25.6.25
Sommertur til Sverige, det er næsten en tradition, så det skulle vi også i år.
Efter at have passeret Øresundsbroen kørte vi ad motorvejen op langs den svenske vestkyst.
Mange lastbiler og meget trafik i det hele taget. Mest skyet og så kom der nogle gevaldige regnbyger. Men som lovet kom solen frem og det lige, da vi drejede fra motorvejen. Derfra var kun ca. 10 min. ned til Bua Hamn, som jeg havde udset mig som første stop. Som forventet en stor p plads til rigtige mange campere langs havnen og det i 2 rækker.
Der var en enkelt plads i første række, men jeg havde udset mig de andre pladser lidt længere fremme på havnen.
De ligger lige i vandkanten med udsigt til skærgården til højre og der er kun 12 pladser her. Det var mere mig og plads nr. 03 var ledig her kl 13:45, så den snuppede vi. Det blæste meget, men dejligt med sol. Der var også god plads mellem camperne og båsene var klart markerede, så der ikke lige kan klemme sig en ind i mellem. Det kan jeg godt lide.
Prisen var 260 sv kr inkl el. Det svarer til 175 kr, det var fint.
Gik først hen til den lille kiosk mv, hvor man både kan få mad og der er en isbod. Derfor valgte vi at få en isvaffel i stedet for at fika. Her kunne vi sidde lidt i læ.
Nanna mente at det nu var tid til en længere gåtur på hendes præmisser. Vi gik 1 1/2 time, først ud til fyret, så rundt ad den gule sti, jeg havde set på nettet, men som ikke var på outdoor active-appen.
Super dejlig sti og rigtig svensk med skov, blåbær og klipper. Dejligt vi så hurtigt nåede frem til skærgården. Jeg elsker skærgården!
Meget hundevenligt, ingen snor på Nanna, næsten ingen mennesker og en sø, Nanna kunne bade i.
Tilbage kunne vi, trods den voldsomme blæst, sidde ude på læsiden af bilen i dejlig sol.
Senere på dagen rokkede vi igen ud mod fyret, men fandt nu en plet, hvor vi kunne indtage et glas bobler. Det er lidt en tradition, når vi når den svenske skærgård.
Der var et fint lille, åbent træskur, hvor man kunne vaske grøntsager mv, lige bag vores camper. Her var der også toilet og bad, så det var nemt. Alt nyt og lækkert.
Vi måtte dog spise inde pga. blæsten.
Flot solnedgang lige foran os. En god start på turen.
26.6.25
Sol fra morgenstunden og blæsten havde allerede lagt sig meget i aftes.
På vej nordpå lykkedes det os at køre forkert 2 gange i Göteborg…
Vores ældste søn havde anbefalet os udstillingen “Skulptur i Pilane” på øen Tjörn.
Det lød spændende, så der måtte vi hen. Det var så absolut også en fin udstilling, der gjorde sig godt i det fantastiske solskinsvejr.
Størst indtryk gjorde “Anna”, et kæmpe pibehoved. Det lignede en sky, så let og luftigt virkede det.
Praktisk at det var en udendørs udstilling i smukt terræn, så Nanna også fik sin luftetur på denne måde.
Vi kunne på flere måder høste fordelene ved at færdes i skærgården. Kaffen blev indtaget på en rasteplads med den smukkeste udsigt.
Indtil nu havde vi tænkt, at det nok ikke var muligt at færdes på de mindre øer i skærgården med vores velvoksne camper. Men det viste sig slet ikke at være et problem. Der var en masse små og gratis færger, der snildt kan have en camper eller flere med. Så jeg udså mig en campingplads på den lille ø Malö.
Overfarten tog kun 3 min. og snart var vi fremme på pladsen, hvor vi havde reserveret. 435 sv. kr for en overnatning på Malö familjecamping.
En lille plads og bad mv. var ældgammelt og ikke spændende, men rent.
En lille del af pladsen lå nede ved vandet – der ville vi gerne bo. Fik en ganske fin plads med delvist udsigt til vandet.
Lidt for køligt til at sidde ude. Gik en mindre tur – der var ikke så mange muligheder her.
