Det er jo skønt at forlade et vinterkoldt og kedeligt DK og få timer senere må knibe øjnene sammen, når man træder ud i blændende solskin og 20 graders varme på La Palma.
‘
Men giver det overhovedet meningen at tilbringe 14 dage på en dejlig, Kanarisk ø, når verden står i brand og man hver morgen ikke tror sine egne øjne, når man læser nyheder?
Vi gjorde det i hvert fald og kun i glimt blev jeg grebet af mismod over at verden er “af lava”. På La Palma blev vi mindet om de gode ting, der også er i verden – vi læste nyheder, men fortrængte dem så, når vi blev optaget af landskabet, solen, havet, osv.
Øen La Palma er endnu ikke så kendt og forveksles ofte med Las Palmas på Gran Canaria eller med Palma, hovedbyen på Mallorca.
La Palma er den nordvestligste af Kanarieøerne og med et areal på 706 km² den femtestørste af øerne. Befolkningstallet er på 85.000 hvoraf de 18.000 bor i hovedbyen Santa Cruz de la Palma. I Los Llanos bor der ca. 20.000 indbyggere.
På vores rejse til La Palma boede vi i begge byer: hhv. 9 dage i Los Llanos og 5 dage i Santa Cruz. Det var perfekt.
Los Llanos
Bravo Tours har sat sig tungt på La Palma
Næsten alle danskere, der rejser til La Palma, rejser med charterselskabet Bravo Tours, der er de eneste, der flyver direkte til øen. De fylder til gengæld 3 fly hver uge, fra hhv. Aalborg, Billund og København – ret imponerende! Når man kigger på afgange og ankomster til La Palma, udgør den danske trafik også en absolut pæn del. En stor del af resten er små, lokale flyvninger til de andre kanariske øer.
Her er en af sønnerne på vej ned. De ankom med 15 minutters mellemrum.
Da øen ligger ret isoleret, er der rige muligheder for at kigge stjernehimmel og der er da også flere observatorier på øen. Den lave grad af lysforurening vil man gerne bibeholde og derfor er det også begrænset, hvor meget flytrafik, man ønsker.
Vi besøgte bevidst hverken de højtbeliggende observatorier eller den kendte nationalpark Caldera de Taburiente – simpelthen fordi der var for koldt til vores smag. Vi ville jo gerne ned og nyde varmen her i februar
Jeg foretrækker absolut at flyve direkte, så vi købte en flybillet hos Bravo Tours, men stod selv for resten. Langt de fleste køber fly og hotel samlet – det er en smagssag. Det har selvfølgelig fordele at købe en færdig pakke og blive hentet og bragt, få tilbud om udflugter og slippe for at lave mad selv osv. Vi ser det som en stor fordel, at vi selv kan lave mad og andre dage gå ud at spise forskellige steder.
Selv at kunne lave mad er en stor del af ferien for os. Her lækre lammekoteletter og friske pølser, som har været på grillen.
Det tager sin tid at flyve til La Palma, ca. 5 timer, når der ikke er modvind. Men tiden går hurtigt, især når der som på vores flyvninger slet ikke var turbulens. OG der serveres meget lækker morgenmad (tilkøb). Vi forbinder ellers flymad med noget hundeæde, men her var der fin omelet, oksekødspølse, økologisk smør og godt brød osv.
Det var en oplevelse i sig selv at flyve til La Palma med Airseven. Det er et dansk flyselskab, der flyver for forskellige charterselskaber. Alle – fra kaptajn over kabinechef til de “menige” – lignede nogen, der lige var gået ud af gymnasiet! Det kan ikke udelukkes, at vi selv er påvirkede af vores egen, fremskredne alder, men alligevel… Personalet var også anderledes afslappet klædt end man er vant til. Og de var i det hele taget vældigt afslappede. Udførte deres job fint, men havde også god tid til åbenlyst at stå og snakke og pjatte med hinanden. For os er det måske rigeligt “afslappet” at personalet ikke værdiger én et blik, når man går ombord, men er travlt optaget af at læse et eller andet. Men samlet set fint og hvorfor skal stewardesser egentlig være i høje hæle og med fuld “krigsmaling”?!
