Søn d. 20.9.
Det var ikke det bedste udgangspunkt at tage afsted med forkølelse, ondt i halsen og “vat i hovedet”, men afsted kom vi da. Kalenderen tillod ikke, vi rykkede turen, og så var der også bestilt billetter til Airbus i Hamborg til dagen efter. Men vi kom senere afsted end planlagt, da den sidste pakning foregik i slowmotion…
Det gik fint gennem Elbtunnellen, nok en fordel det var søndag. Pudsigt at dreje fra lige efter tunnelen og så straks komme ud i landbrugsland, her med masser af frugtplantager, mest æbler.
Vi nåede Buxtehude ca. 19:30: dvs. lige i tide inden det blev mørkt. Og sørme om vi ikke fik den sidste plads ved havnestellpladsen, med kun 10 pladser. 20 euro – i kontanter.
Fin, lille plads ned til en kanal.
Man d. 21.9.
Jeg var glad for, jeg havde forhåndsundersøgt mulighederne for parkering med camper ved Airbus fabrikkerne. Bedste mulighed var at holde ved udsigtspladsen ved lufthavnen, hvor man kan bl.a. kan overvåge nye fly, der testes.
Airbus havde kraftigt pointeret, at man skulle komme senest 1/2 time før, så det blev lidt stressende at cykle ind til visitcentret. Vi ankom lige til tiden, men det viste sig at mange kom meget senere. Det værste var at den 86 årige (!) guide havde taget fejl af tidspunktet og kom for sent.
Så rundt i bus som beskrevet. Guiden vandt ved nærmere bekendtskab. Han var meget vidende ud over det han skulle fortælle og var også humoristisk og meget engegeret. En dansk ung pilot var han meget optaget af, da denne fløj Boing!
Jeg var mildest talt ikke særlig frisk, ventede kun på det var overstået, desværre, men vigtigst at Henning var frisk og syntes om turen.
Vi så to hangarer, hvor de samlede flydelene, men vi så ikke mange, der arbejdede. Til gengæld mange, der holdt frokostpause. Kunne slet ikke greje de mange facts, blot: de berømte Beluga fly er opkaldt efter Belugahvalen med den specielle mund. Flyet ligner en sådan og er lavet til at transportere dele af Airbus flyene mellem div. lande.
I Tyskland laver de delene efter vingerne, i Frankrig delene foran vingerne og selve vingerne i England. Desuden laves noget i Spanien osv, så rigtigt “mellemfolkeligt samvirke”. Og så flyver Belugaflyene altså delene mellem landene. Ganske utroligt, det kan betale sig.
40 procent af arbejdet er selve arbejdet, 60 procent er kontrol, for kvalitet og kontrol er lig hinanden. Det giver også sig selv, at intet må gå i stykker undervejs i luften og at flyvning dermed er den sikreste af alt transport.
Retur til Buxtehude. Tilbage ved stellpladsen var der to pladser ledige, vi tog den ene.
Gik ind i byen, hvor hovedgaden Lange Strasse lå meget tæt på. Fin gade med mange butikker og nogle fine huse ind i mellem.
Fandt et bageri med borde udenfor, her fik vi cappuchino og kage. Dejligt solskin som lovet, slet ikke tosset.
Resten af dagen er ikke værd at skrive om, jeg sov og prøvede at stå op til aften, men måtte opgive.
Tirs d. 22.9.
Det gik superfint med at køre, så vi holdt slet ikke pause, hvilket jo sådan set ikke er sundt. Jeg fandt en Wohnmobilpark lige uden for Grünberg. Ny og fin, venlig, men lidt “tysk-emsig” dame tog imod. 19 euro.
Mega varmt i solen foran camperen, hvor vi fik kaffe mv. Gik derefter ind til byen med Nanna.
Dejlig, lille by med ca. 14.000 indb. og et fint torv med en cafe, hver vi satte os og fik hhv. øl og en Aperol spritz. Mange fine, gamle bindingsværkshuse, vi kunne sidde og kigge på.
På vejen hjemad gik vi gennem et grønt område med kilder, så Nanna kunne løbe lidt fri.
Så var det tid til debut på vores nyindkøbte quizspil. Jeg vandt – selvfølgelig- stort, hæ hæ, Det kunne godt blive en passende aftentradition, bare lidt hver aften.
Ons d. 23.9.
Sol, men koldt, kun 9 grader om morgenen! Vi havde aftalt, vi ville genbesøge Kaysersberg i Alsace, hvor vi var glade for både by og campingplads. Havde forsøgt at reservere, men det krævede bankoverførsel, hvilket bøvlede. Så vi droppede det og håbede på, der var ledige pladser, lige som for 2 år siden.
Der var 400 kms kørsel, præcist det samme som dagen før. Jeg var stadig meget forkølet men vattet i hovedet var væk, det var dejligt.
Vi ankom til pladsen kl 14 og sørme om pladsen ikke var ledig til os. De havde ellers forgæves forsøgt at ringe til os inden middagspausen, for alle pladser var optagede og vi havde jo ikke forhåndsbetalt som påkrævet. Jeg spurgte om det var normalt med fyldt plads på denne årstid og det var det, sagde de. Sådan var det trods alt ikke for to år siden.
