Vi kom lidt senere afsted end planlagt, da barnebarnet havde fået skoldkopper, og vi lige tog et par dage på Sjælland for at være barnepassere. Så var det jo godt, at intet var planlagt på forhånd, ud over at vi havde Frankrig som mål.
Tyskland – Eutin
Dermed var det oplagt at tage Rødby færgen. En billet kostede 884 kr, men vi slap så for Storebæltsbroen til 300 kr, plus vi fik 225 km mindre kørsel, hvis man regner ud fra afstanden til Plön-området . Der var ikke lagt op til godt vejr, max 18 grader og kuling..
Vi kom forkert ind i banerne ved færgen, men kom dog med første færge. Det manglede nu også bare, da andre havde fået billetten til kun 375 km. Det blev trods blæsevejret en nem færgetur på 3/4 time.
Da stellplatzen v. Eutin desværre var fyldt, da vi kom kl 13:40, fortsatte vi til Prinzenholz Naturcamping, hvor vi har boet før. Siden er der kommet en ny, lækker cafe med terrasse med sø udsigt, den måtte vi prøve.
Dyr, men dejlig campingplads i Eutin – nu med cafe med lækre kager
I receptionen, hvor vi sidste gang fik en udsøgt behandling, sad denne gang en yngre mand, der var knapt så venlig. Han tøede lidt op, men hjertelig var han ikke…
Vi valgte næsten samme plads til camperen som i 2016, faktisk lige ved siden af.
Udsigt over Prinzenholz Naturcamping med søen i baggrunden
Stedet kostede 82 euro, lig 615 kr for to døgn alt inkl. Meget fine badeforhold, som nævnt ny cafe, en madvogn, der solgte tapas osv.
Vi gik om eftermiddagen en dejlig tur med Nanna i den nærliggende skov.
Næste dag var det gråvejr, men ret lunt fra morgenstunden. Vi gik ind til byen og gik ca. 10 km og ca. 16.000 skridt. Nanna fik løbet løs, badet i åen og hentet pinde.
Vi fulgte de grønne stier ind mod byen og gik hen til slottet, hvor vi gik rundt i slotsparken. Så ind til Altstadt og torvet, hvor der var fødevaremarked. Den lille cafe, vi var på sidst, besøgte vi igen, men denne gang fik vi cappuccino.
Cappuccino på torvet i Eutin
Det blæste, men var lunt. Der var stort set fyldt op, så fint med leben uden det var for meget og ikke spor turistet.
Hjemme igen kørte jeg en cykeltur, mens Henning blev hjemme for at læse “lektier”. Jeg kørte langs søen på den modsatte side og retur via Fissau, derefter rundt i Eutin, hvor jeg bestilte bord på “Stumpfes Eck” samme aften.
Efter at være cyklet til Eutin om aftenen, kunne vi konstatere, at det var lunt nok til at sidde udenfor. Der var pænt fyldt op uden at være crowded. Skønt sted at sidde.
“Stumpfes Eck” – skøn aften på skønt sted
Fantastisk lækre og veltilberedte tapas – bedste ever. Meget sød betjening, der gjorde deres ypperste for at tale engelsk.
Men hvornår lærer jeg ikke at drikke espresso om aftenen!!! Men det smager så godt – kan bare slet ikke sove om natten…
Tyskland – Harzen
Nu skulle vi videre; havde tidligere boet på stedet i 4 nætter og skulle bare lige have et gensyn. Med sol fra morgenstunden og udsigt til 26 grader var det lidt vemodigt at sige farvel, men kursen gik mod Harzen – også et gensyn med et tidligere sted.
Kørte det meste af turen på motorvej og priste os lykkelige for, at vi ikke kørte den modsatte vej, hvor der var lang stau. Det sidste stykke væk fra 7eren var gennem bjerge.
Der var god plads på Camping Kreuzeck i Harzen, ca. 15 km fra Goslar.
Vi valgte en plads ud til “pladsens “hovedvej”, men lidt højt beliggende og med sø udsigt.
Lige ved pladsen går den kendte vandrerute “Liebesbankweg”. Den gik vi en del af, kun med lidt byger undervejs. Vi var i bjergene med mere ustabilt vejr.
Mange smukke småsøer ved Camping Kreuzeck
Hotellet bagved pladsen var permanent lukket. Det så meget sølle ud, ligesom de feriehuse, vi gik forbi om eftermiddagen. Måske fordi tyskerne har fået mange autocampere?!
Der kom et voldsomt regnvejr om aftenen, men kun kortvarigt. Men næste dag var det slut med det ret gode vejr. Vi gik hele Liesbesbankturen og var godt klædt på, da der kun var 12 grader om formiddagen!
