Vi har tidligere været i Porto på et kortere besøg og fandt byen spændende og charmerende. Derfor ville vi opholde os her i 3 nætter efter overstået caminovandring. Der gik en direkte bus fra Tui til Porto og da den stoppede i Porto lufthavn, kunne vi hoppe af her og hente vores anden kuffert, der var blevet opbevaret på lufthavnshotellet – smart.
Således bevæbnet med en kuffert hver, tog vi metroen ind til centrum. Stod af ved Lapa stationen, efter anvisning fra ejeren af lejligheden, vi skulle bo i : Rosarios Boutique Hotel. Helt nyindrettede lejligheder i et gammel hus, så jeg blev ikke overrasket, da jeg så huset udefra…For indeni var det helt nyt og lækkert. Og med portvin i en karaffel til velkomst – god stil.
De havde forskellige lejlighedstyper, men jeg havde i et anfald af overmod booket den øverste, der havde en dejlig terrasse. Det kunne jo være rart at puste ud der efter at have vandret rundt i Porto dagen igennem. Det kom vi så ikke til, for vejret var desværre ikke i topform under vores besøg. Indenfor var der et stort, dejligt rum, med fine gamle møbler, som ejerne havde overtaget, da de købte huset og fået restaureret. Det var de tydeligt stolte af og det var også noget af det, jeg faldt for.
Men der manglede lige en sofa eller lign., når det ikke var udevejr. Ellers var der kun mulighed for at sidde i køkkenet, der ikke var spændende, for der var ikke rigtigt vinduer. Så vi tog to stole herfra ind i værelset og indrettede spise/siddeplads der. Hver morgen fik vi bragt en lækker morgenmadsbakke med yougurt med frisk frugt, godt brød, friskpresset appelsinjuice, kaffe, ost, skinke og marmelade.
Jeg havde været lidt i tvivl om kvarteret, vi skulle bo i, ville være for kedeligt og langt væk fra centrum, men det var ingenlunde tilfældet. Det viste sig at være et rigtigt hyggeligt og “lokalt” kvarter med en gågade med masser af små butikker og cafeer mv. Og alligevel tæt på centrum, men uden dennes fornemmelse af turistcentrum. Første eftermiddag dalrede vi rundt på må og få, noget jeg elsker som afveksling fra den normale rutine, hvor jeg storker rundt med guidebog/kort/mobil med googlemaps i hånden.
Første aften havde jeg udset os en lækkert italiensk (!) restaurant. Måske lidt skørt, nu vi var i Portugal, men italiensk mad ER jo godt…Og vi fik en udsøgt betjening og lækker mad, så det fortrød vi ikke.
Næste dag var vejret ikke imponerende, men vi gik ned til Palacio de Bolsa, hvor vi fik billetter til rundvisning i morgen kl 10:20. Deltog derefter i Free Walking Tour kl 11:30.
Vi så de alm. turistseværdigheder som banegården med de blå kakler, katedralen (kun et glimt, for den er under renovering), de snævre gader, Louis I. broen, gik langs floden, i bargaderne, forbi boghandlen, hvor J.K. Rowling fik inspiration til Harry Potter bøgerne mv.
Fik da noget at vide og styr på byen, men ikke en ekstraordinær viden eller oplevelse.
Slentrede selv lidt rundt bagefter og fandt et sjovt lille sted, med noget flippet udseende værter.
Om aftenen var vi til koncert i Casa da Musica. De har en restaurant på 7. etage, der fik ret gode anmeldelser, så den tog vi. Huset er tegnet af en hollandsk arkitekt i 2004 og er meget specielt, en firkantet klods, der ligner en terning, der er landet på et af hjørnerne. Ser faktisk allerede lidt slidt ud og når det er lavet bevidst råt i stilen, kan det godt virke lidt utiltalende.
Men fandt op til restauranten, der er meget traditionel med hvide duge og et stort gardin, der dækker for evt. udsigt…Der var gabende tomt, men der kom heldigvis flere til efterhånden.
Koncertsalen var flot. Kunstneren, Scott Matthews, der var fra Australien, men havde været bosat i New York de sidste 20 år, var på verdensturné. En lidt spøjs gay type, hvilket han også gjorde opmærksom på og han havde nogle sjove tøseagtige manerer og fnis, men det virkede faktisk ret sødt . Nogen stor stemme havde han ikke og de fleste af sangene mindede lidt om hinanden, men stadig en god oplevelse og en god måde at opleve huset på.
Det var tørvejr og nogen sol næste dag, da vi startede med at gå ned til Palacio de Bolsa. Rundvisningen tog 45 minutter og var rigtig fin. Derefter ville vi gå over Louis I broen og tage en rundvisning i et af portvinshusene. Men den filmoptagelse, vi så i går ved Sé (katedralen) var nu også på selve broen, så den var lukket!