Om eftermiddagen gik vi ned i byen med Nanna, meget betryggende og afslappende at kende området.
Satte os udenfor ved en restaurant og fik øl og en KIR! Man er vel i France… Og dejligt at være i Frankrig nu, så starter ferien for alvor.
Tors d.24.9.
Ikke megen sol denne dag, men lunt. Gik med Nanna ned ad stien, op til borgen og retur oppe bag byen, lige som sidste gang.
Ca.1 1/2 time – fin tur, for Nanna kunne gå løs og der var flot udsigt.
Efter et hvil hjemme tog vi 29 km på cykel til Ribeauville og retur ad anden rute.
Cappuccino og gulerodskage i Ribeauville, på en lille, ny cafe i moderne skandinavisk stil.
Dejligt med en “hjemmedag” efter de første dages køren.
Jeg havde bestilt bord på “La Vieille Forge ” (Den gamle smedje) i Kaysersberg. Den fik gode anmeldelser og blev anbefalet af Michelin, dog uden at have fået egentlige stjerner.
Men milevidt fra turistfælderne på hovedgaderne. Det blev da også en god oplevelse. Og nemt at cykle frem og tilbage fra campingpladsen.
Fre d. 25.9.
Farvel til Kaysersberg, der var en god gen-oplevelse. Dagens mål fra Beaune, som også var et gensyn fra sidst.
Fik købt ind i luksussupermarkedet Grand Frais, der bl.a. ligger i Beaune.
Crevetter, lammekoteletter, entrecote, 3 slags friske pølser, to slags oste, grøntsager og meget andet godt. Også deres bager er super, så her købte vi baguetter og deres lækre chokoladefondant.
Det pudsige var, at da vi kom til campingpladsen i Savigny-Lés- Beaune, som Henning havde forsøgt at tale mig fra, da der nok var “tomt og øde”, var der stuvende fyldt. Vi var heldige at få en plads uden reservation, men en times tid senere var der “complet”! Det havde jeg ikke drømt om…
Kostede 38 euro med Acsi kort for 2 nætter. Pladsen ligger i Savigny-Lés-Baeune Beaune, en landsby ret tæt på selve Beaune.
Spurgte efter en plads med aftensol, men det havde de ikke. Det viste sig så, at det var fint med skygge under de kæmpestore træer – eller rettere meleret, da her var 25 grader!
Pigen i receptionen sagde vi var hele 3 hold danskere i dag og lød meget overrasket. Måske derfor, hun lagde os overfor et af holdene, der var fra Albæk. Vi hilste på og snakkede lidt. Ligesom de fik noget af vores nyindkøbte kage, for de havde troet, der var butikker tæt på og havde ikke meget mad lige der.
Gik med Nanna langs stien langs bækken ind til byen, der lignede sig selv. Kiggede på restauranten, vi besøgte sidst og så tiden an ift. at bestille bord.
Vinbaren på hjørnet lukkede ekstraordinært kl 18 den dag, så den nåede vi ikke. Købte bare vand og cola ved den lille købmand og sad udenfor.
Nanna fik badet i bækken på vej ud og hjem. Jeg foreslog, vi aftalte nogle “heller”: drinktime, spisning og spilletid, hvor vi ikke sad og tæskede i Ipaden, som efterhånden er mere reglen end undtagelsen. Det var Henning med på, men lidt utroligt, det er nødvendigt. Men det skulle vise sig at fungere rigtigt godt under hele ferien.
Stort set hver aften spillede vi kort inden maden og nød oftest en Kir til – noget som jeg ofte er blevet drillet med af mine søde drenge…Men Henning var nu også lige så meget “slotsfrue” som mig.
Dejligt at spise ude i den lune aften, men rykkede dog ind bagefter.
Lør d. 26.9.
Vi blev på samme plads, der nu havde sidste åbningsdag. Der var mange andre, faktisk nærmest fyldt op, så det føltes slet ikke ensomt og nedlukket. Stadig varmt og flot vejr.
Gik tur med Nanna i vinmarkerne som sidste gang, fin tur i flot solskin.
Om eftermiddagen cyklede vi ind til byen af den alm. vej – ikke så spændende.
Beaune havde set en turist før, ligesom sidst, men fint at slentre lidt rundt.
Fandt en anden cafe end sidst, Atelier 26 og sad udenfor og fik cappuccino og tarte au citron. Fint og sidde der og se på folk, om end jeg havde det noget varmt.
Cyklede hjem via Grand Frais, hvor vi købte baguetter hos bageren.
Hjemad ad stien gennem vinmarkerne, det var bedre end udturen.
Da vejret var så godt og vi lige havde været ude at spise, droppede vi restauranten fra sidste gang og spiste hjemme ved camperen. Vi må indrømme, vi ikke drak Bourgogne, selvom vi var i området, men i stedet nød en lækker Gigondas, der mere er os…
Søn d. 27.9.
Igen op til flot solskin og vi kunne igen sidde ude i solen og spise morgenmad.
Dagens første stop var Chateau de Sully i Bourgogne. Vejen dertil, først via Beaune, var virkelig smuk med mange vinmarker og kuperet landskab.
Der var ingen andre besøgende på slottet, så var det overhovedet åbent som annonceret? Det var det. Det viste sig, man enten skulle køb billet til haven eller til en guidet tur på slottet, det havde jeg ikke set.