Det var en nemmere tur end vi husker den, måske var vi i bedre form end i 2016! Ruten passerer bl.a. stavkirken i Hahnenklee og vi var også et smut nede i denne by.
Stavkirken i Hahnenklee
Ruten er på 7,5 km og slet ikke strabadserende. Vi brugte 2 t og 25 min.
Derefter afgang til Goslar. Her fik vi en plads på en P-plads, hvor der var specielle pladser til campere. Nanna fik en tyggeting, mens vi gik ind til byen, 15 min til torvet. Her gik vi lidt rundt; der var ikke så mange turister som sidst.
Fine gamle huse, men det fine hotel på torvet var lukket! Den ældre hotelejer som vi så i 2016 var nok blevet for gammel eller var død.
Jeg fik syndigt lækker, stor pandekage med chokoladesauce og nødder. Selvom vi sad midt på det fineste torv, kostede det hele kun 12 euro, inkl øl og kaffe.
Om aftenen spiste vi på restaurant Schoko, som lå inde på campingpladsen. Restauranten lukkede desværre permanent med udgangen af oktober, bl.a. pga. personalemangel. Lige som i DK! Der var næsten fuldt hus denne aften.
Alle retter på stedet indeholdt chokolade i en eller anden form. Det er ikke så slemt som forventet! Henning var dog ikke helt tilfreds med sin lidt for alternative schnitzel…
Frankrig – Seltz. Grand Est, Frankrig
Ved afgangen næste morgen var det mega koldt og gråt, så godt vi skulle videre. Turen gik gennem bjergene ned til motorvej 7, som vi fulgte sydpå, senere ad 5eren. Ingen stau eller andre problemer. Ankom efter kun en enkelt pause (på en dødssyg, beskidt motorvejsrasteplads) til en ny slags plads, som vi gerne ville prøve: “Campingcar park”. Denne lå lidt uden for alting og byen Seltz var lukket ned pga. det var lørdag. Selve Campingcar-konceptet er fint nok, i hvert fald til en enkelt overnatning og er billigt (vi gav kun ca. 13,5 euro). Det bedste var at vi nu var i Frankrig og tæt på Alsace, som var næste mål.
Turen rundt om søen var ok, men alligevel lidt en skuffelse – bl.a. mange myg.
Tæt på går en lille færge mellem Tyskland og Frankrig, over Rhinen.
Tilbage på pladsen satte vi os på den lille cafe. Ellers var der ingen faciliteter, udover tømmemuligheder.
Frankrig – Ribeauville, Alsace
Jeg havde fundet ud af, at det var tilrådeligt at komme tidligt til pladsen i Ribeauville, som vi havde udset os. Man kunne nemlig ikke forhåndsreservere . Vel fremme var der ingen kø i receptionen, der var bemandet med en meget sød, ung kvinde, der talte perfekt engelsk. Vi fik numrene på 6 ledige pladser, vi kunne tjekke ud og så vælge 2. Valget faldt på nr. 69, lige ved indgangen og bageren. Men også et godt hjørne med megen sol og en stor grund med hæk til to sider osv. Derfor også et godt sted til Nanna.
Fine faciliteter. Mange danskere på pladsen, som jeg også havde læst. Men en meget tiltalende plads, der virkede helt sikker at være på. Vi glemte den første dag at låse døren til camperen, mens vi var nede i byen – faktisk stod døren pivåben, da vi kom hjem!
Pladsen er også kendt for storkeparret, der holder til der og som spankulerer roligt og uanfægtet rundt.
Ribeauville
Centrum af byen lignede som forventet lidt en kulisse. Meget fine, gamle, huse i flotte farver og med mange blomster. Mange folk, der spiste på restauranterne. Vi slentrede bare op ad hoved strøget og retur.
Der var ikke lige en cafe, kun spisesteder, men vi fandt et åbent brødudsalg, der havde Mocca-eclairs. Mums.
Disse franske vandbakkelser fik vi prøvet mange gange på turen…
Hen under aften skiftedes vi hver dag til at gå tur med Nanna i området lige uden for pladsen. Der var flere, dejlige, mindre rundture blandt vinmarker. De lokale hilste venligt med et Bonjour.
Skønt område med vinmarker
Jeg havde udset mig en restaurant, Auberge du Parc Carola, der stod beskrevet som en gourmetrestaurant.
Her fik vi deres menu Carola, der bestod af Amuse, fois gras til forret (6 euro ekstra), lam med ratatouille og polenta til hovedret.
