Frankrig i camper september/oktober

Afgang 19.9. Perfekt start på turen

Vi lagde ud fra Bjæverskov, som vi havde besøgt dagen før og kørte til færgen i Rødby. Dermed undgik vi Elb-tunnelen, hvilket passede mig godt.

Eftermiddagspausen foregik lidt væk fra motorvejen, det passede mig også godt. Tyske motorvejsrastepladser er ikke lige mig! Der var dejligt vejr, 21/22 grader og sol.

Vi var mega heldige med første overnatningssted, som jeg fandt på Park4night. Et lille sted kaldet Strandbad Dorfmark med kun 10 pladser. Kun få meter fra ruten – og motorvejen.

Denne kunne absolut høres, men ikke det store problem. Der var kun to andre campere, da vi kom lidt før 17:30.

Den skønneste plads med græs, aftensol og til kun 10 euro – og endda med bad og toilet.

Ikke god i weekender, kan jeg læse, da der så er parties ved den naturlige pool, men vi var der på en torsdag. Meget lovende start på turen!

Nanna var eksemplarisk, lå og sov på hele turen, men var glad, når der var luftetid.

Jeg gik den lille, men fine tur rundt om den lille sø, først den ene vej, så den anden med hende.

Vi grillede og kunne sidde ude helt til det blev mørkt kl 20.

Fik også leget med Nanna og trænet med hende. Det er så dejligt at opleve at være tæt på hende igen og at hun slet ikke trækker sig, som hun ellers har gjort i en periode.

20.9. Utilsigtet gensyn med “havenissestedet”

Det var igen det skønneste solskinsvejr fra morgenstunden. Men der var sjovt nok ikke mange overnatningssteder at vælge imellem her ved 5 eren, og ingen stellplatzer heller.

Vi endte med camping Steinrodsee, hvor det skisme viste sig, vi havde boet før – jeg kunne pludselig kende receptionen! Vi var der sidst i campingvogn på vej hjem fra vores første store tur i 2015. Et rodet sted med mange fastliggere med støvede havenisser og algefyldte vogne, som man ofte ser i Tyskland. Men også mange nedlagte fastliggerpladser, der nu bebos af autocampere på gennemfart. Stedet kostede præcist de 23 euro, som der stod i Asci-bogen, ikke noget med et lille ekstragebyr mv.

Vi gik tur med Nanna rundt om den lille sø. Et lille værtshus for enden af søen ville vi gerne have besøgt, men de tog kun kontanter efter kl 15!

Hjemme igen gik jeg straks i gang med at finde overnatning i Alsace. Det skulle blive et maraton uden lige… jeg søgte og søgte og søgte, men alt var optaget, selv her sidst i september.

Jeg gik så tur den anden vej rundt om søen. Der sad mange på bænkene ved søen – fint nok, men også lidt forstemmende, at det er deres adgang til “ natur”. Lufthavnen tæt på gav larm, det samme gjorde motorvejen meget tæt på.

Jeg var dermed desværre stærkt frustreret, da jeg opgav og gik i seng. Morgendagen måtte vise, hvor vi kunne finde næste sted at overnatte.

21.9. En satsning, der viste sig at være helt rigtig!

Igen smukt solskinsvejr. Jeg valgte at satse på der var ledigt på campingpladsen i Kaysersberg i Alcase, hvor man ikke kan reservere. Plan B var at fortsætte til Cernay, selvom vi så gik glip af det “ rigtige” Alsace.

Det gik fint med at køre. Vi valgte ikke bare at køre ad 5 eren, men skiftede lidt mellem vejtyperne og undgik betalingsveje.

Vi ankom til Kaysersberg kl ca. 12:30. Der var så middagsruhe kl 12-14, øv…
Der var 2 andre foran os, begge i campere. Et tredje hold kom til, de var såmænd danskere og kørte i en Sunlight T 67 som os!

Pladsen så som forventet super godt ud. Jeg talte ca. 22 frie pladser, så vi satsede på at blive. Der var ikke problemer med køkulturen, vi var nummer 3. Vi snakkede med de andre danskere, der tidligere havde haft en bolig i Spanien plus en 9 m lang autocamper, der stod i Tyskland. De synes deres Sunlight var så lille og handy – den kunne vende på en tallerken! De havde kørt fra Danmark d.1.9. og havde haft mega regnvejr al deres tid i Frankrig, uha, uha.

Fordi vi havde hund med, kunne vi kun vælge pladser på en speciel “hundegade”, men vi fandt hurtigt nr. 84. Campingpladsen er ikke i Asci, men kostede kun 18,90 alt inkl, også strøm, så det var rørende!

Det var skønt af kunne sætte sig i stolene udenfor på den super fine plads. Her var både sol og skygge, hæk, ikke naboer lige over for, markeret parcel og græs, samt god plads til Nanna.

Senere gik vi ind til byen ad en sti langs floden. Byen virkede større og mere tiltalende end Ribeauville, hvor vi boede sidste efterår.

Stadig ligner det lidt en kulisse og der var meget puttenuttet, men i solskin jo flot og charmerende.

Vi slentrede rundt og fandt på et strøg en cafe, hvor vi satte os. Alle, både den meget flinke servitrice og nabogæsterne, ville snakke med Nanna og sagde, hun var meget rolig.

Vejret var perfekt, sol og 24 grader, men sidst på eftermiddagen blev det mere overskyet.

Hjemme igen var det dejligt at sidde ude at spise. Sad der til ca. 20:15.

I aftes var jeg gået lidt i sort efter ca.7 timers søgning efter et sted at bo i dag! Men godt at min plan viste sig at holde stik. Det var hele værd, her i Kaysersberg var der super dejligt at være. Også dejligt at holde fri fra planlægningen de næste par dage, for næste stop var allerede planlagt: Dole.

22.9. – Dejlig dag i Kaysersberg

Der var kun lovet lidt sol om formiddagen og derefter gråt, men varmt vejr, op til 22 grader. Det blev bedre end forventet, vi kunne sidde ude og spise morgenmad. Dejligt med god tid til morgenmad og at vi ikke skulle “skynde os” videre.

