På sporet af de store ånder
Allerede sidste år fik vi smag for at besøge steder, hvor store kunstnere eller videnskabsfolk har boet og arbejdet – konkret Selma Lagerlöfs Mårbacka og Alfred Nobels Björkborn.
I år var lignende besøg planlagt på forhånd: digteren Gustav Frödings hjem på Alsters herregård, maleren Anders Zorns museum og gård i Mora samt maleren Carl Larssons gård i Sundborn. Dertil Julita herregården, sidst hjem for løjtnant Arthur Bäckström. Alle steder med guidede rundvisninger, på Alsters herregård sågar med dramatisering af digterens liv.
Jeg elsker kunstnerhjem, hvor man både får et indblik i kunsten og mennesket bag. Kombineret med et utal af fika-steder og smuk natur i det valgte område nord for de store søer, levede turen fuldt ud op til forventningerne. Og bød også på andre museer og seværdigheder, plus mange gåture.
4.6.
Da Stena lines rute fra Grenå til Halmstad lige er lukket ned, desværre, måtte vi i stedet til Frederikshavn. Det betyder egentlig ikke noget, når man skal nordpå, men det føles mere som ferie at køre i Sverige fra starten af.
Dejligt med et fint kæledyrsområde på færgen, hvor der sågar var reserveret bord til os. Vi snakkede en del med en sød, nordjysk familie med 3 piger og en Golden Retriever-hvalp. De skulle selvfølgelig til Vimmerby og det vakte gode minder om vores tur med drengene hertil.
Jeg havde booket en overnatningsplads tæt på Göteborg, men lidt nordpå, Kungsälvens camping, der også er et B&B. Fin plads, ned til vand og med udsigt.
Bohusfæstningen lå lige ved siden af, så vi gik rundt om den, da det var tid til aftentur med Nanna. Der var særdeles tiltalende her, rigtigt svensk, og vi kunne fornemme, det var dejligt at være tilbage.
Mødte disse to på aftenturen
5.6.
Jeg var faldet over en meget rost stellplads v. Upperudde, Spångens båthamn, så her susede vi op og ankom allerede ved godt middagstid. Vi havde nemlig ingen ide om hvorvidt man skulle være hurtigt ude for at få en plads. Der var så kun en enkelt camper, da vi kom…
Pladsen lå naturskønt og der var dejligt at være.
Fika-traditionen blev startet op, da der lå en fin cafe, Bonaparte, tæt på.
Naboen, Dalslands museum, var desværre lukket, men der var kunst i parken/haven.
En anden fordel ved pladsen var at den lå tæt på Håverud sluser, hvortil vi cyklede på kun 10 min.
Museet her lukkede kl 16, så det kunne vi lige nå.
Overraskende fint og nyindrettet i 2018 og med “personliggørelse”, som man bruger nu om dage, hvor man beskriver livet for konkrete folk.
Teksten var håndskrevet på væggene – et alternativ til digitaliseret formidling.
Så derefter sluseområdet med den berømte jernbro.
Den var på sin tid en ingeniørbedrift, ingen havde troet kunne forekomme. Broen, der fungerer som kanal for bådene, er ført skråt hen over en brusende elv.
Kanalen kom i 1861, før da havde lokalsamfundet været isoleret. Nu kunne man transportere alle mulige varer ad kanalen. Dalsland kanal hedder den, den kendte vi ikke.
Et sammenhængende system af kanaler binder mindre søer sammen og går helt til Norge.
Det undrede mig, at der næsten ingen mennesker var. Stedet er helt klart lagt an på mange turister – et kæmpe spise/cafested, røgeri, fiskebutik, turistinfo, antikbutik mv. men alt var tomt og lukket. Turistbåden, der sejler til Bengtfors starter først d.8.6.
Vi fortsatte på cyklerne den anden vej hjem via den lille by Åsensbruk.
Det var lidt uklart, om man måtte gå her langs jernbroen, men vi skulle ikke nyde noget…
Om aftenen så vi på de sluser, der lå lige ved campingpladsen.
Pludselig blev Nanna opmærksom på et eller andet ved bredden og jeg nåede at se et ret stort dyr med brun pels, der satte af fra bredden. Den svømmede så roligt rundt i kanalen og pludselig lød der et kæmpe plask. Det måtte være en bæver!
Svært at se, hvad det er på et billede – men det var ikke en krokodille!
Noget af en oplevelse og en skam, jeg ikke fik taget et billede af den, da den var på bredden. Men fik taget en video af den, mens den svømmede rundt i kanalen.
