Lørdag d. 29.11.25
Man kan tage toget til fra København til Stockholm på to måder. Vil man kunne vælge mellem mange afgange, skal man skifte i Malmö. Snälltoget kan man derimod tage direkte fra København, men det går så også kun én gang om dagen, kl 16:08. Vi gav 987 kr for 2 returbilletter, det er til at høre.
Det er til gengæld et sjovt, gammelt tog med mørkt træværk og mørke sæder, og det var fint og afslappende at sidde der. “Orientekspressen light”…
Jeg havde forestillet mig, jeg skulle bruge de mange timer på at lave håndarbejde og høre musik eller lydbøger, men var for en gangs skyld bagud med planlægningen pga. jeg havde været syg til op til turstart. Kun tog og hotel var booket.
Nu vi “havde proppen af”, havde vi også valgt at tage toget fra Hadsten til København. Desværre havde vi ikke de bedste oplevelser med DSB. Vognen, vi havde bestilt plads i, var ikke med! Der var faktisk to planlagte vogne, der alligevel ikke var med, så vi måtte stuve os sammen i de resterende vogne. Og pladsbilletten? Det er bare ærgerligt, Sunny Boy!
Anderledes afslappet var det på Snälltåget. Jeg fik planlagt div. og købt billetter til forskellige rundvisninger.
Det sjoveste var ubetinget spisevognen, hvor det var godt, vi havde booket bord. Maden var billig og slet ikke dårlig.
På et tidspunkt kom en herre og skulle sidde ved samme bord som os. Det er også formelt 4 mandsborde, men bedst, hvis man er 4 i samme selskab. Jeg synes derfor først, det var lidt træls, men så faldt vi i snak og det var super. Vores medpassager var en journalist i 50erne, hvis far havde været en belæst bibliotekar, der havde haft massevis af bøger. Manden boede i Stockholm og arbejdede freelance, også som fotograf, og havde besøgt sin 97 årige mor nede i Sydsverige. Han forstod dansk, mere end de fleste svenskere, men var jo heller ikke helt grøn. Jeg talte også langsomt og tydeligt. Vores erfaring er absolut, at danskere er bedre til at forstå svensk end omvendt. Og er der tale om unge mennesker, kan man lige så godt tale engelsk fra starter, de forstår ikke en meter af det, vi siger.
Vi fik en lang og god snak om div. forhold, fra private til politiske og samfundsmæssige. Så vi endte med at sidde der i to timer, og den 6 timer lange togtur gik hurtigt.
Ankommet til Stockholm ca. 22:15 gik vi ud til hotellet, hvilket tog 40 min og nærmeste vej var langs en gangbro på siden af broen – ikke så spændende. Men der var et vældigt liv i Södermalm, (kaldet SoFO),for det var jo lørdag aften. Men byen føltes overskuelig, tryg og fin.
Hotellet hed NOFO og var pænt dyrt, 1888 kr pr nat inkl fremragende morgenmad (det var endda prisen for et ikke-refunderbart værelse). Vil du bo i det hippe Södermalm, må du betale. Men et dejligt og hyggeligt hotel med mange krinkelkroge.
Gik direkte i seng, da vi var fremme, så vi var klar til at indtage byen næste dag.
Søndag d. 30.11.25
Denne dag rokkede vi rundt i byen i 6 1/2 time, inkl to museer og to cafeer.
Der var virkelig pres på i hotellets winebar, der også fungerer som morgenmadssted. Men det skulle vise sig kun at være fordi det var søndag. De andre dage var der langt færre, og vist alle var der i arbejdsøjemed. Meget fin morgenmad bl.a. med sprød bacon og fantastisk lækkert hjemmelavet knækbrød osv.
Vi gik ind til Gamla stan og kom lige i rette tid til rundvisning på engelsk på Nobelprismuseet, hvor der var julemarked udenfor (hvilket vi så på en anden dag).
Nobelprismuseet er ret nyt, fra 2001, og med et lidt pudsigt koncept. Dels er der bannere med portrætter af alle Nobelprismodtagere, der kører rundt i loftet. Dels skal alle prisdeltagere aflevere en genstand , der har relation til det, de har modtaget prisen for. Så udstillingen, der ikke er så stor, viser alt fra kuglepenne og bøger til større og mere specielle genstande. Der er selvfølgelig også information om de enkelte prismodtagere, men det er ikke det mest fremtrædende.