Men her var stille og fredeligt og rart at være.
27.6.25
Smukt solskin og sørme om vi ikke kunne spise morgenmad ude. Vi vendte nu rigtigt for solen og udsigten.
Vi fortsatte hen over øen og over en bro. Og tog senere igen en lille færge.
Gik tur undervejs, da vi først kunne tjekke ind kl 14 på det næste sted, Fjällbacka camping, hvor jeg også havde reserveret. Det viste sig at være nødvendigt at reservere visse steder.
Dejlig tur ved Vägeröds dalar. Et stykke af turen tog vi 2 gange, da “nogen” efterlod Nannas snor på bænken herover…
Campingpladsen i Fjällbacka var vældig fin. Vi fik plads nr.110, på grus og midt i en række, men med et stykke at sidde på bagved camperen.
I praksis sad vi dog ved camperen pga. megen blæst.
Turen gik nu ind til byen, ca.25 min ad fin vej. Det blæste meget og vi gik bare lidt rundt og hjem igen. Fjälbacka er en (tidligere) lille fiskerlandsby, nu mere turistby, der ligger i den yderste kyststribe, næsten præcis mellem Uddevalla og Strömstad. I dag slår den sig især op på Camilla Läckbergs krimier, der foregår netop her. Der er desuden et monument over Ingrid Bergman, der har boet i byen.
Jeg havde udset mig en rigtig god restaurant, Matilda, men måtte droppe det, da man formelt set ikke må lade hunde være alene på campingpladsen. Det har vi ikke oplevet før og jeg tænker at ingen alligevel ville opdage det, da Nanna med garanti bare ville ligge og sove. Men Henning turde ikke tage chancen. Det viste sig at være en fejlvurdering at droppe dette sted, for vi stødte ikke på lignede gode spisesteder. Men skidt, der var også dejligt hjemme på pladsen. For en gangs skyld lå vi perfekt for sol og blæst og fik den sidste aftensol med.
Jeg gik en meget fin aftentur med Nanna. Op over bjerget, ned til vandet og hjem igen.
Her var der også basis for at se solnedgang.
28.6.25
Som lovet var det regnvejr om natten, men også næste formiddag. Lidt ærgerligt at stå op til. Men vi kørte som planlagt til Rossö, hvor der var en p plads.
Området hed Kosterhavets nationalpark. Her gik vi en rundtur på den lille halvø.
Nu var der læ det meste af tiden, trods der igen var megen blæst. Gik ca. 1 t og 20 min. i gråvejr. Dejlig tur i smukt landskab.
Ankomst til stellplatzen i Strömstad, en First camp plads, hvor jeg havde booket 2 nætter, for så var der 20 procents rabat at hente og pladsen så spændende ud. Vi forsøgte at ændre plads til en udsigtsplads, men uden held. Men omvendt blæste det en pelikan, så vi lå mere i læ på den bookede plads, der dog lå lige op ad en klippe og dermed absolut ingen udsigt.
Autocamperpladsen var på mange måder fin, da den er anlagt i etager. Så nogle pladser har udsigt som på billedet nedenfor. Men på en nærmest stormende dag kunne man ikke sidde udenfor og nyde udsigten alligevel.
Der var mange nordmænd her, men jo ikke så sært, da vi var tæt på grænsen til Norge.
Pladsen var faktisk også dyr. Og to nætter var nok alligevel ikke så oplagt. For byen var , – præcist som jeg havde lugtet det – en ret kedelig by, der kun har “plastic” spisesteder, som jeg kalder det. Helt anderledes end turistede, men elegante Fjällbacka. Jeg ville slemt gerne endelig prøve at fika, om end der ikke rigtigt var gode steder i Strömstad. Så straks efter ankomst gik vi ind til byen. Det tog 25-30 min ad en ikke spændende vej, via et industrikvarter. Der var mange folk på cafeerne, men det var rene plastic cafeer. Valgte “Kaffedoppet”, et bageri og konditori. Det var ikke helt tosset, især var kagerne store og gode. Men det er nok symptomatisk, at jeg ingen billeder har fra denne bytur…
Gik en sen aftentur rundt på pladsen med Nanna. Der var næsten fyldt her og næsten alle pladser har noget godt ved sig, så vi havde ikke behøvet at give 125 kr for at reservere en speciel plads.
