøstmøn. Indbyggerne har således levet meget isolerede, da de måtte sejle over til Møn. En af mine Rydahl forfædre har undervist på Nyord ekstraskole, fremgår det af Præstø amts skolehistorie.
Vi gik en tur rundt i byen og så de gamle huse, kirken og havnen. Lidt uden for byen står et lille “skilderhus”. Det fungerede som vagtpost for skibe, der skulle passere i det smalle farvand og som måtte have brug for lodshjælp.
Beboerne på Nyord vidste lige, hvordan skibene skibene kunne komme igennem og der var lodspligt for Nyords bønder. Det lille hus kaldes nu Danmarks mindste museum og rummer en plancheudstilling om lodsarbejdet.
Der er kirke, gallerier, kro og en restaurant mv. og Nyord er et fint sted at tilbringe en eftermiddag. Jeg ville nødigt bo der, dertil virker det for isoleret, men idyllisk er der bestemt.
Fanefjord kirke og kalkmalerierne
Tre af kirkerne på Møn er kendt for deres flotte kalkmalerier, ikke mindst Fanefjord Kirke, som vi besøgte.
Kalkmalerierne har i mange år været overmalede indtil de blev restaurerede, sidst i 2009. Som noget meget informativt, kan man nu tage en lamineret planche ved indgangen og gå rundt med den i kirken og dermed få forklaring på, hvad motiverne forestiller.
Fanefjord kirke ligger meget smukt med udsigt over vandet. Jeg plejer at sige, at man ikke kan ligge begravet noget flottere sted end på kirkegården ved Agri kirke på Mols, for her er også flot havudsigt, men Fanefjord kan nu godt måle sig. Men må jo indrømme, at ligger man først under mulde, kan det nok være ligemeget hvor…
Klintholm Havn
En af dagene gik vi en flot tur langs kysten fra Råbylille strand til Klintholm Havn. Det tog ca. 1 time og 20 minutter til Klintholm med div. svinkeærinder.
Der virkede lidt udgået, men sæsonen er jo heller ikke helt i gang. En dagligvareforretning er brændt for nylig, men der er oprettet en miniforretning i tilknytning til Danland-komplekset på havnen. Der er stadig fiskeri fra havnen og lørdag formiddag kan der købes fisk fra fiskeforretningen, der hedder Søstrene, men som er ejet af to brødre…
Vores værter købte om lørdagen lækre pigvar, som vi fik tilberedt i ovn, blot med hvidvin, smør og krydderurter. En skøn, fast fisk, som vi sjældent får.
Rytterskolerne og Rydahlerne på Møn og Præstøegnen
Det hele startede med, at jeg gerne ville på “slægtsforskningstur” til Møn, eftersom alle mine slægtninge på min fars side kom fra Møn og omegn. Kan spore dem tilbage til 1600 tallet. Det var min oldemor Thora, der i 1877 tog det store spring og som nygift flyttede til sin mands hjemby Grenå. Et mysterium, der optager mig meget og som jeg håbede på at kunne få løst. Dengang rejste man jo ikke bare lige til den anden ende af landet.
I bogen Grenå Bys historie står der, at min oldemor var datter af fyrmesteren på Fornæs Fyr ved Grenå. Men det passer ikke! Hendes far var Jens Peter Rydahl, der var skoleholder/førstelærer i Stenstrup i Jungshoved sogn ved Præstø. Og dermed en gåde, hvordan oldemor Thora møder Niels Marinus, der er malermester i Grenå. Måske har hun været i huset hos fyrmesteren, der sagtens kan have været en slægtning, da han også hed Rydahl. Og så har hun måske været til bal i Grenå og mødt sin tilkommende der? Hendes far havde iøvrigt en lidt speciel krølle på sit liv. Efter at have været lærer i 30 år fra 1847 til 1877 forlader han lærergerningen for at blive høker i den nærliggende landsby Stavreby. Men han “kommer til” at medtage skolebrændet, da han forlader skolen, altså det træ, der skal bruges til at fyre skolen op med. Det bliver han dømt for, og skal betale 148 kr. Men i mellemtiden går han konkurs med høkerbutikken og da øvrigheden banker på hans dør, har han rømmet samme morgen, står der i papirerne. Så har man også fået en kriminel forfader…
Vi besøgte landsbyen Stenstrup på Præstøegnen og så den velholdte gamle rytterskole, der nu er privatbolig. Jeg tillod mig endda at banke på, men der var desværre ikke nogen hjemme.
En anden rytterskole, hvor mine Rydahl-aner har boet og undervist, ligger ved landevejen i Elmelunde. Her nøjedes jeg med at tage et billede.
Endelig så vi den gamle rytterskole i Dame, der også staves Damme, men lokalt udtales Dame. Her har min tip-tipoldefar boet og været skoleholder.
Jeg var på to lokalarkiver undervejs. Dels i Stege, hvor arkivet ligger i den smukke museumsbygning lige ved byporten. Dels i Præstø, hvor arkivet ligger i det lokale bibliotek. Jeg fik ikke det vilde ud af besøgene – det mest interessante var historien om tipoldefar Rydahl, der stjal skolebrændet…
Skovtårnet ved Næstved
Nu vi var på de kanter, skulle vi da lige besøge det nye skovtårn i Camp Adventure. Lidt af en udfordring for en højdeskrækker som jeg, men det gik nu ganske godt.
Først går man gennem skoven ad en trægangbro og selve opstigningen i tårnet går også ad en trægangbro, der snor sig opad. Det eneste, jeg lige skulle overvinde, var at gå en runde helt oppe på toppen. Men vi kom både op og ned i god ro og orden.
Møn is
Tæt på sommerhuset ligger gården, der producerer den berømte Møn is. Vi besøgte stedet en sen eftermiddag og afstod derfor fra at prøve isene, med henblik på appetit til aftenens kulinariske udskejelser. Men vi så de åbne stalde og malkningsanlægget. Køerne gik troligt selv hen og blev malket og traskede ud igen – det så meget fredeligt ud.
Udenfor gik nogle af kalvene i mindre bokse, men der var også meget fritgående kvæg på markerne. Sjovt at se dette økologiske landbrug, som også er en bestseller hos børnene, hvis man altså ikke er vegetar/veganer…
På vej hjem fulgte vi en smuk sti langs stranden
Konklusion
Et spændende og dejligt besøg på Møn, hvor vi ikke havde været siden 1985, hvor jeg var højgravid med vores ældste barn. Der blev jeg lidt forpustet af at forcere trapperne op og ned ad Møns Klint. I år var det nogenlunde på samme niveau, tror jeg. Ingen mave, til gengæld 34 år mere på bagen…
Vi tilbragte 5 nætter på øen og syntes, vi kom godt omkring og fik et indtryk af det meste af øen. Men øen kan sagtens bære længere tid, især hvis man gerne vil gå mere på Camønoen, end vi havde tid til.
Tips og facts
En guidet rundvisning på Liselund kan anbefales. Koster kr. 50, for slottet alene og 70, når rundtur i haven inkluderes. Kan købes over nettet eller på stedet.
Adgang til Skovtårnet koster 150 kr ved indgangen. Køber man billetter online senest dagen før, kan man spare 25 kr. Der er også en klatrepark på stedet, men den slags skal jeg ikke nyde noget af…