Vi gik en dejlig tur, først ned til borgen og derpå langs vinmarkerne. Retur højere oppe hen til borgen og th langs cykelstien, vi i går gik ned ad, men nu oppe i bjergene. Det var blevet solskin og temperaturen helt oppe på 24 grader! Vi gik i 1 3/4 time, ca. 5,5 km, og Nanna kunne løbe uden snor en stor del af tiden.

Så var hun klar til at komme ind og sove, mens vi drog på cykeltur. Hun fik et griseøre og en skål vand, og vi åbnede alle tagluger og sidevinduer. Vognen var mest i skygge, så hun led ingen nød og det blev også overskyet som annonceret.

Vi cyklede ad en lidt snirklet rute til Eguisheim, lidt skråt over, da der var angivet cykelstier, herunder gennem vinmarker, men også gennem fine småbyer.

Cyklerne blev parkeret centralt i Eguisheim og vi slentrede rundt i byen. Mange restauranter var søndagslukkede, men der var mange andre turister, herunder en del på cykel. Vi gik rundt på må og få og så bl.a. det lille gule hus, som jeg husker fra sidst og så også stedet, hvor vi købte vin på vores første store tur i 2015. Vi husker vinene som noget sure, så vi havde ikke behov for at købe Alsace vin med hjem, som mange ellers gør.

På den centrale plads med springvandet var der en cafe, som vi satte os på og bestilte en flammkuchen til deling. Meget flink betjening, trods travlheden. Dejligt, selvom det er i udprægede turistområder.

Nabostedet var en slagter og charcuteributik, der var åben. Vi købte et pænt stort stykke løgtærte og en skive indbagt pate.

Så cyklede vi hjem, nu ad en lidt anden vej, men stadig samme rute. Her fandt jeg ud af ikke kun at tracke, men også at planlægge rute og følge denne. Super smart og sandelig på tide, jeg fandt ud af det. Så kunne jeg slappe meget mere af og med mobilen i holder kunne jeg følge med hele tiden.

Hjemme efter 4 timer og 20 min. Vi kørte ca. 40 km. En super dejlig tur i skønt, lunt vejr, faktisk helt perfekt. Og Nanna havde ikke lidt nød.

Jeg er for nærig til at give over 40 euro for en nat, heraf de 10 i reservationsgebyr, så vi satsede på, der var plads i Dole. I Kaysersberg var der nu også helt anderledes roligt og med få ankomster i dag, så det var mega ærgerligt, vi lige skulle ankomme en lørdag.

Det var super med et gensyn med det klassiske Provence, men 2 nætter var også nok. Vi nåede både at se byen, at vandre lidt i vinmarker og bjerge og at cykle mellem vinmarker.

Så kom regnen, vi sad ude under markisen, mens regnen trommede på den. Jeg følte mig dejligt fysisk træt, særligt benene var trætte. Kiggede efter campingpladser omkring Gigondas og Vasqueyras. Man skal helt derned for at undgå regnen, det måtte vi lige overveje, det var over 6 timers kørsel fra Dole, dvs. reelt meget mere. Ved sengetid kom der voldsom regn, så godt vi ikke lå i telt.

23.9. Ankomst Dolé

Regnvejr morgen, senere tørvejr, og 16 grader, men det føltes pænt lunt og ingen vind.

Afgang fra Kaysersberg. Virkelig en dejlig campingplads, som jeg gerne kommer tilbage til. De unge værter var lidt afmålte, mildt sagt, men manden smilede dog og hilste, da vi forlod stedet.

Første stop var ved et Intermarche, hvor vi fik tanket op med mad og drikke. Der var specielle parkeringspladser til campere, det kunne man lære noget af andre steder.

Kørte som planlagt til Dole, hvor jeg om morgenen havde reserveret på campingplads Le Pasquier. Ved ankomst fik vi mulighed for at gå rundt og vælge andre pladser end den tildelte nr. 21, for det var en grusplads og jeg vil jo helst have græs.

Men den var ikke så skeløjet, var på et hjørne, hvor der også var lidt græs, træer og buske. Parkerede på langs, ellers kunne vi ikke være der, men det passede også perfekt med aftensolen. Solen kom frem og vi kunne sidde ude.

Pladsen lå på en lille ø, lidt uden for centrum. Vi gik en tur med Nanna, først på spidsen af øen, hvor man kunne gå rundt om en fodboldbane og der var et grønt område. Ikke mange gik der, så Nanna kunne gå løs og kunne hente pinde.

Dernæst ind til byen, der så rigtig fin ud.

24.9. En dag i Dolé

Tørvejr, men kun lidt sol. Brugte morgenen på at tjekke nedbør og km afstande til forskellige steder. Næste delmål var Gigondasområdet.

Gik med Nanna ind til byen, der var fin, men lidt formiddagstom.

Dole er en smuk by

Var bl.a. inde i den store kirke. I alt gik vi to timer.

Så riggede Henning cyklerne an og vi kørte over middag en tur langs kanalen. Ca.32 km retur. Der var småbyer undervejs, men ingen med cafe. Havde dog på forhånd spottet en bager i en landsby og købte en stor rustik Mocca eclair her. Sad ved bredden af kanalen og indtog kage og cola.

Valgte at køre samme vej retur, da det var en ren cykelsti, så vi undgik at køre, hvor der også var biler.

Nanna fik en tur inden vi gik ind til byen. Havde bestilt bord på restaurant Le Local kl 19:30.

Der var fuldt hus, så godt med reservation. Et hyggeligt sted med fin indretning.

En rap, kvindelig tjener, der kunne engelsk og to andre, der ikke kunne et ord engelsk. Fik deres menu til bare 33 euro, lig 247 kr.

Meget fint til prisen, sådan lidt Milestoneagtigt, ikke gourmet, men heller ikke cafe.

25.9. Stop over på Camping-car Park

Lidt gråt, men ikke koldt om morgenen. Kørte mod Gigondas ad ikke-betalingsveje. Gennem små, fine byer og gennem natur. Ikke så flot, dog et enkelt sted med vinmarker og senere på dagen mere bakket og pænt. Kørte nogle steder helt nede langs Rhone floden. Lavede kun et kort stop på en lille rasteplads en times tid før vi var fremme.

