12.4.26
Dejligt at lande i et pænt lunt, om end overskyet Firenze – ca. 17 grader.
Turen videre til Siena gik med tog ind til hovedbanegården og derpå med bussen til Siena, hvor vi blev indlogeret på samme B&B, som vi sluttede på i 2024.
Fint med et lille gensyn med Siena.
Vi slenterede rundt i byen og senere fik vi drink – med mange snacks til – på den store plads, Piazza del Campo.
Det var planen at spise på samme sted, som vi sluttede sidst, da det var en super lækker restaurant. Desværre var den lukket lige præcis søndag, så vi endte på et
sted tæt på vores B&B. Det kunne dog ikke leve op til “vores” sted…
13.4.
Så var det alvor, nu skulle vi vandre!
Vejrudsigten sagde gråvejr og risiko for regn, men det gik ikke så slemt som det kunne have gjort.
Ud af byen og sydpå, mest på asfalt, men i meget smukt landskab og tørvejr det meste af
tiden.
Ind i mellem lidt dråber, så regntøjet kom af og på nogle gange.
Først den sidste halve time, da vi gik ind mod Monteroni d´Arbia, hvor vi skulle bo, kom der egentlig regn.
Vores logi var en lejlighed på “hovedgaden”, “Antica Dimora”, hos en dame, der selv boede ovenpå.
Soveværelse og køkken med fine gamle møbler, men stedet var ikke lige Hennings kop te.
Fint, nyt badeværelse og lille baghave, men dog ikke vejr til at bruge den.
Vi var heldigvis ikke helt kvæstede ovenpå første vandredag, så vi havde overskud til at gå ud i byen og se på denne.
Foråret var helt klart længere fremme end i Danmark
Fandt en fin, lille café, hvor vi fik cappuccino og en lille bitte kage. Italienerne drikker jo kun cappuccino om morgenen/formiddagen, men de rynker ikke på næsen af os, når vi bestiller uanset tidspunkt.
Byen var ikke stor og den var helt uden turister, men fin at gå rundt i.
De fleste vandrere går videre til Buonconvento, men det ville være for langt til os. Men omvejen var faktisk på 3 km hver vej, så ikke helt optimalt.
Skiltet vidner om at byen slemt gerne vil at vandrerne kigger forbi og ikke bare fortsætter ad Via Francigena
På værtindens anbefaling valgte vi om aftenen et spisested, der viste sig at være super og meget besøgt. Vi fik lækre, kæmpestore pizzaer i gourmetmodel. Meget venlig ejer, der kunne noget engelsk.
17 kms vandring plus rundt i byen – uden problemer, det var en god start på turen!
14.4.
Gråvejr om morgenen. Fik en smule at spise på cafeen lige ved siden af lejligheden.
Den venlige cafevært kunne ikke forstå, vi ikke skulle have stemplet et pilgrimspas. Så han gav os et postkort som han stemplede på.
Så gik det derudad for at finde stien igen.
Det skulle vi nu ikke have brugt tid på. Vi skulle have gået ud af byen af den alm. vej og fundet stien derefter.
For først blev markvejen mudret og klæg – som vi har oplevet før, og man får store kager under skoene.
Så begyndte det at regne. På med regnsættet og rygsækovertrækkene.
Godt vi havde det rette regnudstyr med
Det regnede en pæn stor del resten af dagen, desværre. Men turen var flot.
Da vi ankom til Buonconvento med vores logi Agriturismo Percenna beliggende i udkanten, begyndte det for alvor at regne. Og så var det stejlt op ad bakke, oven i købet. Men vi nåede frem, heldigvis efter “kun “ 17 km.
Husets unge, kvindelige ejer der, sammen med sin mor, har stedet, tog imod. Percenna ligger flot på toppen af en bakke og har på mange måder stor herlighedsværdi.
Vi fik et værelse med vinduer/dør til 2 sider og fin udsigt.
Overdækket terrasse foran, men for koldt til at sidde ude, desværre.
De havde en sød, halvstor hund, der gerne ville snakke og som også gik frit rundt i restauranten under middagen.