Men der var en guidet tur 11:30 og klokken var 11:10, så selvom den var på fransk, tog vi den. Kostede kun 10 euro per person. Det viste sig at guiden var den ene af de to piger i receptionen og hun sagde, at kom der kun os, ville hun gerne prøve at guide på engelsk. Og der kom ikke andre, så vi fik den perfekte, personlige guidning på fornemt engelsk af den søde unge kvinde.
Haven var helt tørret ind og i det hele taget kunne man se tørken har været slem her. Her var ikke faldet en dråbe regn hele september, sagde guiden og også her havde der været brande. Men ikke noget, vi så noget til.
Slottet så også lidt faldefærdigt ud. Dele er fra det 14. Årh, men det mest fra det 16.årh. Først mest som en fæstning, senere som beboelse. Der er bygget en ny mur med vinduer i uden på den oprindelige. Slottet har i århundreder været i samme families eje, Mac Mahon, Marius Mac Mahon var præsident i Frankrig på et tidspunkt, men har ikke boet på slottet, da han var nr. 16 ud af 17 børn og hans ældste bror arvede slottet.
I dag ejes det af grevinden, der bor her sammen med sin søn på 44, der ikke er gift. Det er noget rod, for kun mænd kan arve titlen. Hans søster er for 3 år siden blevet gift med en prins og de bor på et andet slot.
Her på slottet havde de tre kæmpeetore hunde, en mor og hendes to døtre, derfor må hunde ikke komme med ind i parken. Vi så tre af fløjene, dem hvor familien ikke bor i og i den ene stod den ene kæmpe hund og så ud af vinduet i døren. Guiden sagde, “hvorfor søren er du her?” og lukkede den ud gården. Grevinden fik øje på den og kaldte den til sig. Ellers kunne den have stået der længe.
Vi så det lille kapel, hvor datterens datter var blevet døbt i marts i år og så de ugeblade, der fortalte om det. Så en noget mørk fløj med bl.a. bibliotek og billardrum. Så også den store sal på 150 kvm, der dog ikke kunne bruges til bryllupper, dels pga. gulvet, dels var den for lille. For de bryllupper der blev afholdt her, var for 200-400 gæster og holdes i den ene lade. Det giver indtægter og de har også vinmarker, men rige er de nok ikke. Må ikke være sjovt at skulle føre sådant et sted videre. Den søde guide spurgte ind til danske forhold og var vildt overrasket, da hun hørte at dansk sommer var som her i Frankrig nu. Hun synes det må være en drøm, for de 38 grader de havde haft, var alt for meget, synes hun.
Vi kvitterede overstrømmede for hendes guidning, og jeg mener virkelig også, at en sådan oplevelse er 100 gange bedre end f.eks. Chateau Chamboard, som vi har besøgt på en anden tur. Her var ingen guidning og det var et kæmpestort, upersonligt sted. Men Chateau de Sully var virkelig et highlight på turen!
Jeg havde valgt Nevers som næste mål. Campingpladsen her lå ved en by af passende størrelse – og så var den stadig åben! Man skal efterhånden kigge sig for, for meget er ved at lukke ned på denne årstid.
Nevers lå desuden på den mere eller mindre planlagte rute. Vejen hertil fra slottet var ikke helt så smuk, nu med gule marker (med gule køer), men stadig fin.
Fik en plads lidt højt beliggende, på et hjørne, så vi sad med flot udsigt til byen og dens katedral.
I skygge, men det var kun et plus, for der var 29 grader, men sådan føltes det slet ikke.
Desværre var det søndag og stort set alle restauranter er lukkede søndag og mandag. Men sådan er det, det viste vi jo godt. Og så længe det var sidde-ude vejr om aftenen var det også synd at gå på indendørs restaurant.
Vi gik en pænt lang tur med Nanna på langs floden.
Her kunne hun løbe frit og sågar bade, for hun var også noget varm.
Lun aften, hvor vi kunne sidde længe ude.
Man d. 28.9.
Diset fra morgenstunden. Ind til byen, der planmæssigt var noget nedlukket her mandag formiddag, plus at den generelt var med en del tomme butikker og virkede lidt nedslidt.
Men egentlig synes vi det er fint at vælge tilfældige byer undervejs. Nogle er turistede, andre helt lokale.
Vi rokkede rundt og var på skift inde i katedralen, der blev bombet i 1944.
Det tog 20 år at bygge den op igen.
Tilbage over broen gik vi ned på det hundevenlige område, så Nanna kunne få badet igen og leget med pind.
Vi cyklede om eftermiddagen en tur på ca. 30 km, som jeg havde set beskrevet på nettet. Delvist langs kanal, men også via en meget yndig landsby. Starten og især slutningen af turen tilbage til byen var ikke så spændende. Men stadig godt med en rundtur.
Vi droppede at holde pause med det medbragte, men i stedet for tage på cafe og købe flutes i byen. Men da det var mandag, var begge dele svært, så jeg var lige ved at opgive. Men til sidst lykkedes det dog.
Dejligt at sidde ude og spise i den lune aften. Denne gang med de indkøbte oste, pølser, skinke mv.
Tirs d. 29.9.
