20.2.24. En nervepirrende venten på bus til havnen
Afgang kl 8. Nem indtjening i den fine, lille lufthavn. Det er sandelig det grå guld, der skal afsted i denne uge! Snakkede med et -endnu – ældre ægtepar, der skulle til Santa Cruz på en pakkerejse.
Alle lag skulle på her tidligt morgen i Aalborg lufthavn
Nem afgang og at have musik i ørene og broderi i hånden er en kæmpe velsignelse, der gør rejsen til en leg! Tænk jeg ikke har fået gjort det noget før…og ingen turbulens, så alt er ok.
Den nemmeste flytur, jeg har haft til dato, men det skyldes også, at jeg for første gang har taget mig sammen til at downloade noget god musik.
Nem landing, lang ventetid på kufferterne, men stadig masser af tid. Problemet opstod, da det var lidt svært at se, hvor bussen til Los Christianos, nr. 40 holdt. Da vi fandt den, var der meget lang kø og den kørte, fuld af folk. Så stillede vi os i kø til den næste, men var flere gange lidt i tvivl om det var den rigtige kø. Henning spurgte nogle gange. Så var den næste bus aflyst og vi ventede og ventede og køen blev alenlang. Et par unge piger forsøgte diskret at snige sig ind i køen, men så opstod der heldigvis kollektiv “afstraffelse”. Bag i køen med jer, lød det. De fik det til at lyde som om de/vi var vanvittige: tag det dog roligt, stønnede de – og fik sig i øvrigt klemt ind i køen lidt længere nede.
Mens vi venter…heldigvis var det lunt og solrigt
Så kom der endelig en bus kl ca.17:40, over 2 timer efter landing. Og efter div. yderligere problemer kom vi endelig afsted. Vi talte forinden om taxa, men jeg slog til lyd for, at der også kunne være kø der, også med busforsinkelsen in mente. Plan B var den sidste færge kl 20, den måtte vi kunne ændre billet til mod et gebyr. Og så kørte bussen sørme og på kort tid nåede den Los Christianos .
Vi tog chancen. Selvom jeg egentlig havde anset det for umuligt at nå, styrtede vi gennem Los Christianos og de mange slentrende turister og skisme om vi ikke nåede frem lige før afgang og fik lov at komme med. Absolut sidste udkald. Det var da en lise at komme ombord. En engelsk dame fortalte, hun havde været på La Gomera flere gange før, men aldrig havde oplevet problemer med bussen før. Bussen kom normalt efter 10 min. Det ved jeg ikke lige, om jeg tør stole på en anden gang.
På vej til La Gomera
Nå men vi sejlede i en times tid, det sidste stykke med noget bølgegang og kom så i land. Gik op til lejligheden der planmæssigt lå på en bakke, så Henning baksede voldsomt med den tunge kuffert. Men vi var det til aftalt tid, kl godt 20. En spansk kvinde tog imod os. Hun kunne ikke ét ord engelsk! Men det gik med fagter og forståelige spanske ord osv. Lejligheden, der er booket gennem Airbnb er rigtigt fin og så helt vildt ren, at man tror de har slikket gulvet, det glinser voldsomt. Kommunikationen med ejeren, Cesar, fungerede gennem hele opholdet lynhurtigt og perfekt.
De havde stillet en flaske rødvin frem, samt en stor pose chips, nogle snack-kiks og noget rød Mojo-dyppelse, plus en stor flaske vand.
Vi var noget brugte, så vi nåede hurtigt frem til, at vi godt kunne undvære aftensmad, men ville i stedet sidde på terrassen og få noget rødvin plus snacks. Det var en god beslutning. Det blæste, men man kunne fint sidde ude med en en trøje på. Fantastisk terrasseudsigt! Virkeligt flot. Så var vi også møre og tørnede i seng.
Dejligt at være nået frem og er jeg meget begejstret for stedet. Lejligheden er upersonligt indrettet, men fin.
21.2.24 Første vandretur på La Gomera – og byen indtages
Vi gik ned til byen og købte morgenmad i Spiermarkedet i tilknytning til det åbne fødevaremarked, der vist synger på sidste vers. Havde først kigget på Spar. Begge er ikke voldsomt store og ikke billige, men vi er jo også på en ø. Oksede hjem, igen op ad trapper og endelig, kl ca.10, kunne vi få morgenmad. Aldrig har jeg nydt morgenmad SÅ meget ! Solen kom så småt frem på altanen, der er vest/sydvendt.