Vi valgte i stedet at gå hen mod Museo Romantico, der ligger i en park, ikke så langt fra lejligheden. Gik nogenlunde parallelt med floden, hvor det gik sandelig op og ned, så det var godt for benmusklerne! Fandt frem til museet, der så viste sig at være lukket, fordi det faktisk er en helligdag i dag! Det er allehelgensdag (halloween), og selvom jeg havde læst, at denne plus tre andre helligdage er afskaffede i en femårs periode, så er denne periode åbenbart slut, for mange butikker havde lukket i dag, nogle åbnede dog op senere på dagen.
Gik i stedet gennem parken, der havde fantastisk udsigt over floden og byen Gaia på den anden side. Hjemme på “vores egen” gågade fandt vi et sted, der hed Flaviis, der lige passede til formålet.
Kl 18:50 var der næsten hektisk stemning foran Tapabento, der ligger lige ved Praca Liberdade, men i en lille sidegade, man ellers aldrig ville opdage. Personalet sad udenfor og røg, inden det gik løs. Kun folk med reservation kunne komme ind, lød det. Og vi havde forleden reserveret, selvom vi kun kunne få et bord kl 19-20:30. Tapabento ligger næsten øverst på Tripadvisor, så derfor den store interesse. Stedet er et ældgammel hus og rustikt i indretningen, og der er ikke gjort voldsomt meget ud af tingene. Men trods fuldt hus, var der opmærksom betjening.
Det småregnede, da vi fik derhen, og storregnede, da vi gik hjem, men jeg havde heldigvis sanset at tage regnslagene med.
Sidste dag bød på lidt bedre vejr. Det skulle blive op til 17 grader i dag og således noget varmere end de andre dage. Det holdt også stik.
Gik til Louis I broen og over denne. Jeg havde udset mig portvinshuset Croft, der lå oppe bagved de store huse. Guiden på free walking Tour havde anbefalet et af disse mindre huse og det viste sig også at være en god ide. Man kunne få en tur for 15 euro inkl smagning af tre slags portvin.
Der var planmæssigt ikke så meget i det, det er jo reelt noget turistgejl. For selve produktionen foregår ikke længere her og det gør lagringen heller ikke. Men man kunne få en ide om hvordan det HAVDE været, så vi så nogle kældre med tønder og store kar med portvin.
Croft har haft økonomiske problemer og hører nu under Taylors sammen med et mærke mere. Croft er et lille mærke, men laver i hvert fald pink port, en alm, Tawny og en 10 års tawny, som var dem, vi skulle smage. De laver også en 20 års tawny. Tawny er mere røget i smagen og mere brun/gul. Ruby er mere frugtagtig og mørkerød i farven, som jeg har forstået det.
Jeg er nok mest til Rubyen, men Tawnyen kan bestemt også drikkes. Jeg er stor fan af portvin i det hele taget – godt det snart er jul! Lærte på den korte tur, at Port lige som champagne er en beskyttet titel – må kun kaldes det, hvis den er produceret i dette område, der ligger langs Dourofloden lidt øst for Porto.
En Tawny er normalt en blanding af portvin fra forskellige år, men man kan også købe portvin fra et bestemt år, samt vintage portvin, der skal drikkes inden for 2 dage! Jeg spurgte til alm. portvin – hvor længe det kan holde sig i åben tilstand og svaret var mellem 3-4 uger for nogles vedkommende og op til 2 måneder for andre. Men altså ikke fra den ene jul til den anden! Så der er ingen vej udenom, jeg må drikke en hel flaske i år, he he…
Så gik vi retur til Porto igen, portvinshusene ligger jo sjovt nok ikke i Porto, men i Gaio. Denne gang forneden på broen, der er et flot bygningsværk, tegnet af en elev af Gustave Eiffel, hvilket man tydeligt ser. Vi hørte i går, at Hr. Eiffel selv tegnede en anden bro, lidt længere ude, men det var elevens bro, der vandt konkurrencen om Louis I broen.
Gik forbi kajen, hvor der nu var sidde ude vejr og det skal jeg da også love for, at folk gjorde. Free walking guiden anbefalede at man nøjedes med en drink her, for maden er dyr og dårlig.
Vi ville også hellere tilbage til Flaviis, for vi skulle jo snart hente kufferterne og videre med fly til Sevilla. Evaluerede på Portoturen: highlights er byen, kvarteret, vi boede i, Palacio de Bolsa, lejligheden, restauranterne og cafeerne, samt portvinshusbesøget.
Tips og facts
Palacio de Bolsa er et gammelt børspalads og bruges den dag i dag af erhvervslivet i Porto, ligesom den store flotte sal i østerlandsk stil bruges ved statsbesøg. Selv på den årstid, vi var der, er det klogt at bestille billetter på forhånd. Og så absolut et besøg værd.