Fra Nevers kørte vi til landsbyen Montgivray, hvor der var en camping municipale, der havde sidste åbningsdag. Turens billigste overnatning, (bortset fra den gratis i Chartres, vi senere kom til) – kostede 16 euro.
En fin plads, hvor vi endte med kun at være 3 hold. Så følte vi havde en hel park for os selv, for der var godt med grønt græs, en bæk, træer mv.
Fine, nye toiletbygninger, men damernes bade var lukkede, men ikke et problem. Vi ankom ret tidligt, da vi skulle til den kvindelige forfatter Georg Sands hus og der var ikke åbent ved ankomst. Man kunne ringe til et nummer, hvor en kun fransktalende dame svarede. Jeg kunne snakke så meget med hende, at jeg kunne få koden til bommen og få den op.
Vi installerede os og cyklede derefter til Georg Sands hus. På udturen førte Google maps os ud på en lige og trafikeret vej.
Selvom det så ud som om, vi var de eneste, der havde købt billet, var det ikke tilfældet, da folk købte billet fysisk på stedet.
Rundvisningen var kun på fransk og alle andre var franskmænd eller forstod fransk. Men det var eneste mulighed for at se huset og man kunne få en lille beskrivelse på engelsk. Den venlige, kunstnerisk udseende herre i receptionen bød os da også velkommen.
Guiden var speedsnakkende i en hidtil uset grad, alene foran huset talte hun i min. 15 min, men jeg forstod desværre ikke noget af det, hun sagde, stort set. Men indenfor kom jeg i tanke om at bruge Google translate, men kunne ikke lige få det til at virke. Det kunne Henning derimod, så resten af den guidede tur kunne vi så at sige simultan-transkribere. Ikke 100 procent, men nok til vi fik noget ud af det. Og fint at se huset. Så samlet set fint vi gjorde det. George Sand var bl.a. kæreste med komponisten Chopin, der også boede i huset i perioder.
Fin have også. I en særskilt afsnit af haven var Georg Sands og familiens grave.
Vi cyklede hjem til Nanna igen, denne gang ad mindre veje, skal jeg da love for! Faktisk endte vi på ikke bare markveje, men på en mellemting mellem en mark og en markvej. Det bandede jeg noget over, men hjem kom vi da.
Inden maden gik vi en tur med Nanna i landsbyen. Der var et slot, der nu var rådhus.
Slottet havde været ejet af George Sands datter Solange, så campingpladsen hed selvfølgelig Solange.
Derpå gennem en mindre park og gennem landsbyen tilbage. Der var ingen cafe eller lign. i byen, men det var ok.
Hjemme på pladsen blev der igen tæsket i kortene. Hvem mon er ved at vinde her… ?!
Igen en skøn lun aften, hvor vi sad længe ude i mørket. Henning var ikke vild med stedet, han kan ikke lide, når der ikke er så mange og det er ved at lukke, men jeg kunne rigtigt godt lide det.
Ons d. 30.9.
Gråvejr som lovet og der var kommet regn om natten og morgenen, men stadig føltes det meget lunt, selvom temperaturen var gået ned. Fik morgenmad uden for under et træ, da det begyndte at dryppe.
Kørte til Carrefour i Chateauroux, et kæmpested midt i byen. Købte godt ind af div. ca. 40 min fra næste planlagte campingplads.
Videre til Montresor og det lille slot der. Oprindeligt en fæstning fra ca. år 1000, så blev der bygget et middelalderslot ovenpå, siden 1849 ejet af en polsk aristokrat, der renoverede det hele.
Hans efterkommere bor stadig på stedet, men i en særskilt bygning overfor slottet. Jeg gik forinden lidt rundt i den pittoreske, men nærmest uddøde by.
Ingen speedsnakkende guider her, det var fint, men et hæfte på engelsk, plus en film inden, det var fint med engelske undertekster.
Ikke vildt mange rum at se, men hellere mindre slotte, der har været reelt beboede end f.eks det enorme Chamboard, der reelt aldrig havde været beboet.
Campingpladsen, Coteaux du Lac overraskede positivt. Vi kunne selv vælge plads og alle pladser var fine, kæmpestore og med hække til 3 sider og mange pænt med græs.
I det hele taget var der her mindre gult og afsvedent. Her var dejligt, og med mere vand i søen, der var mindre grøn og plumret end vi har set før på denne tur.
Vi kunne begge lide stedet, så besluttede at blive en nat mere, som jo også var vores målsætning. Havde forinden været forbi den lokale restaurant, jeg havde udset mig og som så godt ud. Så stod der gud hjælpe mig at de havde lukket onsdag aften…Nu havde vi ventet på det skulle blive onsdag, fordi alt er lukket mandag og tirsdag…Nå, skulle man ikke få større problemer…
Vi reserverede så bare til dagen efter, nu vi alligevel havde besluttet at blive.
Vi gik så med Nanna langs søen, meget hundevenligt, næsten ingen mennesker. Men et nyt og fint anlagt fritidssted til sommerbrug, også med et brasserie, som campingdamen anbefalede. Men det var lukket, trods hendes forsikringer om det modsatte og hendes løfte om rabat her.
Vi gik over til restauranten, Le Moulin de Chaudé igen, den så super ud.
Vi nåede lige at grille inden regnen kom. Landet mangler jo også virkeligt regn, så det var godt.