Så tog vi vandretøjet på og jeg vandrestavene med. Gik ned i byen igen, købte vand og appelsiner i Spar og fortsatte ud ad havnepromenaden.
Kraftværket ses i forgrunden tv
Der hvor vejen skulle dreje ind, var der vejarbejde, men en særdeles venlig ung vejarbejder kom hen til os og fulgte os hele vejen hen til en anden sti, vi kunne følge og dermed komme op til vandreruten. Meget fornemt.
Så endelig fandt vi stien, bag det dieselosende kraftværk, der laver strøm. Så gik det op ad bakke med hårnålesving og en sti fuld af store sten.
Og det var varmt! “Kun” 23 grader, men det føltes som mere.
Og det lønnede sig. Da vi kom op, fladede stien ud og vi gik langs kysten med super flot udsigt.
Mødte kun ca. 3 andre hold. Men nåede ikke så langt, var allerede lidt trætte. Holdt vand- og appelsinpause ca. ud for Michelinmanden, som vi blasfemisk har døbt Jesus figuren på toppen, og som lyser i mørket.
Længere henne var der en ruin af et lille hus, hvor vi satte os.
Salamanderne kom pilende ud og jeg gav dem lidt æble. De ville gerne suge fugt ud af stykkerne.
Vi vendte om derefter, selvom vi så langtfra havde gennemført denne BLÅ, dvs. letteste rute, lidt pinligt. Men et estimat på 2 t 40 min retur for hele turen var helt til grin, så Rothers guide kan man ikke regne med tidsmæssigt.
Tenerife med Teide bjerget ses i baggrunden
Nå, vi gik ned af bjerget igen og pludselig blæste det voldsomt. Satte os på mit forslag midt i byen og fik hhv. en stor fadøl og en espresso på en cafe.
Hjem til afslapning på terrassen. Læste bl.a. om La Gomera og om vandreture her. Så gik det op for mig, at bog, vi havde lånt af venner, var fra 2011 og kun havde 52 ture, mens nyeste udgave har 73 ruter! Så nu skal der købes en nyere udgave.
Senere gik vi ned i byen igen, efter rosé på terrassen og efter et par forsøg fandt vi en engelsk udgave af guidebogen fra 2020 med 70 ture, så den købte vi. Vi gik rundt i byen, men havde lidt svært ved at finde oplagte spisesteder.
La Gomera er en stille og rolig ø, selv her i San Sebastian, øens største by
Mest flotte huse
Men også enkelte forfaldne
Først et glas på en udendørs cafe.
Endte med at spise på en af gågaderne, hvor vi sad ude. Meget flink vært, der virkelig kunne kunsten at være nærværende. Delte hjemmelavede kroketter med kanariske kartofler, derefter fik jeg lammekoteletter og Henning friturestegte blæksprutteringe, begge dele med hjemmelavede fritter.
Hjemmelavet, men ikke noget særligt. Vinen kostede kun 2 euro pr glas, men smagte heller ikke særligt godt. Det hele kostede ca. 33 euro, det er vildt. Dejligt man kunne sidde ude, for her var læ.
22.2.24. San Sebastian og San Sebastian…
Skulle hente bil kl 10. Ingen ved Avis, da vi kom, mystisk, men Henning ringede og damen kom hurtigt. Men der var ingen booking!
Jeg fik snart mistanke om, at Henning havde bestilt til San Sebastian et helt andet sted…det havde han, i Nordspanien! Så var der kun at grine, men det huede ham ikke. Ringede til Fdm, der var gode og talte selv med Avis damen. Der var ikke andre Avis biler ledige i lang tid fremover. Fdm tilbød at refundere lejen og undlod at tage gebyr, men no show-gebyr til Avis var ikke til at komme uden om – 600 kr og helt ok. De tilbageførte 1300 kr, kunne vi så bruge til ny billeje, hvilket passede præcist med beløbet. Alle andre kontorer havde ingen biler, MEN det sidste, ydmyge, lokale sted, havde sørme én enkelt tilbage.
En bulet, gammel Kia Picanto, men skønt alligevel! Kostede 190 euro for 5 dage.
Så kunne vi endelig komme afsted. Vi kørte vi ad GM- til den pittoreske by Agulo på nordsiden af øen.