Henning fik ost, jeg fik mille-feuilles (a la napoleonskage, dvs. butterdej i lag), med blommer mv. og det hele var super lækkert. Kom af med 148 euro i alt. 1110 kr, for to på en gourmetrestaurant, det kan der ikke klages over.
Restaurant Auberge du Parc Carola i udkanten af Ribeauville og tæt på campingpladsen kan absolut anbefales
Hver morgen stormede folk hen til pladsens bager og her kunne man da også få en fin baguette til ca.1,35 euro, ca. 10 kr.
Med sol og skyfri himmel næste dag var det skønt at iføre sig vandreudstyret og tage afsted med Nanna, vandrestænger og vand i rygsækken.
Turen gik langs byen op mod vinmarkerne, men da vi gerne ville gå med uret, kom vi ind i byen igen, men gik så ad en super fin og ikke for stejl sti op til kirken Notre Dame de Dusenbach, der ligger hele alene ude midt i bjergene.
Vi gik således Ikke den autoriserede rute, men det var en fordel, da Nanna dermed kunne løbe løs næsten hele tiden, for vi mødte stort set ikke nogen.
Så er vi oppe og skal bare nedad igen
Vi kom forbi 2 af de 3 borge på ruten. Og tog også en omvej nedad, igen så vi havde det for os selv. Hjemme igen efter 11,75 km og knapt 4 timer.
Meget smuk vandretur
Vi blev så glade for pladsen og området, at vi endte med at bo der i 4 nætter. Der er pres på, trods, det er september og der var flere, der tilbragte natten i deres camper uden for pladsen, der dog stadig havde plads til telte og campingvogne. Men en populær og billig plads, med særdeles søde mennesker som værter.
Afslapning efter dagens tur
Om eftermiddagen kørte vi ind til byen på cykel og besøgte et winery, Cave de Ribeauville. Man kunne smage alt det, man ville og det kostede ikke noget!
Vi fik først en Cremant til godt 10 euro, den var drikkelig. Så en sur Riesling, en alt for sød Pinot Gris og en sur ditto. Købte en enkelt Cremant for skams skyld…
Der smages på herlighederne, som ikke var så herlige endda – efter vores smag…
De sidste to dage brugte vi fortrinsvis på skønne cykelture nord og syd for Ribeauville. Vi åbnede alle vinduer og tagluger og rullede for i førerkabinen, inden vi cyklede afsted. Jeg var da lidt bekymret for, om Nanna ville få det for varmt, men der var helt svalt i camperen, da vi efter den første tur kom retur efter 3 3/4 time. Havde da cyklet ca. 36 km. Først ad cykel-vinruten til Bergheim, hvorefter vi kom væk fra ruten, men kørte alligevel en fin tur gennem små byer. Vendte i Scherwiller, hvor vi ved et lykketræf fandt det perfekte kaffested på et idyllisk lille torv.
Så retur, hvor vi efter lidt tid fandt cykelvinruten, det var perfekt. På et tidspunkt var der 26 grader.
Vi kom forbi mange vinmarker og alle steder var der stor travlhed, for det var lige præcist høsttid. De fleste druer blev stadig plukket med håndkraft, men enkelte brugte maskiner.
Det havde også sin fordel at spise hjemme for der var lune aftener, hvor man kunne sidde ude til kl ca. 21.
Dagen efter kørte vi sydpå. Vi kom helt til Colmar, som vi kørte ind til, hele vejen langs den specielle cykelrute. Her var der også vinmarker og gang i høsten.
Colmar havde set en turist før, men fint at gå en tur gennem byen, bl.a. til Little Venice.
Little Venice
Tilbage til katedralen satte vi os på en fortovscafe og delte en Tarte flambe. Der var stor travlhed, men det gled fint at få folk betjent. Colmar er en flot by, men jeg havde ikke behov for at være der så længe. Også pga. temperaturen, der var på 28 grader.
Tarte flambée – et must på disse kanter
Vi var væk i 4 timer og havde kørt 40 km. Måske ikke så imponerende, når man har elcykler, men en super dejlig tur. Nanna havde ikke lidt nød, der var stadig svalt i camperen.
Campingpladsens reception
Der var liiige en restaurant mere, vi skulle prøve… Restauranterne på hovedgaden virker lidt som turistfælder, og om aftenen er gaden lettere nedlukket – det er en udpræget dagsby.
Indgangen til Au Relais des Ménétriers
“Vores ” restaurant, Au Relais des Ménétriers, der også er en Michelin, lå lidt væk fra hovedgaden.