Kiggede i brochuren med de 100 slotte i Loiredalen, utroligt, der er så mange!
Tors d. 1.10.
Gråt, men tørt om morgenen.
Rundt om søen med Nanna, fin tur, hvor hun kunne gå løs næsten hele tiden.
Vi kom forbi et nedlagt hus med vindmølle og bygninger ved siden af, der var bygget ind i en klippe. Meget spektakulært, men forladt for mange år siden.
Om eftermiddagen afgang på cykel til Chateau Montpoupon, et sjovt navn.
Det gode ved det var, at selvom selve slottet var ført tilbage til renæssance stil, så var det beboet af familien indtil 1977, af enebarnet Solange, født 1918, som ikke selv stiftede familie. Men faren, der havde været aktiv i 1. Verdenskrig, lærte hende op til at styre slottet, fra 1950 til han døde i 1956. Moren, Therese, der var ud af en fin familie og efterkommer af Christoffer Columbus, døde i 1971.
Solange overlod senere slottet til en nevø, som jo reelt var længere ude i familien, han er fra 1951 og har indrettet et jagtmuseum på stedet. Hans søn er årg. 1984 og har 2 små børn fra 2021 og 2024.
Det tog tid at se det hele, da der var utroligt meget, herunder køkkenet, der var i brugt helt til 1977 og stalde, plancher om de forskellige hunde til jagt, legetøj mv.
Meget mere levende end noget fra f.eks. middelalderen. Så var ca. 2 timer.
Vejen dertil var ikke for god, flere gange ville Google maps have os ud på en mark, ganske vist med lidt hjulspor, men ikke en gang en grussti. Flere gange kørte vi en længere rute, for at undgå det.
På tilbagevejen tog vi en bedre og kortere rute, men vi undgik ikke markerne og da var Hennings mobil også ved at være i bund (min allerede død) og jeg var mildest talt noget frustreret. Men hjem kom vi da…
Fremover må vi huske altid at have en powerbank med!
Da vi om aftenen skulle cykle over til restauranten, var Hennings cykel punkteret, Han fik den pumpet så meget, at vi lige kunne køre den korte tur. Og godt, vi fik prøvet dette sted.
En absolut landlig restaurant, hvor fruens eneste engelske var “Thanks you”, udkaldt “Sanks you”… Men lækker, rustik mad til absolut rimelige priser. Deres speciale var den brændefyrede grill, hvorfra vi da også fik lækre stykker oksekød.
Fre d. 2.10.26
Den meget venlig campingejer skiftede skisme slange på Hennings cykel og ville absolut ikke have noget for det. Henning insisterede dog på at give ham 10 euro. Det ville aldrig være sket på en anden campingplads. At få hjælp på den måde var vildt meget nemmere end hvis vi skulle have opsøgt en cykelhandler.
Chatau de Cheverny var næste mål, fordi vi også gerne ville se et lidt større og mere professionelt drevet slot. Det var da også meget imponerende. Det hjalp selvfølgelig også, at vejret var helt perfekt.
Tankevækkende, at den yngre mand i billetsalget nærmest sagde wow, da han hørte, vi var fra Danmark. “Tænk at bo i et land, hvor alt fungerer – det gør det virkeligt ikke i Frankrig, hverken, økonomisk, socialt eller på anden vis. Og det er ikke nemt at være ung her”, sagde han.
Vi så selve slottet, haven og køkkenhaverne mv.
Og fik en kop kaffe på stedets udendørs café.
Der skulle også være jagthundeopdræt på stedet, op til 100 hunde, men vi så kun enkelte. Det er noget med at jagt med hunde ikke længere er politisk korrekt, så måske derfor var kennellen nærmest nedlagt.
Efter dette fine besøg kørte vi til en campingplads ved Loire floden i udkanten af byen Blois.
Ville have cyklet derind, men desværre var cykelstien langs floden spærret lige der pga. broarbejde.
Det var pladsens sidste dag, så ikke mulighed for 2 dage. Stor plads med næsten umarkerede parceller.
Gik med Nanna langs floden til begge sider. Det var mega varmt og absolut shortsvejr. Senere cyklede vi ad den opgivne omvej via en forstad. Der var en fin bager og vi troede også, der var en cafe. Men det var en kedelig forstad, så vi cyklede hjem igen.
Lør d. 3.10.
Afgang til byen Chartres, som jeg havde udset mig, pga. dens lysshow på mange bygninger om aftenen. Og så lå den fint på ruten og var af passende størrelse.
Der var en gratis stellplads meget tæt på campingpladsen og da der var ledige pladser her og alligevel ikke vejr til at sidde ude, tog vi en plads her. Her endte med at være næsten fyldt op, vi var vist 27, så trygt at være her. Gik tur med Nanna gennem parken og langs floden ind til byen.
En absolut tiltalende by, der tiltrak turister, men ikke noget problem. Byens marked havde lige lukket.
Gik lidt rundt og var på skift inde i katedralen, hvor der skulle være bryllup.
Satte os på et hjørne på en lidt anderledes cafe. Fik kaffe med mælk og en lille bitte kage, ellers var det kun chokolade, de havde.
Vi gik længe rundt i byen og satte os på et tidspunkt på en fyldt fortovscafe.