29.6.25
Sol fra morgenstunden, men stadig den infame blæst! Gik over på halvøen Hällekind,
direkte fra camperpladsen.
Fulgte først Kuststigan, der var nyanlagt, så et net af mindre stier. Den ene endte ved en klippe og man skulle ud i vandet for at komme videre. Så vi valgte at gå tilbage igen.
Dejlig tur på denne halvø.
For 100 år siden var her et mondænt sommerbadested for den intellektuelle overklasse. Her spillede berømte musikere.
Sjovt, men også lidt trist at se det forladte og forfaldne hotel, der til sidst var vandrehjem inden det endeligt lukkede. På et skilt kunne man se et sort-hvidt billede af badehotellet i sin storhedstid.
Der var en meget gammel, kæmpestor, rød lade, som også stod der endnu, men så var der bygget et moderne lejlighedskompleks lige klods op ad. Det var noget for TV programmet “ Er der en arkitekt til stede?” Kønt var det i hvert fald ikke.
Turen blev på ca. 6,4 km, men tog 2 t og 20 min. Dejligt solskin, men stadig vildt blæsende. Men hvor der var læ, var det super.
Senere cyklede vi til Frilandsmuseet, der bestod af 4-5 gamle huse. Om sommeren er der cafe, der sælger vafler, men desværre ikke endnu. Det havde ellers været perfekt med de hvidmalede bænke og røde pelargonier i den fine have, lidt ærgerligt.
Vi cyklede videre langs vandet gennem en fin, lille park og ind til byen. Kom med en lille selvbetjent linjefærge, der kun var for gående og cyklister. Men kun ved hjælp af en flink, svensk dame, der havde det kort, man skulle bruge til færgen.
Så rundt om søen og tilbage igen til byen – en lidt sær by, synes jeg. Butikkerne så meget gammeldags ud.
Men en cafe skulle vi finde! Fandt et sted, hvor der var læ og sol. Trädgården hed den, indeni var den skrækkelig, men havde en fin gårdhave. Og fint at sidde der i sol og læ.
Til aften fik vi brug for cyklerne igen, da vi gerne ville spise fisk på havnen. Her satte vi os på Restaurant Hamnen, så vi kunne se vand og både på begge sider.
Fik som planlagt dagens fisk, der var helleflynder.
Relativt dyrt, 395 sv kr, men fin standard, det smagte dejligt. Noget cafeteria -agtigt indrettet sted, men alligevel fint beliggende og fint til formålet.
30.6.25
Flot solskin, men stadig en del blæsende, om end ikke så slemt som de sidste 2 dage. Nu måtte den vind da meget gerne lægge sig! Kørte vestpå mod Vänern. Nu skiftede landskabet, og de høje grantræer dominerede. Umiddelbart ikke så spændende som skærgårdskysten, men det pyntede med de mange klartblå søer.
Via Ed, men det var lidt for tidligt til et stop. Til Åmål og Örnäs camping, ankomst 12:30. Vi ville gerne have haft hjørnepladsen længst væk, nr. 25, men den var reserveret. Tog så den ved siden af, nr. 24 og det fortrød vi ikke. Den lå helt fantastisk, med udsigt til en lille ø med fyrtårn og til skov og klipper og lystbådehavn og badeplads. 420 svenske kr.
Vi trak markisen ud, så vi kunne sætte endestykket på for vinden. Det lykkedes, men tog selvfølgelig lidt af udsigten – men stadig super flot udsigt.
Dejlig tur med Nanna i den bagvedliggende skov.
Så kom hun i camperen og vi cyklede ud til Tollebol Kvarncafe, som jeg havde læst om. Gennem byen og langs en lidt træls og befærdet vej, men dog med cykelsti.