Mor her bliver altid mobbet af sønnerne, fordi jeg (især før i tiden) yndede at få en Kir – det skulle lige prøves igen
Vi fik stedets menu. Først en meget lækker amuse, med små butterdejstrekanter og et glas med et eller andet med guacamole ovenpå. Dernæst terrine med salat, så en lidt utraditionel ret, nemlig en slags hønsefrikassé, med friske grøntsager og en skøn sauce.
Henning fik ost, jeg fik en lækker Pavlova, der også var noget for øjet. Et dejligt sted.
Frankrig – Baune/Savigny -les-Baunes – Bourgogne
Vi havde undervejs aftalt at køre mod Loire dalen og slottene her, men med et stop undervejs. Jeg fandt en plads ved landsbyen Savigny-les-Baunes lidt uden for byen Baune, men stadig i cykelafstand. Pladsen lukkede i øvrigt d.1.10, så det var sidste udkald. Det var en plads med Acsi rabat, så kun 17,44 inkl hund og el. Toiletfaciliteterne var gamle, men renoverede og meget rene.
25 grader, solskin og ingen vind. Det passede perfekt, at vi vi nu drejede vestpå. Ingen grund til at køre til Provence, når der er egne, vi slet ikke havde set her.
Inden vi kom til pladsen, havde vi besøgt et supermarked i Baune. Et luksus supermarked, nærmest som én stor delikatesse. Uha, der var mange lækre sager her! Vi købte bl.a. friske volgoler (små muslinger), kammuslinger, lækre lammekoteletter, røde bøffer, oliven, mandler med rosmarin, tzatziki, humus, pesto, broccoli, salat, samt ikke mindst forskellige lækre oste: Morbieres, Emmentaler og en skimmelost. Samt en syndig god Fondant au chokolat kage.
Skønne lækkerier i Grand Frais
Fra pladsen gik vi ind til landsbyen via skoven, så Nanna kunne løbe løs og hente pind.
Jeg fandt frem til en vinbar, hvor vi fik et glas Chardonnay, men det smagte nu ikke som en vores “egen” Sartori. Heller ikke billigt efter franske forhold, 8 euro, men skidt. Det var varmt, da vi gik ind til byen, ca.27 grader,
På vej fra pladsen til landsbyen
Hjemme igen lavede jeg spaghetti Volgole. Vi kunne sidde ude, selvom det var blevet mørkt.
Vi havde købt en bourgogne, nu vi var i distriktet, men som forventet var det heller ikke lige vores smag…
Næste dag blæste det en del, mens vi gik en tur med Nanna i vinmarkerne oven for byen. Det var også mere overskyet, men stadig sommerligt. Gik ca. 1 1/2 time og Nanna kunne løbe løs.
Så tog vi cyklerne ind til Baune, hvortil der var en fin cykelrute uden trafik. Baune er en fin, mindre by med ca. 20.000 indb. Vi slentrede rundt og kiggede på livet.
Gik ned til det gamle hospital fra 1400 tallet, hvor nonner passede syge, fattige borgere, der lå i en lang række langs begge sider i en stor sal. Der var audioguides til og stedet var spændende at opleve.
Fandt et enkelt patisserie, hvor vi fik Tarte au citron i en meget lækker udgave, plus en espresso.
Så var mor glad, men det blev så også turens eneste Tarte au citron
Det viste sig, at jeg sov ovenpå vandvarmeren, så derfor havde jeg haft det varmt, trods åbent tagvindue og nogle gange også sidevindue. Vi byttede side og derefter begyndte Henning sørme at slukke for vandvarmeren om natten, for han synes også, det var for varmt!
Landsbyen vi boede ved, havde ikke mange spisesteder, men det lykkedes at reservere på det bedste sted. Maden var positivt overraskende.
Forretten var kæmpe gambas (rejer) i en kreativ, grøn iklædning og med en stor blini i bunden af en creme af brocoli mv. Henning fik store cannellonis med spinatfyld mv, jeg en kæmpe entrecote. Tjeneren troede selvfølgelig det var omvendt og jeg delte da også pænt ud af den enorme bøf til Henning….
Frankrig – Bracieux/Château de Chambord, Loire
Nu var det tid til at køre efter et slotsbesøg! Jeg elsker slotte og dem byder Loireområdet på en masse af. Det blev det enorme og meget besøgte Chateau de Chambord, der blev målet. Forinden havde vi indlogeret os på en kæmpe stor campingplads, Camping Huttopia Les Châteaux ved landsbyen Bracieux.
En dejlig plads med fine faciliteter og store pladser til hver campist. Der var ikke så mange andre på pladsen, men vi følte os omvendt heller ikke alene.