Guiden var super god og selvom hun kun fortalte i ca. 20 min, var det fint. Jeg spurgte efter Selma Lagerlöfs bidrag, hende har vi et lidt særligt forhold til efter at have besøgt hendes gård “Mårbacka” i sommer. Hun havde skænket et brev til museet.
Herefter gik vi selv rundt. Jeg måtte også lige ind og sidde i den fine cafe. Her kan man fornemme, at museet ligger i den gamle Børsbygning.
Så var det tid til næste stop, Hallwylska museet, hvor vi havde fået de sidste to billetter til rundvisning, hhv. kl 13:30 og 14. Men den venlige pige i kiosken lod os begge komme med på kl 14. Så kunne vi stille og roligt gå rundt og kigge selv inden, det var godt, for der var meget at se.
På rundvisningen kom vi i rum, man ellers ikke ser. Den yngre mand, der viste rundt mumlede rigeligt og virkede også lidt sløset i det, så Henning forstod ham ikke ret godt. Men slotsfruen her elsker jo at se den slags. Dels var der de fine stuer, dels så vi køkkenet i kælderen, dels samlingerne af porcelæn mv, hvor man ikke kommer som alm. besøgende.
Øverst var der en udstilling af miniaturehuse mv. – nogle helt fantastiske udgaver af disse, lige noget for mig.
Det meste i forholdet 1:12 og helt utroligt lavet.
Parret, der byggede huset i ca. 1898, var meget rige. Pengene kom fra fruens, Wilhelminas familie. Hun var enebarn og fra Schweitz. Manden Walter handlede vist med træ som sin svigerfar. I dag ville det koste ca.100 mio. at bygge huset !
Fruen var usædvanlig, hun ville f.eks. portrætteres på moderne vis og ikke forskønnet, som man ellers brugte på den tid. Parret flyttede ind, da de var i 50erne og de tre døtre allerede var fløjet fra reden og derfor ikke interesserede i stedet. Så stedet blev derfor til et museum efter deres død. Samtlige genstande på stedet var registreret med billede mv., samlet i bøger og det fyldte 28 tykke bind.
Så var det kaffetid. Vi satte os på en café, lige da vi kom tilbage til Gamla Stan, cafe Schweizer. Den var dekoreret med en masse navne, nærmest som graffiti på væggene. Indretningen var meget lig Penny Lane i Aalborg.
Efter et hvil hjemme på hotellet skulle vi spise på restaurant Kryp in. Et højt vurderet sted på Tripadvisor, beliggende i Södermalm, men de har også afdelinger i Gamle Stan og på Kungsudden.
Et lille sted og vi var de sidst ankomne kl 20:15, da vi ikke kunne få bord før. Det regnede på vej derhen, men jeg havde lånt paraplyer i receptionen og det var heldigvis eneste gang, det regnede på turen.
Vi fik meget lækker jordskokkesuppe og jeg fik super mør rensdyr-roastbeef på kartoffelmos. Venlig betjening og et lille hyggeligt sted.
Men man spiser nok tidligt, for vi var de eneste, der kom så sent og endte også med at sidde alene, mens der blev ryddet op i køkkenet.
Forinden fik vi drinks i en fin bar ved Katarinahissen, Bar Lilla Compagniet. Mor her kastede sig ud i en cocktail, det var et hit!
Mandag d. 1.12.25
Dagens tur gik gennem Gamla Stan til forretningskvarteret i Norrmalm. Selve gågaden Drottninggatan er en traditionel gågade med almindelige butikker, ikke specielt spændende.
Mere spændende var der inde i det store KaDeWe-lignende varehus, der hedder NK, (står for Nordiske Kompagniet). Det kunne dog ikke byde på spændende cafeer og man skulle have den store pengepung med, hvis man skulle købe noget i varehuset.
Så vi rokkede ned mod Stadshuset og fik en cola på en cafe i den anden ende af Drottninggatan.
Rundvisningen på Stadshuset var super fin og guiden en sød ung kvinde, hvis svenske var til at forstå. Stockholms rådhus er langt mere storslået end jeg havde forestillet mig.
På Stadshuset var man optaget af den kommende Nobelbanket d.11.12.
Der skulle samme dag være byrådsmøde (101 medlemmer sidder der i byrådet!) og man kunne fornemme, det næsten var en højtidelig affære, da de ansatte gik rundt og gjorde klar til dette.
