Påsketur d. 8.-13.4.2017
Selvom drengene nu er voksne, vil Mikkel og Niels stadig gerne rejse med de gamle af og til. Det er vi jo kun meget tilfredse med!
Målet var at finde på noget omkring påske, for især Mikkel er en meget travl herre, der har svært ved at forlade arbejdet. Og Niels skal jo også passe studiet. Vi var omkring mange muligheder, herunder en megabillig rejse til Grækenland, men den indebar et par hverdage, så det blev droppet. I stedet besluttede vi selv at starte bilen og køre til Amsterdam nogle dage og derefter bo et par dage i Hamborg på vej hjem.
Det blev en super god tur, men det skal også tilføjes: en meget dyr tur. Ingen af byerne er billige at bo og færdes i….
Trafikken gled fint, pludselig var vi igennem Elbtunnellen og snart i Holland. Men den anden vej var der lange køer flere steder.
Nåede frem til Amsterdam allerede ca.15:10, præcist de 8 timer efter afgang, som Google maps sagde.
Blev indlogeret på hotel Leonard, der udmærkede sig ved at ligge særdeles centralt. Lå lige uden for den sidste kanalring, og i et helt fredeligt og stille kvarter. Det viste sig oven i købet at man kunne parkere lige uden for, og vi kunne endda ligge i sengen og se ud på bilen! Og så var det gratis om søndagen. Kostede ellers 36 euro for et døgn. Så vi lod bilen stå der alle dagene, det var fint. Alternativet var Qpark tæt på, det kostede en bagatel af 58 euro pr døgn…
Ved 16-tiden gik vi ud og så på byen. Solen var for alvor kommet frem og det var dejligt varmt. Så varmt at man kunne sidde ude på cafeerne, herligt. Det var der så også mange andre, der gjorde. Faktisk skulle man være hurtig og slå til, hvis der var et ledigt bord.
Blev i eget kvarter om aftenen og fandt en italiensk restaurant ved navn Diverto, som havde fået gode anmeldelser. Det viste sig at det var en slags tapas på italiensk, ganske glimrende.
Søndag d.9.4.
Vi skulle på guidet bytur kl 10:30 og skulle mødes ved National Monument på Dam pladsen. Vi var en stor gruppe, der blev vist rundt af den indfødte guide Marius.
Han havde havde læst til ingeniør på uni og havde kone og børn, så en lidt atypisk guide, vel. Fin tur med vægt på det humoristiske og de små historier, sande eller ej, og med tur gennem bl.a Red light distrikt, men også f.eks, ind i den mest berømte baggård(hofje) Begjinhof.
Vældigt fint og underholdende og så var vejret forrygende hele dagen – smukt solskin og varmt.
Frokost på fortovscafe i Jordaan kvarteret.
Selvom det var søndag, var der masser af mennesker overalt, også i byen.
Derefter fin sejltur gennem kanalerne, men også ud i mere åbent vand forbi Hovedbanegården. Når man er i Amsterdam er en sejltur på kanalerne næsten et must.
Sluttede dagens udflugt i Vondel parken. Det var der også andre, der havde fundet på! Der var sort af mennesker overalt. Men sjovt at opleve. Vi slentrede gennem den smalle, men meget lange park og endte ved en stor udendørs cafe med masser af mennesker.
Spiste om aftenen på den meget lidt charmerende plads ved Hard Rock cafe (hvor der heldigvis ikke var plads….) Det endte med, vi tog stedet lige ved siden af, Maximus Steakhouse, hvor der var påfaldende mange ledige borde. Men vi kunne faktisk sidde udenfor, selvom kl var mange. Det var det bedste ved stedet…
De gamle gik med op i Leidseplein kvarteret og fik en øl til hv og et glas rødvin til mig på en bar, hvor der var varmelamper, så vi fortsat kunne sidde udenfor. Rødvinen smagte som om nogen havde hældt et askebæger ud i den…men sjovt at se kvarteret om aftenen. Ikke så slemt som Red light distrikt, men stadig lidt Plaka agtigt.
Vi gik hjem for at sove, mens drengene fortsatte ud i byen. Så kunne mor her ligge vågen og vente på deres hjemkomst. Heldigvis havde vi aftalt at de skulle sende en SMS, når de var hjemme. Én gang mor, altid mor!