Los LLanos – Villas Taburiente
Vores første bolig i udkanten Af Los Llanos var noget helt særligt! I kategorien “rimeligt dyr, men dejlig”. Villas Taburiente kostede ca. 1300 kr pr nat, booket direkte hos ejeren.
Gennem Booking.com ville det have kostet ca. 1400 pr nat. 3 af de kun 4 villaer er til 2 personer, og den sidste til 4. Alle havde egen pool.
Vi lejede selvfølgelig en villa til 2 personer, men så endte det med, at først vores yngste søn og senere vores mellemste gerne ville med. Den ene fik lov at bo i vores villa ganske gratis. De særdeles flinke ejere, far og søn, kom slæbende med en spritny seng, som de redte op i stuen. Det ville de ikke have ekstra for. Vores anden søn måtte bo på et – billigt, men udmærket – hostel i byen, kun 3 mins kørsel fra os, så det var ikke noget problem.
Privat værelse på Hostel Vagamundo: 582 kr i alt for 2 nætter
Noget af det mest fantastiske ved Villas Taburiente er, at husene ligger midt i en lund med frugttræer og man er velkommen til at plukke fra træerne.
Så appelsiner, citroner og avocado kunne man hente lige uden for døren – og sikke en smag, de havde! Der var også Papaya og mangotræer.
Ejerne var desuden særdeles gavmilde med andre ting: der stod bobler, frugt og chokolade på bordet, da vi kom, i køleskabet var der en flaske hvidvin – og en dag stod der også en lokal dessert i køleskabet. Servicen var udstrakt og da vi begge glemte vores airpods i huset, og først opdagede det, da vi var i DK igen, blev de straks fundet og sendt til os.
Villaen havde sågar egen pool, som vi blev overraskende glade for. Jeg troede faktisk ikke, vi ville få brug for den på denne årstid, men den var konstant opvarmet til 27 grader. Det var himmelsk at få sig en dukkert efter dagens varme vandring!
Andre (læs: yngste søn) tog sig i stedet en løbetur!
Santa Cruz – Casa Rural 1820
De sidste 5 dage boede vi et 200 år gammelt hus midt inde i Santa Cruz. Oprindeligt havde jeg booket et hotel, Banana Garden, men med 4 personer, og dermed 3 værelser, ville det blive noget pebret i pris.
Jeg havde oprindeligt booket en studiolejlighed på øverste etage på dette hotel – det må blive en anden gang
Løsningen blev det charmerende, og totalt renoverende hus med 3 soveværelser, perfekt til os. Og til en pris af kun 786 kr pr nat (booket via Booking.com).
Casa Rural 1820, centralt beliggende i Santa Cruz
Her var af gode grunde ingen pool og udemulighederne var begrænsede, men der var dog en fin, lille gårdhave, som vi især brugte ved morgenmaden.
Den lille gårdhave i Casa Rural 1820
Ellers skulle vi jo også bruge byen, nu vi var her og var meget ude at spise. Huset var stort, 120 kvm, med mega flotte lofter, fine møbler og mange oprindelige detaljer, men lidt mørkt i det.
Vi har en udpræget aversion mod sydlandsk belysning. og her var der bestemt heller ikke megen skandinavisk hyggebelysning. Èn eneste lysekrone i hele stuen, mega højt placeret – det er ikke hyggeligt i danske øjne.
Men først og fremmest var der 3 soveværelser, et flot “masterbedroom”, et fint dobbeltværelse og et hyggeligt enkeltværelse ovenpå, med en lidt stejl trappe op.