Havde undervejs booket en camping-car park, der som den eneste så fin ud. Tydeligvis en nedlagt campingplads med store parceller og med hække mange steder. La Roche de Glun hed den – ligger nord for Valence.

Der var 15 ud af 38 pladser ledige, da vi kom, men senere var der helt fyldt op. Vi tog plads nr. 1 lige tv for indgangen. Den var fin, en stor plads med høje hække til 2 af siderne og ikke mindst lå vi i læ for vinden, der var noget kraftigere end hidtil.

Turen med Nanna gik først ned til et stadion, et grønt område, hvor hun kunne løbe lidt løs, så langs floden og rundt om den indre sø.

Der lå en bar med udendørs terrasse, der fik vi hhv. en lille øl og en cappuccino. Her var udsigt over sø og flod. Selve den lille by var noget stille, kun en bager havde åbent. Gik ca. 1 1/2 time inkl pause.

Der var gråt om eftermiddagen og med nogen vind, senere lidt regn, så jeg følte absolut ikke, jeg var kommet til Provence!

Jeg undersøgte div. muligheder for overnatning dagen efter, efter besøg i Gigondas og evt. Vasquieras. Endte med at bestille en campingplads i Avignon. Der bor 90.000 mennesker, så egtl. over “ min “ optimale størrelse. Men begge campingpladser og stellplatzen ligger på en halvø lige uden for den indre by, så det var oplagt.

26.9. Ankomst Avignon

Dagen startede med et gensyn med vinbyen Gigondas, som vi sidst besøgte i 2015. Nu var der heldigvis lavet en P-plads for campere i byens udkant. Vi besøgte det samme vinhus, Caveau du Gigondas, som sidst, da de her har samlet alle de lokale producenters vine.

Herren, der delte smagsprøver ud, var ikke den mest belevne, men tøede mærkbart op, da vi købte en kasse med 6 rødvine, 2 forskellige slags.

Som sidste gang skulle vi også gå lidt i de nærliggende bjerge, Dentellerne, der betyder kniplinger.

Her så vi folk, der var ved at høste druer. Det var det eneste sted, vi oplevede dette i år.

Det blev igen en rigtig fin tur, hvor vi blev belønnet med flot udsigt fra toppen.

Nede i byen igen satte vi os på en cafe på torvet. Tror vi var de eneste, der ikke drak vin…

Vi ville også genne have genbesøgt Vasquieras, men her var det umuligt at parkere med en camper, så det besøg måtte vi opgive.

Om eftermiddagen ankomst til camping Pont du Avignon. Hurtig indtjekning trods stor plads og travlt.

Særdeles flinke folk i receptionen. Den unge mand sagde “Mange tak” på dansk! Betalte godt 40 euro for 2 nætter, det var en god pris midt i en stor by.

Vi gik tur nede ved floden og spiste ude foran camperen, da det var fint vejr.

27.9. Avignon

Nanna var desværre blevet dårlig om morgenen. Hun kunne ikke gå ret godt og så forpint ud. Lagde sig i kanten af parcellen og lignede en, der bad om hjælp. Hendes bagkrop rystede og det så ud som om, hun trak benene op under sig og ikke rigtigt kunne støtte på dem. Så var “gode dyr rådne”. Overvejede at ringe til Trygs dyrlægeordning og tjekkede også dyrlæger i Avignon.

Vi endte med at give hende en Panodil. Da den virkede, gik vi tur med hende ned til parken ved floden. Hun virkede nu meget bedre og kunne også løbe lidt rundt uden snor og ville hente pinde.

Vi parkerede derefter Nanna i camperen og gik ned til den lille, gratis færge ved floden. Desværre var der pause, lige som vi kom, men så gik vi bare ind til byen via den store bro. Der var varmt og vi havde sommertøj og sandaler på. Vi kom til centrum ved frokosttid og der var gang i spisestederne udendørs. En meget tiltalende by.

Vi slentrede rundt uden kort og satte os på et tidspunkt i en lille park, hvor der var en cafe. Videre rundt i byen og senere cappuccino og en dele-brownie på en cafe.

På hjemvejen kunne vi heldigvis tage den lille færge.

Havde bestilt bord på Nr. 46, en restaurant i en lidt stille sidegade. Den lukkede efter denne aften og frem til 1.12. da ejerne ville hellige sig deres lille søn. Vi cyklede ind til byen og så da også faren, der bar rundt på den lille dreng på måske et par måneder.

Venlig betjening og en del lokale, så ikke en turistfælde. På min opfordring prøvede vi snegle og det var fint at få igen! De kom i sneglehusene og med tænger til at fiske dem ud med. Og selvfølgelig hvidløgs/persillesmør. Det kan vi godt tage på menuen igen derhjemme. I hvert fald i små mængder.

Begge fik derefter and med grøntsager mv. til. Her i Frankrig serveres andekød meget rødt, og vi havde endda bestilt medium, men det smagte fint. Vi sad ved et rigtigt godt bord, hvor vi begge kunne holde øje med alt, der foregik. Der blev fyldt en halv times tid efter vi kom.

Nanna virkede lykkeligvis helt frisk igen, da vi kom hjem.

28.9. Ankomst “Lurmarie”

Forsøgte at booke campingplads ved Lourmarin (som vi straks døbte LurMarie!), men det kunne ikke lykkes. Ringede dertil, men de kunne ikke reservere pr telefon, men havde dog 10 ledige pladser. Vi droppede så morgenmaden og kørte fra Avignon, så snart vi var færdige.

Skrev en mail til pladsen Les hautes Prairies i Lourmarin om reservation og de svarede bekræftende, at de så frem til vores ankomst kl ca.12:20. Fin vej hertil med bjergene bagved. Men mange rundkørsler, sådan er det jo, når vi undgår motorveje, men kører gennem mange byer.

Vi kunne vælge mellem nogle pladser og tog nr. 3, der dog viste sig at ligge i skygge til aften.

Derpå ind til byen på gåben sammen med Nanna. Dejligt solskin, men lidt køligt i skyggen og med megen blæst.

Lourmarin viste sig at være en meget turistet by, men også charmerende. Vi gik rundt i de små gader, de andre turister var stort set kun i cafe-gaden.

