Vi havde valgt en – for os – lidt længere pause fra rejselivet i det udenlandske, for i stedet at nyde Danmark. Men så kaldte Toscanas smukke landskaber og skønne Agriturismoer alligevel, da det blev september og dermed perfekt tidspunkt for et besøg her.
Vi har været der flere gange og Toscana har bestemt set en turist før. Man man kan stadig finde ikke-overrendte steder, og landskaberne er lige fortryllende. Efter mange overvejelser faldt valget på et gensyn med to steder, vi har boet før, plus nogle nye steder og en rundtur i bil, med start og stop i Pisa. Stadig fik vi god motion, det blev til mindst 10 km pr dag og en enkelt dag 20 km.
Gensyn med Lucca og Giggli Quatro
Efter nem flyvetur Billund – Pisa hentede vi den lejede bil og startede så med to gensyn: først med Lucca, hvor vi traditionenen tro gik bymuren rundt. Det tager ca. 1 time og så var det dejligt med en Aperol på en cafe bagefter. Lucca er fyldt med turister i den indre by, men på bymuren og de ydre gader er der mere roligt.
Derefter kørte vi til Hotel Quattro Giglio i den lille by Montopoli i Val d’Arno. Et gammel, “knirkende” hotel med mange krinkelkroge, men charmerende – og billigt. Vi blev endda gratis opgraderet til et værelse med balkon og fantastisk udsigt over dalen.
Det bedste ved hotellet er dog deres udendørs restaurant, der er overdækket og har en masse grønne planter og lyskæder. En ren Lady og Vagabond oplevelse at sidde der. Vejret var også helt fortryllende, lunt og dejligt.
Nyt Agriturismo som base i forbindelse med Firenze
Næste dag skulle vi prøve et nyt sted at bo, tæt på byen Signa uden for Firenze. På vej dertil gjorde vi et ophold i den tiltalende by Empoli og gik rundt i byen. Her var mange fine butikker, især med modetøj og kvinderne i byen var da også særdeles velklædte. Men ikke nogen turistby overhovedet, hvilket bl.a. gav sig udtryk i, at en cappuchino på en cafe kostede 1, 40. Senere skulle den løbe op i 2,50 eller sågar 2,90 et enkelt sted. Ikke dyrt med danske øjne, men alligevel.
Så nåede vi frem til Il Borgo di Villa Castelletti Country House uden for byen Signa og ret tæt på Firenze. Stedet var bl.a. valgt, så vi kunne tage toget til Firenze i stedet for bilen, hvilket ville være lidt mere afslappende. Også fordi det kan være svært at finde parkering i Firenze.
Der er meget godt at sige om dette sted. Især var alle personaler sædeles servicemindede. Og vi blev gratis opgraderet til en juniorsuite. Jeg lod mig friste af stedets fine, men lidt kølige pool, selvom det var lidt blæsende og jeg havde optræk til en forkølelse. 20 baner og lidt solbadning bagefter var herligt, men et faktum, at forkølelsen brød ud i lys lue derefter…
Stedet tilbød gratis cykellån, så vi kørte ind til byen Signa ad små grusveje, for trafikken på asfaltvejene var ret heftig. Sjovt med en cykeltur, men Signa er absolut ikke noget at skrive hjem om!
Med en generalforkølelse inkl vat i hovedet var udsigten til en lang dag i Firenze næste dag måske ikke min hedeste drøm, men nu var det jo planlagt…Og det gik da også fint, men jeg var glad for, at jeg kun skulle opholde mig i denne særdeles turistfyldte by i flere dage.
Efter en nem togtur slentrede vi rundt i området ved katedralen, der er ufattelig stor, set udefra. Det var helt udelukket at komme derind, køerne var ekstremt lange og vi havde bevidst ikke booket hjemmefra. I det hele taget var der sort af mennesker omkring katedralen.
Også rigtigt mange på Piazza della Signora, der var næste stop. Vi mindedes besøget her i 2015, hvor Freja var med og bl.a. på denne plads genstand for stor interesse fra især de kinesiske turisters side.
Når jeg befinder mig i større byer, får jeg lynhurtigt en trang til at finde en park eller et andet grønt område. Her valgte vi at gå op til Fort Belvedere, hvorfra man har en formidabel udsigt over Firenze.
Her var stille og fredfyldt og også en lille cafe, hvor vi kunne sidde i solen og få dagens cappuchino (og jeg et lille hvil, for var ikke helt på toppen). Vejret var helt skønt, sol og varme, men ikke FOR varmt.
Herefter ville vi have gået gennem haven ned til byen igen, meeeen 10 euro for at gå gennem en park, det syntes vi var optrækkeri.
Gik i stedet ned i Oltrano kvarteret igen og ganske rigtigt, jo længere, man kommer væk fra Vecchiobroen, jo mere fredeligt er der.
Fandt også små gader, hvor vi gik helt alene. Og fandt eksempler på de små håndværkersteder, som byen stadig skulle være rig på.