Så åbenbarede det mest idylliske sted sig, en gammel mølle, der er cafe fra medio juni til medio august. De lukkede for køkkenet kl 16, det kunne jeg ikke læse på nettet. Men kl var 16:04 og vi kunne alligevel lige nå at få vafler.
Vi sad ude foran indgangen, det var fint. Det viste sig, der også var servering i haven ned til vandfaldet, men det var såmænd ikke bedre.
På vej tilbage, hvor vi cyklede bagom ad mindre veje, var der på den anden side af vejen en slags mini-friluftsmuseum, men for den nyeste historie og egentlig for børn.
Den skulle vise, hvordan man levede med husdyr på en lille gård, og de solgte også lokale hjemmelavede produkter.
Så retur til byen og ned til stellpladsen. Her kl ca.17:30 var den stort set fyldt langs kanten ned mod vandet. De fleste af pladserne ligger rigtigt fint, nogle med udsigt til lystbådehavnen. Men her er ikke markerede pladser og det er jeg ikke så vild med. Kan man kile sig ind eller hvad…
Vi var inde og kigge lidt på hovedgaden, der så lidt kedelig og “pizzasteds-agtig” ud.
Der var nu mega varmt, men dejligt. På et tidspunkt, efter vi var kommet tilbage, rykkede vi ud til kanten, helt ude ved havet. Her var der helt fortryllende.
Mens Henning vaskede op, gik jeg aftentur i skoven med Nanna. En arbejdsdeling, der passer begge parter glimrende…
Jeg sad ude næsten til midnat. Vi flyttede sidesejlet til den anden side, da vinden ændrede sig totalt. Det gav også mere udsigt. Vi besluttede at blive en dag mere, for pladsen var super, vores matrikel perfekt og det ville være synd at køre i det perfekte vejr.
Der var lidt langt til baderummet, men ikke slemt. Ny servicebygning med fine faciliteter.
1.7.25
Denne dag gik turen på gåben gennem lidt af skoven og ind til byen med Nanna.
Op på Kungsbacken og se udsigten. Ned til byen igen, langs vandet og ind og se gamle staden med fine, gamle træhuse, der nu er lejligheder.
Vagtmästaragärden er helt fra ca. 1719, dvs. 300 år gammel. Næsten samme vej tilbage, da hovedgaden ikke var spændende.
Men byens største force var de vildt mange flotte blomsterkummer og lign.
Sikke et blomsterflor! Ikke bare var der mange af dem, de var også overdådigt beplantede og smukt sammensatte.
Byen må have en stadsgartner, der har meget grønne fingre – og et stort budget…
Satte os et perfekt sted på Åmåls Strandcafe. Nanna fik lige inden dyppet sig i den lille badevig.
Om eftermiddagen måtte vi lige igen en tur til Tollbodens kvärn, hvor vi igen fik vafler, men denne gang sad vi nede i haven ved vandfaldet.
2.7.25
Efter 2 overnatninger på denne plads var det tid at drage videre. På en eller anden måde opdagede jeg, at Selma Lagerlöfs gård Mårbacka lå i overskuelig afstand, så der måtte vi op! Det lykkedes også at få billetter til rundvisning. Guiden var super og talte et tydeligt og letforståeligt svensk.
Lagerlöf fik Nobelprisen i litteratur i 1909 og blev medlem af Svenska Akademien, der uddeler prisen, i 1914.
Hendes far havde kørt Selmas fødegård mere eller mindre i sænk pga. sit alkoholforbrug, så hun så det som en livsopgave at købe den tilbage, da hun selv kom til penge. Hun havde da lige købt et hus andetsteds, men da Mårbacka kort efter blev sat til salg, efter at have været ude af familiens hænder i mange år, købte hun den tilbage.
På Mårbacka er der også en cafe, som vi naturligvis måtte besøge, så vi kunne fika.
Forinden gik vi rundt på gårdens areal, der også rummede et par arbejderboliger, hvoraf man kunne komme ind i den ene.
Det var spændende at høre om Selma Lagerlöfs liv, også hendes privat liv. Hun havde to store kærligheder, begge kvinder og – ikke så godt – på samme tid. Det var bl.a. noget rod, da hun skulle modtage Nobelprisen. Kompromisset blev at den ene kæreste deltog i overrækkelsen, mens den anden delte værelse med hende under opholdet!