Agulo
Parkerede og gik først en lille tur gennem byen.
Fik hhv. Cola og espresso på en cafe.
Så op til bilen og skifte til vandreudstyret, købte vand og appelsiner i det lille supermarked, der var lige ved at middagslukke!
Fin, lille by, her rådhuset
Gennem byen og ud til kirkegården, nedad en sti th, og så lige ud ad en nyanlagt fin sti.
Derefter gik det brat ned, men ad en brolagt sti med gelænder.
Kom ned og holdt appelsinpause på en rasteplads ved et kapel. Lidt diset, men dejligt vejr.
Så op igen, hvilket ikke var godt for Henning, men jeg sprang som en bjergged (synes jeg selv…)
Ind at se kirkegården på vej hjem.
De har en flot udsigt, dem der ligger her...
Satte os på en cafe ved vejen. Hjem ad den smukke bjergrute, nu med mindre trafik. Jeg kunne godt lide området!
Hjemme lavede Henning spaghetti Vongole, som vi spiste inde. Dog først et glas på terrassen.
Vi havde parkeret på den forkerte plads/ i den forkerte P kælder, så vi måtte ned og flytte bilen. Lidt besværligt, da vi ikke vidste hvilken af de tre p-kældre, den skulle være i, plus remoten ikke duede. Men vi fik styr på det.
23.2.24. Bil- og vandretur, plus restaurant besøg
Kørte ad GM-2 til Alajero og videre ad en lille vej næsten til landsbyen Quise. Parkede og gik ned, ned, ned mod kysten ad den anlagte sti, med sten langs siderne.
Solskin og flot vejr, shorts og t shirts og ikke andet med. Sluttede da stien begyndte at sno sig ned ad klippen, efter 1 times gang.
Kort chokoladepause og så op igen, det tog også en time. Men var noget hårdt, synes jeg! Henning synes ikke det var så slemt, sjovt at jeg havde det omvendt ved Agulo. Måske fordi vi havde i underkanten af vand med.
Skønt at komme tilbage til bilen, men kun 4 km er ikke imponerende…
Kørte til Playa Santiago og satte os på en cafe på den lille strandpromenade. Godt vi ikke bor der! Der er stort set ingenting og næsten alle butikker er lukkede. Her er mest gamle, tyske hippier, der ellers skulle bo på vestkysten ifølge guidebogen. Nå, men så ved vi det. Retur ad en anden rute, for afvekslingens skyld.
Jeg havde bestilt bord på restaurant Ambigu kl 20. Det var blæst voldsomt op, var nærmest stormende, så det var ikke realistisk at drysse rundt en time mere, så vi satte os på baren Blue Merlin ved torvet. Fik begge Gin og tonic, men det skulle jeg ikke have haft. Den var simpelthen for stærk, om end det var venligt ment. Drak også langt fra det hele.
På Ambigu delte vi en forret med pillede kæmperejer i en ostesovs, smagte fint. Så fik jeg en blækspruttearm med sugekopper, grillet og med hvidløg og forskelligt grønt ovenpå. Mums!
Henning fik store ravioli, igen i en god sovs. Vi købte en flaske rødvin til 25 euro og den var super god. Det hele blev til ca. 55 euro, det var rørende billigt.
24.2. Tur til vest øen
Morgenmad på terrassen, om end i noget blæst. Blæsten har i det hele taget præget dagen i dag. Turen gik til vest øen, hvor tur 27 i Rothersbogen gennem Laurbærskoven skulle være næsten ligeud.
Det var den også , så det var godt for vores selvtillid. Turen var fin og med det ellers stygge vejr i Garajonay nationalparken, tror jeg ikke, vi kunnet have fundet bedre sted. Måske ved kysterne, men nu skulle vi altså se den laurbærskov og den nationalpark.
Meget eventyragtigt med krogede træer med mos på osv. Mange andre vandrere, men ikke noget problem. Kørte ad GM1 som jeg godt kan lide og drejede så fra tv gennem nationalparken. Så kom vi for alvor op i lettere regn og kulde, ca. 12 grader eller mindre. Og folk der skulle vandre der, havde godt med tøj på.
Kørte som Planlagt til La Hayes og parkerede. Fulgte stien, nr. 27. Gjorde ikke holdt undervejs, ikke nødvendigt.