En kølende bæk tæt på camperen var et hit hos Nanna
Næste formiddag cyklede vi de ca. 25 min hen til slottet. Havde købt billetter over nettet og lejede to Histopads, bl.a. med 3D visninger, men det var ikke lige pengene værd.
Slotsfruen på slotsbesøg
Slottet var kæmpestort, 400 værelser og 282 pejse. Ca. 60 rum var tilgængelige. Havde kun været sparsomt brugt og kun bygget til “pral”.
Francois D.1. havde kun boet der i ca. 40 dage og kun brugt stedet som lystslot.
Under 2. Verdenskrig havde slottet fungeret som gemmested for kunst. Så Mona Lisa har været gemt af vejen her!
Sjovt nok at se, men jeg vil nok hellere se et mindre, mere møbleret slot. Det var super sommervejr, så vi cyklede tilbage til Nanna, der havde været alene i ca. 4 timer, men igen uden vognen var blevet for varm. Men det spøger lidt i bevidstheden, når vi er afsted.
Der var også basis for en gåtur ind til Bracieux, hvor der, selvom det var søndag, var pænt med liv, bl.a. med marked.
Vi leder altid efter grønne åndehuller til Nanna, men her i Bracieux var vandet lige rigeligt grønt, faktisk en tyk suppe af grønne alger. Nanna hoppede selvfølgelig i, men kom straks op igen!
På aften nr. 2 spiste vi på “Chez Jauques“, der lå på torvet med markedshallen i midten. . Vi tog menuen, selvom den var noget vinterlig. Forretten var fin med en creme af græskar med et pocheret æg i midten, plus små brødcrutoner. Men hovedretten med kalvebryst på kartoffelmos var ikke noget særligt. Kalvebrystet fedt og ikke confiteret som beskrevet.
Dette var det mest spartanske sted, vi hidtil havde spist på, men stadig sjovt at opleve. De andre par var turister, men der sad også et bordfuld lokale. Meget venlig servering.
Frankrig – Montlouis sur Loire og Tours, Loire
Ad ikke- betalingsveje fulgte vi en meget flot rute langs Loire floden. Det blev en mega varm dag, hele 31 grader. Det er for meget for mig, så går jeg en smule i panik. Vi boede på Camping Montlouis sur Loire, 18,44 euro pr nat. Fine store pladser med sol og skygge og pænt med græs. Venlig engelsktalende ung kvinde i receptionen.
På ankomstdagen gik vi hen til banen over Loire-floden og over jernbanebroen. På den anden side var der en ø i floden, med en sø i midten, som vi gik rundt om.
En ganske ok tur, men hvor hulen er alle de vinmarker, der skulle være her i Loire?, tænkte vi! Godt vi havde set dem i Alsace og Bourgogne.
Pladsen var valgt, så det var passende at cykle ind til den større by Tours. Ganske usædvanligt regnede det lidt fra morgenstunden næste dag og det blæste også noget. Men det var stadig lunt og vi cyklede de knapt 11 km ind til Tours. Solen kom frem ved ankomst.
Satte os på torvet og fik en espresso. Slentrede derefter rundt i byen og – måske lidt uopfindsomt, men fint – spiste frokost samme sted.
Jeg havde set, de havde tatar, der så godt ud. Megalækre store stykker råt kød i en god marinade og med stegte kartofler til. Ikke noget med det finthakkede tatar, man får derhjemme. Henning fik en meget lækker salat med kæmperejer og firkantede stykker af røget laks.
Jeg havde på forhånd udset mig en børnetøjbutik, så der måtte vi lige over. Der fandt jeg en sød kjole til barnebarnet.
Fra campingpladsen kunne man ret hurtigt gå hen til den lille by Montlouis sur Loire, det skulle prøves, da vi kom hjem. Der var nu ikke så meget at komme efter.
Frankrig – Azay-le-Ribeau og La Fleche, Loire
Jeg havde ønske om at se et mindre slot og valget faldt på Chateau d’Azay-le- Ribeau, i byen af samme navn. Vi så det lille, men fine slot på en god times tid.
Det var langt mere overskueligt end Chambord slottet og mere møbleret, heraf nogle rum, som de så ud/kunne have set ud omkring 1850. Slottet åbnede allerede for publikum i 1860erne.
Slottet er bygget i 1500 tallet, men renoveret i det 19. årh og nu ejet af staten. Vi gik derefter lidt rundt i parken, inden vi hentede Nanna og gik rundt i den lille by, der var blevet en ren turistby, men meget søvnig her i middagspausen.