Santa Cruz er helt anderledes turistet end Los Llanos, der er en helt almindelig by. I Santa Cruz lægger de store krydstogsskibe til og det sætter sit præg på den lille by.
Faktisk er den mest charmerende om aftenen, hvor der er stille og roligt. Langs havepromenaden er der fine, gamle huse med de karakteristiske balkoner.
Spisestederne var en blanding af gode steder, meget lokale og meget billige tapassteder og så turistfælder. Den sidste aften havnede vi desværre et sådant sted…
Der er fint at sidde på “La Lonja”, but don´t go there!
Bil- og vandreture
Vi var på tur hver eneste dag og nåede stort set rundt på øen på de 14 dage – meget passende.
Her i Puerto Tazacorte, hvor vi fik kaffe og vafler efter en dejlig vandretur
Ferien var ikke tænkt som en egentlig vandreferie, men vi var i starten lidt beskæmmede over hvor få km, vi fik tilbagelagt på en dag… men altså, det går MEGET op og ned på La Palma. Vi gik ca. 2 1/2-3 timer hver dag og det var fint.
Mange husker nok, at så sent som i 2021, var der en vulkan der gik i udbrud på La Palma. Udbruddet varede 3 måneder og ødelagde ca. 10.000 boliger. Heldigvis var der ingen døde.
Lavaens udbredelse i 2021. Meget tæt på Los Llanos
Los Llanos ligger lige nord for vulkanen og man kan i dag køre ad en nyanlagt vej tværs over det golde lavalandskab. Uha, godt man ikke var på øen dengang i 2021.
Normalt køber vi den tyske Rothers guide, som har inddelt vandreruterne i sværhedsgrad. Og så vælger vi de letteste…Vi købte også guidebogen her, men måtte sande, at nettet og div. apps efterhånden er bedre.
Et par af de ruter, vi ville gå, var lukkede, hvilket ikke fremgik af guidebogen fra 2020, altså før vulkanudbruddet. I stedet brugte jeg især appen All Trails, som jeg købte i prof. udgaven (koster 249 kr pr år).
All Trails
Den har dén fordel, at den er (næsten) helt opdateret, og man kan forhåndsse ruten og ikke mindst tracke den undervejs og dermed se, hvis man går forkert. Ulempen kan være, at ruterne her jo “bare” er nogle, som nogle personer har gået og derefter lagt op. De følger ikke altid de officielle stier og er dermed ikke altid afmærkede.
Derfor supplerede vi med de officielle vandreruter på øen, opdelt i de lokale ruter (mærket med grøn-hvid), de regionale (mærket med gul-hvid) og de nationale (mærket med rød-hvid).
Ingen af ruterne var særligt overrendte, faktisk var vi ofte alene på stien. Men følte os altid fuldstændigt trygge.
Landskabet er meget afvekslende. Den ene dag går du i en ældgammel laurbærskov, måske langs en flodseng og hvor der er lidt mørkt, køligt og meget grønt.
Den anden dag på en gold vulkan med sort lava/aske overalt.
Og en tredje dag langs kysten, højt oppe og med fantastisk udsigt over havet. Det hele var en rigtig god oplevelse.
Mens vi boede i Los Llanos var det naturligt at koncentrere sig om vestsiden af øen, suppleret med lidt nordlige og sydlige besøg. Efter at have flyttet os til Santa Cruz, var det østsiden, vi udforskede.
Ture/udflugter
1. Fra Fuente del Toro, vestkysten
2. Fra El Paso, vestkysten
3. Rundt om Vulkanen San Antonio, sydkysten. 8 euro per person, hvis man også vil gå langs kraterkanten og se udstillingen. San Antonio var sidst i udbrud i 1677, men så sent som i 1971 blev der dannet en ny vulkan tæt på. Var 2 gange på denne tur.