Gik op til slottet, der har åbent hver dag 10:30 til 18:45.

Bagved slottet var der en sti gennem olivenmarker, hvor Nanna kunne løbe løs.

Derefter ind på en cafe og få hhv. espresso og cappuccino. Uha, som jeg kan vænne mig til min eftermiddags-kaffe. Det bliver da vist en vane. Og jeg kan heldigvis stadig sove, nok fordi jeg strengt overholder, at den skal indtages om eftermiddagen.

Men helt klart indespisning, det blæste noget voldsomt og blev koldt. Vi har sågar haft varme på i camperen. Man kan godt mærke her, vi er langt henne på sæsonen.

29.9. Lourmarin

Vejret var skønt, solen strålede fra morgenstunden fra en skyfri himmel. Vi tog en gåtur på 2 1/4 time, 6,6 km. Fandt ikke den autoriserede rute, men den vi gik, var fin.

Gik bag om slottet, den sidste del på grusstier, hvor Nanna kunne gå løs. Henning efterlod hendes snor på vejen, da han skulle tage noget tøj af. Så måtte vi tilbage…der lå den lige så pænt…

Hvis jeg ikke havde haft appen Outdooractive, havde vi ikke fundet den lille sti gennem krattet og stejlt opad til slottet.

I byen var der festivitas med høj musik, boder mv. klart henvendt til de lokale.

Om eftermiddagen tog vi en lille, kort cykeltur til den nærmest landsby, hvor der var en cafe.

Her var der et idyllisk lille torv og fint at sidde udenfor. Det var der nogle få andre, der gjorde, de fleste også turister på cykel.

Hjemme igen fik jeg ringet til restauranten Fleurs D´Olargues, der har åbent til og med søndag til frokost, men så lukket igen til torsdag. Fik reserveret bord til fredag. Bestilte også plads på campingcar parken i Olargues.

Kl 16:15 var der 22 grader og skyfri himmel, fantastisk!

Vi cyklede ind til slottet og gik ind kl 17:40, hvor der kun var to andre hold, så der var god plads.

Så en lille film om slottet, der var lige som ønsket. Ikke for stort, ikke for mange mennesker og med møblerede rum.

Slottets ældste dele var meget gamle, måske 1200 tallet, så var der bygget en fløj på i renæssancestil.

Fra ca. 1820 til 1920 stod slottet tomt og forfaldt totalt, indtil en rig industrimand købte det og totalrenoverede det. Desværre døde han kort efter, men nåede at lave en fond. I dag er det offentligt ejet og bruges til koncerter og til sommerbolig for kunstnere. Meget fint at besøge det.

Vi cyklede den korte strækning ned til restauranten Bacheto, der lå sammen med hotellet Le Moulin, og gik lidt rundt i byen indtil kl 19, hvor jeg havde bestilt bord.

Restauranten lå i tilknytning til et hotel og spisesalen var i en meget højloftet kælder med et kæmpe vindue for enden. Vi fik et bord der, meget fint.

Denne vin var vi meget begejstrede for

Menuen var deleretter, ikke det bedste jeg ved, men det smagte fint. Vi fik 4 retter, en salat med blæksprutte, kæmperejer, lammeskulder lavet som en slags pulled pork og en stor, bagt ost. En rigtig god oplevelse.

30.10. Ankomst Arlés

Meget varmere om natten og også lunere morgen. Jeg luftede Nanna på “prærien”, et kæmpestort og fint lufteområde. Jeg ville gerne have prøvet at gå ind til byen ad stien bagom, men det nåede vi ikke.

Kørte gennem fine landsbyer til Salon- sur- Provence, hvor der var en af de lækre Grand Frais supermarkeder! Sådan et ville jeg gerne prøve igen!

Stadig lidt skyet, men nu 21 grader. Men meget køligt inde i supermarkedet, så godt vi havde taget trøjer med.

Jeg købte mange lækre ting: perlehønelår, fine små, hele kyllingelår, samt fine, små lammekoteletter. Lidt mere ost – de havde så mange lækre – oliven og nødder mv. med krydderier, friske ravioli og frisk pesto, samosas, vagtelæg, marinerede kæmperejer, en pølse med nødder, pate osv.

Blev til 113 euro, præcist det samme som middagen i aftes. Ikke det billigste supermarked, men ubetinget det lækreste. De har så udelukkende madvarer, men det var også ok. Købte som sidste år en syndig chokoladefondant og et godt baguette hos bageren ved siden af. Så nu kunne vi virkelig smovse de næste mange dage.

Der var kun 35 min til campingpladsen L´Arlesienne uden for Arles, og vi var nr. 2 i køen, da vi ankom. Gik hver for sig lidt rundt og kiggede på pladser, de fleste var fine. Den venlige campingmand gav os nr. 95, som jeg også havde kigget på.

En stor fin plads med lidt græs og hæk til tre sider. Tæt på toiletterne.

Nu var der 23 grader, og ingen vind, herligt! Vi gik hen til og rundt om en nærliggende sø, hvor Nanna kunne løbe frit.

1.10. Arles

Morgenmad ude, trods skyet vejr. Gik samme tur som i går med Nanna.

Så på med sommertøjet, for det var nu super sommervejr, om end lidt diset ind i mellem.

Cyklede ind til Arles centrum, hvilket ikke var en lige sag! Ikke en cykelvenlig rute, må man sige. Ruten væk fra de største veje var til gengæld gennem indkøbskvarter med mange biler, faktisk ikke rart. Men nåede da ind efter en halv times tid – var angivet til det halve.

Var så næsten ved det imponerende Amfiteater fra det 1. Århundrede, lavet efter forskrift fra Rom, altså Colosseum.

Betalte entre, 11 euro pr person inkl entre til det antikke teater meget tæt på.

Der var heldigvis ikke ret mange andre. Tænkte på, hvor crowded der ville være i Rom! Billetdamen kunne ikke tale engelsk, lidt spøjst.

Der var sat stålstilladser med siddepladser ind, så stedet stadig kan bruges. Oprindeligt til gladiatorkampe, men også tyrefægtning.