Klar til middag efter dagens vandretur
Nogle gæster i restauranten havde en hund med, hvilket man bruger rigtigt meget hernede – dejligt at se. Den følte sig dog lidt beklemt over hushundens rigeligt nærgående attitude. Jeg havde nok ikke ladet min egen hund vimse rundt i restauranten og slet ikke uden at holde øje med den.
Der var en del andre gæster, både nogle fra stedet, samt nogle udefra, da mor og datter også driver en almindelig restaurant.
Til hovedret bestilte vi Bistecca Fiorentina, bøf som i Firenze. Et kæmpe T-ben, hvor det meget møre kød er skåret ud i meget tykke skiver og er meget rødt. Serveret på en stadig stegende. glohed støbejernstallerken. Virkelig lækkert.
Fik en flaske af stedets egen vin, Percenna. Den var udmærket.
Mad, inkl en deleforret, plus vin, vand og kaffe blev til 120 euro. Kødet kostede heraf ca. 68
euro for 1.1 kg. Det ville man jo slet ikke kunne få en ret som denne til i Danmark.
Agriturismo Percenna lå meget smukt på en bakketop
Der var desværre rigeligt klamt på værelset. Der var en varmepumpe, men det hjalp ikke meget. Værelset var fint renoveret, men var bygget udenpå den egentlige bygning, så måske derfor lidt ekstra kold? Der var småting, der burde laves – der manglede måske en
handymand. Mor og datter var flinke nok, men moren måske en anelse distanceret.
Pga. regnvejret fik vi slet ikke set byen Buonconvento, men skyndte os op til vores overnatningssted. Men flot udsigt over byen.
15.4.
Næste dag var det slut med regnvejret og vi gik afsted i dejlig sol, hurra!
Stedet så endnu mere indbydende ud i sol
Ved betaling sagde den unge ejer, at vi havde to bookinger! Det forstod vi ikke, jeg havde kun én. Men hun var flink og lod os betale den ene, så ville hun selv kontakte Booking.com. Det blev så den første af tre mærkelige dobbeltbookinger…men vi kom heldigvis kun til at hænge på den ene, til gengæld den dyre til 1600 kr…
Det havde været lækkert, hvis vi havde kunnet sidde her
Vi gik lige over vejen ad en variant kaldet Via Francigena Panoramic, det var bedre og nemmere end at skulle ned ad bakken og gå gennem kedeligt kvarter.
Dejligt med korte ærmer og senere shorts.
En dejlig strækning med en velfortjent eftermiddagspause i den eneste lille by undervejs.
Det blev en lidt for lang rute på 23 km, for vi var trætte, da vi nåede San Quirico og mobilen var tom for strøm. Spurgte en lokal, der sågar ville køre os, men fandt selv hotellet ved at spørge i turistinformationen.
Næsten FOR fornem modtagelse med et hav af lidt sleske ansatte. Igen to bookinger, øv!! Men pengene var trukket og de vaskede deres hænder, men sagde de var Booking.com, der vaskede hænder…
Brugte megen tid på at kontakte Booking.com der forsøgt at overtale hotellet til annullering af den ene reservation, men forgæves.
Var kort oppe i deres taghave, der var super flot. Men for køligt til at sidde der.
Fik Procecco og chips, som var indeholdt i prisen.
Om aftenen spiste vi på deres tilknyttede trattoria, hvor vi fik bord ovenpå. Der var mange mennesker og rigtig fint.
16.4.
Morgenmad på stedets trattoria inden vi skridtede ud af byen. Fik dermed næsten ikke set denne by, der dog nok også mest er en turistkulisse.
Meget smukt på denne strækning.
Havde et fint formiddagsstop i en malerisk, lille by, der tiltrak mange turister. Et tidligere kurbadested.
Desværre var broen, man som vandrer normalt bruger, lukket – det havde den været i flere år, så vi måtte ud på en omvej langs en vej med en del trafik.
Her skulle vi have gået over…
Men vi fandt dog tilbage på stien, og kunne igen nyde landskabet.