Vi så rigtigt mange i lyserøde T- shirts, der var med i et løb, eller rettere 5 kms gang. Svarer til vores Lyserød lørdag, altså ift. brystkræft, men iøjnefaldende hvor mange, der var med her, – lignede en stor del af byen.
Om aftenen cyklede vi ind til byen igen, for jeg havde reserveret bord på en bistro, med rimelige priser og meget høj score på Tripadvisor. Vi gik forbi den om dagen og da var den stuvende fuld. Vi var de første der kom. Beleven engelsktalende tjener.
To yngre tjenere blev noget hundset rundt af ham, der viste os vej til bordet. Især da den unge fløs byttede rundt på vores hovedretter. “Kalv”, sagde han og stillede oksekødet på Hennings side. Så rev den ældre tallerknerne ud af hænderne på den unge og undskyldte meget over for os.
Der kom flere til, så til sidst var der fuldt. Fin mad, jeg fik kalveskank, nærmest som pullet pork, Henning en bavette af oksekød. Også forret og dessert. Og en lidt dyr flaske rødvin, vist 42 eller 48 euro, men god. Også en lille café til sidst, dejligt jeg nu kan drikke en sådan uden at ligge vågen med tekoppeøjne hele natten. Endnu en fordel ved at være blevet kaffedrikker!
Cyklede hjem efter at have besigtiget nogle af bygningerne med lys, konkret katedralen og en anden kirke.
Ikke bare lys, men decideret lysshow i vildt mange farver og en historie, der ændrede sig undervejs. Meget flot.
Sov udmærket og trygt der, for første gang som gratister!
Søn d. 4.10.
Dagen bød på besøg i Monets have og hus i Giverny. Sandelig en stor attraktion, der var mega store p- pladser og heldigvis én dedikeret til autocampere.
Man måtte sågar sove der en nat, hvordan de så ellers tjekker det. På sin vis en fin plads med græs omkring og lige ved cykelruten, men omvendt nok lidt specielt at være der om natten, især hvis der ikke var ret mange andre. Gik en tur rundt med Nanna, herunder ind i landsbyen, hvor der gik horder af mennesker, heraf mange asiater. Skønt lunt solskinsvejr.
Kom lidt tidligt til Monets hus og have ift. billetten, der var købt til 13:30, vi kom 13:10: men fik lov at komme ind 13:15.
Havde regnet med lange køer, men der var slet ingen kø. Der var der derimod til det alm. billetsalg, som folk åbenbart brugte mest. Tror de lukker 150 ind hver halve time, så det kan tage lang tid uden reservation.
Haven var langt mere blomstrende her i oktober end forventet. Den lukker til november, men kunne sagtens bære at være åben, da vi var der.
Så først selve blomsterhaven, så huset, hvor der var kø til og vi gik i gåsegang.
Til sidst vandhaven med den berømte grønne bro og åkanderne. Meget nydeligt.
Købte en souvenir her, ikke åkanderne, det havde jeg nedlagt forbud imod, men det billede, der hang først for i atelieret, med solsikker foran huset og en lille pige på.
Kostede 14 euro og er ikke bare en plakat, men indrammet i en papramme.
Dagens campingplads var en stor positiv overraskelse.
Dels lå den helt ned til Seinen, dels var landskabet her ganske fortryllende, med hvide kalkstensklipper, en hvid borg, der knejsede på toppen over den lille by, der sjovt nok hedder Les Andelys.
Gik med Nanna langs floden ind mod Andelys.
Der kom store flodpramme og der lå et krydstogsskib.
En række pittoreske huse med cafeer forneden lige ned til Seinen.
Meget cute, meget turistet, men på den lækre måde. Og stadig stille og fredeligt.
Retur gennem den lille by og køb af et lokalt Andelys baguette.
Et virkeligt dejligt sted, som vi absolut ville udforske mere næste dag, så sandelig godt, vi kom hertil. Også fordi landskabet på vej herud blev smukkere end vi har set længe. Mere grønt, mere bjergfyldt og med små, fine landsbyer. Godt, vi kørte hertil, selvom det egtl. ikke var den helt direkte vej hjem.
Man d. 5.10.
Det var meget tåget, det lettede først langt op ad formiddagen, så vi trak tiden lidt.
Gik tur med Nanna på den anden side af broen, her var der en aflang ø, uden beboelse, så perfekt til hun kunne løbe løs.
Derpå afsted på cyklerne langs Seinen. Det havde jeg glædet mig til og det levede fuldt op til forventningerne, også fordi vejret nu var med super solskin, 21-22 grader og helt vindstille. Så Seinen lå helt stille hen. Et smukt syn.
Jeg havde researchet, og fundet en lille, beskeden cafe i Pont Mort og en super lækker bager i den næste lille by. Vi fik en espresso, her bare kaldet café, på den lille bar og købte store syndige kager i den anden by.
Spiste halvdelen af dem ved et bænkesæt ved Seinen, mageløst sted.
Hjemme igen efter ca. 3 timer og ca. 30 km.
Det skulle blive godt vejr igen dagen efter og måske delvist onsdag, men så var det slut med sol og varme, og så ville jeg lige så gerne hjem.
Tirs d. 6.10.
Det begyndte som en skrækkelig dag, der dog endte rigtigt godt.