Mandag d.10.4.
Først på Noordermarkt, der er et mandagsmarked for enden af Prinsensgracht. Her var masser af boder og masser af mennesker.
Derefter op til Red Light district, hvor museet med navnet “Ons Lieve Herre op solder”, ligger. Et super spændende sted at se, hvor man så både hvordan den rige købmand, der solgte linned, havde boet, og den skjulte kirke, der var på loftet. Et resultat af, at katolicismen var blevet forbudt ved reformationen og kun kristne kirker tilladt. Dog – bare det ikke var synligt- måtte man godt praktisere andre religioner og derfor blev der lavet flere skjulte kirker i byen. Tre er tilbage ud af de mange, der var. Havde audioguide på, det var superfint.
Der var en del mennesker, men det kunne sagtens gå. Dog får de et problem, hvis der kommer mange flere, for nogle steder skulle man op og ned af små, stejle trapper, dvs. samme vej ud og ind. Men meget spændende og informativt. Helt nyindrettet, så det ud til.
Vi ledte så efter et frokost sted og fandt et rigtigt godt sted, selvom det var midt i Red light distrikt. Der var nok af “plastic” steder, men “Mata Hari” var super fin. Det var også i dag godt vejr, men ikke så stabilt med solskin og lidt lavere temperaturer end i går – derfor valgte vi at spise inde.
Så var det tid til at drengene skulle på Heineken Experience, hvilket jeg valgte at springe over. Jeg brugte tiden på at slentre rundt i kanalgaderne en sidste gang, det nød jeg meget. Hjemme igen medgav d’herrer at Heineken ikke havde været noget for mig…
Til aften spiste vi på “ De Italian”. Stedet så egtl. lidt outdated ud, med orange vægge og stole, men var faktisk meget hyggeligt.
Drengene skulle lige en sidste gang se på byen, men kom hjem godt midnat.
Hotellet : beliggenhed helt i top. Delvist renoveret, men lidt klyttet lavet, f.eks. badeværelset. Men ok. Godt med mulighed for at lave kaffe og te på værelset. Personalet rigeligt afslappede, virkede ikke voldsomt engagerede. Nogle af den sad og hang med deres mobiler og lignede bestemt ikke hotelpersonale på et godt hotel. En var dog vældig hjælpsom, da der hverken var aircon, der fungerede eller vindue, der kunne lukkes op. Spurgte om vi ville skifte værelse, hvis muligt? Det ville vi da gerne og brugte derfor ikke sengen, mens vi ventede. Men de havde ikke ledige værelser, ringede hun så også sagde, hvilket var helt usandt, for der var min. 6 værelser på booking.com…så kunne hun da have ladet være med at tilbyde det! Hun ville så undersøge igen, men vendte aldrig tilbage, det var skisme ringe. Der var heller ingen varmt vand søndag og hos drengene heller ikke en af de andre dage, det er skidt, når man ikke kan få et bad. Det kneb med opfyldning af te og kaffe på værelset, vi fik ikke hver dag. Men fin nyindrettet morgenmads restaurant – maden middel, pris middel. Samlet set: kan anbefales for beliggenhed, men der var mange skønhedsfejl, så det får ikke topkarakter.
Tirsdag d.11.4.
Bedre vejr end forventet – fint solskin. Kørte til blomsterparken Keukenhof, hvilket der var mange andre, der også gjorde! Jeg var stadig forbløffet over at mit spæde pip om at det kunne være sjovt at se en blomsterpark, nu vi var i Holland, blev modtaget så positivt af d’herrer…
Faktisk var der vildt mange mennesker, men der var heldigvis parkering nok. Flot park, men vi havde nok forventet også at se lange rækker af tulipaner og ikke udelukkende mindre bede.
Men lige udenfor var der deciderede tulipanmarker, med endeløse rækker af flotte farvede blomster. Der var rigeligt med folk i parken, men det kunne godt gå, man kunne da stadig se blomsterne. Men nok godt, vi ikke kom senere.
Kunne så senere se, at der både var mulighed for at sejle, cykle og komme op i en vindmølle ved tulipanmarkerne, men det kunne vi alligevel ikke nå.