Her kom vi ind på stien igen
Heldigvis havde jeg booket Agriturismo Passalaqua, der lå lige midtvejs mellem
San Quirico d’Orcia og Radicofani og lige på ruten. Ellers ville det have været 34 km!
Men nu 17, det var passende.
Det var småt med pausesteder undervejs, hvor man kunne købe noget. Denne lille bod var en undtagelse. Men lige her havde vi selv proviant med
Da vi ankom til Agriturismo Passalaqua, stod ejeren Helena og tog smilende imod os og viste os rundt på ejendommen. Hun talte super engelsk.
Lejligheden var stor, enkel, nærmest lidt bar.
Fint bord i køkkenet, hvor vi fik serveret øl og hvidvin, plus to tykke bruschetta lavet af korn af egen avl, lækkert.
Helena er katteelsker og har hele 5 af slagsen, der havde det godt der.
Mens vi sad udenfor i solen så jeg at en af dem fangede et firben og legede med det og knaste det langsomt, mens det stadig sprællede…
For køligt til udespisning, desværre, det kunne ellers have været romantisk.
Tænk, hvis vi kunne have siddet her og spist…
I stedet fik vi middag i den – lidt kølige – spisestue i kælderen, hvor vi var de eneste gæster den dag.
Moren lavede mad. Fin, rustik landmenu med græskarsuppe, pølser fra lokale landgrise, en farverig salat, samt lidt is til dessert.
17.4.
Skønt vejr om morgenen og som lovet morgenmad udenfor hos Helena.
Fantastisk udsigt fra bænken, hvor hun havde dækket op. Desværre havde Henning et eller andet business, han skulle tage sig af, så han fik ikke så meget ud af denne seance.
Det var ikke et helt billigt ophold, men sjovt at være der. Helena var meget hjertelig, men vi tænkte også det var en smule trist, da hun var en ikke helt ung kvinde, alene kun med en gammel mor. Men det skal vi jo ikke bedømme.
Stort stenhus fra 1400 tallet ude midt i ingenting. Selvom jeg elsker alle dyr var fem, kælne katte næsten rigeligt. Men kun da en af dem ville op og gå på bordet og hagede sig fast med kløerne, da jeg ville løfte den ned igen…
Vi sagde farvel og så var vi ude på stien med det samme.
Via Francigena går lige forbi Agriturismoet. Sjovt nok er det ikke på Booking.com
Over de lovede vandløb, der heldigvis ikke var noget problem.
Et enkelt bredt vandløb havde trædesten. hvoraf den ene var lidt oversvømmet, men ikke slemt. Noget helt andet end sidste Italienstur!
Pause med Cola/cappuccino før det fik opad mod Radicofani.
En guds lykke, jeg fik booket der og ikke i Abbedia, som vi havde skullet, hvis vi havde taget den alternative rute. Den opgav vi, da bagagetransportfirmaet ville have 60 euro pr dag på denne strækning.
Det gik opad mod Radicofani, men slet ikke så slemt som forventet.
Vi nåede den yndige lille by og fandt det endnu mere yndige lille hus på torvet.
Tænk, hvis jeg havde forbigået det, for det var et af turens højdepunkter. Og til kun ca. 500 kr.
Et helt lille hus med spritnyt bad, super hyggeligt, autentisk køkken og ditto soveværelse, plus et ekstra værelse.
Flotte, gamle, herskabelige møbler på værelserne.
Jeg gik rundt i byen, der virkede meget tiltalende.
Mødte vores udlejer, der kun talte italiensk, men viste ham billedet af havemøblerne, som vi kunne se på billedet på Booking.com. Dem hentede han straks uden problemer. Skønt at sidde på vores egen lille terrasse.
Der var lidt turister i byen, men så sandelig også folk, der reelt boede der. Ingen turistkulisse, meget tiltalende.
Spiste på byens fineste sted, hvor vi kom (for) tidligt, så vi var alene en stor del af tiden. Moderne indretning og moderne mad, og så fik vi for en gangs skyld bestilt tilbehør, men det var ikke nødvendigt.