Men fik begge en cola light på et sted i byen. Kørte så på min opfordring den anden vej rundt om øen, forbi Vallemossa og til Agula.
Flot tur og her var der hele 17 grader og vi kunne sidde ude på det lille sted med skrå terrasse. Her fik vi begge espresso og kage med honning. Den flinke vært sagde det var palmehonning fra øen, smagte lækkert. Her ville jeg gerne spise til aften, hvis vi havde boet i byen, tror deres mad var god og hjemmelavet. Regningen lød på 11 euro.
Hjemme var der 21 grader og sol, men stadig voldsom blæst, så vi sad inde i sofaen, men med døren åben.
Jeg lavede mad med de forhåndenværende ingredienser: store kyllingevinger, rødløg, tomat, hvidløg, masser af bredbladet persille, krydderier og smør. Salat til, plus bred pasta med den grønne, canariske mojo – smagte fint.
25.2.24 Rød vandretur til eremita ved vandet
Sol, men voldsom blæst, så morgenmad inde, desværre. Afgang kl godt 10. Vi forsøgte at gå fra foden af Jesus monumentet, men blæsten var alt for voldsom. Så var vi lidt i vildrede, ville ikke tage til Garajonay igen. Jeg fandt så på at prøve den anden tur, jeg gerne ville på. Det viste sig at være en god ide. Vi kørte ikke helt op til toppen, men parkerede ved den tidl. Campingplads (eller hvad det nu har været).
Det gjorde et belgisk par også. Gik de ekstra 1,2 km op ad asfaltvejen, men blæsten var ikke for voldsom. Henning lånte mine stave, for han har fået noget med knæet, som han dog helst ikke vil indrømme.
Snakkede med det belgiske par ved stiens begyndelse. Det viser sig, det er nr. 2 i den selvsamme guidebog! Men den er rød, så jeg havde ikke kigget på den.
Vi valgte dog at gå ud og hjem af samme rute, dvs. langs kystvejen, en grusvej – det gik fint.
Var nede ved og i eremitaen (kirken) og holdt appelsinpause udenfor.
Mødte belgierne på vej op. De sagde, der især ét sted havde været slemt, mere sort rute end rød, så godt vi ikke tog den. Der har været et skred og egentlig står der det er forbudt at gå der, men skiltet er meget gammelt. Jeg tager nu ingen chancer. Men det var skønt at opleve en succes, 2 t, 50 og 7 km, kun med lille pause.
Hjemme igen gik vi ned i byen og fik espresso og brownie med is på bar Ambigu, så dem får vi da støttet. Gik byen rundt først, så pt. 17.000 skridt og vi skal jo også ned og spise igen i aften.
Hjemme igen ved 16 tiden gik jeg til poolen, var dog ikke i.
Temperaturen er helt perfekt i dag, 21 grader og sol. Dejligt med poolmuligheden, ikke mindst pga. solsengene.
Vi valgte igen restaurant Ambigu, der nok er den bedste i den lille by. Nu var det Hennings tur til at prøve “sprutten”.
26.2.24 Tur fra Jesusmonumentet og sidste spisning på La Gomera
Til foddame kl 8:45, havde bestilt tid et par dage i forvejen. Hun kom først kl 9:03. Gad vide, om det nærmest er uhøfligt at komme til tiden hernede?! Men hun var meget professionel. Fik 2 lag lak på, plus beskyttelse. Fint lavet, hun brugte næsten 1 1/2 time. Betalte 30, selvom det kun kostede 25. Hun pegede på mine sketchers, der som forventet ikke var optimale, men jeg troede ikke, jeg kunne få lak på. Hun gav mig så et par badesandaler og jeg behøvede ikke at komme tilbage med dem. Det gjorde jeg nu alligevel. Den billigste og mest grundige fodbehandling, jeg har fået, tror jeg. Så skidt med at vi kun kunne kommunikere via Google translate.
Derefter afgang til Jesusmonumentet igen, denne gang med bedre held. I starten noget voldsom blæst, men det gik fint. Planmæssigt ligeud det første stykke.
Den næste barranco/kløft var sværere at forcere, men det gik, men det gik meget nedad. Henning havde mine stave hele vejen – bedre sent end aldrig, han kommitter sig til dem…
Vi nåede ned til en strand med et lille hvidt hus, der pt. var beboet. Satte os der og fik saftige appelsiner og vand.