Meget idyllisk ved den lille kanal tæt på stellpladsen
6.6.
Dagens mål var Alsters herregård, hvor digteren Gustav Fröding havde boet.
Den ligger lige uden for Karlstad, hvor vi egentlig havde tænkt os at bo, men den ledige (gratis) stellplads virkede ikke tiltrækkende.
Der er rundvisninger på herregården i weekenden, og for første gang i år også en dramatisering af digterenes liv. Den foregår kun én gang pr uge, så vi var heldige at få billetter hertil.
Inden gik vi tur med Nanna i området, langs Gustav Frödings sti og lidt ind i en skov.
Det var en stor oplevelse at se denne dramatisering, og så på første række. Fin skuespiller, Peter Sundh, der talte let forståeligt svensk, selvom en smule var på Värmlandsk, når han læste et digt op. Han har i øvrigt gennem 17 år (og 5000 forestillinger!) ageret Alfred Nobel, men nu skulle der noget nyt til.
Peter Sundh som Gustav Fröding
Gustav Fröding var født 1860 og eneste søn med 3 søstre. Farfaren havde købte gården, faren var rig, men formøblede pengene.
Moren fik en fødselspsykose, da Gustav blev født og hun blev sendt til Roskilde, mens lille Gustav fik en amme.
Gustav Fröding som barn
Han skulle som ung forestille at studere i Uppsala, men brugte mest tiden på at feste og drikke. Drikkeriet blev hans svøbe, han drak hele sit liv, mere og mere. Han havde svært ved at slå igennem og havde psykiske problemer, så han tilbragte store dele af sit liv på psykiatriske hospitaler.
Gustav Fröding som ung
Men pludselig kom han igennem og blev berømt, men ikke rig. Han fik fine venner fra kultureliten, herunder Verner von Heidenstamm, hvilket var ekstra sjovt for os, eftersom vi tidligere har besøgt dennes bolig i Övralid. Heidenstamm var dog ikke en trofast ven, for da Frödings 3. digtsamling blev fundet for erotisk og folk vendte sig mod ham, faldt Heidenstamm også fra og sværtede ham til. Men da Gustav Fröding døde i 1920, skrev Heidenstamm et hyldestdigt til ham!
Jeg gik bagefter hen og anerkendte skuespilleren for hans let forståelige svensk og han fortalte, han havde en søster ( tror jeg ) i Grenå, og han forstod udmærket dansk.
Vi fik også mulighed for at gå rundt bagefter og se rummene på herregården. Her var der bl.a. et slægtstræ, der beskrev forbindelsen mellem Gustav Fröding og Selma Lagerlöf. Så vidt jeg kan se er de 3Xgrandfætter og kusine.
Bagefter skulle der selvfølgelig fikas i haven bag herregården.
Overnatningsstedet blev en stellplads i Forshaga, der var en tidligere campingplads. Den lå ned til en elv og med fint græs, men ikke noget særligt. En meget venlig herre bød os velkommen og sagde, de havde indvielse af pladsen i dag og skulle have lidt “kalas”, men vi var meget velkomne til at bo der. Vi parkerede derfor lidt nede i hjørnet, men kalaset var slet ikke noget problem, de var helt stille og rolige.
Vi skulle da lige se lidt på byen, men det blev mest til en tur gennem den lokale kirkegård og over byens to broer.
Det var noget af et stort sted til en gravsten! Måske skal der være plads til autocamperen…
Det bedste var, at det klarede op efter en regnbyge, og der blev det så godt og solrigt, at vi – for første gang – kunne sidde ud og spise, dejligt.
7.6.
Fra Forshaga gik turen nordpå. Vi tog en længere gåtur ved naturreservatet Brattforsheden.
Fin tur, nogle steder meget kuperet og vi mødte kun enkelte andre.
Træer, sø, blåbær i skovbunden, rigtigt svensk.
Videre til Lejsöfors, hvor der var et lokalmuseum. Handlede især om jernværket, der har betydet alt for byen, men som nu er lukket og byen virker i dag helt udgået.
Museet fortalte også generelt om levevis før i tiden. Fint at se uden at være prangende.
Fikade på en lille, hyggelig cafe ved en campingplads, hvor fruen selv lavede kager.
Men vi ville ikke bo der, dels lå pladsen lige ud til landevejen, dels kunne man ikke gå tur der.
Der var ingen stier, så vi ville føle os indespærrede. Men fin cafe.