18.4.
Ingen morgenmad på stedet, ud over lidt tørre toast. Købte derfor sandwich
hos en købmænd i udkanten af byen.
Fik lavet dem på stedet, med frisk skinke og Pecorino ost og lækkert brød. Det er noget, vi har brugt på andre ture, og som jeg havde set frem til.
Holdt pause ved en mur efter ca. 8 km – da trængte jeg til at få noget i maven.
Uha, som det var godt med lidt morgenmad!
Smukke landskaber undervejs. Sjovt at opleve, at vi faktisk bevægede os så meget på turen, at landskaberne skiftede.
Det blev også til en lille pause ved denne spøjse kirke
Da vi kom til landsbyen Centeno, spiste vi resten. Da havde vi gået 16 km. Som planlagt gik vi hen til den lokale restaurant, der havde åbent til frokost. Værten her var meget venlig og fortalte, der gik en bus kl. 14. Jeg havde ellers kun tænkt på at tage en taxa. Vi fik en kop cappuccino inden afgang.
Bussen kom præcist og chaufføren ville ingen penge have – automaten virkede åbenbart ikke.
Mon bussen kommer?! – det gjorde den og præcist til tiden
Vi stod af af i Acquapendente og gik hen til lejligheden.
Jeg var lykkelig for, vi sprang sidste del af dagens distance over. Det var 8 km på asfalt og langs en meget trafikeret vej, det havde ikke været sjovt.
Korteste strækning på turen
Værten Valentina kunne ikke engelsk. men det gik. Vi fik lov at komme ind 14:30, hvor det normalt er fra 15.
Med tidlig ankomst var der både basis for at hvile lidt og gå ud at se på byen, der var i funktion og en ægte by.
Næsten uden turister og med mange butikker.
Senere fik vi en drink på det centrale torv foran rådhuset.
Spiste på en restaurant tæt på, ejet af 5 kvinder. De havde ét ledig bord tilbage, da vi bestilte sidst på eftermiddagen.
Maden var ikke så god som forventet, faktisk smagte mine spaghetti vongole lidt mærkeligt. Jeg var bange for, de var dårlige, men heldigvis blev jeg ikke syg. Men pastaen var i hvert fald hjemmelavet. Henning fik de tykke pici i tomatsovs.
Det var mest lokale, der spiste der. For en gange skyld fik jeg en espresso bagefter – og kunne stadig sove, hurra.
Gæstebogen skamroste vores B&B, men vi var ikke helt oppe at ringe. Helt nyrenoveret, fint bad og soveværelse, men stuen var ret håbløs, set med skandinaviske øjne. Men vi skulle heller ikke opholde os meget der.
Nyrenoveret, men ikke hyggeligt. Ser bedre ud på billedet end i virkeligheden…
Lejligheden lå i en gyde, hvor der ikke var andre turiststeder. Og der var valuta for pengene, det var billigt at bo der.
19.4.
Sidste vandredag! Skulle enten gå 12 km til San Lorenzo eller 24 km til Bolsena. Vi
havde mod på det sidste, også fordi det var sidste dag og en god rute.
Ud af byen en tidlig og dejlig morgenstund
Afsted i ordentlig tid og uden at spise morgenmad. Det, der var lagt frem i lejligheden, kom i rygsækken.
Vi skridtede godt derudad, og først efter ca.9,5 km – tæt på San Lorenzo Nuovo- holdt vi morgenpause ved en sten, hvorpå der stod “Velkommen til San Lorenzo Nuovo”.
Aldrig har jeg nydt morgenmad så meget, selvom det var junk morgenmad, men er man sulten nok…
Ind til byen og en rast mere, hvor vi fik cappuccino og gode croissanter. Hilste på en ældre herre fra Schweiz, der sad på en anden cafe. Ham havde vi nemlig mødt før og talt lidt med.
Torvet i San Lorenzo Nuovo
Så var vi parat til de sidste 12 km. Super vejr, fuldt solskin. Ud af byen, så kunne vi se søen.
Langs søen, men oppe i højderne og med skov.