Der var andre på ruten og et belgisk par – ikke de samme som i går, men yngre – kom og konverserede. De havde kun 5 dage, men skulle gå mange steder og rigtigt meget. Han havde sågar en gps sender på sig og brugte Koomut, så han hele tiden kunne se, hvor han var, hvor langt, han havde gået og skulle gå osv.
Vi rokkede tilbage og de indhentede os selvfølgelig. Vi brugte vist 2 t og 40 inkl pause og ca. 6,7 km. Vi kunne godt have gået direkte hjemmefra som de andre, men skidt.
Så hjem og slappe en lille smule af, før vi gik ned i byen. Satte os på en cafe bag parken, hvor der er rester af et tårn.
Vi sluttede La Gomera opholdet med at spise på El Pajar: her var der næsten fyldt, men værterne fik alligevel plads til alle, der kiggede ind. Vi mødte belgierne fra i dag, og der var i det hele taget vist mest turister.
27.2.24 Vi indtager den nye lejlighed på Tenerife
Solskin og voldsom blæst. Afleverede bilen uden problemer. Vi kunne sagtens have nået Olsen færgen kl 11, men havde nok troet, det ville blive for presset.
Lige i starten var der nogen bølgegang, men hurtigt blev det mere roligt. Sad på bagdækket udenfor under hele overfarten.
Gik denne gang stille og roligt op til bussen og sørme om den ikke lige holdt der, dejligt. Så vi var i lufthavnen kl 14. Der var så bare lang kø ved Europcar, eller rettere, køen bevægede sig ikke, selvom der kun var 4 hold foran os. Et tysk par stod i over 35 min ved disken! Han brokkede sig voldsomt, men over hvad, vides ikke. Så endelig vores tur. Vi brugte 7 minutter… hentede bilen, der var en næsten spritny Polo og kørte til Adeje.
Her skulle vi bo. Havde lejet gennem Airbnb.
Sendte som anvist en sms til Luka, der ikke svarede. Parkerede foran komplekset og ringede til Luka. En anden mand, George, tog imod os. Han var mega flink og servicemindet og talte super godt engelsk. Sagde Luka havde feber. Han bar vores kuffert helt ned til lejligheden, der lå ned ad en del trapper. Så fik vi parkeret på en privat P plads bag en port. Lejlighedskomplekset er superfint og lejligheden lever op til alle forventninger.
Ny og lækkert indrettet i smagfuld stil.
Flot udsigt og perfekt solnedgang.
Vi sad lidt og gassede os på terrassen, der er som en forlængelse af stuen. Man kan sige, stue og terrasse smelter sammen.
Det blev aldrig aktuelt at sidde inde
Så tog vi bilen til Mercadona, et herligt gensyn. Den lå i et fint butikscenter.
Så hjem, hvor vi lige nåede at få hvidvin og tapas i solnedgangen. Solen går ned kl godt 19. Efter crevetter, der er et must, når vi er sydpå, sidder vi nu stadig ude her kl 22.
17 grader, men vinden har absolut lagt sig, plus vi sidder næsten som om, vi var inde.
28.2.24 Uheldigt gensyn med La Caleta vandreturen
Kørte til La Caleta og parkerede, hvor vi “plejer”. Op ad alle trapperne og så kunne turen begynde.
Der var mange andre på ruten og mange ved stranden, for vejret var super godt. Vi gjorde holdt på en pynt og igen ved ruinerne.
Da vi kom til den lille bar, fik vi det sidste ledige bord udenfor, i skyggen, ahh.
Så fik Henning en besked om at der var forsøgt hævet på hans Mastercard tre gange uden held. Og lidt efter sagde han: “ min pung er væk”!
Mens alt var fryd og gammen…
Han havde bemærket ved sidste pause at øverste lomme i rygsækken stod åben, men ikke opdaget det med pungen. Den burde selvfølgelig også ligge inderst og nederst i rygsækken eller lommen burde være sikret, som man jo kan. Men vi forventede bestemt ikke et tyveri på disse kanter. På promenaden i turistinfernoet måske, men her?! Jeg gik foran, så så ingenting og kan undre mig over, at vi ikke har opdaget at nogen var lige bag Henning og som åbnede rygsækken og var nede i lommen! Eneste anden mulighed, at pungen er faldet ud, men lidt mærkeligt, hvis den, der fandt den, skulle være en uærlig person. Men strækningen er ganske vist kendt for de mange “outlaws” der bor her, altså folk, der ikke er en del af civilisationen, men klarer sig selv. Nogle måske ved at stjæle?! Alle her lignede turister, jeg kan kun komme i tanke om en enlig ung fyr i klipklapper og med en pose på ryggen. Ham så vi ved første stop og tæt før baren, hvor han tog et foto, måske lidt “ konstrueret”?