4. Cuevas de Buracas ved Las Tricias, vestkysten, nordpå. Vi var også 2 gange på denne tur.
5. La Zarza, nordkysten. Laurbærskov og den fantastiske Mirador Dona Pola. Længste tur: 8,3 km….
6. Tur til Mirador Somada Alta. Østkysten, nordpå, gennem laurbærskov.
7. Kysten ved San Andres og Puerto Espindola. Promenade
8. Los Llanos: Her havde næsten alle lange bukser og jakker på. Et bevis på at her er få turister! Fint centrum med mange butikker og cafeer, knapt så mange restauranter. Farverige huse , stort set alle velholdte.
9. Santa Cruz: fine gågader, havnepromenade, citadel, lille marked, gåtur til Los Canjacos mv.
5 Highlights
1. Miradoren Dona Pola på vandreturen ved La Zarza på nordkysten
Vildt smukt her – og de fineste små fugle, der nok var blevet vænnet til at der blev efterladt krummer
2. Villas Taburiente i Los Llanos
3. At få besøg af to af vores sønner
4. Turene til Cueva des Buracas Ved Las Tricias
5. Drinks og tapas på La Placeta i Santa Cruz
Tips og tricks
Jeg havde bevidst lejet boliger både på hhv. vest- og østsiden af øen, da det tager tid at komme rundt, trods de små afstande. Men vejene er snoede og man kører ikke hurtigt. Der kan bestemt ikke klages over vejenes stand, næsten alle er fine og nyrenoverede – eller på vej til at blive det.
Skal det være luksus, så prøv Villas Taburiente – det var det værd…
Besøg Santa Cruz, når der ikke er krydstogtsskibe i havnen…
Er du til decideret vandreferie, har f.eks. Ruby Rejser og Fyrholt rejser ture til øen, sidstnævnte med guide. Jeg vil nok være bange for ikke at kunne klare de mange km/timer pr dag…
Op ad vulkanen San Antonio – det var lidt strabadserende
Transport: Vi lejede en bil og valgte Topcar, som vi har gode erfaringer med. Billeje i 14 dage kostede ca. 2700 kr inkl forsikring. Hvis vi ikke havde haft bil, havde vi haft et problem. En del hotelgæster klager over, at deres hotel lå uden mulighed for gåture fra hotellet.
Vores lille Kia gjorde det godt
På vestkysten er der nord for Los Llanos pt. et større vejarbejde, så man skal regne med lidt ekstra køretid.
Indkøb: de bedste måltider på La Palma var faktisk dem, vi selv lavede. Det er en fornøjelse at købe ind i Mercadona-butikkerne. Frisk fisk, overskuelig indretning, “skinke-alter” og i det hele taget lækre varer.
Den bedste tapas var dermed den vi selv lavede…
i Mercadona kan man bl.a. købe den ustyrligt lækre rørsukkersirup fra Frigiliana i Spanien. Prøv den på græsk yougurt med mysli og banan – tæske lækkert!
“My precious” – sirup fra Frigiliana. Glasset overlevede turen hjem i kufferten
De andre butikker, vi prøvede, Spar og Super/Hyper Dino var helt anderledes kedelige. Så skal du selv købe ind og bo på vestkysten, så kør forbi øens eneste Mercadona på vejen ( ligger i udkanten af Santa Cruz).
“Serrano-alteret” i Mercadona
Karneval: der er karneval på La Palma d. 3.3.25. Derfor var det umuligt at få bolig omkring denne dato – bl.a. derfor måtte vi ty til de dyre skoleferiebilletter. Kunne ellers være en oplevelse at opleve karnevallet, der er anderledes end mange andre steder. Man klæder sig i fint hvidt eller lyst tøj, kaster med talkum og der ryges store cigarer. ”Día de Los Indianos” er den vigtigste hyldest til tilknytningen til Cuba. Denne særegne fiesta parodierer ankomsten af de kanariske øboere, der vendte tilbage fra Latinamerika med guld, smykker og tjenestefolk i det 18., 19. og 20. århundrede.