Pause på en udsigtsbænk, hvor den schweiziske herre allerede sad, så vi fik en længere snak. Han var snart 80 og ville bruge resten af sine friske dage på ture som denne. Han havde vandret meget i sine seniordage og gik alene – sejt.
Sidste pause inden vi var fremme
Snart i mål – heldigvis en smuk strækning
Endelig nåede vi Bolsena og vores fine villa.
Juhu, vi er i mål!
Værterne boede der selv. Det mindede lidt om mit barndomshjem på Køsters alle, her bare i meget større stil.
Først og fremmest pga. de mange, fine, gamle møbler.
Værelset var overraskende fint med flot udsigt – og så var der sørme et
badekar, hurra! Det var simpelthen lykken at få et karbad.
Turen på 24 km var lige rigelig lang til mig, for jeg fik store, røde plamager på det venstre ben. Det skyldes overanstrengelse og varme, og at de små blodkar brister. Men det gjorde ikke ondt og gik hurtigt over.
Men øv, så var den skisme gal igen med bookingen, så var det 3. gang, det gav ingen mening! Det tog lidt af sejrsrusen, desværre. Men fik Aperol ved vandet, desværre blæste
det op og solen forsvandt lidt. Havde ellers været en lun og solrig dag.
Om aftenen rokkede rundt i byen og ledte efter et spisested. Vi endte på et autentisk sted , hvor vi fik pizzaer. Vi havde ikke overskud eller lyst til den store middag denne aften.
20.4.
Så var der fridag, indtil vi skulle bo i Casa Buditto i Orvieto.
Tilbragte det meste at dagen i Bolsena, da bussen først gik kl 16. Blev planmæssigt (nævnt i alle anmeldelser) kaldt ned til morgenmad af værtens klassiske guitarspil. Sad sjovt på rad i den fine stue og fik god morgenmad.
Ejeren spillede også imens vi spiste, men diskret uden for spisestuen. Han frafaldt betaling for det ekstra værelse , selvom de kunne have haft det opslået som ledigt – de har kun 2 værelser. Meget venlig herre, der indtalte på mobilen, så vi kunne se oversættelsen.
Vi slentrede rundt i byen og langs vandet.
Det var ind i mellem ikke så varmt, men fint vejr. Mødte endnu en gang vores ven fra Schweitz og ønskede ham god tur hjem.
På det centrale torv var der en åben cafe, som vi slog os ned på. Forinden havde vi været på turistkontoret for at høre om busholdeplads mv.
Den lille by kunne knapt bære at gå rundt det meste af en dag, så godt vi ikke skulle bo der en nat mere.
Bussen kom til tiden, men må indrømme, jeg havde regnet med, den holdt ind på pladsen som beskrevet på turistkontoret. Havde vi ikke stået ude ved vejen og fægtet med armene, var den suset forbi. Der var ingen andre med på turen, der gik ad bitte små veje.
Lidt tungt at trække kufferten gennem Orvietos hovedgade med brosten, det gik noget opad. Vi så mange, store grupper af unge. Åbenbart er byen et yndet sted for skoleklasser mv.
Fik tjekket ind i lejligheden, der var super og meget stor.
Vi havde igen ikke meget at bruge stuen til, men den var fin nok. Det bedste var det super hyggelige køkken og den lille balkon, hvor vi fik en lille dele-øl, som stod til os i køleskabet.
Balkonen vendte ud til en (ikke overrendt) plads med restauranter mv.
Da vi senere gik lidt rundt i byen, var det tyndet ud i turisterne. En typisk by til dagsbesøg, tænker jeg.
Begge havde lyst til hjemmespisning, så vi købte brød, ost, skinke, pølse og en super rødvin til 10 euro. Den bedste på turen. Sad i køkkenet og spiste, meget hyggeligt.
21.4
Inden afgang gik vi en tur i den anden del af Orvieto. Fin by, men vi behøvede så heller ikke mere tid til at se den. Den ligger jo på en bakketop, på et begrænset areal og man kan ikke lige komme udenfor den.