Henning ringede og fik Visa kortet spærret, det var der også forsøgt hævet på. Dejligt ingen af delene kunne lade sig gøre. Der var også ca. 150 euro i pungen, plus kørekort og prioritykort til lufthavnsloungen. Det sidste spærrede Henning også, men det ville nu være meget usandsynligt at en tyv skulle købe en flybillet for at komme ind i loungen til halv pris!
Nå, sket er sket, men selvfølgelig ærgerligt, især fordi stedet lidt mister sin uskyld. Var ellers glad for at sidde ved baren, men nu kom det til kun til at handle om dette.
Tilbage i La Caletta satte vi os først på et sted, hvor tjeneren nærmest ignorerede os, så satte os i stedet på samme sted som sidste år.
Tilbage i La Caleta
Kørte tilbage til vores Mercadona og parkerede her. Gik ned til kystpromenaden. Den kan jeg hurtigt få nok af! Satte os på et lidt pænere sted med flot udsigt og på Hennnings forslag delte vi en halv liter Sangria.
Det var en god ide, smagte godt og noget nyt. Der var megavarmt. Tre franske eller belgiske kvinder sad ved siden af, den ene kunne engelsk. Hun spurgte til Hennings nyindkøbte knæbind, som vi havde købt i butikscentret v Mercadona. Han mener heldigvis det hjælper. Vi købte også smertestillende mod inflammation. Kvinderne fik kvitteringen og en forklaring og takkede meget.
Hjemme lavede jeg vagtler i champignon/flødesauce med ris til, det var vellykket. Spiste selvfølgelig ude.
29.2.24 Santiago del Teide og frokost på autentisk restaurant
Til Santiago del Teide, hvor vi parkerede samme sted som sidste år og gik samme tur som sidste år…
Mere blæsende og køligt og Henning døjede med knæet, men kom igennem.
Vi fik frokost på en gammeldags restaurant i byen – 23 euro! Der var fyldt op, både turister og lokale.
Kørte over på vestkysten og havde udset mig Orotava, men vi kørte forkert og valgte at fortsætte retur, men ad en anden rute. Fin tur gennem natur og små byer, men meget trafik. Ved eget Mercadona kl. 16. Kunne undgå motorvejen, der planmæssigt proppede på det tidspunkt, noget man skal huske.
Derefter afslapning og senere tapas på terrassen. Køligt og noget blæsende, ca. 19-20 grader, men det går med den fine, lukkede terrasse, vi har. Lejligheden er noget helt særligt, på den måde at ude og inde flyder sammen.
1.3.24 Gensyn med Puertito de Guimar og lækre sardiner i Socorro
Hennings knæ havde det heldigvis bedre. Kørte til Puertito de Guimar og parkerede hvor vi “plejer”. Det er 3. gang, vi går denne tur og det blev anden gang, vi gik til Socorro og retur langs vulkanen.
Det blæste voldsomt og ind i mellem måtte jeg have hætten på, men andre tidspunkter kunne jeg gå uden jakke og i tshirt.
Men mere blæsende end tidligere. Det gode er, at jeg ikke bliver generet af varmen, som jeg ellers nemt gør. Det var faktisk op til 21 grader og det er rigeligt til mig.
Det lille sted fra sidste år var lukket, men det andet, jeg bemærkede sidste år, var åbent. Et ægte lokalt sted og vi var næsten de eneste gæster. Værtinden kunne da også kun spansk. På dagens tavle stod sardiner og det ville vi gerne prøve.
Købte begge en portion, selvom en deleportion ville være nok. Men de kostede kun 6,5 euro og vi skal jo også støtte de små, lokale steder. Købte også fritter til. 21 euro i alt. Vi sad fint under et træ på et gadehjørne. En ægte, uspoleret by uden turister.
En mis med krøllet hale fik nogle af vores sardinhoveder. Den oplevelse kommer på min highlightliste! Bag byen er der store, grimme fabrikker, men den lille by er charmerende.