Det blev i stedet til Vansbro camping, der ikke var bemandet og hvor der ikke var en sjæl. Men man kunne bare køre ind og den enorme plads var nyslået. Vi placerede os i den ene ende og satte markisen ud.
Udsigt til elven. Senere kom 3 andre hold. Man kunne ikke komme i kontakt med receptionen og herunder få kode til baderum mv, men endelig kl 20 kom en mand cyklende og opkrævede 375kr. Vi burde have fået lidt rabat….
Nanna fik en tur langs elven, til begge sider.
Byen virkede også uddød, men vi var ikke inde i “centrum”, for det var søndag. Heldigvis var vejret fint, så vi grillede ude.
8.6.
Maleren Anders Zorn var den næste “store ånd”, vi skulle på sporet af. Hans gård ligger i knivbyen Mora, hvor vi engang har været med drengene og den knivglade mellemsøn fik tiltusket sig en kniv.
Den store campingkæde, First camp, har en meget stor plads i Mora . Den tog vi, selvom den ikke var så spændende, men den lå meget tæt på Zorngården.
Her købte vi entre til både museum og til rundvisning på Zorngården.
Desværre var mange af værkerne udlånt til Hamburger Kunsthalle, men vi fik da et indtryk af hans kunst.
Selvportræt af Anders Zorn som ældre
Mest akvareller, som også var dem, jeg var mest tiltalt af.
Anders Zorn regnes for en af Sveriges største malere. Født som uægte søn af en tysk bryggerimester og en fattig pige, Grudd Anna.
Zorn th sm med ægteparret Carl og Karin Larsson – således hænger alt sammen, da vi senere besøgte Larsson gården. De to par så meget til hinanden
Zorn blev berømt og meget rig bl.a. på portrætter af amerikanske præsidenter.
Zorngården
Han fik bygget Zorngården i etaper. Til sidst var den i 3 etager og med et hus til hans mor og to halvsøstre ved siden af.
Det mindre hus, Zorn byggede til sin mor og to halvsøstre
Stor have, der er velholdt og stien foran huset er hjerteformet., så alle skal føle sig velkomne.
Zorn giftede sig med Emma, der var fra en fin familie. Hun var hans ligemand, model og kritiker. Han lavede både akvarel, oliemalerier, raderinger, billedhuggerkunst osv.
Emma og Anders Zorn
Desværre fik de ingen børn, så hjemmet blev skænket til staten, og museet fik hustruen etableret efter hans død i 1920, 60 år gammel. Emma levede dog hele 22 år efter mandens død.
Et helt fantastisk hjem at se! Fin, ung kvindelig guide, der fortalte engageret. Alt står som dengang, der skal f.eks. altid være vand i hundeskålene og friske blomster i bl.a. fruens soveværelse. Vi var kun 6 til rundvisningen, sjovt nok alle danske. Guiden talte tydeligt og vi forstod alt, men hun forstod nærmest intet af vores danske.
Vi så de to af etagerne, med bl.a. 4 køkkener. Stor oplevelse, men man måtte desværre ikke tage billeder, så jeg har hentet nogle fra nettet.
Et af gæsteværelserne på Zorngården
Selve museet så vi færdigt efter rundvisningen, herunder dele af en film om Zorns liv. Det var mandag, men gudskelov havde museet åbent, men den tilhørende cafe havde desværre lukket, øv.
Kirken i Mora ligger lige op til Zorngården
Så vi måtte ud i byen for at fika. Hovedgaden, der ikke var så spændende, lå tæt på.
Vi valgte Mora Kaffestuga, der var et gammeldags sted, men heldigvis med borde i haven, så vi kunne sidde ude.
Det var super vejr om aftenen, så vi kunne grille ude. Det var opløftende, for vores plads midt på en flad græsmark var bestemt ikke noget særligt.
Pladsen lå også lige op til Zorngården, der så flot ud i aftensolen.
9.6.
Tæt på Mora, i flækken Nusnäs, producerer man de berømte Dalarheste. Faktisk er der to værksteder/fabrikker, der også har udsalg, vi nøjedes dog med den første.
Udstilling af gamle Dalarheste på Nils Olssons værksted
Sjovt at se produktionen i funktion. Bl.a. et rum, hvor de håndmalede hestene, et sted, de grundlakerede dem, et sliberum, et klargøringsrum og så selve skæreriet.
De havde én robot, der skar figurerne ud, en ad gangen, plus 2 stationer, hvor der var en person, der sad og skar ud med maskine, men førte med hånden.