På cafe med Nanna
Så begyndte turen nordpå så småt. Ca. 1 time og 15 min tog det at køre til la Fleche, hvor vi boede på en rigtig tiltalende plads lige ved byen, Camping de la Route d´Or. Her slog vi os ned i 2 nætter.
Den obligatoriske Nanna-gåtur gik begge dage langs Loire floden ud i skoven. Det var meget flot med blomsterne på broen og bl.a. kig til restauranten, vi skulle besøge dagen efter. 4,7 i rating og en menu kostede 56 euro, lig 420 kr,
Flot gammel bro med fantastiske smukke blomster i byen La Fleche. I baggrunden restaurant Moulin des 4Saisons, hvor vi spiste
For at se lidt af området, tog vi cyklerne og kørte en fin rundtur, bl.a. gennem små, stille landsbyer. Dejlig tur.
Restauranten blev også en fin oplevelse, men mængderne af mad, var næsten for meget. Stor amuse, store forret, hovedret og dessert og gudhjælpemig også en slags dessert-amuse. Nå, det er vist svært at have ondt af os…
Frankrig – Pontorson – Mont Saint Michel, Bretagne
Efter 2 dage i La Fleche var der igen sol fra morgenstunden, da vi kørte videre – det var reglen på denne tur!
Farvel til en fin plads i La Fleche
Frankrig – Mont Saint Michel, Bretagne
Nu gik turen til Bretagne. Vi ankom lige som de havde middagslukket på campingpladsen i Pontorson, ca.13:30. Vi spurgte nogle på pladsen og de havde bare fundet en plads, for der var mange ledige og pladsen åbnede først igen kl. 16. Vi fandt en plads, stor og med hække omkring. Gik en tur med Nanna, bl.a. ind til byen, der i højsæsonen nok har mange turister, men nu var næsten uddød.
Ingen mennesker i Pontorson
Bagefter cyklede vi ud til en anden af Frankrigs store attraktioner, klosterøen Mont Saint Michel, efter at have checket ind. Damen i receptionen var noget stram over, vi allerede havde taget en plads.
Fin cykelrute langs kanalen derud, ca. 30 mins kørsel. Parkede ved cykelparkeringen, 26 mins gang fra øen, og vi kunne godt have cyklet helt derud, men skidt med det. Perfekt vejr med sol og måske 23 grader, ikke for varmt.
Der var mange mennesker, men tror det var godt, vi kom derud så relativt sent. Nåede lige at se åbne butikker i den snævre gyde, der fører op til klostret. Dette lukkede kl 17 og kl var da godt 17, men skidt med det.
Gik langs murene og så ned på sandbankerne og vandet. Mange mennesker gik derude og nogle var på vej tilbage , mens vandet gik dem noget langt op, synes jeg. Jeg skulle ikke nyde noget!
På billedet kan man ane de mange mennesker, der er på vej tilbage inden tidevandet kommer. Det var for nervepirrende for mig
Den amerikanske kirkegård v. Ohama og Bayeux, Normandiet
Vi brød reglen om 2 overnatninger undervejs og kørte næste dag til Den amerikanske kirkegård ved Omaha – ikke Ohama som jeg skrev på snapchat, måske inspireret af Obama…
Nanna fik sin tur, der b.la. gik ned til nogle mindesmærker fra krigen, plus ned til stranden, hvor hun kunne løbe frit.
Så ind og se udstillingen og kirkegården. Der ligger ca. 9.300 amerikanske soldater begravet her og der var da også planmæssigt en masse busser med ældre amerikanere.
Næsten ingen andre så filmen og udstillingen, men den var både rørende og tankevækkende.
Vi gik derefter rundt og så de mange, mange hvide kors i snorlige rækker. Undrede os over, at der et enkelt sted var en krans, for ellers var der ikke noget ved de enkelte kors.
Der var mange mennesker, men ikke overcrowdet. Havde måske alligevel forestillet mig, man gik nærmest alene og dermed lidt mere andægtigt rundt.
Så også halvbuen, der er mindesmærket for de ca. 2.000, som man ikke har fundet. D-dag d.6. juni 1944 var forudsætningen for, at krigen vendte, idet man så kunne landsætte tropper og udstyr. Men det havde altså en høj pris.
Efter denne oplevelse tog vi videre til Bayeux og camperede på en rigtig by plads. Meget velordnet og med asfalt til camperen og kun lidt plads omkring, men fint til os. Nanna kom med på gåturen ind til byen. Bayeux er ikke så stor, ca. 14.00 indb, men de har jo det berømte tapet…det ville dog blive for hektisk, hvis vi skulle nå det .
