November er sådan en kedelig måned i Danmark, synes vi privilegerede frie fugle, der kan rejse, lige når vi vil…
Derfor var det planlagt, at denne måned skulle tilbringes i det skønne Andalusien – eneste rejsemål, vi vender tilbage til igen og igen. Men pludselig opstod ideen om at koble med en prøvetur på Caminoen og derefter flyve videre til Sevilla, der er næste stop på turen.
Nu ser planen derfor ud som følger:
24.10.-3.11.17: Vandring af Camino Frances fra Sarria til Santiago de Compostella. inkl nogle dages ophold her. Så vi skal “kun” gå de sidste ca. 115 km ind til Santiago. Og vi kan lige så godt afsløre det med det samme: vi skal bo på hoteller og får bagagen transporteret. Hvem sagde luksusdyr! Får vi smag for den slags, kan vi altid prøve igen og evt. med en længere rute.
3.11.-9.11.17: Ophold i Sevilla, hvor vi har lejet en lejlighed, centralt beliggende i den gamle bydel. Vi skal bl.a. mødes med den spanske familie, som vi skal bytte hus med til næste år via Homeexchange.
9.11.-10.11.17: Tog til Malaga, hvor vi bliver modtaget af vores gode venner, som vi skal bo ved den første nat. Og til jazzkoncert med dagen efter.
10.11.-15-11.17: Ophold i Malaga, hvor vi har lejet en lejlighed i centrum.
15.11.-22.11.17: Ophold i Frigiliana, hvor vi har lejet et hus i den gamle bydel. Her får vi bl.a. besøg af vores svigerinde de sidste dage.
Således er der has på november! Vi er spændt på vejret, for vi kender mest til Andalusien i februar/marts og det skulle være en del bedre i november. Under alle omstændigheder: når jeg kigger ud af vinduet lige nu, kan det kun blive bedre.
Hasta la vista – mere om turen, når vi er afsted.