Ved indgangen til byen er der en funiculare, så man nemt kan komme op og ned ad bjerget. Lige foran os kom en børnehave, hvor børnene var i ens ternede kitler, hhv. lyserød og lyseblå, sjovt at se. De gik på række og skulle alle holde i en snor. Lidt anderledes end herhjemme, må man sige.
På stationen købte vi fysiske billetter til toget, hos en dame, der ikke var særlig venlig.
På den valgte afgang skulle vi skifte i Refredi uden for Firenze. Til gengæld var det et
hurtigt tog, da det var et IC. To timer i tog gik hurtigt.
Landskabet var ikke nær så flot som ved Siena/i Toscana, men nu var vi også inde i
Umbrien. Fra Refredi tog vi toget ind til byen og derpå bus til vores B&B. Det gik nemt, men der var proppet i bussen.
Venlige Martina tog imod os og brugte lang tid på at fortælle om gode spisesteder i kvarteret.
Et hyggeligt B&B med lille køkken og fint spiserum, beliggende i Oltrarno- kvarteret på den anden side af den berømte Vecciobro. Oltrarno er mindre turistet og langt mere charmerende end den anden side af floden.
Vi har tidligere besøgt Firenze 2 gange, men begge gange kun i kort tid. Vi ville gerne genopleve Osteria San Spirito, hvor vi har spist begge gange, men der var lukket både tirsdag og onsdag, øv øv. Men så fik vi prøvet noget andet.
Pladsen, hvor San Spirito ligger. Her lidt mere afslappet og uhøjtideligt end på den anden side af broen
Men vi skulle da lige prøve at gå over på den “voldsomme side” af Firenze. Der var planmæssigt vildt mange turister på Ponte Veccio med de mange guldsmedebutikker.
Men sjovt som vi synes, vi kendte byen og nemt kunne finde rundt. Vores B&B lå perfekt, bare lige ud, så kom man til Veccio broen.
Vi slentrede rundt, via Plazaen med de store hvide statuer, Del Signora, hvor vi tidligere har
været med vores gamle Freja-hund.
Kom forbi det lokale hospital og så bl.a. akutmodtagelsen. Jeg tog et billede af Henning
foran stedet…
Det skulle vise sig at være karma, eller hvad ved jeg, men kort efter snublede Henning over en fortovskant. Han forsøgte at række ud efter en cykel foran sig, men der var langt derhen, så han nærmest løb mange skridt i vandret position. Jeg sansede ikke at gøre noget og så faldt han selvfølgelig. Han rejste sig hurtigt op, men så sansede jeg dog at tage ham under armen og sige “nu tager du det roligt og ikke noget med at sige, det er ingenting og så styrte afsted igen”.
Han havde slået albuen og den lidt sølle mand, der stod med cyklen, var venlig og fiskede et engangslommetørklæde op og gav Henning. Han sagde: “ambulanca”? Men nej tak, det var ikke noget alvorligt. Vi besluttede dog at finde et apotek og købte her plaster mv.
Henning viste albuen frem og apotekeren spurgte om vi både ville have plaster og sårspray, hvilket vi fik.
Hjemme igen fik vi vasket såret i vand og derpå sprayet. Det gjorde mærkeligt nok ikke
ondt, men i den ene ende var det mistænkeligt dybt, synes jeg. Vi spurgte robotten, der anbefalede læge. Vi besluttede så at kontakte Tryg. De ville gerne se et billede og vende tilbage.
Henning havde også fået en hudafskrabning på det ene knæ, det fik også spray og plaster. Han havde lidt ondt ved at gå, så vi skulle ikke gå for langt for at finde et spisested.
Vi fandt et trattoria, som var et af dem, Martina havde anbefalet. “Del Carmino”, hed det. Nogle sad ude for, det turde vi dog ikke, for det blev alligevel køligt om aftenen.
Her fik vi bl.a. en kæmpestor grillet kalvekotelet, der smagte super godt og havde rigtig
grillsmag.
Aftenen blev reddet af at jeg havde et par Panodiler i min mobiltaske, for nu begyndte
Henning at få ondt. Så det blev en dejlig aften, hvor der var tryk på stedet.