Afsted i ordentlig tid. Solen var ved at komme frem, men også steder med tåge. Henning foreslog at vi fortsatte ad mindre veje, men der var vi uheldige. Først et sted, hvor der pludselig var spærret ved en togovergang og uden nogen skilte om omkørsel, og så kom vi ud af en vej, hvor der stod “route barré”, men vi skulle jo videre på en eller anden måde, så vi fortsatte. Endte for enden af en lille vej og blev vist ned af en grusvej. Og gudhjælpemig om der ikke i samme øjeblik begyndte en mærkelig lyd i camperen! Jeg bliver altid lettere panisk, for jeg ved intet om det tekniske i den og tænkte straks, åh nej, nu skal vi til at finde et værksted og er det noget farligt og hvad skal vi gøre osv.
Jeg fik det lokaliseret til under kogepladen, især ved første skuffe, men intet at bemærke på installationerne bag skuffen. Så så Henning pludselig at det var mælkeskummeren, der var sat i gang af sig selv og lå og snurrede i skuffen! Det lo han meget af, jeg var mindre lattermild, for det var jo kun det ene problem. Jeg ville bare derfra, har noget med en skræk for at blive fanget i en snæver gade og ikke kunne komme derfra.
Vi måtte så køre hele vejen tilbage og længere syd på for at komme på motorvejen. For nu var det slut med små veje, fandme! Det kan godt være, det er sjovere og smukkere med små veje, men det er nu på mange måder gnidningsløst at køre på motorvej.
Ankom til campingpladsen i Peronne. Man skulle bare selv finde en plads og betale efter 16:30. Vi fandt en fin plads med chance for aftensol. Ikke med hække omkring, men spredte træer og det virkede som en nydelig park.
Så gik vi med Nanna, ville have gået ind til byen, men kom til at gå langs kanalen, ud af byen og det endte med at være fint.
Dels mere Nanna venligt, dels kom der på tilbagevejen en stor flodpram, som skulle gennem slusen. Så stod vi længe og fulgte hele processen, ikke mindst spændende for Henning.
Hjem og få Kir og spille kort. Henning havde for første gang sat markisen, der både hygger og luner om aftenen, ud. Så lidt ærgerligt, vi ikke havde gjort det noget mere undervejs, for det har stort set været blikstille på hele turen. Noget jeg sætter stor pris på.
En tysk dame, der talte godt engelsk og boede bag os, kom og snakkede, da hendes kat løb ind under vores bord. Heldigvis reagerede Nanna ikke. Hun fortalte så, at det var en vildkat, de havde taget med fra deres sidste plads i Bayeux. Her gik den rundt og tiggede mad af campinggæsterne, og var kælen og menneskevant. Men manglede et øje og så forsømt ud. Pladsen lukkede 1.11. Og hvad så? De venlige tyskere tog den til sig og tog den til dyrlæge. Noget infektion i øret, men måske kun 1-2 år gammel. Og ingen farlige sygdomme. De endte med at blive på pladsen i Bayeux i en uge, skulle ellers kun være blevet der i 2 dage, men de skulle vente fem dage på dyrlægetid. De prøvede med sele, det duede ikke, de prøvede med en alm. katteboks, det strittede den også imod. De har den nu i en boks, der kan åbnes foroven. Den kom så lidt ud her på pladsen, herunder hen til os. Utroligt, den efter kun en uge føler den hører til dem. Kunsten er bare at rasle med madskålen, grinede den nye ejer, så kommer en sulten, hjemløs kat straks.
Dagen efter var de hjemme og så ville de give den et godt liv hos dem, det var da rørende. Og når den er menneskevant og kælen går det nok.
Jeg var meget begejstret for denne plads, der i øvrigt har de nyeste og fineste toiletter, vi har set hidtil.
En skidt start, men god afslutning på dagen. Vi er enige om at prioritere gode campingpladser også selvom vi bare er på vej hjem.
Ons d. 7.10.
Efter en god times tid kom vi til sidste Grand Frais i Frankrig. Købte godt ind af div.
Videre ad motorvej, havde udset mig en campingplads ved Maastricht, men det viste sig pludselig, at man kun kunne komme dertil ad én vej og hvilken var så det? Jeg valgte at køre mest muligt på stor vej, men det viste sig at være forkert, vejen var spærret. Bøvl med at vende, en masse trafik på den lille lukkede vej. Valgte så en anden campingplads, men bøvlede voldsomt med at komme til den også. Her var der også spærret og vi kartede rundt på bittesmå, lukkede veje. Det er lige den slags, jeg IKKE kan have, bliver helt fra koncepterne og kommer i klaustrofobi-lignende tilstand.
Så helt op på motorvejen igen og via en landsby og ad en mikrovej ud til den anden plads, der så lå LIGE ud til motorvejen, så så meget for det besvær.
Camperen rundede de 50.000 denne dag.
Gik tur med Nanna over til og i en skov, men først langt ad asfaltvej.
Men hun var tilfreds med skoven, kunne løbe, og pjaske i bæk osv.
Dejligt at se noget mere friskt og grønt, efter at have opholdt os i mere tørre egne.
Nåede at spille lidt udenfor, da vi kom tilbage, så kom regnen, som forventet.
Tors d.8.10.