Der var også umalede figurer, nogle skårne, nogle savede. Mit bud er, at der ikke findes egentligt håndsnittede mere. Men de er i hvert fald håndmalede og selve figurerne også reelt ret forskellige, så måske er de alligevel håndlavede? De var ikke helt billige, men vi købte en af de klassiske røde med grønne påmalinger (10 cm) til 339 svenske kroner, lig 237 danske kr.
Senere på turen så vi et lille udvalg af Dalarheste i museumsbutikken i Falun. Her kostede de 679 svenske kr, men var nok også lige en tak større. Men vi følte alligevel, vi havde gjort et godt køb på fabrikken.
Her vores lille Dalarhest, som nu pynter i sommerhuset
Videre til Falun, hvor jeg havde udset mig en campingplads ude på en halvø lidt uden for byen. Og Främby Udde var da også et super sted.
Ned til vand, ved siden af en flot gammel herskabsvilla, Villa Herdin, der nu var restaurant. Desværre lukket, mens vi var der. Stedet kostede 420 kr, det hidtil dyreste, men med stor herlighedsværdi.
Vi valgte at holde frieftermiddag i det gode vejr, men selvfølgelig først efter en gåtur i skoven med den firbenede.
Som annonceret kom der regn om aftenen, så var det godt, der også er hyggeligt indendøre i camperen.
10.6.
Cyklede ind til Falun gruva, den tidligere kobbermine. Det blæste meget, men sol ind i mellem. Museet var reelt et stort kompleks af bygninger, som beskrev minedriften, der først sluttede i 1992.
Midt på området et enormt hul i midten, hvor der helt oprindeligt havde været en sø. Minen lå nedenunder, og man var efter 100 års graven kommet hele 205 meter ned i jorden.
Vi så museet og brugte en del tid her.
Gik også rundt i området og så forskellige fine bygninger, alle i Falu-rødfarvet træ, da holdningen var at disse bygninger skulle se pæne ud, selvom de var en del af en industri.
Jeg ville også slemt gerne have set de gamle arbejderboliger, men igen var de lukkede. “Vi åbner igen til juni”, skrev de…
Fabrikken Falu Rödfarg, der stadig den dag i dag laver den berømte røde farve, lå lige ved siden af.
Det er den farve, man ser overalt i Sverige og som man forbinder med de svenske “stugar” (hytter).
Derefter ind på Gjuthuset, der nu var en fin retrocafe med et enorm udbud af – vist – hjemmelavede kager.
Henning skulle have et videomøde om aftenen, så den planlagte restauranttur måtte udsættes.
Selma Lagerlöf boede i Falun indtil hun tilbagekøbte sit barndomshjem Mårbacka. Så også her hænger tingene sammen
11.6.
Super dejligt vejr fra morgenstunden. Dejligt med morgenmad med vandudsigt.
Efter afsked med denne dejlige plads, hvor vi dermed boede 2 nætter, kørte vi op til Carl Larsson gården i Sundborn, kun ca. 20 km nord for Falun.
En ung pige, Martina, havde rundvisningen og det gik fint. Vi var ikke så mange, måske en 10 stykker. Rundvisningen tog næsten en time og det var super spændende at se gården. Men heller ikke her måtte vi fotografere indenfor.
Carl Larsson var fra et fattigt hjem, hvor faren forbandede at sønnen var blevet født. Carl havde flere forhold, herunder med en kvinde han fik to børn med (de døde som spæde), inden han i Paris mødte sit livs kærlighed, Karin. Hun var fra en fin og velfungerende familie og havde fået grønt lys til at studere kunst i Paris, hvilket var usædvanligt for den tid, hvor kvinder end ikke havde stemmeret i Sverige. Kunstnerkolonien i Paris var lidt som Skagenskolonien i Danmark. Carl fik lov at ægte Karin og de fik sammen 8 børn. En dreng, Mats, døde dog som spæd og en anden søn døde som 10 årig af blindtarmsbetændelse. En tredje søn, Asbjørn, tog livet af sig selv som 37 årig.
Anders og Karin Larsson
Trods sorgerne havde de et lykkeligt familieliv og f.eks. spiste børnene sammen med forældrene i den berømte spisestue med mange, stærke farver.
De var ikke henvist til køkkenet og tjenestefolkene, som man ellers brugte i pæne familier på den tid.
Selvportræt af Carl Larsson
De fik huset i Sundborn foræret af Karins far i 1888 og brugte det først som sommerhus, men flyttede permanent hertil i 1901. Carl var født i 1853 og dermed 7 år ældre end Fröding og Zorn. Zorn og han kom meget sammen, også med fruer. Så de var en del af datidens kunstnerjetsetmiljø, kan man nok sige.