22.4.
Det værste ved, at der sker uheld undervejs på ferie er næsten, at man bruger megen krudt på at overveje, hvad man skal gøre. Henning havde haft meget ondt om natten, så vi besluttede at gå op til Santa Maria hospitalet, som vi jo pudsigt nok tog billeder af i går.
Det var også robottens råd, mens Tryg sagde universitetshospitalet uden for byen. Vi har dog tidligere oplevet, at Trygs valg af hospital har været helt hen i vejret.
Ved ankomst kl ca.10 var der lidt forvirring i starten. En kvinde sagde vi skulle ringe på
klokken, så ville der komme en sygeplejerske. Vi gik ind, da døren åbnede. En personale bad os sætte os – der sad en del andre. Plus at det var samme sted som patienter fra ambulancerne kom ind på bårer! En yngre håndværker i meget voldsomme smerter blev parkeret lige foran os, det var ikke nogen rar oplevelse. Han kom ikke til med det
samme, trods han brølede af smerte. Jeg forudså, vi hele tiden ville blive
overhalet af akutte ting. I DK/Gødstrup skiller man de akutte og mindre skader som vores
ad, det må siges at være en god ide…
Kort efter blev vi registreret og skulle gå ind i et egentligt venterum, der var meget stort. Her sad en del, men der var dog ikke fyldt. De fleste med problemer med ben/fødder.
Jeg tænkte igen der ville blive meget lang ventetid, men pludselig kom en dame ind og råbte: “Veste, Veste Veste”…4. gang sagde hun “Vestegaard” og vi fór op.
Kom ind til en venlig, engelsktalende læge, der undersøgte Henning. Vi må hellere sy,
sagde han. De ville også tage røntgenbilleder. Det var godt at få konstateret at intet var
brækket. Så 2 1/2 time ca. efter ankomst var vi ude igen. Pris ca.108 euro, men
lægen mente det var gratis, når vi var fra EU.
Over en cola på en cafe gennemgik vi papirerne fra hospitalet, der bl.a. skrev om “ro”…
Men vi havde stadig en del af dagen til rådighed og Henning havde mod på Pitti paladset, som jeg havde booket på forhånd.
Derfor gik det nemt med at komme ind i selve paladset, men den bookede guidede tur i de kongelige gemakker var kl 11 og dermed for sent.
Men det lykkedes sørme at få lov at komme med på turen kl 15 og “slotsfruen” her var glad for at få set denne del af paladset også.
Mode- og kostumemuseet så vi også, det var også lige noget for mig.
Endelig så vi Palatina galleriet.
Det blev også til en kortere tur gennem Bobolihaven bagefter.
Den var stor, men noget vild i det og der var ikke rigtigt blomster. Desuden døjede Henning lidt med at gå ret langt.
Af samme grund valgte vi blot at krydse gaden, da vi skulle spise om aftenen. Det var ikke et af de steder, vores værtinde havde anbefalet – det kan jeg sådan set godt forstå.
Stedet var fint indrettet, moderne i modsætning til de autentiske steder. Men maden var ikke så “autentisk”, det gjorde noget.
23.4.
Ved morgenbordet talte vi lidt med en kvinde fra Boston, der var lærer og flov over Trump. “Sorry for Greenland”, sagde hun…
Vi betalte 24 euro i turistskat og sagde farvel til søde Martina. Værelserne svinger
meget i pris, fra knapt 1000 til over 3000kr ! Pr nat altså! Så vores 1900 pr nat er helt
alm. her om foråret. Så man betaler godt for at få denne perfekte beliggenhed.
Ved bagageindleveringen i lufthavnen forlød det, at vi ikke havde betalt for at få kufferten retur. Jeg har aldrig oplevet, at en booket kuffert på udturen, ikke automatisk også var booket hjem. Det var den åbenbart ikke…så måtte vi betale 570 kr i stedet for 270, fordi vi stod i lufthavnen. Det var bare ærgerligt Sonny Boy…
Så ved jeg fremover, jeg skal tjekke det, hvis vi en anden gang rejser med SAS. Men spøjst, der ikke kommer en advarsel: “husk at booke kuffert til hjemtur”…
Konklusion
Det gode
Vi er lidt stolte af, vi stadig kan vandre på denne måde.