Det regnede planmæssigt fortsat om morgenen og det hele virkede noget trøstesløst.
Det gik dog ret godt med motorvejskørslen, som jeg husker det, ikke helt så strabadserende. Og ikke noget med små veje og at ende blindt og med vejspærringer osv.
Vi havde sidste nat på stellplatz Strandbad Dorfmark, hvortil vi kom om eftermiddagen. En anden camper var lige kommet, men der kom en del andre, måske ca.9 i alt. Den første var svenskere, der skulle på langtidsferie til Spanien, måske i 5 mnd, sagde de. De havde deres 13 1/2 årige trøffelhund med. Vi talte lidt med dem, da de havde glemt deres mønter.
Lidt sol og regn ind i mellem. Gik med Nanna, rundt om den lille sø og ind gennem byen. Forbi Gasthaus Meding, der så om muligt endnu mere fin og nydelig ud denne gang.
Havde bestilt bord i hovedafdelingen på restauranten. Alle hilste, da vi kom, også selvom vi ikke var lokale. Fruen selv var lutter velvilje, og de unge hjælpere ligeså. Der var åbent ind til den andet lokale, clubzimmeret, der sad nogle og raflede, både mænd, kvinder og unge. Der sad desuden et enkelte hold i spisesalen med de hvide duge. Og der kom rigtigt mange, der skulle ind i den store sal. Måske en slags banko eller et møde?
Vi bestilte snitzler som sidst, men med pommes frites. De var noget blege i det, så skulle have taget kroketter som sidst. Man fik en “salatteller” først.
Jeg fandt én eneste hel flaske rødvin på kortet, til 28 euro. En tysk rødvin, men den lød godt med mørke bær osv. Vi fik den ikke med det samme, og fruen skulle lige sikre sig, at vi faktisk mente en hel flaske! Efter nogen tid kom patronen selv, med vinen omviklet med hvidt klæde om halsen og han bar den frem som om det var en årgangsvin fra 1872…
Blev tiltalt som “Meine Herrscaften” og “den kan I virkelig glæde jer til” osv. og han var selv meget begejstret for den, sagde han. Og “ih, havde vi været i Frankrig og tre uger”, sukkede han misundeligt. Det sjove var desuden, at vinen faktisk smagte supergodt og slet ikke “tysk”. Hele setuppet var virkeligt sjovt og deres bukken og skraben for os, virkede ikke forkert, bare sjovt og hyggeligt. En virkelig god oplevelse og en god afslutning på turen og ikke mindst på hjemturen, der ellers havde været noget træls.
En anden gang må vi nok sørge for ikke at køre via Köln, Dortmund osv.
Fre d. 9.10.
Skulle vi tage Elbtunnellen eller en vens anbefalede rute eller chatgpts? Vi endte med vennens, for selv om den tog en smule længere tid, var det rart ikke at sidde fast ved Elbtunnellen. Vi talte i går med nogle svenskere, der havde siddet i kø i 3 1/2 time ved tunnelen! Det lød stygt!
Hjemturen gik da også uden problemer, selvom det regnede meget og sigtbarheden ikke var for god. Jeg overgav mig til grænsebutik, da min foretrukne hvidvin fra Sartori (Den “hvide Amarone), var på tilbud…
Dejligt at være hjemme igen efter en dejlig tur med super fint vejr.
Tips & tricks
Igen i år købte vi Acsi campingkortet, der giver rabat på campingpladser uden for højsæsonen, da det jo er her, vi rejser. I år var det slut med den trykte udgave, det var fint med den digitale. Supplerede med appen Park4night, når vi boede på stellpladser.
Facts og evaluering
Vi kørte knapt 4000 km på 19 dage. Camperen rundede de 50.000 km på turen.
Udturen til Alsace gik fint, men hjemturen via Köln, Dortmund og de andre store, tyske byer, var ikke nogen fornøjelse. Det var behageligt at slippe for Elbtunnellen og i stedet køre ruten øst om.
Selvom vi har været i Nordfrankrig for ikke så mange år siden, kunne området sagtens bære en tur mere. I et år med meget høje sommer- og eftersommertemperaturer, var der ingen grund til at køre længere sydpå.
Vi har gode erfaringer med at vælge mindre byer (ofte med ca. 30-40.000 indbyggere) som base. Disse vælges mere eller mindre tilfældigt og er en blanding af almindelige byer og mere turisttiltrækkende steder.
Highlights
Gensyn med Kaysersberg og Beaune
Indkøb i Grand Frais
Rundvisning på Chateau de Sully
Campingpladsen Coteaux du Lac
Restaurant Le Moulin de Chaudeé
Chartres by
Chateau Cherverny
Campingpladsen ved Seinen i Les Andelys
Cykeltur langs Seinen
Gasthaus Meding i Dorfmark
En overnatning kostede os mellem 16 og 22 euro, de fleste 20 euro. At betale 150 kr for at bo på en autoriseret campingplads med alle former for faciliteter, med – oftest – en stor “parcel” med græs og ofte markeret med hæk og anden beplantning, er noget vi gladeligt betaler. Vi fricamper stort set aldrig, undtagelsen var i Chartres, men også her var vi sikre på., at vi ikke var uønskede. Det er nemlig det sidste, vi ønsker at være.