Huset blev bygget til ad flere gange, hvilket tydeligt kunne ses.
Sjovt nok er husets forskellige tilbygninger lavet i forskellige materialer
Det er også privat bolig for efterkommerne, guiden sagde 300 i alt! De fordeler tiden her efter et bestemt system. Og så er der også de guidede ture. Det skulle man tro kunne give en masse ballade ift. at blive enige. Så er det nemmere med dem, der kun havde et barn eller ingen, og så forærede deres hjem til staten.
Det var super spændende at se stedet, og det levede helt op til forventningerne. Også en smuk have ned til vandet.
På vej tilbage så vi udstillingen i den nærliggende lade. Det var også om familiens liv, men på en anden måde og med eksempler på andre kunstnerægtepar. Bestemt også fint at se.
Jeg havde forestillet mig Carl Larsson gården som noget meget stort og strømlinet, men der var kun få mennesker på stedet og der var stille og roligt.
Jeg har for mange år siden på en ferie i Sverige, købt en mappe med tegninger af Carl Larsson, med idylliske illustrationer af værelser, have, børn, fester osv. Dem må jeg have smidt ud, men nu købte vi, på Hennings opfordring, en enkelte poster til 100 sv kr.
Vejret var super, så nu skulle der hurtigt findes et overnatningssted tæt på, så vi ikke skulle køre for meget.
Parti fra Sundborn
Det blev til Horndals bad og camping, der fik meget gode anmeldelser, ikke mindst pga. det venlige, nye forpagterpar, der er hollændere. Her var kun ganske få fastliggere og pladserne ned til søen var alle ledige. Her slog vi os ned og boede godt.
Værterne var meget imødekommende og talte både engelsk og svensk efter at have boet her i 10 år. Jeg talte så også lidt svensk med dem. Ufatteligt de kan leve af dette og at de er der så meget på pladsen selv. De fleste andre steder er der selvbooking og ingen bemanding, hvilket jeg egentlig ikke kan huske fra andre år. Det samme med at så meget endnu ikke er lukket op. Sommeren er kort her oppe nordpå.
12.6.
Kørte til Västerås, der er en større by, vist ca.130.000 indb. Vi kom lige forbi et frilandsmuseum, som jeg gerne ville se. Vallby hed det og havde gratis adgang.
Det var fint at gå rundt der og det blev tydeligvis brugt som almindeligt udflugtssted, så der var en del mennesker i det fine vejr.
Nogle af husene kunne man komme ind i, men langt fra alle.
Det her kunne være et maleri af Carl Larsson…
Der var også en god cafe, så den nappede vi til tidlig fika, for vejret var fortryllende og nu var vi jo her.
Fik verdens største kop kaffe!
Nåede Fiskaboda camping og fik den forhåndsbookede plads, den sidste ledige i første række.
Vores plads var så stor, at vi kunne holde med siden til vandet. Det giver mulighed for at begge får vandudsigt, når vi sidder inde. Ellers er det normalt altid mig, der trækker det længste strå og har udsigt, når vi holder med front mod vandet.
Så kan man ikke have bedre udsigt til vandet
Dejlig solrig aften med grillning og udespisning.
Det gode vejr skulle udnyttes, for fra næste dag hed det regn og regn…
13.6.
Så var det planmæssigt slut med det gode vejr, hvilket vejrudsigten havde vist – 3-4 dage med regnvejr, sagde den. Vi gennemførte dog det planlagte besøg på Julita gården. Den ligger som en del af et friluftsmuseum, som vi først slentrede rundt i.
I 1992 byggede man disse huse i 2/3 af alm. størrelse, så børnene kan lege på “Pedersen og Findus´ gård”. Gad vide, hvor mange børn, der i dag læser disse skønne billedbøger?
Men så kom regnen for alvor. Der var håndværksdag med boder, hvor man viste gamle håndværk frem, men de var heldigvis rykket indenfor.
Herregårdshaven i silende regnvejr
Og heldigvis skulle vi tilbringe den næste time indendøre, da vi havde gaflet os (gratis) billetter til guidet rundvisning med temaet “herskab og tjenestefolk”.
Gårdens sidste ejer, løjtnant Arthur Bäckstrøm, blev aldrig gift og fik ingen børn, men kompenserede ved at have en masse gæster og holde mange fester.