Efter rundvisningen fik vi cappuccino og cheesecake på en turistcafe i Gamla stan. Denne hed Kladdkakan.
Om aftenen tog vi lidt chancen, da vi gik ud for at spise. Gik ned ad Götgaten på Södermalm, men til den modsatte side af de andre gange. Den skuffede dog, her var bare alm. moderne huse og ikke de fine, gamle, der ellers præger bydelen. Det blæste koldt, så vi tog den italienske, jeg havde læst lidt om, ved navn Invece. Men det er jo ikke et godt tegn, at der næsten ingen gæster var. De havde en bar i den anden ende, der satte vi os.
Vi fik nok stedets bedste bord. Her var “turisthyggeligt med blåternede duge, og maden var ok uden at være prangende. Jeg fik bl.a. en lammeskank, som ellers er svær at finde.
Tirsdag d. 2.12.25
Desværre kom vi først afsted kl 11:45, da jeg havde det elendigt om morgenen. “Vat i hovedet”, snot i kraniet. Så efter morgenmaden måtte jeg op og ligge igen og faldt i søvn.
Derfor kunne vi ikke nå den planlagte gåtur ad stien på nordsiden af Södermalm, Monteliusvägen, men skidt. Gennem Gamla stan og til dagens rundvisning, her på Kongeslottet. Den venlige dame i receptionen, ville ikke have ekstra, fordi jeg ikke havde et Kulturarvskort. Jeg var ellers kommet til at bestille billetter, som om jeg havde et sådant, men det fik vi aldrig anskaffet.
Inden rundvisningen kl. 13 så vi repræsentationslokalerne. En super god rundviser, Per – en lille, tynd, ikke helt ung herre, der viste sig også at være lakaj, så han kendte meget til slottet.
Han talte et perfekt, roligt og tydeligt svensk. Vi var flere danskere, der var med på rundvisningen, ellers så vi ingen andre danske turister på turen.
En ældre herre blev dårlig og måtte ned at ligge, men det tacklede guiden også. Super fint at se slottet.
Skatkammeret, der ligger i en anden bygning, var lige genåbnet efter 2. måneder og var med i prisen. Det var forbavsende lille og der var ikke smykker, til gengæld fine kroner mv.
Så ind i Gamla stan og få gløgg og en peberkage til 95 svenske for et lille bitte glas! Men fin lille turistcafe, der hed Under Kastanjen. Godt med noget varmt til mig, der ikke var helt på toppen.
Da vi skulle tidligt op næste morgen, ville vi finde en restaurant i nabolaget og jeg havde udset mig “Matboden” næsten lige over for hotellet. Vi skridtede rundt blandt de fine, gamle huse, men endte med at vende tilbage til baren/restauranten på det første hjørne. Den hed Woodo Room og så lidt flippet ud.
Men fint sted med meget spøjst tingel tangel. Jeg kørte stadig cocktail tema og fik en spændende cocktail, der hed Woodo Orgasm! Med bl.a. mørk rom, æggehvide, bananlikør, chokolade og et kirsebær.
Matboden er en restaurant i fransk stil, så vi fik begge snegle til forret og kunne dermed mindes vores unge dage. Det smagte super, her i en udgave med ost.
Efter et par velvoksne hovedretter, hhv. entrecote og snitzel, var det nemt at rokke hjem derefter.
Onsdag d. 3.12.25
Vågnede om natten og havde så ondt i halsen at jeg næsten ikke kunne synke, øv.
Den meget fine morgenmad kunne jeg ikke spise, desværre.
Vi havde i receptionen bestilt en taxa til kl 8,30. Havde hørt meget om pirattaxaer i Stockholm og ville være sikre på, vi ikke havnede i en sådan. Lidt nervepirrende at skulle nå Snälltåget, der kun afgår kl 9.13, dels fordi taxaen var lidt forsinket, dels fordi der var en voldsom trafik. Vi nåede dog frem i god tid og det var nemt at finde perronen.
Toget kom hurtigt efter og var godt fyldt op, mere end på vej herop, mærkeligt nok.