Hun blev dermed aldrig gift og fik ingen børn. Dog adopterede hun på et tidspunkt – mere eller mindre nødtvungent – en dreng, der senere lakonisk konstaterede, at han aldrig lærte sin adoptivmor at kende. Og at han havde boet i noget, der lignede et kosteskab hos hende.
Spændende besøg på Mårbacka.
Vi så også den flotte have, herunder køkkenhaven, der stadig vedligeholdes på fornem vis.
Vi forsøgte at få plads på en stellplatz i Degerfors, da vi næste dag skulle besøge Nobels gård i Bergslagen. Men kom for sent, alle pladser var optagede. Kørte lidt sydpå og fandt en udmærket campingplads, Degernäs camping, hvor vi boede på en åbent græsareal, men ned til en sø.
3.7.25
Gråvejr, Men lunt. Vejrudsigten sagde 10 procents risiko for 0- 0,2 m regn. Det var jo ikke meget, men for en sikkerheds skyld tog vi det store regnudstyr på og fleece indenunder, da det var koldt, da vi var nået frem til stellplatzen Boforsudden i Karlskoga – den som vi missede i går. Vi kom allerede om formiddagen og der var mange ledige pladser. Faktisk blev den sidste plads først taget kl 17:10.
Lige som vi cyklede afsted mod Alfred Nobels gård, Björkborn i Bergslagen, begyndte det at regne og det blev kun værre! På et tidspunkt kørte Henning ligeud i stedet for efter mig, mens jeg endte ved en lukket sti! Gpsen sendte mig derhen. Jeg mistede orienteringen, kunne ikke se noget, kunne ikke høre, hvad Henning sagde, da han ringede osv. og det høvlede ned ! Det kalder jeg surt show. Men ved at krabbe mig langs en alt for befærdet vej, kom jeg da dertil. Og heldigvis i god tid og uden at være våd under regntøjet.
Igen havde vi bestilt rundvisning. Nobelprisen er som bekendt opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente. Björkborns Herrgård var Nobels sidste svenske hjem.
Den unge mandlige guide var ok uden at være prangende. Men igen kan jeg godt lide at det både handler om virke og privatliv.
Alfred Nobel forblev ugift og barnløs hele livet, men havde to kærligheder, der dog begge blev gift med andre. Han boede reelt kun her om sommeren og kun de sidste 2-3 år af sit liv. Han havde boet alle mulige steder, herunder 17 år i Paris og de sidste mange år i Italien, hvor han også døde, kun 63 år gl.
Ikke noget sjovt liv, lyder det til, og hans tjenestefolk kunne ikke lide ham, han var sur!
Vi gik selv rundt bagefter. Plus vi var inde i industrimuseet ved siden af.
Nu var det tørvejr, men voldsom blæst og kun lidt solstrejf. Cyklede hjem til tur med Nanna. Voldsom blæst og vi beholdt simpelthen regntøjet på. Ind til byen, der ikke var spændende. Det med at vælge en tilfældig by holder ikke så meget i Sverige som i Frankrig…
Gennem byen og op på en skovbeklædt top, hvor Nanna kunne løbe frit.
Retur til byen og ind at fika på Espresso house, en kædecafe. Fine cappuccinoer, jeg en kardemommebolle – det er da på tide, når vi var i Sverige.
Der var kun ca. 15 grader, ikke særligt sommerligt, så vi sad inde i camperen resten af dagen.
4.7.25
Nu var det blevet fantastisk sommervejr, så morgenmad ude. Camperpladsen havde et udmærket baderum og toilet, der mærkeligt nok ikke var låst af. En dame tog et bad og gik så hen til sin camper, der holdt på en almindelig p-plads. Sådan kan man også “fricampe”…
Fra Karlskoga til Askersund city camping, hvor vi har boet før og dermed vidste, at det var med at komme tidligt. Ankomst 11:30. Der var kun få pladser ledige, heraf 1 i første række, som vi hurtigt nappede. Så vi var skisme heldige!