Så gik turen til Hamborg, hvortil vi nåede frem til aften. Havde reserveret værelser i det trendy Hafencity område. Hotellet hed Hotel 25hours og var dyrt, men også dejligt og i en spændende, anderledes og maritim stil.
Havde reserveret bord på fiskerestauranten i det portugisiske kvarter, hvor vi boede sidst. Stedet hedder Fish Markt og det var også her, vi spiste sidst. Også denne gang mega travlt, da der kun er én (ældre) tjener, til gengæld er han ekstremt effektiv. Ejeren hjalp dog også til. Man har udsigt til de lige så effektive kokke, der tilbereder den lækre fisk.
Onsdag d. 12.4.
Desværre som forventet elendigt vejr hele dagen. Til Rathaus pladsen, da vi skulle på guidet bytur kl 11. Gik med Phillip fra Australien (!) , der egtl. var filmproducer, men som var blevet gift med en tysk pige, så nu boede han i Hamborg på 7. år. Han var ny i firmaet og en smule kejtet, men venlig.
En anden slags tur end den i Amsterdam, uden anekdoter, men med lidt personlige input set med hans øjne. En historisk tur gennem centrum og forbi flere kirker. Byen viste sig fra sin ” normale” side, med regn, blæst og byggerod, som de selv siger. Virkede ærlig talt ikke særlig tiltalende.
Efter to timer sluttede vi lige ved Hanse Clipper haus, hvor vi boede sidst. Gik derfor ind i det portugisiske kvarter og fik en kop kaffe/chokolade, hvor vi sidste gang spiste morgenmad. Derefter ned til Elbphilharmonie , hvor vi tog verdens længste rulletrappe op til 8.etage og Plaza, hvorfra man kunne gå rundt om huset langs kanten af den oprindelige, fredede del af bygningen, der bare er en grim murstenskasse.
Så holdt vi krigsråd, for nu pølsede det for alvor ned…Mikkel forslog det maritime museum, der så viste sig at ligge lige ved siden af hotellet, så det tog vi. Var overraskende flot, og mega stort, vi kunne slet ikke se det hele. Men der var tørt og varmt og ikke overrendt, omend der var mange flere end forventet.
Spiste i hotellets restaurant. Derefter var det tid til at hv og jeg skulle gå hen til Elbfilharmonien 10-12minutters gang derfra.
Jeg havde aftenen før bare for sjov skyld tjekket, hvad der gik om aftenen og opdagede til min store overraskelse, at der faktisk var enkelte billetter at få til næste dags koncert i den store sal. Endda gode pladser, så jeg skyndte mig at købe. Troede næsten ikke på, det var sandt, for folk snakker jo om, at der er udsolgt til alting langt ud i fremtiden.
Ind af indgang M på 15.etage. Fik fantastiske pladser på 2. række midt i her, så vi sad med direkte udsigt til midten af scenen. Meget flot sal og så viste det sig oven i købet at være en god koncert. Var åbningskoncert i Festival Transatlantic, kaldet die Routen der Sklaverei. Musik og musikere fra Amerika, Afrika og Europa, Dvs. områder, hvor slaveriet havde været gældende. Plus indlagte recitationer af tekster fra slavetiden, fra Aristoteles til Martin Luther King. Det hele samlet af den spanske (Catalanske) musikteoretiker og gambist Jordi Savall. Pointen var vel, at de næsten alle sammen spillede og sang med på alle indslag, uanset nationalitet, instrument og sangtype. Men virkede fint og tiden gik hurtigt. En stor oplevelse, som ” retfærdiggjorde” Hamborg besøget.
Hjemme igen havde drengene heldigvis hygget sig på hotellet. Jeg kunne nemlig kun få to billetter…De havde siddet i opholdsområdet og ovenpå var der bordfodbold og et “vinylrum” med gamle lp’er, hvor man også måtte ryge!
Torsdag d.13.4.
Regningen til hotellet blev til ca. 350 euro oven i selve værelsesprisen, så det er ikke billigt at tage på storbyferie!!
Jeg tog mig en powernap på bagsædet, mens de andre gik i grænsekiosk på vejen hjem. Der var planmæssigt kaotisk, godt jeg ikke var med…
Hjemme kl 15 efter en dejlig tur med de unge mennesker.