Området Malpais de Guimar er fredet og fin som altid.
Gik ca.9,2 km og det gik heldigvis super for Henning. Jo også mest ligeud, men især på udturen gennem stenet landskab.
Som sidste år sluttede vi også på en cafe på torvet i Puertito. Hjem igen til solnedgang på terrassen og et glas bobler.
2.3.24 Dejligt gensyn med Anagabjerne og Las Carboneres-turen
Kørte de godt 1 1/2 til time til Las Carboneres. Den nu velkendte tur går først opad, men ellers igen en super fin tur. Jeg er meget begejstret for Anagabjergene!
Start lige uden for den lille by Carboneras
Oppe ved infocentret var der skyet og kun 8 grader. Men her måtte vi hurtigt have overtøjet af og gik kun i t shirts. Solen skinnede nu og der var ikke vind, så helt perfekt.
Der er virkelig en fantastisk udsigt på denne tur.
Og ikke så mange på stien som tidligere, selvom der nu aldrig er overrendt.
Det mærkelige er bare, at vi ikke fandt vores vanlige appelsinpausested! Men skidt, vi fandt et andet godt sted på vej nedad mod Punta Hildago og man skal da heller ikke undlade at prøve noget lidt nyt…
På denne side var det mere blæsende, så på med overtøjet igen.
Det sidste stykke er først langs kørevejen, så op ad en trappe og langs en gammel sti, ned igen og så er vi tilbage i landsbyen.
Ikke de vilde km tal, 6,5 men vi kan bestemt godt være det bekendt.
Godt 3 timer inkl pause, også på byens restaurant. Vi sad ude, selvom det blæste og blev lidt køligt. Det var lørdag og nogle lokale spiste inde i den lidet spændende restaurant, hvor maden også så noget landlig og rustik ud.
3.3.24 Gensyn med Puerto de la Cruz
Kørte til Puerto de la Cruz og parkede som vanligt ved Hotel Maritim. Og som vanligt passerede vi afspærringen, selvom en meget snakkende tysker fortalte om det var ulovligt og politiet havde været der i sidste uge og uddelt bøder, 30 euro. Det afholdt nu ikke mange – heller ikke os – fra at passere afspærringen. Og det var da også den samme ene sten, der lå på stien.
Dejligt gensyn med denne tur, og dejligt vejr.
Vi fortsatte også længere end de andre gange, ned i dalen og sluttede på et udsigtspunkt, hvor vi holdt appelsinpause.
Det lykkedes at få parkeret bilen inde i Puertu de la Cruz, hvor vi fandt en lille, bitte cafe, der havde god kaffe og mega lækre eclairs i mange varianter.
Fint lille gensyn med byen.
4.3.24. Vandretur v. Adeje og sidste restaurantbesøg
Sidste hele dag på ferien. Afgang til landsbyen La Quinta, der ligger højt oppe over Adeje, og med flot udsigt. Selvom vejen derop er smal og snoet, er den nyasfalteret det meste af vejen.
Parkerede ved kirken og gik først ruten, som vi for 5 år siden gik med guiden Mette.
Derefter opad og retur til landsbyen. Ca. 5,5 km og 2 timer uden egentlig pause. Der var nogle andre, men ikke overrendt.
Det gik en del op og ned. Men dejlig tur, først med lidt solskin, men derefter skyet. Og selvfølgelig køligere end nede ved kysten. Ca.15-16, grader, så vi havde vandrebukserne på, plus jakke.
Stierne er godt markerede
Hjem på terrassen for sidste gang. Ca. 22 grader, men mest overskyet.
Gik ned til promenaden og satte os på samme sted som sidste gang, også med en halv liter Sangria, men nu i solnedgangen.
Fint lige at prøve at sidde her, det har vi ikke overdyrket. Men omvendt ikke noget, jeg vil savne meget.
Havde forinden udset mig en restaurant, hvor det var lykkedes at bestille bord. Der var mega travlt, men personalet var i godt humør og tog sig tid til at snakke med gæsterne.
Der er langt mellem snapsene hvad angår gode restauranter her i minefeltet, men dette var en fin afslutning på turen.
5.3.24 Uventet overnatning i Paris
Kørte til Costa Silencio/ Playa Amarilla og gik en 5 kms tur langs klippekysten, hvor vi også havde gået for 5 år siden. Holdt ingen pauser undervejs.