Vi oplevede lidt optakt til karnevallet: musik på centrale scener i byen og folk – både børn og voksne – der var udklædte.
Vejr og klima: vi var heldige med vejret, da vi var der. Megen sol, ofte omkring de 19-20 grader, som jeg anser for at være perfekt! Men vær obs på, at der inde i landet er meget køligere, ikke mindst oppe i bjergene. Hvis man kører tværs over øen, oplever man øens mikroklima. Varmt ved kysten, køligt og ofte tåget, når man er midt på øen.
Her kører vi ind i tunnelen gennem bjergene midt på øen.
Vi havde kun en smule regn, men nogle gange blæste det og det var generelt for køligt til at sidde ude om aftenen, undtagen i Santa Cruz. Under alle omstændigheder skal man være beredt på omskifteligt vejr – pludselig trækker skyerne ned fra bjergene. Så hav altid ekstra tøj med i rygsækken, uanset hvor lille en tur, du er på.
Første gang, vi kravlede op ad vulkanen San Antonio var det blæsende og ind i mellem regnfuldt. Vi havde altid vores tynde regnjakker med i rygsækken
Flypriser: Vi tog afsted, mens det stadig var skoleferie og dermed var flybilletten mega dyr (6.000 kr for en returbillet til 1 person, der er afsted i 14 dage). Kan du rejse med kort varsel, kan du få flybillet til helt andre priser (f.eks. pt. 1000 kr for 1 person, 1 uge).
Flybilletter til drengene kostede ca. 3000 pr mand for en uge
Spisesteder
1) Lucy, på havnen i Santa Cruz, “finere” restaurant, italiensk, godt sted.
2) La Lonja, på havnepromenaden i Santa Cruz, hold jer væk, turistfælde!
Kroketterne var totalt brankede. Carpaccioen bestod af papirtynde, smagløse skiver af et eller andet ubestemmeligt, der var helt klistret fast til tallerkenen, så det havde ligget der længe… Hovedretterne var skandaløst dårlige!
3) Tasca Loius, meget lokalt tapasted i Santa Cruz, vær parat til meget fedtede glas og et nøgent lokale mv, men mega billigt og sjovt at prøve. En masse tapas, en flaske rødvin, 3 store fadøl, kaffe og en dessert: 84 euro!
Kanariske kartofler med grøn mojo, plus friterede små fisk – meget rustikt
3) La Placeta, lille torv på gågaden i Santa Cruz, hyggeligt, fin tapas.
Fik ikke taget billede selv, men de indbagte rejer var gode
4) Restaurante Casa Asterio, El Posito, Puntanella på østysten. Fik kun kage og kroketter, men det var super godt, en vandregruppe spiste der, godt sted.
5) El Pulpo, fiskerestaurant i Los Canjacos, dejligt at sidde ved vandet, maden ok, men ikke i top.
Lokalt mad og drikke:
Jeg “nåede” ikke at få en Barraquito (kaffe i lag med bl.a. likør), der ellers siges at stamme fra La Palma.
Men Sangria fik jeg flere gange. Ikke en speciel La Palma drik, men dog spansk.
Værterne i Villas Taburiente gav os en bøtte Príncipe Alberto, en dessert med bl.a. chokolade, mandler og svampet kage.
Kanariske kartofler, papas arrugadas, serveret med Mojosauce ses overalt.
Bananer! Øen er spækket med bananplantager, faktisk dækker de en 1/3 af øen og vores yngste søn mente bananerne smagte specielt godt. Så han fik indtaget hvad der svarer til en mindre plantage…
Vandreproviant: vi elskede vores pauser med lækre, søde, spanske appelsiner. Vores yngste søn mente fornuftigt nok, det var bedre med bananer. Vi købte vand i flasker, men i Los Llanos var det nok ikke nødvendigt.
Og så bare lidt ekstra billeder til sidst – der var så mange fine motiver…