Prisen var 380 sv kr. Fint lille græsstykke til Nanna foran vores plads.
Vejrudsigten var desværre rigtig dårlig, med udsigt til mange dages heldagsregn. Svært at forstå, at vejret skulle ændre sig så meget, men så kunne vi bare sejle hjem om aftenen næste dag. Der var 4 timers kørsel til Varberg, men færgen gik først kl 19, så det var ok.
Over middag cyklede vi til Stjernsund slot, det tog en lille halv time. Solskin og sommerligt vejr. Vi fik en guidet rundvisning på slottet, der set udefra så lidt forsømt ud. Men spændende og flot indeni. Kun sidefløjene var noget medtagne.
Det første slot var fra 1600 tallet, men det nuværende fra ca. 1800. Ejet ca.1823-60 af kongen, og brugt som overnatningssted, når han skulle besøge Norge, der var i union med Sverige. Siden af hans søn Gustav. Endelig af en privat mand, Cassel og hans kone Augusta, der var af adelig slægt. Hun boede der alene som enke de sidste 20 år og var barnløs.
Så hun testamenterede slottet til Vittenskabsakademien og bestemte, det skulle åbnes for offentligheden – og det selvom hun som levende ikke ville omgås folket.
Rigtigt fint at se. Bagefter fikade vi i slotscafeen og sad lige ud til sundet.
De havde kun almindelig kaffe, men god kage. Så det var nok det bedste fikasted på denne tur.
Til aften gik vi over på den anden side til Sjötullen, der var bedste bud på spisested i Asgersund.
De havde et “glasbur” uden for selve stedet og det var her, folk sad, for det var ikke udevejr.
Igen noget cafeteriaagtigt med helt bare plastborde. Vi fik fish and chips, der var ok, uden at være noget særligt.
Jeg fik bestilt færge, der kostede 1261 kr inkl. 127 kr i DCU rabat.
5.7.25
Som ventet- regn, regn, regn…
Kørte hele vejen til Simlåmgsdalen uden stop. Regn…men ikke så meget trafik.
Gik tur som sidste år, dog en længere tur. Men igen forbi Danskerfallet.
Spiste rester i camperen inden vi kørte til færgen.
På vej hjem sad vi i hundeloungen på færgen. Min skræk for høj søgang blev heldigvis ikke til noget.
Konklusion og highlights
Turen blev kortere end forventet, men jeg ville hellere stoppe, mens legen var god, i stedet for at slutte med mange dages regnvejr. Og vores tidsplan tillod os ikke at blive til efter de regnfulde dage. Vi var lidt forfulgt af en voldsom blæst, der ind i mellem drillede lidt. Men havde også dejligt, sommerligt vejr.
Det var et hit at besøge de små øer i den vestlige skærgård, i stedet for bare at drøne op ad motorvejen nordpå.
Det har bestemt sine fordele at planlægge ad hoc. Det var et tilfælde, at jeg opdagede, at Mårbacka var indenfor overskuelig rækkevidde, for besøget her var et absolut highlight.
Vi kan godt lide, når der er en eller anden form for rød tråd i det, vi foretager os. Her gav det mening at besøge to fremtrædende personers hjem og høre om deres privatliv og ikke kun deres professionelle virke. Her Nobel og Lagerlöf, der begge har relation til Nobelprisen.
Og så er vi altid glade for at være med på rundvisning fremfor blot selv at gå rundt.
Og så er det altid herligt at fika om eftermiddagen. Denne tur bød dog ikke på helt så mange fantastiske fikasteder, som vi før har oplevet.
Vi er stadig meget glade for Sverige som rejseland i camper og selvom vi krydser områder, vi har været før, gør det ikke noget. Naturen er oftest smuk.
Men “Frankrigsmodellen” med blot at vælge en tilfældig by, holder ikke altid her i Sverige. Nogle byer er direkte kedelige, mens andre overrasker positivt.
Bedste oplevelser
Den vestlige skærgård
Skulpturparken i Pilane
Pladsen i Åmål
Nobels gård
Mårbacka
Stjernsund slot