Tyrene her fra Camarque-området er mindre og lettere end de store, tunge spanske. Jeg forbinder nu slet ikke Frankrig med tyrefægtning.

Derpå slentrede vi rundt i byens fine, gamle gader. Arles gav ved første øjekast et rodet og lidt lurvet indtryk pga. vejen herind. Helt anderledes med Avignon, der var meget ordentlig og cykelvenlig.

Men centrum af Arles var fin. Efter at have været noget rundt på må og få, satte vi os på en cafe lige med udsigt til Amfiteatret, så nok lidt turistet, men skidt.

Derpå over og se det antikke teater, der i dag stadig bruges som scene. Så også en lille film.

Hjemme igen kunne vi sidde ude, men spiste dog inde, da det blæste lidt op. Senere blev det stille igen og vi rykkede ud igen og sad der til kl 23!

2.10. Ankomst og “tyrefægtning” Sommiers

Gråvejr og lidt blæsende, men lunt. Kørte de 60 km til Sommiers. Det passede mig mega godt at komme på landet igen. Var fint at se de romerske teatre i Arles, men jeg kunne godt have undværet at bo i forstaden inkl cykelturen – jeg har det bedst med mindre byer.

Vi fik en stor hjørnegrund på camping Garanel i Sommiers. Mens vi sad og gassede af foran camperen, kom en hollandsk mand og ville snakke. Det havde vi ikke oplevet før på denne tur. Vi mødte særdeles mange hollændere og de snakkede forståeligt nok mest med hinanden.

Så gik vi tur med Nanna, først ad en sti langs floden og i vinmarker (små, lidt indtørrede stokke og ingen druer), dernæst op til resterne af slottet.

Det var lukket, det gjorde det med udgangen af september. Men skidt, det var lige så fint at se udefra, for det var kun mure og et tårn.

Gik ad trapper ned til byen og lige da vi ramte gaden, var der et lille kaffested, jeg faktisk havde læst om. Kun 2 borde, men meget charmerende med kaffesække som duge osv.

Vi fik deres ene specialitet “cafe Gourmand”, som var en espresso med en fin, lille småkage til. Serveret meget charmerende på bakke i de fineste små kopper og med vand til, det var lige noget for mor!

Så lidt gennem en del af byen, retur til floden og hjem langs denne. Nu var solen kommet frem og der var 22 grader, dejligt.

Campingdamen sagde, der var åbent i Arenaen i aften kl 18:30. Den lå lige ved siden af. Man skulle ikke have billetter, det var gratis, for det var bare træning.

De træner med tyre, men campingdamen bedyrede mange gange, at det var “godt for” tyren,” tyren er kongen”, som hun sagde. De dræber den ikke, men man skal røre eller fange noget, der sættes på dens horn, som jeg forstod det. Det måtte vi da prøve at opleve.

De unge drenge og mænd løb rundt i manegen for at tirre tyren og når den så løb efter dem, sprang de på utrolig akrobatisk vis ud af manegen og op på en platform.

Så vi besluttede, at det kunne vi godt se på, om end det ikke er noget, jeg skal prøve igen. Tyrenes horn var viklet ind, så de ikke kunne stange for alvor.

Vi gik efter tre runder med små, spinkle ungtyre, som man bruger her, men nåede at se, at den sidste, de lukkede ind, var en noget større kleppert.

Tænker ikke, dyrene led voldsomt nød, men noget stressede var de jo, og det værste var, når de også sprang ud af manegen og landede med et bump i mellemgangen. Nå, så har vi set et stykke fransk kultur…
Så var det hjem og spise sen aftensmad.

Henning tog oftest opvasketjansen – helt frivilligt!

Vi var ekstremt heldige med vejret, kunne jeg se og høre: der er lige en lille “varmelomme” i en trekant omkring Montpellier og det er netop her, vi huserede. Ellers pis-regnede det i resten af Frankrig og hele Tyskland, lød det til.

3.10. Sommiers – tur til hhv. Villevielle og Calvisson

Sol morgen og ved at trække morgenmaden lidt, kunne vi sidde ude ved hækken foran camperen I SOLEN og spise, dejligt. Ellers var der ikke megen sol på vores ellers meget store plads nr. 36….

Skøn morgen

Så afgang med Nanna. Først gennem byen inkl de små gader. Her var der ikke meget liv. Der er reelt to gader med butikker, mest tøj og keramik og mest i den lidt flippede stil.

Gik så op til slottet og fandt den natursti, jeg havde udset mig. Den var perfekt til Nanna.

Vi gik højt over byen med flot udsigt til denne.

Nåede hurtigt den lille landsby Villevielle, hvor det ellers fine og møblerede slot også lukkede ult. sept.

Byens eneste restaurant lukkede i 2015, stod der på skiltet, men menukortet var der endnu…

Retur ad samme sti til vores “eget” slot og ned ad trapperne til “vores” lille sted, hvor der nu var lidt sol, men næsten for varmt i denne.

Sad ved samme lille bord og fik det samme, dog med andre kopper og anden småkage. Tjeneren vidste godt, at det var mig, der skulle have lidt mælk i. Igen 3:40 euro! Dvs.25 kroner!

Jeg planlagde eftermiddagens cykeltur ad den grønne cykelsti, der følger en gammel bane. Voie Verde, hedder den, super at cykle ad, kun cykler, heste og fodgængere er tilladt og det går ligeud.

Kørte til Calvisson, hvor vi var på konditori. De havde fine tarte au citron. Der var borde på torvet, men stolene var stillet som om de ikke skulle bruges. Vi satte os nu alligevel, for der var lidt sol, trods blæst, som der også var lovet i dag. Men ikke det store problem, der var værre nede ved kysten, så godt, vi ikke var der.

4.10. Olargues – skønt gensyn med Fleurs D´Olargues

Kørte mod Olargues, men på anbefaling af venner kørte vi først til kløften Gorges Heric, hvor vi gik tur.

P pladsen er gratis efter 15.9. Der var nogle personbiler og enkelte, der så ud til at bo der i små vans.

Der er 10 km tur/retur til Heric, vi tog de 7. Stien langs den smukke kløft er bred og asfalteret. Vi gik en time opad og 3/4 time nedad.