Perfekt vejr de fleste dage: sol og ca. 18-20 grader. Jeg har absolut ikke behov for mere varme.
Dejlig årstid: grønt alle vegne. At opleve foråret og bagefter komme hjem og få det herhjemme.
Ingen problemer med angstfremkaldende flodkrydsninger, som sidste gang.
Italien er et dejligt rejseland med smuk natur og god mad og vin.
Skønt med ferie efter yde- og nydeprincippet.
Passende blanding af by og land.
Fint med byferie til sidst.
Det knapt så gode
Henning faldt over en kantsten og måtte lappes sammen på sygehuset
Der var sket 3 fejlagtige dobbeltbookinger. Heldigvis kom vi kun til at betale for den ene.
Vi måtte betale ekstratakst for bagagen hjemad.
Delvist regnvejr de første to dage.
Knapt så smukt i regnvejr
Tips & tricks
I de fleste busser og sporvogne kan man nu blot bruge sit betalingskort, som man scanner. Det trækker ca. 1,5 euro og gælder 90 minutter.
Overnatninger
Alle undtagen Agriturismo Passalaquia var booket via Booking.com.
12.4. B &B Governo dei Nove, Siena, 1009 kr inkl morgenmad. Meget fint og centralt, nyrenoveret.
13.4. Antica Dimora, Monteroni d´Arbia, 732 kr uden morgenmad. Hel lejlighed I hus, hvor ejeren bor ovenpå.
14.4. Agriturismo Percenna, Buonconvento, 1330 kr inkl morgenmad. Flot agriturismo. desværre lidt klamt, da vi var der.
15.4. Palazzo del Capitano, San Quirico, 1562 plus 1652 inkl morgenmad. Fornemt hotel, men opkrævede fuldt beløb for 2 bookinger.
16.4. Agriturismo Passalaquia, ca. 2000, inkl aftensmad, morgenmad og drikkevarer. Charmerende, 1400 tals hus på landet, hjertelig værtinde.
17.4. Casa della piazza, Radicofani, 568 kr uden morgenmad. Yndigt lille hus midt i dejlige Radicofani
18.4. L´Antico Camino, Acquapendente, 523 kr med lidt morgenmad. Valuta for pengene. Helt nyrenoveret i IKEA-stil.
19.4. B&B Villa Gualterio, Bolsena, 822 kr inkl morgenmad. Charmerende herskabsville med fine, gamle møbler.
20.4. Casa Buditto, Orvieto, 1311 kr, med lidt morgenmad. Stor, flot, nyrenoveret lejlighed med lille balkon.
21.-23.4. B&B San Pier Novello in Oltrarno, Firenze, 3856 for 2 nætter, inkl morgenmad. Dejligt sted, centralt i Oltrarno, derfor pebret i pris.
Bagagetransporten forløb perfekt
Vandrestrækninger
- Siena – Monteroni D´Arbia, 18 km
2. Monteroni D´Arbia – Buonconvento, 17 km
3. Buonconvento – San Quirico, 23 km
4. San Quirico – Agriturismo Passalaquia, 18,5km
5. Agriturismo Passalaquia – Radicofani, ca. 18,5 km
6. Radicofani – Acquapendente, 16 km
7. Acquapendente – Bolsena, 24 km
I alt 135 km eller 19 km i snit pr dag. Med “det løse”, dvs. rundt i byerne efter ankomst, ca.
153 km, eller ca. 22 km i snit.
Hvis vi skal gå “Camino” igen, skal jeg prøve at finde overnatningssteder med max. ca. 15-17 km imellem hver dag. Så er der mere tid og overskud til at gå på opdagelse de steder, vi når frem til. Det er dejligt, vi (endnu) ikke har skavanker, men vi bliver jo ikke yngre…