Inde i centrum var der et vældigt leben. Vi satte os på en cafe og kiggede på folkelivet
Det var lørdag aften og alle restauranter i centrum af byen var optagede. Men jeg fandt én tæt på campingpladsen. Et sjovt sted, med en meget flink ejer, der kunne tale ret godt engelsk.
Det sjoveste var, at han havde to Border Collies, og især den ene fulgte lige i halen af ham hele tiden – også ind i restauranten, forstås! Og hen til bordene, hvilket var fint med os, men måske ikke helt med de andre. De var meget kælne af Border Collies at være. Et lidt ydmygt sted, men maden var ganske fin, lidt som vi selv kunne have lavet den. To retter til 29 euro (217 kr) og en rigtig god vin til 27 euro (200 kr), det var til at høre.
Frankrig – Blangy sur Bresle, Normandiet
Dagens strækning tog godt 4 timer. Vi lavede en bommert i Roen, hvor gpsen meget bestemt sagde: “hold til venstre!”, men det var så ned i en tunnel med max.2:6 m i højden ! Og vi er ca. 2,9…Der var heldigvis en overligger med nogle flapper, der hængte ned og dem ramte vi. Og de er lavet af gummi, så de ikke ødelægger noget. Vi kom derfra uden problemer. Men ville ikke være godt, hvis vi havde endt i en lav tunnel! Det skal man helst ikke tænke på….Men ellers gik det fint og der var ikke meget trafik på en sådan søndag. En del af landskabet var fint og smukt.
Brugte lang tid på at finde en campingplads, da der er langt imellem sådanne her, i hvert fald Asci-pladser. Men fandt en ved Blangy sur Bresle, en lille by med 3000 indb. og ikke langt fra ruten.
Gik rundt om søen med Nanna og kunne sidde ude og spise, om end det skulle være lidt tidligt.
Holland – Biesbosch
Om morgenen var det køligt og på søen bryggede mosekonen.
Det blev en blandet dag trafikmæssigt. Både motorvej (gratis), motortrafikvej, små veje gennem små byer mv. Vi kørte hen til den planlagte Carrefour, der desværre var en skuffelse. Et meget lille udvalg i foodafdelingen, men fik da købt oste, pate og lidt vin. Men det havde godt nok været sjovere at købe det i Grand Frais!
Vejret var blevet fint, ca.21 grader og sol. Kort efter var vi i Belgien og så i Holland.
Overnattede på en Stellplatz ved en lystbådehavn. Der var asfalterede indkørsler og græs omkring. Pladsen var ca. halvt fyldt, da vi kom ca. 15:30. Man skulle scanne en QR kode og købe adgang på den måde, det fungerede fint. Kostede 24,5 euro (182 kr) men så var der også helt nye og flotte toiletter og bad mv. I det hele taget et tiltalende sted.
Vi evaluerede hele turen og så meget ens på den – det havde været en stor succes. Vinen var det, vi havde haft mindst held med på denne tur. Havde kun købt i supermarkeder, stort set, mens alle fra restauranterne havde været helt gode, men vi har nok været for nærige i supermarkederne…
Sjatterne kom med hjem, der kunne de gøre nytte som madvin…
Tyskland – Wingst
På vej nordpå kom vi forbi en lille by med en bager, der også var cafe. Nanna måtte gerne komme med ind på cafeen. Der var 19 grader, men nu overskyet, så vi sad inde.
Ankom til Knaus camping park Wingst ca. 16:30 på turens næstsidste dag. Indtjekningen var med absolut tysk grundighed. Receptionisten skulle vide alt muligt, næsten også skonummer…. Og de annoncerede 23 euro med Asci kort blev til over 31 med div. Kurtax og jeg skal komme efter dig.
Der var ikke så meget at foretage sig, men vi gik en fin tur bl.a. gennem en skov og en skov zoo.
Pladsen var enorm, men her var stort set ingen. Ingen andre campere, og måske ca. 5 fastliggere. Der var både campingsites og huse med hegn omkring, givetvis til hundeejere, det har jeg ikke set før.
På sin vis virkede det skørt at bo her helt uden for lands lov og ret så tæt på hjemmefra, men det ville have været for langt at køre. På denne måde slap vi også for Elbtunnellen, eller rettere jeg gjorde. Synes den er træls, herunder stykket op tunnelen med vejarbejde, kø osv.
Danmark – Hadsten
Turens sidste dag. Vi kom uden problemer med den lille færge og så var det dejligt at komme på dansk jord og derefter hjem til Hadsten!