Kørte så til Olargues, hvor vi var nr. 2 ud af 4, der skulle bo på camping-car pladsen der. En asfaltplads, men med fin udsigt.

Dejligt solskin, som i kløften og lunere end forventet og angivet. Olargues skulle ellers ligge udenfor den varmelomme, som vi ellers befandt os i. Gik over og så på restaurant Fleurs D’Olargues, hvor vi havde bestilt bord om aftenen.

Retur ad den gamle bro, og vi kunne også genkende værelserne, vi boede på for 12-14 år siden.

Der var en enkelt åben cafe i byen, der ellers virkede udgået. En lille købmand var der dog og et par turistbutikker, der lå ensomme hen. Satte os i den dejlige sol på en cafe.

Om aftenen fik vi et dejligt bord på restauranten med udsigt til floden.

Jeg spurgte ved ankomsten den lyshårede mand i køkkenet, om det var her, man kunne tale dansk. “Det kan du jo prøve”, svarede han og sagde velkommen mange gange. Den kvindelige tjener så asiatisk ud, men var gift med danskeren og deres datter serverede også, men moren var mest kompetent, også udi vinen.

Vi fik en rødvin til 41 euro, der fik hele 4,2 på Vivino og som koster 161 kr i handel. Den var god, men ikke helt så god som den sidste i “Lur-Marie”. Smagfuldt indrettet sted med dansk touch med masser af stearinlys og med hvide duge – meget lækkert.

Som amuse fik vi faktisk to forskellige, en med ærtepure og en med en tynd strimmel af Kina radise med creme inden i.

Henning fik deres nye forret, der ikke var på kortet endnu, med kantareller og en creme af artiskok.

Jeg fik den klassiske foie gras til 5 euro ekstra, ikke stor portion, men mega lækker.

Begge fik vi farseret perlehøne. Også lækkert, men kartoffel eller sellerimosen måske lidt for fersk.

Til dessert en asiatisk inspireret version af Tarte citron, meget lækker.

Der kom en del flere gæster, der var dog ikke fyldt op. Jeg tror ikke, der var mange lokale. Fruen i huset kunne også forstå og tale lidt dansk.

Hun forstod, da Henning talte om vores venners søn, der havde været ansat der. Vi sagde vi havde været der for måske 12 år siden, men det er måske nærmere 14? En meget dejlig aften, som jeg nød meget.

Restauranten har deres egen køkkenhave

5.10. Helt alene på en lille landsby plads

Sol, men kølig morgen. Havde valgt en plads kun 60 km herfra, stadig midt i naturen og nationalparken. Det viste sig så, at den udmærkede vej på et tidspunkt blev til en “gedesti” og ikke mindst var det nervepirrende at skulle gennem en lille landsby.

Vejen var på denne strækning forbudt for lastbiler over 8,5 m og vi var jo “kun” 7,2. Men en anden gang tager jeg ikke sådan en rute. Nå, men turen var super flot med bjerge og hårnålesving mv.

Den venlige campingdame på Vert Lavande, som jeg havde talt med om morgenen,tog imod os. Hun kunne kun lidt engelsk, så jeg spurgte på fransk om at bo der i en nat. Det er en familieejet plads og de er der hele dagen, har ikke middagspause. Der sad en gruppe herrer uden for og en drak pastis.

Vi var reelt de eneste campister på pladsen, men dagen igennem var der et vældigt lokalt liv oppe ved receptionen.

Vi valgt en solrig plads, det havde vi fortjent, synes vi. Og kunne flytte over på andre parceller, hvis vi ville. Sad nogle timer i den dejlige sol og gik så tur gennem byen, Belmont-sur-Rance og op til det stiområde med hårnålesving, jeg havde udset mig.

Det var perfekt, flot udsigt til byen og ingen andre, så Nanna kunne løbe frit.

Tilbage og op til kirken, der er meget voldsom ift. byens størrelse. Den var desværre lukket.

Byen virkede udgået, der var kun et åbent apotek og et lille supermarked, en bager plus lidt mere. Men ikke turistbutikker. Desuden et helårsåbent auberge, da der åbenbart går en vandrerute forbi, men det var nu også lukket.

Vi blev enige om næste dag at køre til Albi, der er en historisk by på godt 50.000 indb. og med et museum for Toulouse- Lautrec – ham med plakaterne fra Paris og cancanpigerne mv., som alle havde plakater med før i tiden. Det ville jeg gerne se. Han var født i 1864 og døde allerede i 1901 af alkohol og syfilis…så han havde selv været en del af det , han malede. Han var altså født i Albi og hans mor fik lavet museet. Det er også åbent søndag, så selvom søndag ikke var oplagt til en større by, gik det nok, tænkte vi.

Det viste sig oven i købet, der var en stor stellplatz til 50 biler, som ligger tæt på byen og som var GRATIS i op til 72 timer. Skidt med den var gratis, men en flot gestus fra byens side. Der var faktisk også en campingplads, men ikke en Acsi og den kostede næsten 40 euro.

6.10. Ankomst Albi. Toulouse- Loutrec museet

Forlod den flinke dame, der kom og sagde farvel og spurgte om vi havde sovet godt. Kørte den korte afstand til Albi, nu ad fine veje, heldigvis. Derfor ankom vi tidligt, men der var allerede mange pladser optaget, det var jo også en stor, fin gratis plads. Men heldigvis var der en hjørneplads foroven ledig.

Så vi holdt så vi kunne sidde på begge sider og på den modsatte side af døren, helt ugeneret og fri af andre. Her var græs og den fineste park lige tæt på. Med en meget brugt og velholdt skaterbane, en sø og fine stier, meget tiltalende og trygt. Parken bruges, men var bestemt ikke overrendt, selvom det var søndag.

Vi gik søen rundt med Nanna, der også fik badet, derefter ind til byen langs vandet og ad en stille vej, til vi kom til den gamle bro, der var ved at blive renoveret, men hvor der var en smal passage for fodgængere og evt. cyklister.

Lige over broen gik der en sti langs et lille vandløb, hvor der i starten var helt jungleagtigt med bambus mv. Vi gik kun et lille stykke heraf og så hjem igen.

