Vores elskede sommerhus i Skovgårde på Djursland falder efter eget synspunkt smukt ind i blogkategorien “Danmark dejligst”. Men hensigten med bloggen var jo at fortælle om skønne steder i ind-og udland, som ANDRE måske kunne blive inspirerede til at besøge. Og huset står jo ikke lige til rådighed for alle…Men det gør naturen her omkring, så midt i en Coronatid, hvor al rejseaktivitet er indstillet, kunne det være på sin plads at berette lidt om huset i Skovgårde og om områdets lyksaligheder!
Andengenerations-indvandrer
Jeg er – som iøvrigt mange andre beboere i nærområdet – “andengenerationsindvandrer” i Skovgårde. Mine forældre købte grunden, da jeg var 10 år i 1967 og byggede dét, der efter datidens målestok var et hypermoderne A-hus i hvidt gasbeton og med sort træværk.
Vi overtog huset i 1995, men trods en ret omfattende renovering, ragede vi i 2008 hele huset ned. For det blev aldrig helt MIT hus, følte jeg. For mig er et sommerhus af TRÆ. Desuden ændrede kystbyggelinjen sig til vores fordel, således vi måtte bygge ca. 9 meter tættere på vandet og dermed også bygge nyt, der ikke som det gamle hus vendte mod nordvest.
På den måde kom vi fri af udsigten til naboens tag – for på et tidspunkt var der blevet bygget på nabogrunden, som vores grund var udstykket fra. Summa summarum var der tale om utallige fordele, der kunne retfærdiggøre denne disposition. Men det gippede godt nok i os, da bulldozeren væltede huset 😬
Selv i en sommer som den i 2018 med supervejr, men også tørke, blev det sjældent FOR meget med varmen. For med synet og lyden af havet direkte foran sig, bliver man automatisk afkølet. Ligesom det næsten altid frisker lidt ved vandet og vi har diverse kroge vi kan søge hen i, uanset vi søger læ eller lidt brise, skygge eller sol.
Huset ligger i første række med den flotteste udsigt over havet og området. Solnedgangen er helt perfekt her – lige foran næsen af os om sommeren, men selv om vinteren kan vi også nyde den.
En anden grund til at opholde sig meget her er gamle Freja, vores elskede nu 14 3/4 årige gule labrador.
Stedet her er rent hundeparadis – stranden og havet lige foran snuden og en grund, der ligger for enden af en lille, lukket vej og med langt til større veje. Indhegning er ikke relevant, Freja går absolut ingen steder uden os.
Vi har en mindre jolle, som vi bruger til sejlture til især Fjellerup, men også til at fiske fra.
Vi fanger mest fladfisk (med orm på forfang) på vores fiskestænger. Bare et par stykker er målet, så der lige er til aftensmad.
Hvad byder Skovgårde på?
Vi har kun ca. 35 minutters kørsel hertil fra Hadsten. Selvom vi som frie fugle har tid nok, er det alligevel dejligt, at vi hurtigt kan smutte herud – eller smutte hjem, når græsplænen skal slås.
Skovgårde er et roligt sommerhusområde ca.6 km før den mere kendte ferieby Fjellerup. Der er ingen butikker i Skovgårde (kiosken lukkede for mange år siden). Men med kun 4 km til en daglig brugs i Fjellerup og 14 km til en stor og velassorteret SuperBrugs i Glesborg, lider vi ingen nød. Skal vi købe andre ting, f.eks. tøj eller isenkram, ynder vi at tage til Grenå ca. 30 km herfra og dermed støtte handelslivet der – det er tiltrængt! Ved havnen i Bønnerup er der en meget velassorteret fiskehandel. Så menuen er meget ofte fisk, når vi er i Skovgårde.
Norddjursland er ikke Mols – siger jeg, der husker min barndoms første sommerhus i første række ved Strands i Begtrup Vig. Længere henne i Hegedal og Fjellerup er naturen mere som på Mols, med naturgrunde med lyng osv., mens den her ved sommerhuset er mere haveagtig .
Nabohusene i den nyere udstrækning tæt på konkurrerer tilsyneladende om at at få den største fodboldbane på deres grund (læs: her er der kæmpestore, trimmede græsplæner overalt), men smag og behag er jo forskellig…
Her i huset er der også “nogen”, der foretrækker græsplæne, mens jeg ynder min “vilde eng”- biodiversitet siger jeg bare! Vi har således delt grunden op i to: til den ene side har gemalen sin græsplæne og ned mod vandet har mor her sin naturgrund. Dette være herved opskriften på et lykkeligt og harmonisk ægteskab 😉 (dette har nu varet i 37 år og vi har dannet par i 43 år – og tilhører dermed en uddøende race…)
Ture i omegnen
Fra sommerhuset har vi mulighed for mange udflugter og gåture. Det er superfint at gå langs stranden enten mod Fjellerup eller til den anden side mod Rygårde og Lystrup.
Faktisk er der lige i år åbnet en (cykel)sti til Fjellerup, så man kan gå langs stranden dertil den ene vej og tage stien den anden vej.
Man kan også gå over landevejen gennem sommerhusområdet og op til skovområdet der. Eller bare rundt på sommerhusvejene i nærområdet.
Tager vi bilen, kommer vi hurtigt til Fjellerup, hvorfra man f.eks. kan gå ad den smukke sti langs vandet mod Bønnerup. Nogle gange starter vi i Bønnerup og går mod Fjellerup eller videre mod Gjerrild. I Gjerrild kan vi ligeledes starte og gå til begge sider.
Grenå plantage er også et dejligt sted at gå tur, ligeledes på stranden i Grenå.
Der er utallige andre muligheder, f.eks. at gå fra Fornæs Fyr eller ad Gjerrildbanestien, som man kan “hoppe på” mange steder. På denne måde har vi nærmest gået hele kysten rundt, fra St. Sjørup nærmest mod Randers, til området syd for Grenå. Plus de mange dejlige steder midt på Djursland.
Vi er så priviligerede, at vi kan smutte ud i sommerhuset, når vi trænger til luftforandring. Jordvarme og solceller på taget gør, at vi producerer mere energi end vi bruger. Derfor er huset altid beboeligt, så vi ikke ankommer til et iskoldt hus. Og vi bruger da også huset året rundt.
Vi tænker på dem, der er buret mere inde nu, herunder folk i storbyer, der bor i lejlighed og ikke har bil. Så er det ikke nemt at komme ud, når det er no go at gå sammen med utallige andre på de vanlige steder som rundt om søerne og i Frederiksberg Have.
To af vores voksne sønner bor i mindre lejligheder i København med deres kærester, men da de arbejder hjemmefra, har begge hold haft stor fornøjelse af at låne huset i større stil end normalt.
Så også i disse Coronatider er Skovgårde et rent paradis, som vi er særdeles taknemlige for.