Så ud og aflevere bil, lufthavnen lå kun 10 min derfra.
Vejret er blæsende, men med fuld solskin i dag. Bortset fra vi skal hjem til kulden og bøvlet med at rejse, er det nu fint nok at komme hjem igen.
Burger og cola i lufthavnen
Lagde igen mærke til den kraftige og meget besværede mand, som vi havde set på udturen. Han så endnu værre ud nu. Vi kom afsted og sørme om der ikke var ledig plads ved vinduet, juhu.
Når man udnytter de tilladte 23 kg fuldtud!
Så jeg sagde på et tidspunkt til Henning, at det var den fedeste hjemtur ever, stille musik i ørene, broderi og ingen turbulens.
Men så begyndte personalet at løbe frem og tilbage og det er ikke gode tegn. Lidt efter lød det: “er der en læge til stede?!” Jeg tænkte straks på manden og det var ganske rigtigt ham. Der var så ingen læge om bord, men personalet lavede hjertemassage. Det foregik bagi og vi sad jo ikke og gloede, så jeg så ingenting. De efterlyste igen en læge og stemmen i højttaleren lød tryglende og nervøs.
Så fik vi at vide, at vi gik ned i Paris! Lige efter landing stormede 9-10 redningspersoner ind i flyet, herunder nogle brandmænd! Men de kom ret hurtigt ud igen, det var for sent. Vi skulle lukke for vinduerne, måske som en gestus, måske hvis han blev ført ud af bagdøren.
Så fik vi at vide, at personalet ikke måtte arbejde længere, så vi skulle overnatte i Paris!
Suk, så meget for den nemme hjemtur. Ikke skrækkeligt for os, vi skulle ikke hjem til noget, men der var nogle familier med små børn, ikke sjovt. Plus en del ældre mennesker, nogle med gangbesvær osv. Vi ventede først i uvished i lufthavnen, men Norwegian skaffede hotelværelser til os.
Fik et udmærket lufthavnshotel, ca. 10 mins kørsel derfra. Vi var næsten de allerførste, der kom ind, så var på værelset lidt i 01 lokal tid, kl 24 Tenerife tid.
Sov til kl 7, hvor vækkeuret ringede. Vi havde begge lidt svært ved at falde i søvn. Kunne ikke lade være at tænke på, hvor megen gene og hvor mange ekstra omkostninger til fly, busser, hoteller, ekstra personale osv. dette havde afstedkommet. Manden burde ikke have fløjet og nogen burde have standset ham. Men han betalte så selv den ultimative pris.
6.3.24 Endelig hjemme
Stod parat ved bussen kl 8:15, men den kom først en time efter. Lang tid og lange køer i lufthavnen. Skulle flyve 10:15. Men kom da afsted, noget forsinket. Landede i et gråt og trist Danmark, men dejligt at være hjemme.
Highlights
At opleve den lille, ret så uspolerede ø La Gomera
Godt vejr – masser af solskin og fine temperaturer
Gode gå-, køre- og vandreture
Lejligheden i Costa Adeje
Gensynet med Anagabjergene og Las Carboneras turen
At spise sardiner på et lille sted i Socorro
Når man har knæbind på, går det meget bedre!
Fakta, tips og tricks
Vi fløj med Norwegian fra Aalborg. Dejlig, overskuelig og rolig lufthavn. Pris 6.600 i alt for 2 personer (inkl sædereservation og indtjekket bagage)
Lejligheden “The best Views – La Gomera” i San Sebastian på La Gomera var lejet gennem Airbnb og kostede 2.875 kr for en uge.
Lejligheden “Tenerife Sunset Costa Adeje” var ligeledes lejet gennem Airbnb og kostede 4.550 kr for en uge.
Lejligheden i Costa Adeje lå i komplekset “Winsor Park” – her er mange englændere
Det er oplagt at kombinere La Gomera og Tenerife, da der er en hurtig og nem sejlrute imellem. 2 uger på La Gomera ville have været rigeligt for os, omvendt var det dejligt at opleve en stille og rolig ø, inden vi fortsatte til den mere livlige og turistede Tenerife. Vi ville til enhver tid bo i den største by, San Sebastian, på La Gomera, hvor der er et ok udbud af cafeer og restauranter.
Udsigt over havnen i San Sebastian