Vi kom bag om kulisserne og hørte om de mange og store måltider, der skulle frembringes. Igen en rigtig fin rundvisning, men så kunne jeg også mærke, at jeg var ved at være mæt af den slags for denne gang. Heldigvis måtte man godt fotografere indenfor her.
Det passede fint med, at vi havde besluttet at afkorte turen og sejle hjem fra Göteborg næste dag. Så det planlagte besøg hos børnebørnene på Sjælland blev desværre ikke til noget i denne omgang, for de var ikke ledige her i weekenden.
Overnatningsstedet blev valgt ud fra kriteriet om tættest muligt på Göteborg, men også med mulighed for at spise ude, hvilket ikke var lykkedes hidtil. Vores erfaring var, at egentlige restauranter kun har åbent i weekenderne, ellers er man henvist til pizzeriaer og kebabsteder og det gad vi ikke. Stellpladsen i Lerum, ca. 23 mins kørsel fra færgen virkede spritny. Stor og velordnet og med fine faciliteter, men ikke et spændende sted at bo, her lige op ad motorvejen.
Men sørme om det ikke lykkedes at komme ud at spise. Jeg havde udset mig Aluddens restaurant, 15 mins gang fra stellpladsen.
Vi fik vældigt fint mad, en mellemting mellem cafemad og gourmet, til rimelige priser. Så vi var meget tilfredse.
14.6.
Havde booket færge til kl 9:10 til en pris af 1855 kr med DCU rabat. Rolig overfart og dejligt at komme hjem til sommerhuset i god tid, så camperen kunne tømmes og rengøres, klar til nye eventyr.
Overnatningsteder
4.6. Kunggälvs camping, 350 sv.kr inkl strøm
5.6. Upperuds stellplats, Spången båthamn, 250 sv.kr inkl strøm
6.6. Forshaga stellplats, 275 sv.kr inkl strøm
7.6. Vansbro camping, 375 sv.kr inkl strøm
8.6. First camp, Moraparken, 350 sv.kr inkl strøm
9.6. Främby Udde stellplats/Sjösidan Falun, 420 sv.kr inkl strøm
10.6. Sm.
11.6. Horndals bad og camping/Sandvika camping, 395 kr inkl strøm.
12.6. Fiskeboda camping, 395 sv.kr inkl strøm
13.6. Lerum Stellplats, 375 sv. kr. inkl strøm
Upperuds stellplats
Highlights
Dramatiseringen af Gustav Frödings liv på Alsters herregård
Rundvisning på Zorngården
Rundvisning på Carl Larsson gården
Rundvisning på Julita gården
Aftentur på pladsen i Mora
Andre gode ting
Mange gode fikasteder
Fine camping/stellpladser, bl.a. ved Upperud, Horsdal og Fiskeboda
Dalarhesteværkstedet
Gode gåture i smuk natur
Lokal- og frilandsmuseer
At det er så nemt at have Nanna med. Vi er på en måde mere sammen med hende på en sådan tur end derhjemme.
Knapt så godt
Vi oplevede for første gang at meget endnu ikke var åbent for sæsonen, selvom vi var i juni måned. Sommersæsonen er kort her, måske fordi vi var nordligere end vi før har været.
Der er dog også fordele ved at der ikke er overrendt og det er nemt at få plads de fleste steder.
Nogle af overnatningsstederne var ikke så spændende, bl.a. Forshaga, Mora og Lerum.
Moraparkens camping
Vejret var godt, uden at være prangende. Alt fra shorts og tshirt til regntøj og fleecetrøjer blev anvendt, men samlet set kunne vi have ønsket os lidt bedre/varmere vejr.
Gåtur ved Brattforsheden
Især til sidst, hvor udsigt til megen regn og lave temperaturer gjorde at vi valgte at køre hjem. Det blev til ca. 1700 km i alt.
Bohusfæstningen
Konklusion
Igen en dejlig tur til et land, vi holder meget af. Jeg må nok tilstå, at det er det “gamle Sverige”, jeg går efter. Det lidt “romantiske” billede af landet, kan man sige, med rødfarvede træhuse og smukke landskaber og livet, som det var engang.
Det var et absolut hit at have kunstnerhjem som tema og at satse på guidede rundvisninger. Jeg elsker, når kunst og privatliv smelter sammen og man får en ide om, hvordan kunstneren var som menneske. Vi har som nævnt før forfulgt det spor, men ikke så målrettet og planlagt som denne gang. Det inspirerer til en lignende tur, når vi næste gang skal sydpå.