SÅ var det også tid til et gensyn med Osteria Santa Spirito, hvor vi også spiste i 2015. Måske bliver oplevelsen aldrig helt den samme ved et gensyn. Måske var det mit “vat- hovede”, måske bare de sølle, små vinglas, der havde afløst deres flotte, høje glas, vi drak af sidst – der gjorde at oplevelsen var god, men ikke fantastisk som sidst. Men spaghetti vongole, det kan de stadig lave!
Det blev kun til en lille del af Firenze, vi fik set, men tilstrækkeligt for os. Vi orkede alligevel ikke mere, dertil var turistmængderne for voldsomme. På vej tilbage til toget gik vi ellers igennem nogle spændende gader med små, listige spisesteder.
I stedet købte vi ost, skinke, pølse, brød og vin, som vi indtog hjemme i suiten.
Et nyt Agriturismo, der godt kunne komme på gensynslisten
Fra Signa kørte vi til Agriturismo La Forra, tæt på byen Cavriglia. Et sted og et område, vi ikke har været i nærheden af før. Men turen var tilrettelagt, så det blev en rundtur i både det klassiske og det mindre kendte Toscana.
Vi fortrød så absolut ikke besøget på dette agriturismo. Ejeren Patrizia var særdeles venlig og omgivelserne fortryllende med udsigt til alle sider
Faciliteterne var uovertrufne med lækker pool og eget område til hvert værelse med solsenge mv, fine siddemuligheder uden for værelset, mulighed for deltagelse i yoga og ridning mv.
Plus egen restaurant på stedet, hvilket også var et must, for der var ikke andre muligheder i nærheden, ej heller i den lille by 15 minutters gang derfra. Maden i restauranten var god, men især den ene tjener på grænsen til at være lidt vrissen. Men stor anbefaling af La Forra.
Gensyn med skønne Torraccio di Chuesi
SÅ var det tid at indtage en god, gammel kending, et agriturismo, hvor vi har været to gange før. “Det med kokken”, kalder vi stedet, der rettelig hedder Agriturismo Relais Torraccia di Chiusi og ligger tæt på den kendte turistby San Gimignano.
Vi havde ønsket at bo på samme værelse som de to andre gange, “det grønne værelse”, kalder vi det. Man kan ikke sige, der er tale om et tip-top opdateret sted. Det er velholdt og rent, men først og fremmest virker det fredfyldt og autentisk, også fordi familien selv bor på stedet og tager del i aktiviteterne.
Jeg holder af at bo på steder med gamle/antikke møbler og det er der her. Og de har også fået aircondition på værelserne. Ellers er alt ved det gamle som i 2010 og 2013, hvor vi var der sidst.
Men lidt i modsætning til restaurantbesøget i Firenze levede stedet her fuldt op til forventningerne. Her ER bare dejligt, synes vi. Men ikke billigt – godt 1000 kr pr nat for et værelse, der ret beset ikke har mange faciliteter, er da betalt.
Men stedet får hele 9,6 på booking.com, hvilket er usædvanligt højt.
Det handler også om værternes imødekommenhed og ikke mindst kokken Brunos dejlige, rustikke 5 retters middage, der serveres hver aften kl 20.
At følge pilgrimsvejen, Via Francigena, fra stedet ind til San Gimignano, er noget, der virkeligt har været en dejlig oplevelse, de to gange, vi har prøvet det. Så dårligt nok var vi ankommet, før vi begav os afsted. Også fordi den planlagte dasen ved den skønne pool ikke var mulig – det var nemlig blevet dårligt vejr..
Vejrudsigten sagde to dage med regn, det passede os ikke! Vi havde ikke vandreudstyr med, herunder vandresko, så i sandaler (omend gode til vandring) begav vi os afsted. Maria (fruen i huset) kaldte os modige, tror nærmere hun tænkte dumdristige.
For efter 20 minutter med en mørk himmel, åbnede sluserne sig og det væltede ned. I løbet af fem minutter var stien forvandlet til en mudderstrøm, hvor vi dårligt kunne stå fast i. Hårdt pressede måtte vi indrømme, at vores forehavende var håbløst og så krabbede vi med besvær os tilbage.
Hjemme igen var vi våde og mudrede og sandalerne lignede noget, der aldrig blev til sandaler igen.
Heldigvis kunnne vi grine af vores tåbelighed og med afslapning på den gode seng med den gode udsigt og et glas af stedets egen hvidvin, så det hele lysere ud igen.
San Gimignano og Colle di Val d’Elsa
At San Gimognano har set en turist før, vidste vi godt, havde jo selv været der to gange før.
Men selvom vi ikke lykkedes med at gå derind, skulle byen da lige have et besøg næste dag.
Vejret var ikke for godt, men vi fik da set noget af byen i nogenlunde tørvejr, inden det begyndte at regne for alvor.
Næste mål var Volterra, men vi måtte simpelthen opgive at se byen, da regnen væltede ned og det var helt umuligt at færdes udenfor. Så selvom vi fik parkeret i byen, endte vi med at køre igen.