Så kom Nanna i camperen med taglugerne åbne og vi cyklede ind til byen. Parkerede cyklerne foran Toulouse- Loutrec museet og gik op til cafeerne ved kirkepladsen. Der var mange mennesker og dejlig sol og varme. Vi satte os på cafeen midt på pladsen, men der var så meget tryk på, at vi gik igen.

Så så vi museet i stedet og det var fint. Brugte 1 1/2 time der. Henri Toulouse- Lautres forældre (faren var greve) var fætter og kusine og det var ikke så godt, for Henri var født noget vanskabt med meget korte ben mv.

Selvportræt

Han fik en lillebror 3 år senere, men denne døde inden for et år. Henri begyndte at male tidligt og startede med at male dyr, især hunde og heste mv.

Som ung frekventerede han bordeller og begyndte at skildre livet der. Ikke det seksuelle, men hverdagslivet hos pigerne. Det førte til de nok så berømte plakater med cancanpiger fra cabaretérne, som vi alle kender og har haft en plakat med. Han tegnede i alt 33 plakater.

Øverst i det tidl. pavepalads var der andre kunstnere, som vi kun så kort. Så til gengæld den fantastisk flotte og sirligt skårne have.

Ikke just vild med vilje, nærmest det modsatte, men flot var det og også med blomster i oktober.

Nu satte vi os igen på samme cafe som tidligere og blev sandelig betjent. Sol og lunt her.

Så cyklede vi hjem til Nanna og jeg gik rundt om søen med hende inden aften. Vi endte med at spise ude i mørket, for der var fantastisk lunt og det skulle da udnyttes.

Sad på den modsatte side af døren i mørket med de to transportable lamper. Alle andre sad inde med hermetisk lukkede persienner og så TV. Hver sin smag…

Der var annonceret regn og der blev skrevet en del om stormen Kirk, der er en orkan, men som heldigvis skulle tabe pusten, når den gik i land i Europa. Den ville kunne mærkes i både Danmark og Frankrig. I Frankrig autocampergruppen advarede de om at dele af Frankrig ville blive berørt. Heldigvis lidt væk, om end ikke meget, fra os.

7.10. Albi

Som lovet gråvejr, men meget lunt, YR sagde op til 25 grader, det blev nu kun til 22, men dejligt.

Vi gik formiddagstur med Nanna, ind til junglestien og langs denne. De to hold sten, vi skulle over, mindede mig lidt om caminoen i Toscana, men var heldigvis ikke dækkede af vand. Vi gik 3/4 dele af stien og mødte en del andre hunde undervejs. Hjemme efter 2 3/4 time.

Kl godt 13 afsted igen, nu på cykel. De lokale var iført sorte frakker, striktrøjer og støvler, turisterne var mere sommerlige, men der var ikke mange andre end mig i 3/4 bukser. Men jeg ville altså udnytte den sidste varme og mit sommertøj i glade farver.

Der var så lige det, at butikkerne ofte holder lukket hele mandag, andre åbnede dog kl 14.

Dalrede så lidt rundt, efter at have se den kæmpestore kirke og senere klostret, med den fine lille gårdhave, som gemmer sig bag gågaden.

Vi fik hhv. espresso og cappuccino og to pandekager med chokolade til deling på samme sted som i går – der bliver spist nogle crepes her i France, uhmmm…

Da der var udsigt til regn om aftenen, droppede vi at cykle ind og finde en restaurant i Albi, men fandt i stedet et åbent supermarked, så vi kunne lave mad selv.

8.10. Nordpå

Så var det tid at køre nordpå, op ad A75. Dagens mål var byen Moulins med ca. 20. 000. indbyggere.

Vi camperede på en meget stor stellplatz, som kun kostede 8 euro, dog uden strøm.

Ved ankomst gik vi en pænt lang tur langs floden med Nanna.

Sidst på dagen cyklede vi ind til byen, og efter mørkets frembrud nåede vi lige det lokale supermarked. Vi forsøgte forinden at reservere bord på en restaurant, jeg havde udset mig, men der var alt optaget.

9.10. Gensyn med Pont a Mousson

Dagens overnatningssted blev på stellplatzen i Pont a Mousson, hvor vi også var i 2021. Vi fik plads i den mere rolige afdeling henne ved bad og restaurant.

Henning betalte hos den meget fransk udseende og ikke specielt venlige herre, – sølle 12 euro inkl det fineste bad og toilet, mega tæt på by og med restaurant. Her får man skisme noget for pengene og stedet er da også populært. Kl 15:45 var der complet. Vi var her godt 14:30.

Som sidst luftede vi Nanna på den lille halvø. Senere gik vi over broen ind til byen. Sjovt med gensyn, selvom her nu var gråvejr og lidt køligere, men stadig sad folk ude på den lille cafe, hvor vi også sad for 3 år siden. Så det måtte vi prøve igen.

Jeg kom lige forbi en børnetøjsbutik, der havde nogle fine ting i vinduet, så “kom til” at købe et smart sæt til barnebarnet…

Der var ikke mange restauranter åbne om onsdagen, desværre, men vi blev enige om at prøve stellplatzens egen, da den lige var fint nyrenoveret med hyggelig indretning og lå tæt på.

Der var godt fyldt op, men ikke helt. Vi fik hver 2 retter, men skulle have nøjedes med 1, da det var store portioner. Ganske fin cafemad, men langt fra gourmet.

Om aftenen og natten pølsede det ned, faktisk ret hyggeligt, men godt, det ikke var decideret uvejr. Vi lå lavt, helt ned til floden, men det blev ikke et problem. Jeg vil gerne bo der en anden gang, man skal bare komme tidligt.

10.10. Retur til Dorfmark og besøg på tysk kro

Kørte til Grand Frais i Metz og brugte en god halv times tid på at købe oste mv. Det blev derefter en lang dag på uspændende og lidt stressende tyske motorveje.

Vi besluttede på mit forslag at fortsætte helt til samme sted, som vi startede – ved stellplatzen ved Dorfmark, selvom det blev til ca. 670 km! Der var nu ca. 5 andre campere og der, hvor vi holdt sidst, var der spærret, da der var for vådt.