Konklusion
En yderst vellykket tur. Dels var vejret lige som vi kunne ønske os det, dels fungerede alting uden problemer. Nanna var nem at have med og vi fik både gået gode ture med hende og cyklet rundt, mens hun lå i camperen.
Der var MEGET fokus på mad og drikke på denne tur, vi spiste ude hver anden dag! – det har vi aldrig gjort før på en campertur. Men fransk mad og drikke er jo ikke at kimse af, og så var prisen rimelig.
Endelig så vi mange dejlige, spændende og interessante steder. Var kun lidt skuffede over, at vi ikke så vinmarker i Loire.
Det var godt, vi ikke havde planlagt noget på forhånd, både fordi vi skulle via Sjælland og fordi vejret længere sydpå viste sig at være for varmt for os. Men ad hoc planlægning tager MEGET tid! Jeg brugte uendeligt mange timer hver aften på at planlægge løbende, men det er omvendt også hyggeligt.
La Fleche havde vi næppe fundet på på forhånd
Highlights
Tapasrestauranten i Eutin
Campingpladsen i Ribeauville
Vandreturen op til borgene bag Ribeauville
Cykelturene i Alsace
Byen Tours
Slottet i Azay-le-Ribeau
Den amerikanske kirkegård i Normandiet
Grand Frais supermarkederne
De mange gode spiseoplevelser
Vandreturen op til borgene bag Ribeauville var et highlight
Overnatninger
Prinzenholz Naturcamping v. Eutin, Tyskland. 2 nætter, 308 kr pr nat,
Camping Kreuzeck, v. Goslar, Harzen, Tyskland, 2 nætter
Campingcarpark Seltz, Grand Est, ca. 100 kr, 1 nat,
Camping Pierre de Coubertin, Ribeauville, 4 nætter
Camping Les Premières Vignes v landsbyen Savigny-lès-Beaune, 108 kr pr nat, 2 nætter
Camping Huttopia les Chateaux, Bracieux, 2 nætter
Camping Montlouis sur Loire, v. Montlouis-sur-Loire, i nærheden af Tours, 2 nætter, 138 kr. pr nat
Camping de la Route dÓr, La Fleche, 2 nætter
Camping Haliotis Mont Saint Michel, 1 nat
Camping des Bords de l’Aure, Bayeux, 1 nat
Camping Aux Cygnes d’Opale, Blangy- sur-Bresle, 1 nat
CamperPark Jachthaven, Biesbosch, Holland, 182 kr, 1 nat
Knaus camping park, Wingst, 31 euro (231 kr), 1 nat
I alt 22 nætter
Velordnet plads i Holland
Tips & tricks
Altid på farten i en camper? På denne tur satsede vi på at opholde os min. 2 nætter hvert sted, undtagen på ud- og hjemrejse. Er man i camper, kan man selvfølgelig rulle hele tiden, men når man som vi bruger campingpladser, er det nu rart ikke at skulle skifte hver dag. Det giver en mere rolig ferie for os, når man har tid til at udforske stedet, man bor og det ikke bare bliver et overnatningssted. Vi er blevet begejstrede for at bo i/ved mindre byer, der har charme og er mere overskuelige og hundevenlige end storbyer. Og så er der oftest få andre turister.
4 nætter i Ribeauville var bestemt ikke for meget, der skulle jo også være tid til afslapning
Asci-kort: Vores ture sydpå er altid i lavsæsonen, derfor kan vi med fordel købe et medlemskab af Asci, der giver adgang til et væld af campingpladser til rimelige priser. Kortet koster ca. 194 kr.
Er du på jagt efter franske lækkerier? Så er kæden Grand Frais et hit! En overflod af lækkert kød, fisk, oste, grøntsager, delikatesser og meget andet. Ikke helt billigt, men heller ikke dyrt, set med danske øjne.
Der var også en rigtigt god bager tilknyttet Grand Frais supermarkedet i Baune
Motorvej eller ikke-betalingsveje i Frankrig? Vi prøvede begge dele, men dog kun motorvej en enkelt dag. Det var dyrt, men dejligt. Der var stort set ingen andre biler og rastepladserne var en fryd. Mindede nærmest om en park og med meget lækre og rene toiletter. Jeg kunne først ikke forstå, hvorfor der kun var 1 herretoilet og 1 dametoilet, men det skyldes givetvis, at næsten ingen bruger motorvejene…
Vi syntes det var for dyrt at køre her i større omfang, men med tanke på de overfyldte og ulækre rastepladser, man ofte finder i Tyskland, var de franske en ren lise.
Rasteplads v fransk motorvej