Senere blev det som lovet opholdsvejr og da var vi tæt på byen Colle di Val d’Elsa, som så fik et besøg i stedet. Her så vi stort ikke ingen turister.
Overraskende positivt gensyn med Pisa
Næste morgen var vejret super igen og jeg skyndte mig at tage nogle solbilleder fra vores agriturismo, ligesom vi heldigvis kunne sidde ude og spise morgenmad og nyde udsigten.
Vi er vist nødt til at komme igen endnu en gang, hvor vejret er godt en større del af tiden…
Eftersom bilen skulle tilbageleveres i Pisa, var det oplagt delvist at tilbringe den sidste dag her, inden tidlig morgenafgang til Billund.
På turen dertil indlagde vi dog et besøg i Volterra, der nu viste sig fra en helt anden side, for nu var det blevet dejligt sommervejr igen.
Vi slentrede rundt i byen i ca. 1 1/2 time og fik turens eneste is, oven i købet til deling. Men skulle da lige prøve denne italienske delikatesse.
Vi blev installerede på et overraskende dejligt B&B kun 5 minutters gang fra lufthavnen, bilen blev afleveret og så var vi klar til et gensyn med Pisa. De andre gange har vi parkeret tæt på Det skæve tårn og er blevet lidt overvældede af de store turistmængder på pladsen, samt de utallige afrikanske gadesælgere. Denne gang gik vi fra B&B’et ind til byen, og allerede efter 20-30 minutter var vi inde i dejlige gader med fine huse og hyggelige cafeer og spisesteder, på den anden side af floden end Det skæve tårn.
Så ligesom i Firenze er der fordele ved at holde sig på den anden side af floden, hvor der er mindre turistpræget.
Men selvfølgelig skulle vi da lige have et gensyn med Det skæve tårn og det var faktisk også en positiv overraskelse. Dels var der til at komme til, dels blev jeg igen imponeret over, HVOR skævt tårnet faktisk er!
I “studentergaden”, som vi hurtigt døbte den, fordi en del af universitet lå der og der tydeligvis var mange studerende, slog vi os ned på en cafe.
Planen var derefter at finde et sted, der lavede pizza, men også at sidde ude. Den kombi var ikke så nem, for pizzastederne var generelt meget lidt charmerende.
Så faldt vi over et lille sted, med en rigtig hyggelig indretning, men uden udendørsservering. Og så hed det Makedonia og serverede græsk mad!
Men endte med at blive en god oplevelse med de velkendte retter serveret lidt “finere” end man ofte oplever i Grækenland.
Tidligt næste morgen gik flyet retur til Billund. Konklusionen er, at Toscana sagtens kunne bære et gensyn, især når vi supplerede de sædvanlige highlights med mindre turistede steder. Vi havde skønt vejr de fleste dage, men ærgerligt med to dage, der delvist var præget at regnvejr. Og så er det ikke optimalt at gå rundt og være snottet og have vat i hovedet, hvilket var tilfældet i nogle af dagene. Vi er næsten nødt til at komme igen…
Rute:
Dag 1: Pisa – Lucca – Montopoli in Val d’Arno
Dag 2: Empoli – Signa
Dag 3: Firenze
Dag 4: Cavriglia
Dag 5: San Gimignano
Dag 6: San Gimignano – Colle di Val d’Elsa
Dag 7: Volterra – Pisa
Highlights:
Gensyn med Toscanas smukke landskaber
”Lady og Vagabonden-middag” på hotel Quattro Giglio
Gensyn med Agriturismo Torraccio di Chuesi
Pisa med nye øjne
Tips
Lad bilen stå ved besøg i Firenze. Vi boede i Signa, 17 minutter med tog fra Firenze. Pris 2,60 euro pr person hver vej og regelmæssige afgange. Det er svært at finde P-plads i Firenze og kommer man inden for området, vanker der store bøder.
Vi brugte det forholdsvis nye biludlejningsbureau Leasys. Det fortrød vi absolut ikke. Dels kostede det kun sølle 700 kr for en uge og de end ikke spurgte, om vi ville tilkøbe forsikring – en forsikring, som vi ikke behøver, da vi er dækkede via vores Mastercard. Det kan ellers være en opslidende proces at undgå denne forsikring, hvis man lejer f.eks. gennem Goldcar. Dels fik vi uden ekstra beregning en næsten ny Alfa Romeo 1,6 TDI dieselbil med automatgear i stedet for den lille potte, vi havde bestilt.
Der var ingen kø ved skranken, da vi ankom og heller ikke, da vi afleverede igen. Dette igen i modsætning til feks. Goldcar. De ville slet ikke se bilen, men troede på, at vi ikke havde lavet ridser. Sidst, men ikke mindst var de ansatte venlige og smilende – de ville gerne have nogle gode ratings, da de var nye på markedet, sagde den meget flot engelsktalende dame. Og det får de absolut. Så glemmer vi, at dem bag os fik vores papirer og der opstod lidt forvirring om, hvem der skulle have vores bil.