Vi gik tur med Nanna, først rundt om søen, men det var jo ikke ret langt, så vi gik gennem landsbyen, der ikke var helt tom, som jeg havde forventet. Der var både en Edeka, et apotek, en togstation, en bager og cafe og sørme om der ikke var to restauranter! Den første – Gasthaus Meding – så “påfaldende” god ud, med hyggelig terrasse med nye møbler, men det var vejret jo ikke til. Men så også nydelig ud indvendig. Og de havde currywurst og snitzel mv! Det måtte vi prøve, selvom vi havde mad nok i camperen. Men det ville være den perfekte afslutning for Henning. Vi fodrede Nanna af og gik derhen lidt i 19, det tog kun 5-10 min. Den unge pige i baren virkede først mut og hentede fruen selv, for der var kun 4 borde i den særdeles nydelige krostue. De tre var optagede og det fjerde var reserveret. Krofruen var dog resolut, det var helt ok at vi fik det reserverede bord. Folk fik alle snitzel og øl.

Det var så fint at sidde der og der var – som skrevet i anmeldelserne – rent og nydeligt og “tysk-ordentligt”. Vi fik begge Jägersnitzel mit pfifferlingen, om end der ikke var så mange kantareller. Sovsen var brun, men god og snitzlerne fine, ikke “pappanerede”, men som man selv ville lave dem. To til hver, det havde ikke været nødvendigt, men jeg indtog selvfølgelig det hele…

Der var tre lokaler, krostuen (Hauptbereich, tror jeg det hedder) Clubzimmer bag en skydedør, hvor nogen holdt møde, plus spisesalen/rummet, hvor nogle sad og spiste ved hvide duge. Men krostuen, hvor vi sad, var den hyggeligste.

Vi snakkede en del med kromutter, der var rigtig flink. Vi sagde, vi ville komme igen og jeg takkede meget for, vi måtte få dette bord. Vi bestilte og snakkede noget på tysk, men gik så over til engelsk, som kromutter kunne lidt af. En god afslutning på turen!

11.10. Hjemme igen

Kl 8 morgen var der kun 5 grader! Men tørt og næsten sol. Afgang kl 8:30 og hurtigt på motorvejen. Det sted kommer på vores liste fremover, inkl kroen!

Henning sagde, at jeg ikke behøvede at følge med i trafikken, bortset fra, når der skulle vises vej i byer og ved udfletninger mv. Det gjorde jeg ellers meget af tiden, som en slags solidaritet og måske også lidt som ekstra sikkerhed, men det stressede jo omvendt unødigt, når jeg alligevel ikke kunne gøre noget. Og sommetider var jeg jo også optaget af et eller andet med strikketøjet og glemte helt, vi kørte og især hvor. Selvfølgelig er det noget helt andet, når vi var på selve turen og der skulle kigges på landskaberne osv. Jeg tænker kun på de tyske motorveje. Der kan nu også visse steder være pænt landskab.

På turen fik jeg strikket en vest færdig, strikket en cardigan til en nieces lille søn, samt startet på en cardigan til barnebarnet.

Vi landede på Fyrrevej kl 14:30 og brugte de næste 4 timer på at tømme camper og gøre den rent mv.

Highlights

Kaysersberg – campingplads, by samt omgivende landskab og byer
Slottet i Lourmarin
De fine byer, vi besøgte, bl.a. A-byerne Arles, Albi og Avignon
Gode gå- og cykelture
Grand Frais supermarkederne
God mad og drikke i Frankrig, samt godt vejr
At Nanna var nem og god at have med
Gorge Heric kløften
Middag på restaurant Fleurs D´Orlagues

På vej til restaurant Fleurs D´Orlagues

Konklusion

Selvom det ikke var så opfindsomt at køre til Frankrig igen, var det slet ikke et problem. Især Alsace var genganger, men et nyt sted og Alsace er altid dejlig. Det sydlige Frankrig var derefter det perfekte mål dette efterår, der ikke var nær så varmt som sidste år.

*Nogle aftener var det så lunt, at vi kunne sidde ude og spis*e

Vi skulle lede lidt efter det gode vejr, men det lykkedes os at være i en lille varmelomme, der var i en trekant i det sydlige Provence. Her var temperaturen lige som jeg allerhelst vil have den – mellem 19 og 24 grader.

Det var faktisk rigtigt fint, at visse steder var gengangere: bl.a. Strandbad Dorfmark, D´Orlagues og Pont a Mousson. Det giver lidt ro at komme steder, man ved fungerer.

Vi var ikke kun heldige med vejret, men med alting i det hele taget. Ingen sygdom, problemer med bilen eller lignende. Det er jeg meget taknemlig for.

Det fungerede rigtigt godt at bo 2 nætter de fleste steder. Bor man kun én nat, når man ikke at se meget af omgivelserne, så det var kun, når vi var på rejse, vi gjorde det. Omvendt havde vi ikke behov for at bo lang tid hvert sted, men ville hellere flytte os en lille smule hver anden nat.

Der var også tid til afslapning (Henning læser nu “lektier” her)

Så samlet set en yderst vellykket tur. Frankrig er et dejligt rejseland, trygt at færdes i, godt klima og med smuk natur, hyggelige byer, gode cafeer og restauranter, plus supermarkeder med lækre varer. Landet kan sagtens tåle et yderligere gensyn, men det skal trods alt nok ikke lige være næste år.

Tips og tricks

Man kan nu betale for kørsel på A79 via en app: aliae.com. Det er nemt og hurtigt. I starten var vi ikke obs på skiltene, der fortalte om dette, da ordningen er ret ny.

Vi brugte dels Acsi, dels park4Night og Camping-car park for at finde overnatningssteder.
Med et Acsi kort kan man bo billigt, ca. 20-23 euro på campingpladser i Europa i ydersæsonerne.

Camping-car park kræver et medlemskort, som vi allerede havde, og fornyede for 2024. Vi brugte dog kun denne kæde to gange på denne tur. Det gode ved camping-car park er at du kan reservere på forhånd og kan se, hvor mange pladser, der er optagede. Men de fleste pladser er enten kedelige asfaltpladser eller tidligere campingpladser, der virker lidt sølle med nedlukkede toiletter osv.