Nu kunne se også se landskabet, vi kørte igennem og fik dermed et gensyn med det landlige Sverige, som vi er så glade for. Men det så godt nok mere trøstesløst ud end når vi kommer der om sommeren…
Også på hjemturen havde jeg bestilt plads i Spisevognen. Vi sluttede gensynet med Sverige med en räksmörgås, en klassisk svensk rejemad. Betjeningen forstod ikke et ord, da Henning bestille “to rejemadder” 😉
Konklusion og highlights
En rigtig fin tur, men desværre lidt skæmmet af min “ravslen”. Når man kun har så få dage, er det ekstra ærgerligt at skrante.
Passende med 3 hele dage, synes jeg. Der er jo meget mere at opleve, men det bliver for meget at skulle ud at spise hver aften og det bliver også til for meget vin mv.
Stockholm overraskede meget positivt. Nemt at gå rundt og finde rundt og de mange små øer er tiltalende. Kom ikke længere end til Södermalm, Gamla stan og Norrmalm, men det var fint.
Du ved, du er i Sverige, når der ligger en snusbutik på hvert gadehjørne og “alle” har deres snusdåser til at ligge på bordet på cafeerne…
Gamla stan var en positiv overraskelse. Selvfølgelig turistet, men ikke så mange på denne årstid. Fine gamle huse og cafeer mv. Jeg synes rigtigt god tom at gå rundt der.
Byen er smuk i juledragt. Vi bemærkede at der boede folk i den indre by, det gjorde byen levende, og der var lys og store julestjerner med lys i i vinduerne. Det oplevedes anderledes end mange andre storbyer, hvor centrum er blevet til en kulisse. Bor der nogen, er det turister i B&Bs.
Især når det begyndte at blive mørkt, viste byen sig fra sin julehyggelige side. Det var ikke for koldt til at gå rundt, men der kan selvfølgelig også være dejligt en sommerdag.
Fint med drinksstop et sted før spisning. Og dejligt at komme hjem og slappe af et par timer sidst på dagen.
Fint hotel, særdels godt beliggende i dejlige Södermalm. Værelset var ikke ret stort og ikke indrettet særligt spændende, det skuffede nok lidt ift. billederne, men det var alligevel hyggeligt.
Hotellet havde en meget hyggelig gård, der nu var oplyst af julelys, men som også er en dejlig gårdhave om sommeren.
De guidede rundvisninger var et hit, det giver noget helt andet end bare selv at gå rundt. At se Kongeslottet, Hallwylskamuseet, Nobelmuseet og Stadshuset var virkeligt noget.
Det var sjovt at vi kom til at følge Nobelsporet. Dels pga. Nobelmuseet, selvfølgelig, men også Stadshuset, hvor Nobelbanketten finder sted og fylder rigtigt meget. Og så endelig Kungliga slottet. Også lige nu fordi vi var tæt på den 11.12.
Desværre gik vi glip af den meget spektakulære belysning på forskellige bygninger, som kommer i Nobel Week Lights, lysfestivalen, der starter den 6.12.
Og så oven på sommerturen i år, hvor vi så Nobels gård i Bergslagen og hørte om ham som person.
Ideen med en lille førjuletur til en storby er god, det kunne vi godt finde på en anden gang.
Der var varmere end vi havde frygtet, ca. 7-8 graders varme hver dag.
Samlet set er jeg meget glad for at have oplevet lidt af Stockholm. Hvis vi kommer igen, kunne det være om sommeren, men godt vi ikke satsede på få timer i Stockholm i sommers. Vi var i nabolaget i autocamperen, men havde dermed Nanna med og det ville ikke have været smart. Selv fra den nærmest camperplads (der er meget svær at få plads på), er der et stykke til byen, hvilket ville kræve cykler. Og der er grænser for, hvor længe Nanna kan ligge alene i camperen.
Da vi forlod Stockholm, kunne jeg læse, at der samme aften startede en serie på SVT1, netop om Alfred Nobel, herunder ikke mindst om hans privatliv. Desværre kan vi ikke se den, det er megaærgerligt. Vi havde før Yousee, men er desværre gået over til Tellmore, det skulle vi aldrig have gjort…
Og så ikke et ord (næsten) om hjemturen. Snälltåget kørte perfekt, men igen måtte vi bøvle med DSB. Der kørte et godstog foran os (!), så vi ikke nåede toget, vi skulle skifte til i Fredericia og derfor blev vi en time forsinket, måtte skifte en ekstra gang og flytte os flere gange og delvist stå op, fordi vores pladsbilletter ikke kunne bruges i det næste tog.
Næste gang tager vi nok bilen til København…
.